|
Titel
9
|
Middelalderen og korstogene
I dette forløb har der været fokus på middelalderen og korstogene. Forløbet har særlig lagt vægt på hvad der kendetegnede middelalderens tre samfundsgrupper i Vesteuropa: De der arbejdede, de der kæmpede og de der bad. Herunder har eleverne arbejdet med religionens rolle i samfundet samt definitionen og betydningen af feudalisme.
Forløbet har derudover særligt haft fokus på de fire første korstog og forholdet mellem de tre aktører: Vesteuropa, Det Byzantinske rige og Mellemøsten. Her er der blevet arbejdet med den muslimske ekspansion, pavens motiver for at opfordre til korstogene og hvorfor folk i Vesteuropa drog afsted.
Forløbet har ligeledes behandlet hvad der skal til for at noget kan defineres som et korstog, samt begrebet retfærdig krig, og hvordan det bruges i middelalderen til at argumentere for korstogenes begyndelse.
Derudover har eleverne arbejdet med historiesyn og dermed forskellige perspektiver på korstogenes årsager: idealistisk historiesyn/aktører og materialistisk historiesyn/strukturer har været omdrejningspunktet for diskussionen.
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med korstogsbegrebet i nutiden, og set på George Bush og Barack Obamas brug af korstogsbegrebet i nutiden.
Kernestofområde: Perioden 500-1500
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Grundbogsmateriale:
- Grubb, U. m.fl. ”Fokus – Kernestof i historie Bind 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal, 2016, s. 145-165
- Steg, Kristian Jepsen og Heebøll-Holm, Thomas "På sporet af Middelalderen", Praxis, 2022, s.18-27, 32-41, 48-55 og 67-69
- Visti Hansen, L. P. ”Korstogene – Ide og virkelighed”, 2004, Systime, s. 7-14
Kildemateriale:
- Artikel fra dr.dk ”Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd”, 31. marts 2016
-Bush, G. ”War on terrrorism”, interview uddrag d. 16.9.2001, http://georgewbush-wthitehouse.archives.gov/news/releases/2001/09/20010916.2.html
- Div. billedemateriale i Visti Hansen, L. P. ”Korstogene – Ide og virkelighed”, 2004, Systime, s. 7-14
- En arabisk vurdering af korstogene, omkring år 1230
- Fulcher af Chartres "Pave Urban II's tale i Clermont, 1095"
- Kort over korstogene til Mellemøsten og korsfarerstaternes udbredelse omk. år 1144 i Grubb, U. m.fl. ”Fokus – Kernestof i historie Bind 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal, 2016, s. 156
- Phil og Rosenløv om korstogene i Steg, Kristian Jepsen og Heebøll-Holm, Thomas "På sporet af Middelalderen", Praxis, 2022, s.70
- Obama, B. “Korstogene kan både betyde blodsudgydelse og retfærdig krig”, artikel fra religion.dk, d. 23. februar 2015, https://www.religion.dk/kultur-og-religion/work-progress-islamisk-stat-og-korstogene-...
- Uddrag af Samuel P. Huntington om korstogene, 1994
- Var middelalderen mørk?, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/middelalderen-var-ikke-moerk-men-fuld-af-fremskridt
|