Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Pernille Aaen Søltoft, Tine Nielsen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikingetid
Titel 2 DHO: Velfærdsstaten
Titel 3 2. Erindringen om besættelsen
Titel 4 3. Renæssancen
Titel 5 4. Europa opdager verden
Titel 6 5. Antikkens styreformer
Titel 7 6. USA's historie ca. 1600-1865
Titel 8 Dansk udenrigspolitik (Flerfaglig uge)
Titel 9 7. Den kolde krig
Titel 10 8. Kina, Mao og kommunisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikingetid

I dette forløb har eleverne arbejdet med vikingetiden. Vi har tidsmæssigt arbejdet med perioden 793-1050, men også set på hvordan hele perioden ”opfindes” i 1800-tallet som en del af de nationalistiske strømninger, der finder sted her. Løbende har eleverne arbejdet med, hvordan vikingetiden opfattes i dag, og hvordan de er et udtryk for forskellige typer af historiebrug. Eleverne har tilmed i grupper udformet et kreativt produkt, som de sidenhen har skulle fremlægge med fokus på historisk formidling.

Kernestof dækket:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer   
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
- ”Slaget ved Lindisfarne” af den engelske præst Alkuin fra York
- Ibn Fadlan: ”Om vikinger ved Volga”
- Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
- A.D. Jørgensen (1882)
- H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født” (1850)
- Forskellige typer af historiebrug (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/)

Andet materiale:
- Nationalmuseet: ”Vinkler på vikingetiden” (2013): https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/e-bog-vinkler-paa-vikingetiden/
- Danmarkshistorien: ”Historiebrug af vikingetiden”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/
- DR: ”1000 års tro. Danernes store religionsskifte”: https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541
- Nationalmuseet: ”Om vikingeskibet”: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/
- Kongerækken podcast: ”Harald Blåtand” (31. oktober, 2015): https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand
- Pedes skæve Danmarkshistorie: https://www.youtube.com/watch?v=v2I3-TX8v9s
- Trailer til Vikings: https://www.youtube.com/watch?v=xdm7Z3TQhDg

Antal sider læst ca. 45 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO: Velfærdsstaten

Tværfagligt forløb med dansk med fokus på velfærdsstaten, dens etablering og udvikling.

Kilder:
- Tabeller om den økonomiske udvikling i Danmark 1945-1970 fra Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1986, Munksgaard, 1986
- Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten i Grundbog til Danmarkshistorien (2012)
- Villy Sørensen om velfærdsstaten i Grundbog til Danmarkshistorien (2012)
- "En kvindes dag": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975
- "Ti bud for kvinder", i Kvinden og Samfundet maj 1974

Andet materiale:
- Frederiksen, Olsen & Sønderberg (2012): Grundbog til Danmarkshistorien s. 217-235
- Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie: ”Velfærdsstaten, 1945-1973”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velfaerdsstaten-1945-1973/
- Niels Ploug & Jon Kvist: ”Den danske velfærdsstat” (1997)
- Chakravarty & Mortensen: Kap. 5 i De danske kvinders historie (2014)

Antal sider læst ca.: 50 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Erindringen om besættelsen

Eleverne har i forløbet arbejdet med erindringshistorie som teoretisk og metodisk ramme for en undersøgelse af besættelsestiden i Danmark. Besættelsestiden har i forløbet udgjort det erindringsfelt, hvoraf eleverne har undersøgt, hvordan feltet huskes og bruges i sin eftertid. Eleverne har stiftet bekendtskab med eksempler på erindringssteder, erindringspolitik samt erindringsfællesskaber.

Kernestof dækket:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
- Anders Fogh Rasmussens: Tale om samarbejdspolitikken (2003)
- Hans Kirchhoff: ”Fogh dæmoniserer historien” (2003)
- Erindringsstedsanalyse af lyset som symbol ved befrielsesdagen
- To film om besættelsen:
    - Danmark i lænker (1945)
    - Det gælder din frihed (1946)

Andet materiale:
- Iversen & Pedersen (2020): Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel (Kapitel 1: "Erindringshistorie - en teoretisk ramme" og Kapitel 4: " Besættelsestiden 1940-45 - kampen om at fortolke fortiden")
- Claus Bryld & Anette Warring (1998): Besættelsestiden som kollektiv erindring
- Peter Yding Brunbech (2012): Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45 på Danmarkshistorien.dk
- Filmen ”Hvidstengruppen” (2012)
- Sørensen, Jakob (2019): ”Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads”

Antal sider læst ca. 55 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Renæssancen

Eleverne har i forløbet arbejdet med renæssancens opståen og menneskesyn samt udviklingen inden for naturvidenskab og verdensbilleder; dertil hvilken betydning disse har haft for den katolske kirke. Eleverne har herunder beskæftiget sig med Reformationen i både europæisk og dansk perspektiv.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
- Sandro Botticelli: ”Venus’ fødsel” (ca. 1486)
- Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed (1496)
- John af Salisbury: Om mennesket
- Leonardo da Vinci: ”Den Vitruvianske Mand” (ca. 1490)
- Illustration af det geocentriske verdensbillede fra Nürembergkrøniken (1493)
- Nicolaus Kopernikus: Illustration af det heliocentriske verdensbillede i ”De revolutionibus orbium coelestium” (1543)
- Illustration af det tychoniske verdenssystem fra 1588
- Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris (1509)
- Martin Luther: Uddrag af hans 95 teser (1517)
- Christian 3.: ”Recessen om Reformationen” (30. okt. 1536)

Andet materiale:
- Bryld, Carl-Johan (2020): Verden før 1914, s. 123-141
- DR: ”1000 års tro”: https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-kongens-kamp-mod-kirken_103545
- Fink-Jensen, Morten (2020): Reformationens moderne betydning: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationens-moderne-betydning

Antal sider læst ca. 45 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Europa opdager verden

Eleverne har i forlængelse af deres forløb om renæssancen arbejdet med de europæiske opdagelsesrejser ca. 1400-1600. Fokus har særligt været på Spanien og Portugals rejser mod både øst og vest. Eleverne har i den forbindelse undersøgt forskellige kulturmøder og de fremmedbilleder, som opstår ved disse. Eleverne har desuden trænet aflæsningen af kort.

Kernestof dækket:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
- Uddrag af ”Roteiro” (om Vasco da Gamas rejse til Indien), 1497-1498
- Fire kilder om slavehandel i Vestafrika:
    1) De tidligste portugisiske eksperimenter med sukker og slaver, 1550
    2) Jagten på undslupne slaver i Sâo Tomé, 1535
    3) Beskrivelse af slavehandlen fra Vestafrika til Kap Verde-øerne i 1500-tallet.
    4) Den portugisiske slavehandel på Kap Verde-øerne, ca. 1600
- Tabel over antal skibsrejser til Asien
- Nicolo de Conti: Uddrag af India recognita (Det genopdagede Indien), 1492
- Toscanellis verdenskort fra 1474
- Christoffer Columbus: uddrag af dagbog, 1492
- Christoffer Columbus’ Santangelbrev, 1493
- Aztekisk digt om den spanske erobring
- Cortés om erobringen af Aztekerriget

Andet materiale:
- Frederiksen, Peter (2019): ”Den tidlige globalisering” i Vores Verdenshistorie
- Frederiksen, Peter (2019): ”Mødet med aztekerne” i Vores Verdenshistorie
- Bryld, Carl Johan (2018): Verden før 1914 s. 157-163
- Rostgaard og Schou (2010): Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal, s. 20-21

Antal sider læst ca. 45 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Antikkens styreformer

Med udgangspunkt i en kort gennemgang af det athenske demokrati og dets forudsætninger har forløbet haft fokus på Romerriget og det romerske politiske system med særlig vægt på republikken samt overgangen fra republik til kejserdømme.

Kernestof dækket:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
- Thukydid: ”Perikles Om Athens demokrati”, 431-430 fvt.
- Den gamle oligark: ”Kritik af Athens demokrati”, ca. 430 fvt.
- Quintus Cicero: ”Marcus Ciceros valgkamp”, 64 fvt.
- Polyb om Roms forfatning
- Cassius Dio: Roms Historie bind 44 §3 + 9-13 (om mordet på Cæsar)
- Plutark: ”Cæsar” §60-62
- Sueton: ”Divus Julius” §40-41 + 43-44
- Augustus: Res Gestae §1-19
- Frise opført af Benito Mussolini, 1939
- Kloakdæksel med indskriften SPQR

Andet materiale:
- Frederiksen, Peter (2019): ”Demokratiets vugge” i Vores Verdenshistorie
- Grubb m.fl. (2005): Overblik – Verdenshistorie i korte træk s. 21-28
- Bryld, Carl Johan (2008): Verden før 1914 s. 12-21, 37-57
- Ahle, Allan (2021): ”Myten om Roms grundlæggelse” i Historieportalen
- Ahle, Allan (2021): ”Kristendommen i Rom” i Historieportalen
- Smit og Vollmond (2017): Verdenshistorie 1 s. 28-44
- Nørskov, Vinnie (sidst revideret i 2022): ”Brug og misbrug af antikken” https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/brug

Antal sider læst ca. 75 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6. USA's historie ca. 1600-1865

I dette forløb har eleverne arbejdet med Amerikas historie fra 1600-tallet frem til borgerkrigens afslutning i 1865. Forløbet har især haft fokus på den amerikanske revolution, grundlæggelsen af USA, indvandring, den amerikanske selvforståelse og identitet, holdninger til slaveriet, og endelig årsagerne til borgerkrigen. Afslutningsvist sås der på eksempler på historiebrug og erindringshistorie ift. borgerkrigen i en nutidig kontekst.

Metodisk arbejdedes der i forløbet med kildeanalyse, diskursanalyse, billedanalyse, analyse af tabeller og kort samt historiebrugsanalyse, ligesom opstillingen af historiske problemstillinger blev trænet.

I efteråret 2024 var klassens elever på studietur til Washington D.C., hvor de blandt andet havde forberedt oplæg for hinanden omkring monumenterne i den amerikanske hovedstad som erindringssteder.

Kernestof dækket:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- politiske ideologier
- globalisering

Grundbogsmateriale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2021 om
”Den amerikanske revolution”, s. 84-86, 88-91
”Drømmen om Amerika”, s. 231, 233-245, 257-268

Kildemateriale:
”Brev fra Boston Borgerkomité”, 13. maj 1774 (Frederiksen, s. 86)
”Uafhængighedserklæringen”, uddrag, 4. juli 1776
”Abigail Adams’ brev om kvindernes ret”, Abigail Adams, 31. marts 1776 (Frederiksen, s. 89)
”Vejledning om de nye områder mod vest”, John Mason Peck, original version 1831, her fra opdateret version fra 1837 (Frederiksen, s. 238)
”American Progress”, Maleri af John Gasts, 1872 (Frederiksen, s. 239)
”Familien Pedersen vælger at udvandre”, Peter S. Petersens erindringer (Frederiksen s. 240)
”En by på toppen af bakken”, uddrag af John Winthrops essay fra 1630 (Frederiksen, s. 242)
”Manifest Destiny”, Uddrag af John L. O’Sullivans essay fra 1845 (Frederiksen, s. 243)
”The Frontier”, Uddrag af Frederick Jackson Turners artikel fra 1893 (Frederiksen, s. 244)
”Mudsill Theory”, Uddrag af James Henry Hammonds tale fra 1858 (Frederiksen, s. 260)
”Onkel Toms Hytte”, omslagsillustration af Poul Steffensen fra 1918 udgaven af Harriet Beecher Stowes roman (Frederiksen, s. 262)
”Intet kompromis med slaveriet”, uddrag af William Lloyd Garrisons tale fra 1854 (Frederiksen, s. 263)

Podcasts:
Uddrag af Adam Holm: ”Kampen om historien: den amerikanske borgerkrig – dengang og nu”, DR, 15. Nov. 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/kampen-om-historien-borgerkrig-i-usa-dengang-og-i-dag-11032215462

Artikel:
Mirco Reimer-Elster: ”Trump er blevet den historieløse præsident”, TV2, 18. aug. 2017, https://nyheder.tv2.dk/udland/2017-08-18-kommentar-trump-er-blevet-den-historieloese-praesident

Video:
History of Colonial America 1497 - 1763, https://www.youtube.com/watch?v=65Y1jsD3QHE
”Civil War reenactments grow in popularity in wake of 2020 protests”, ABC News, 18. april 2022: https://abcnews.go.com/US/video/civil-war-reenactments-grow-popularity-wake-2020-protests-84042771

Antal sider læst: ca. 55 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk udenrigspolitik (Flerfaglig uge)

I denne flerfaglige uge arbejdede klassen i samarbejde med samfundsfag om emnet ”dansk udenrigspolitik” og den overordnede problemstilling: ”Hvad betyder rammerne/strukturerne i international politik for dansk udenrigspolitik?”

Fokus var træning af kompetencer frem mod SRP’en med særlig vægt på den faglige metode, almen videnskabsteori, den videnskabelige basismodel og udarbejdelse af problemformulering samt fagenes samspil.

I historie var fokus på de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1864 og frem med fokus på brud og kontinuitet med centrale nedslag. Nøglebegreber var bl.a. småstat, multipolaritet, bipolaritet, neutralitet, tilpasningspolitik, alliancepolitik, aktiv udenrigspolitik.

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Tekster:
- ”Danmark som krigsnation i det 20. århundrede”, kapitel 2 i Hans Branner: I krig igen – Danmark og de nye krige 1990-2011, Columbus, 2011, s. 21-33
- Hans Hedtoft om Danmarks indtræden i NATO (Uddrag af tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse 27.2.1949)
- Anders Fogh Rasmussen om samarbejdspolitikken (tale af 29. august 2003): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003

Antal sider læst: 20 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 7. Den kolde krig

I dette forløb arbejdedes der med den kolde krigs opståen og forløb. Herunder alliancen under 2. verdenskrig (Moskvaerklæringen og Konferencerne i Teheran, Potsdam og Yalta), Tysklandsproblemet, bipolaritet, Cubakrisen, nedrustning, afspænding, murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Den kolde krig sattes også i perspektiv til, i hvilken grad vi i dag er på vej i mod en ny kold krig.

I forbindelse med dette forløb kan den flerfaglige uge (uge 46) inddrages. Her samarbejdede historie med samfundsfag om emnet ”Dansk udenrigspolitik”. Derfor er et yderligere aspekt af studiet af den kolde krig også Danmarks position og ageren under den kolde krig.

Grundbog: Hemmersam, Husballe, Nielsen og Olsen: Verden i konflikt og forandring- International politik 1945-1992, Munksgaard, 1993, s. 15-19, 22-40, 53-58, 60-63, 66-72, 75-78, 273-75 og 279-288.

Podcast: Adam Holm: ”Kampen om historien: Det gamle jerntæppe – og det nye”, P1, 15. marts 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-31

Kort dokumentar: “The mistake that toppled the Berlin Wall” (VOX, 2019): https://www.youtube.com/watch?v=Mn4VDwaV-oo [12-01-2025]

Kilder:
”Moskvaerklæringen”, 30. oktober 1943 (Berlau og Thuge (2023): Vejen til Folkedrab, Columbus, s. 149)
George Kenan om Sovjetunionens politik, 22. februar 1946 (Bryld og Haue (1997): Kilder til den nye verden, s. 14-17)
Atlantpagten 4. april 1949 (Bryld og Haue (1997): Kilder til den nye verden, s. 24-27)
”Duck and Cover” (Video af USA Federal Civil Defense Administration, 1951) https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60
Berlin-muren, 1961 - fra hhv. vesttysk og østtysk synsvinkel (Olden og Søndberg (2010): Fra kold krig til globalisering, s. 83-84)
Robert S. McNamara om Cubakrisen, uddrag af dokumentaren The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara (2003): https://www.youtube.com/watch?v=N0suadZ6AmM
Mikhail Gorbatjov om Berlinmurens fald (1995). In M. Valentin Nielsen: Da verden blev ny. Pantheon 2001, s. 46-48

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust, og andre folkedrab

Antal læste sider: ca. 70.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 8. Kina, Mao og kommunisme

I dette forløb studeredes Kinas historie i 20. og 21. århundrede med fokus på forandringerne fra republik til Folkerepublikken, fra nationalisme til kommunisme, fra planøkonomi til liberalisering. Særlig vægt bliver lagt på perioden under Mao 1949-76.

Fokus:
• Hvorledes historie i Kina i dag bruges politisk og identitetsmæssigt til at skabe en kollektiv erindring.
• Hvorledes Kinas Kommunistiske Parti gik fra at være et mindre parti i den tidlige republik til at komme sejrrige ud af borgerkrigen i 1949 og stadig i dag sidde alene på magten i Kina.
• Hvilken rolle ideologi og Mao som leder spillede på udviklingen af den tidlige Folkerepublik (1949-76).
• Hvorledes Dengs reformer (1978-97) var med til at skabe fundamentet for den økonomiske supermagt som Kina er i dag.
• Hvorledes spændingen mellem handel og menneskerettigheder er med til at forme Kinas rolle til omverdenen – og omverdenens, herunder Danmarks, forhold til Kina.

Kernestof:
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i verdens historie
• stats- og nationsdannelse i Kina
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Grundbøger:
Bonne Larsen, Henrik & Thorkil Smitt: Kina efter 1840 – Riget i midten i fokus på ny. Systime, 2010, s. 63-64, 67-71, 73-76
Frederiksen, Peter: Grundbog til Historie - Verden udenfor Europa, Systime, 2013, s. 88-91
Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne. Religion – Historie – Samfund. Pantheon, 2010, s. 94-98, 100-102
Nedergaard, Peter: Kina - Politik, økonomi og samfund. 2. udgave. Systime, 2015, pp. 34-42

Kilder:
- "Kina i det 21. århundrede" (Fra Bonne Larsen og Smitt: Kina efter 1840 – Riget i midten i fokus på ny. Systime, 2010, pp. 13-15)
- To billeder af historiebrug i Kina: ”Platter fra marked i Beijing, 2019” og ”De fem generationer af ledere i Folkerepublikken Kina. Udstilling på Chinese People’s Resistance Against Japanese Aggression War Museum i Beijing, 2015”
- "Den lange march" (dokumentar vist på DR2, 21.01.2010)
- ”Mao tale om Folkerepublikkens grundlæggelse” (1954): https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/  
- Udvalgte propaganda-plakater til den første femårs plan og Det Store Spring Fremad
- ”Oplevelser under Kulturrevolutionen” (Jung Chang, 1991) http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-35/
- ”Flemming Ytzen om Kinas afideologisering” DR2 Deadline 29. juli 2016

Sider læst: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer