X - Hasseris Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
X - Hasseris Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Casper Døssing
Hold
2022 HI/e (
1e HI
,
2e HI
,
3e HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Renæssancen: videnskab, menneskesyn, opdagelser
Titel 2
Vikingetid
Titel 3
Forudsætninger for det moderne samfund
Titel 4
Middelalderen: feudalisme og korstoge
Titel 5
USA: Myte og identitet
Titel 6
Imperialismen
Titel 7
Fascismen
Titel 8
Antikkens styreformer
Titel 9
Kold krig til globalisering
Titel 10
Apartheid
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Renæssancen: videnskab, menneskesyn, opdagelser
Forløbet arbejde med renæssancens opståen, menneskesyn, nye verdensbillede og videnskab samt opdagelsesrejserne og det deraf følgende kulturmøde
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Læs s. 124-126 i vedhæftede pdf.
Sammen læser vi Pico della Mirandola "Om menneskets værdighed"
John af Salisbury om mennesket.doc
Model til kildeanalyse.doc
Verden før 1914 - renæssancen s. 124-132.pdf
Skabt til at skabe - videnskab + verdensbilleder fra opdagelserne.pdf
Læs Verden før 1914, s. 129-132 + 133 (altså afsnittet om humanisterne på s. 133)
Sammen læser vi "Verden før 1914", s. 166-171
Sammen læser vi "Opdagelserne", s. 32-33
opdagelserne med verdenskort verdensbillede.ppt
Sørg for at være klar til at gennemgå Picco Della Mirandolla' "Om menneskets værdighed" som I arbejdede med i sidste lektion.
Opdagelsesrejserne.pptx
Opdagelserne s. 12-16
Tegning fra Klodshans.pdf
Sammen læser vi uddrag af Santangel-brevet, Opdagelserne s. 35-36 med fokus på Columbus' beskrivelse af de indfødte.
opdagelserne.pdf
Læs s. 171-178 i Verden før 1914 s. 166-178.pdf
Sammen gennemgår vi lektien. I skal efter læsning kunne sige noget om:
Sammen læser Opdagelserne, s. 32 (Sem, Kam og Jafret), inden vi læser Søren Mørch og Mogens G. Stryhn om den europæiske civilisation, Opdagelserne s. 8-10.
Læs Opdagelserne, s. 46-49
Sammen gennemgår vi De la Vegas resume af retssagen i Valladolid samt hans præsentation af Sepulvedas argumentation under denne.
Læs side 8-10 i vedlagte pdf.
Lav en kildekritisk analyse af De la Vegas resume. Vær særligt opmærksom på at afkode hans tendens. Gør rede for hvilket syn på indianerne, der kommer til udtryk hos hhv. De la Vega, Las Casas og Sepulveda. Prøv at placere deres forskellige synspunkt
Kulturmøder i dansk kolonihistorie.pdf
På klassen læses s. 176-178 med fokus på koloniseringen af Nordamerika
Verden før 1914, s. 172-176
Tv-serien: Historien om Danmark
reformationen i DK
Vi gennemgår sammen grundbogsstoffet med vægt på Luthers opgør med den katolske kirke.
Øvrigt indhold detaljer
Læs side 134-138 Verden før 1914.
Machiavelli.pptx
K. Michelsen "Politisk filosofi", s. 28-33
Afsnit
Læs den vedhæftede tekst af Machiavelli.
Vi laver en oversigt over centrale begreber, personer, begivenheder, årstal og generelle karakteristika og årsagssammenhænge i forbindelse med forløbet om renæssancen. Dette bruger vi som udgangspunkt for opstilling af problemstillinger i forlængelse
Sammen læser vi Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 15-22, 24-26, 28.pdf Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 15-22, 24-26, 28.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Vikingetid
Forløbet beskæftiger sig med vikingetiden, og hvordan den er blevet brugt i eftertiden. Herunder behandles samfundsstrukturen, overgangen fra norrøn religion til kristendom samt hvordan vikingerne blev opfattet i eftertiden (og hvorfor).
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
ppt Vikingetidens samfund.pptx
Læs Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 15-22, 24-26, 28.pdf
Kilde Lindisfarne.docx
Sørg for at jeres oversigt over renæssance-forløbet er færdig.
Beskriv hvad, hvorfor, hvordan vikingerne tager på togter og hvilken betydning dette har for vikingetidens samfund.
Læs M. Blom Vinkler på vikingetiden, s. 29-36 og 38-40 + 43
Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 29-43.pdf
Sammen samler vi op på sidste lektions arbejde om vikingerne.
1. Intro-snak om erfaringer med fake news.2. Definitioner af begreber ud fra læselektien samt hvordan man spotter fake news.3. Udvidelse med "deepfakes" ud fra en 7-minutters Youtube video.4. Udvidelse med konspirationsteorier: Pizzagate 5. Kort eva
Læs vedlagte med fokus på hvordan man spotter fake news
Digital dannelseslektion.pptx
Rigsdannelsen: "Danmark" og "danerne"
Harald Blåtand og Jelling-monumenterne (2)
Broer, ringborge og Dannevirke
Miniforedrag - Danmarks oprindelse
Kongemagten - fra Jellingsten til enevælde, 800-1849
Læs s. 42-44 i Vores Danmarkshistorie
Når vi har gennemgået dagens lektie, læser I nedenstående links om "Rigsdannelsen", "Harald Blåtand og Jellingemonumenter" samt "Broer, ringeborge og Danevirke". På denne baggrund skal I producere et PowerPoint med en kort præsentation af hvornår, hv
På klasser arbejder vi med remediering af Rigs Vandring. Dette betyder, at I skal lave en gengivelse af Rigs vandring i et andet medie, hvilket denne gang er en film. I skal med andre ord i grupper lave en lille video, der illustrere historien i Rig
Rigs vandring.docx
Læs "Vores Danmarkshistorie", P. Frederiksen, s. 39-41.
The Vikings! - Crash Course World History 224
Sammen laver vi en kildeanalyse af den vedhæftede kilde.
Læs "Vores Danmarkshistorie", s. 27-29 (spring kilde 1 og kilde 2 over)
The Norse Pantheon: Crash Course World Mythology #10
Læseopskrift historie elever.docx
I dages lektion skal vi:
Fil:Åby-Krucifiks.jpg - Wikipedia, den frie encyklopædi
Hvis man har lyst til at læse lidt mere om den nordiske religion er her et udmærket afsnit: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nordisk-mytologi/
Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 83-90.pdf
I dages lektion skal I:
Politiken d. 4.08-2011 Harald Blåtands betydning er overdrevet.docx
Berlingske d. 25.07- 2012 Arkæologer Vi blev kristne lang tid før Blåtand.docx
Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 87-90.pdf
Sammen ser vi afsnittet om Vikingetiden - Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Vikingetid og historiebrug.pptx
DHO præsentation.pptx
Politiken d 17.02.2018 Vikingen til melodigrandprix var godt nok en helgen fra 1100-tallet.docx
Fra Game of Thrones til Grand Prix: Derfor vil alle være vikinger lige nu
Hør vindersangen: Danmarks nye Grand Prix-håb Rasmussen synger "Higher Ground"
Higher Ground tekst.docx
På klassen arbejder vi med forskellige former for historiebrug, herunder hvordan vikingetiden er brugt på forskellige måder; i den forbindelse hører/læser vi vedhæftede sang. Hvis der er tid læses de tre vedhæftede artikler om synet på og brugen af v
Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 104-111.pdf
Samfundet og dets grupper
Afsnit
Sammen læser vi et uddrag af Jyske lovs fortale.
Opsætning af Word til større opgaver.pptx
Om at skrive opgaver i Word redigeret 04.04.22.docx
Højmiddelalderen, 1050-1340
Kongerigets politiske udvikling
Jyske Lovs fortale, marts 1241
På klassen arbejdes med at definere nedenstående begreber samt at forbinde dem:
Læs Overblik og sammenhæng s. 11-12, 17-19 og Danmark i verden, s. 26-29 + 38-39
Danmark i verden.pdf
Tv-serien: Historien om Danmark
Danmark i Europa s. 35-63.pdf
Sammen læser vi vedlagte tekst (Danmark i Europa, s. 35-63). Beskriv samfundets opbygning, de forskellige befolkningsgrupper samt magtkampen mellem kongen, kirken og adlen. Brug gerne arbejdsspørgsmålene bagerst i dokumentet.
Begrebspar Humaniora.pptx Basismodel.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Forudsætninger for det moderne samfund
Forløbet er en synkron gennemgangen af industrialiseringsprocessen opståen, forudsætninger og konsekvenser i hhv. England og Danmark herunder hvordan ændringer i landbruget er forudsætning for industrialiseringen. Desuden arbejdes med de demografiske konsekvenser, der følger i kølvandet på industrialiseringen. I forlængelse heraf inddrages andelsbevægelsens opståen samt etableringen af en fagbevægelse. Endvidere er indførelsen af demokrati i Danmark også berørt kort.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Årslev bymark - før og efter udskiftningen.pdf
Sammen læser vi C-J Bryld "Verden før 1914", Systime, 2008: side 242-245 med fokus på:
Verden før 1914.pdf
Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910.doc
Industriens vækst i Europa 1781-1913.doc
Om jernindustrien i England.doc
Produktion af råjern 1781-1914.doc
Befolkning i nogle storbyer og gennemsnitlig levealder i by og på landet.docx
Verden før 1914, s. 246-252 (der er mange billeder)
Verden før 1914,s . 256-259
Derpå læses:
Verden før 1914, s. 252-256
Sammen læser vi Grundbog til Danmarkshistorien, s. 141-142 (Hoveri-reglement) og s. 154-156
Frihedsstøtten - Wikipedia, den frie encyklopædi
Grundbog til Danmarkshistorien s. 153-163.pdf
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 125-129
Grundbog til Danmarkshistorien s. 123-139.pdf
Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882
I fællesskab arbejdes med konstruktion af en tidslinier over de vigtigste årstal.
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 129-132 + 157-158
På klassen gennemgås Th.Sørensens årsregnskab.
Beretning om væverfamiliens liv.pdf
C-J Bryld "Verden før 1914", Systime, 2008: side 260-262
Verden før 1914, s. 267-273 (spring billeder og tekstbokse over)
På klassen arbejdes med:
I får ca. 60 min til færdiggørelse af jeres produktion - og så ser vi dem de sidste 30min
Det tyske socialistiske Arbejderpartis Program.doc
Suspekt Proletar
Tobias Rahim – Feberdrømmer Xx Dubai
Læs Verden før 1914, s. 273-280 med fokus på hvordan og hvorfor der etableres en arbejderbevægelse.
Sammen arbejder vi med årsagerne til etableringen af fagbevægelsen og i forlængelse heraf: septemberforliget i 1899.
Vi laver en analyse Proletar og Feberdrømmer
Læs Det tyske socialistiske Arbejderpartis Program.doc
Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848
Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848
Lehmans tale ved Casino.docx
Demokratiets indførelse i Danmark.pptx
I skal arbejde selv i denne lektion. Start med at lave en oversigt over årsagerne til demokratiets indførelse i Danmark. Her skal I bl.a. komme ind på situationen i Slesvig og Holsten, betydningen af nationalisme (samme sprog, historie og kultur) og
Læs s. 123-125 + 133-137 i Grundbog til Danmarkshistorien med fokus på overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark.
Oplysningstiden.pptx
Historien om Danmark - afsnittet om Grundloven: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Grundlovskampen, demokrati og stemmeret, 1848-1849
1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F"er"
I grupper laves en oversigt over forløbet (både industrialisering i England/Danmark og indførelsen af demokrati i Danmark).
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Middelalderen: feudalisme og korstoge
I dette forløb er der arbejdet med middelalderens samfundsstruktur, og hvordan det feudale system fungerede. Der er desuden arbejdet med kirkens betydning i middelalderen, og hvordan relationen er mellem kongen og kirken. I forlængelse heraf er korstogene og deres opstart kort berørt.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Verden før 1914 74-80.docx
de 3 stænder - billede.doc
John af Salisbury om mennesket.doc
Biskop Fulbert om vasallens pligter.doc
Vi arbejder indledningsvist med periodisering af middelalderen før vi undersøger feudalismen nærmere.
Skriv 3 stikord (under Elevfeedback) om middelalderen med udgangspunkt i dagens lektie
S. Emkjær m.fl. Verdenshistorisk oversigt, Systime s. 23-28.pdf
I skal lave en podcast udformet som et interview mellem journalisten Vagn Asall og den kendte middelalder-ekspert Lars Ensherre.
Thomas Aquinas om kongen.doc
Franciskanernes ordensregel.doc
Innoncens III Månen og solen + Unam Sanctam (Kirkens to sværd) af Bonifacius VIII fra J. Thieidicke Europa i støbeskeen Pantheon.pdf
Undersøg følgende munkeordener og skiv stikord til hver af dem:
Bryld Verden før 1914 s 80-83 og 87-89.pdf
Urban d 2 kalder til korstog 1095.doc
Urban II's tale i Clermont - spørgsmålsark.docx
https://nordjyskemuseer.dk/gaa-selv-byvandring-middelalderens-aalborg/
Læs L.P. Visti Hansen "Korstog. Ide og Virkelighed", s. 7-12
Sammen laver vi en kildekritisk gennemgang af Urban II's opfordring til korstog. Derpå laver vi en indholdsanalyse med anvendelse af termerne for korstog og hellig krig (jvf. nedenstående)
The Crusades - Pilgrimage or Holy War?: Crash Course World History #15
Lars Peter Visti Hansen Korstoge Idé og virkelighed s. 47-55.pdf
Vær klar til at fremføre/fremvise jeres omskrivning af Urban II's opfordring til korstog
Barbarossa brev til Saladin.pdf
Araber om frankisk lægekunst.doc
På klassen læses de to vedlagte tekster; der laves en kildeanalyse og en indholdsanalyse med henblik på en beskrivelse af kulturmødet.
S knudsen og K B Danielsen Middelalderen Systime 2011, side 155-160.pdf
Læs s. 47-49 og 52-54 i vedlagte.
Vi afrunder forløbet om middelalderen med en oversigt på 1-2 sider med vigtigste begreber, personer, årstal, begivenheder, årsagssammenhænge og evt. begrebspar. I forlængelse heraf opstilles 2-3 problemstillinger, der kan arbejdes med i relation til
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
USA: Myte og identitet
Forløbet beskæftiger sig med grundlæggende forestillinger om USA, såvel amerikanske som ikke-amerikanske. I forbindelse hermed arbejdes med spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer en særlig amerikansk identitet, hvorunder USA grundlæggelsesmyter (city upon a Hill, Frontier-thesis, Manifest Destiny og relationen mellem USA og Europa) behandles med inddragelse af oplysningstidens politiske idealer. Derudover arbejdes der med borgerkrigens årsager.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Rammstein - Amerika (Official Video)
Herefter skal I læse tekst 3, s. 12-13 af Alexis de Tocqueville med henblik på at undersøge hvordan han beskriver den amerikanske identitet. Sammenlign dette med hvad I netop har læst samt jeres egen opfattelse af Amerika
Læs Niels Bjerre-Poulsen "USA. Historie og identitet", Systime, 2010, s. 9-18 (dog ikke kildeteksterne). I skal kunne:
Niels Bjerre-Poulsen USA Historie og identitet.pdf
Grubb. U m.fl. "Amerika Amerika", 43-49
Sammen læses N.Bjerre-Poulsen, s 20
Essenger og Grubb Amerika Amerika.pdf
På klassen repeteres arbejdet fra sidste lektion:
Herefter skal I læse tekst 4, s. 13-14 af H.P.C Hansen med henblik på at undersøge hvordan han beskriver den amerikanske identitet. Sammenlign dette med hvad I netop har læst samt jeres egen opfattelse af Amerika
Amerika, Amerika, s. 56-66
Hvis der er tid læses sammen uddrag af uafhængighedserklæringen, s. 17-19 i A. Ahle "Den amerikanske borgerkrig"
Herefter skal I læse tekst 3, s. 12-13 (Niels Bjerre Poulsen)af Alexis de Tocqueville med henblik på at undersøge hvordan han beskriver den amerikanske identitet. Sammenlign dette med hvad I netop har læst samt jeres egen opfattelse af Amerika
Læs: Verden før 1914, s. 192-199 (spring billeder og tekstbokse over)
Oplysningstiden.pptx
Verden før 1914, s. 192-199.pdf
Læs herefter A.Ahle, "Den amerikanske borgerkrig", s. 17-19 med fokus på:
På klassen undersøges følgende med henblik på betydningen for borgerkrigens udbrud:
Læs "Amerika. Amerika", s. 87-90 (Fra afsnittet "Den amerikanske borgerkrig 1861-65" til "USA's ekspansion og "the frontier")+Grubb & Hemmersam ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig”, s. 50-54.
Hemmersam og Grubb, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.pdf
I skal lave en kildeanalyse af ovennævnte kilde, og I skal lave en indholdsanalyse, hvor I fokuserer på de elementer i kilden, der kan siges at være årsager til borgerkrigen i USA (slavespørgsmålet, forholdet mellem staterne og unionen mv.). Find ger
Afsnit
Læs Lincolns tiltrædelsestale s. 56-58 i Hemmersam og Grubb, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.pdf
I grupper undersøges hvem følgende personer er:
Vi ser filmen færdig. Herudover laves en tidslinie over de vigtigste begivenheder (op til og) i den amerikanske borgerkrig; brug for eksempel: https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-borgerkrig og https://denstoredanske.lex.dk/Den_Amerikanske
Lektionen bruges til at lave en afrunding af forløbet: vigtigste begreber, begivenheder, årstal, personer, årsagssammenhænge og evt. begrebspar. I forlængelse heraf opstilles 2-3 historiske problemstillinger, der kunne være relevante i forhold til fo
Overvej hjemme hvilket historiesyn filmen om Lincoln er baseret på
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Imperialismen
Der er i dette forløb arbejdet med imperialismens baggrund og årsager, og i særlig grad med det civilisatoriske projekt som drivkraft for imperialismen.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
WW1 Uncut Origins 7 Rap Battle
Imperialism: Crash Course World History #35
U Grubb m.fl. Overblik imperialismen.pdf
Derpå læser vi C. Dilke "Et større England", (fra Skovgaard Nielsen: "Imperialismen" med henblik på forholdet mellem nationalisme og imperialisme.
Hvad er forskellen på formel og uformel imperialisme?
Imperialisme - Wikipedia, den frie encyklopædi
U. Grubb m.fl. "Overblik", s. 138-140 + 141-143
Model til kildeanalyse.doc
På klassen læser vi sammen: J. Ferry ”Forsvar for den franske imperialisme”, ibid. 215-216
B. Holten ”Fokus II. Fra oplysningstid til Europæisk integration”, s. 197-202 (vedlagt)
Fokus Kernestof i historie 2 s 197-202 + Jules Ferry (Imperialismen).pdf
På klassen læses s. 62-68 i nedenstående:
Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien
Læs s. 37-40 i Verden efter 1914
B von Bülow Tysklands plads i solen.pdf
På klassen arbejdes først med at formulere spørgsmål til grundbogsteksten; dernæst arbejdes med B. von Bülow "Tysklands plads i solen"
Vollmond & Smitt ”Verdenshistorie 2”, L&R, s. 81-85
Vollmond & Smitt Verdenshistorie 2 s 78-91 + Hvid mands byrde.pdf
Sammen læser vi R. Kiplings "Hvid mands byrde" med fokus på opfattelsen af de indfødte og de imperialistiske magters syn på egen rolle i forhold til de indfødte.
Pears soap.jpg
https://issuu.com/lr-undervisning/docs/verdenshistorie_2/100
Pears soap II.jpg
Vollmond & Smitt ”Verdenshistorie 2”, L&R, s. 78-80
Sammen gennemgår vi udover over reklamerne fra Pears Soap de to billeder på hhv. s. 80 og 81 i Verdenshistorie 2 (Vollmond & Smith).
Skovgaard Nielsen Imperialismen 1870-1914 inkl. kilder.pdf
På klassen arbejdes i par med redegørelser for de forskellige imperialisme-teorier: Lenin, Schumpeter, Kennedy og Said.
Bang m.fl. ”Imperier fra oldtid til nutid”, Columbus, s. 18-20
Bang mfl Imperier fra oldtid til nutid s 18-20 + 36 (imperialismeteori og Doyle).pdf
Rudd-koncessionen Lobengulas brev og Victorias svar (Grundbog til historie).pdf
På klassen arbejder vi med:
I grupper skal I lave en fiktiv samtale mellem Lobengula og dronning Victoria. I skal bruge de vedlagte tekster (Rudd-koncessionen, Lobengulas brev og Victoria svar), idet I inddrager citater fra teksten som en del af jeres samtale mellem de to. Samt
Læs Vollmond & Smitt ”Verdenshistorie 2”, L&R, s. 87 + Skovgaard Nielsen ”Imperialismen”, sp. 23-27
Vedlagt: Skovgaard Nielsen Imperialismen 1870-1914 inkl. kilder.pdf
Vi laver afrunding af forløbet om imperialismen. Noter vigtigste karakteristika for perioden, årsagssammenhænge personer, årstal, begivenheder, mulige begrebspar. Noter også gerne kilder med kort angivelse af indhold og vigtigste pointer. Afslutningv
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Fascismen
Hovedvægten i dette forløb er på den fascistiske ideologi i Italien, men med et udblik til Tyskland, herunder hvordan den kommer til udtryk i anvendelsen af propaganda. Der er også arbejdet med fascismens vej til magten og betydning af økonomiske og sociale vilkår i forbindelse med politisk radikalisering.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Ideologi - skemaoversigt.docx
Italiens historie J Skov & M Thrane Lassen.pdf
Læs først "Verden efter 1914", s. 85-88; læs dernæst "Italiens historie" s. 81-84
Sammen læser vi "Italiens historie", s. 84-89 og "Italiens historie", s. 109-110 (Mussolinis tale i det italienske parlament 3.1 1925)
C.J. Bryld "Verden efter 1914", s. 81-85
Verden efter 1914 CJ Bryld 81-88 94-103.pdf
Italiens historie, 91-96
Mussolini Om Fascismen K Mazanti Sørensen De politiske ideologier.pdf
Sammen læser vi Mussolini: Fascismens doktrin i K. Mazanti Sørensen ”De politiske ideologier”, s. 68-70
Læs "Italiens historie", s. 84-89 og "Italiens historie", s. 109-110 (Mussolinis tale i det italienske parlament 3.1 1925). Vær klar til at gennemgå kilden.
Læs Italiens historie, 91-96
Nazistpartiets program 1920.doc
"Verden efter 1914," s. 100-103
Verden efter 1914, 94-99
I grupper udarbejdes et storyboard, der viser hvordan Hitler og nazisterne kom til magten.
Fascistisk propaganda.pptx
Der Hitler-Grus m.m..ppt
I grupper skal I arbejde med et selvvalgt uddrag af en propagandafilm; det kan være Olympia, Den evige jøde eller Jøden Süss.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Antikkens styreformer
Med udgangspunkt i en kort gennemgang af det athenske demokrati og dets forudsætninger er der fokuseret på det romerske politiske system med særlig vægt på overgangen fra republik til kejserdømme eksemplificeret ved Cæsar og Augustus
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Om Athens demokrati - Perikles.doc
Verden før 1914 s 37-57.pdf
Antikkens samfund
Antikkens samfund skema.docx
Overblik side 21-28.pdf
Verden før 1914, s. 19-23 læses på klassen.
I grupper arbejdes med:
Grækenland - et overblik.pptx
Verden før 1914, s. 12-18
C J Bryld Verden før 1914.pdf
Romulus og Remus - Wikipedia, den frie encyklopædi
Smit og Vollmond Verdens historie 1.pdf
Ciceros valgkamp.doc
Verdenshistorie I (Vollmond), s. 29-34 + Verden før 1914 s. 37-41
Verden før 1914, s. 40-42
Vi opsummerer det politiske system, og arbejder med forholdet mellem patricier og plebejere samt patron-klient-forholdet.
Retssagen mod Sextus Roscius (1).doc
Timewatch - Murder in Rome - video Dailymotion
Verdenshistorie I, s. 38-41 + Verden før 1914, s. 42-47
På klassen arbejdes med:
Undersøg hvad sagen mod Sextus Roscius gik ud på. Undersøg i samme forbindelse hvilken rolle Cicero og Sulla spillede i denne sag samt hvilken betydning den fik for Cicero.
Sagen mod Sextus Roscius.docx
sammen læser vi Verden før 1914, s. 51-52
Julius Cæsar - Wikipedia, den frie encyklopædi
The Roman Empire. Or Republic. Or...Which Was It?: Crash Course World History #10
De bello gallico[1].pdf
Handelsruter romerriget Ancient Rome Infographics.pdf
Sammensætning af den romerske befolkning social status Ancient Rome Infographics.pdf
Kvinder og slaver Ancient Rome Infographics.pdf
Romerske legioner Ancient Rome Infographics.pdf
Optimater vs populare Ancient Rome Infographics.pdf
Oversigt over kejserne Ancient Rome Infographics.pdf
Social struktur paterfamilias Ancient Rome Infographics.pdf
Verden før 1914, s. 51-52; Verdenshistorie I, s. 42-44
Videre arbejde med dating-profiler
På klassen arbejder vi med forskellige opfattelser af årsagerne til mordet på Cæsar. Herunder også Suetons, Dios og Plutarks tendens. Dvs. der skal laves en grundig kildekritisk analyse, en indholdsanalyse med særligt vægt på opfattelsen af Cæsar, h
Verdenshistorie I, s. 34-36 + J. Carlsen "Romerrigets historie", s. 32-33 (Sallust "Om Sulla og det moralske forfald i Rom")
https://www.youtube.com/watch?v=oPf27gAup9U
J Carlsen Romerrigets historie.pdf
Coin, Julius Caesar, Denarius, Rome, , Silver, Crawford:458/1
Mordet på Cæsar.pptx
RRC 480/6
Færdiggør arbejdet med dating-profilerne
Vi arbejder med forskellige opfattelser af årsagerne til mordet på Cæsar. Herunder også Suetons, Dios og Plutarks tendens. Dvs. der skal laves en grundig kildekritisk analyse, en indholdsanalyse med særligt vægt på opfattelsen af Cæsar, hans mordere
På baggrund af lektien og selvstændig Informations- og litteratursøgning skal I lave et storyboard (et "tegnet manuskript") til en film om Octavian/Augustus, hans vej til magten, konsolideringen af magten og hans regeringsperiode. Det forventes at de
Verden før 1914, s. 52-54, Verdenshistorie, s. 34-36 + 41-42
Augustus - Wikipedia, den frie encyklopædi
På baggrund af lektien og selvstændig Informations- og litteratursøgning skal I lave et storyboard (et "tegnet manuskript") til en film om Octavian/Augustus, hans vej til magten, konsolideringen af magten og hans regeringsperiode
https://www.coinarchives.com/a/results.php?search=Caesar+elephant+denarius&s=0&upcoming=0&results=100
Augustus Res Gestae 2.pdf
Verden før 1914, s. 52-54, Verdenshistorie, s. 41-42
Augustus | lex.dk – Den Store Danske
S. Scharling ”Augustus. Den første europæer?” s. 36-37 + 41
S Scharling Augustus Den første europæer.pdf
På klassen laves en oversigt over de begreber, begivenheder, personer mv. I skal have styr på efter forløbet om antikkens styrerformer. I forlængelse heraf opstilles problemstillinger, der kan besvares ved hjælp af det gennemgåede materiale.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Kold krig til globalisering
Med udgangspunkt i situationen efter anden verdenskrig fokuseres der på den kolde krigs begyndelse med afsæt i inddæmningspolitikken, Truman-doktrinen og Marshall-plan. Herefter er foretaget et par punktnedslag omkring Cubakrisen og Berlin-muren samt situationen efter den kolde krigs afslutning og den øgede globalisering.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
På baggrund af lektien og siderne, der læses på klassen, skal I i grupper konstruere en tidslinie over de vigtigste begivenheder i perioden. Sørg for at notere årstal, begivenheden og forbindelse til andre centrale begivenheder (etabler årsagssammenh
Afsnit
På klassen læses s. 317-323
Læs Grundbog til historie: Kold krig til globalisering, s.311-317
Danmark i nyeste tid.pdf
Basismodel.pptx
Hans Hedtoft om NATO-medlemsskab
AFR om DK udenrigspol
DK udenrigspol - kilder
Churchills tale i Fulton, 1945.pdf
Churchills tale i Fulton, s. 38 i Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering.
"Grundbog til historien. Kold krig til globalisering", s. 16-19 + 21-22
Grundbog til historie Kold krig til globalisering.pdf
Sammen læser vi på klassen:
Læs Grundbog til historie, s. 22-26 (hele siden) med fokus på:
Læs Kennedys berømte tale: "Ich bin ein Berliner" (vedhæftet i både engelsk og dansk version - se også gerne videoen, hvilket kan hjælpe i den retoriske analyse), og lav en grundig kildekritisk analyse af talen. I skal også lave en indholdsanalyse me
Ich bin ein Berliner Speech 1963 < John Fitzgerald Kennedy < Presidents < American History From Revolution To Reconstruction and beyond
Ich bin ein Berliner-talen
John F. Kennedy"s speech in Berlin
Læs s. 74-77 i Grundbog til historie
Start med at lave en tidslinie over forløbet af Cuba-krisen. Medtag optakten til krisen. Kommenter også på hvordan krisen afsluttes, og hvem der står som vinder.
Læs Ted Sorensens udlægning af Cubakrisen s. 85-89 i Grundbog til Historie. Lav en kilde- og en indholdsanalyse.
Sammen læser vi s. 89-93 R. Kennedy og Dobrynin
Grundbog til historie s. 78-80
Læs s. 89-93 i Grundbog til Historien
Mini-forløb
Medbring "Kend dig selv"
I skal gerne være klar til at præsentere jeres projekter i næste lektion.
Sørg for at være helt klar til at præsentere jeres projekt.
Fukuyama - sprg..docx
Fukuyama - Anerkendelse og demokrati.pdf
Globaliseringens faser.pptx
Sammen arbejder vi med globaliseringsprocessen i perioden fra industrialiseringen til nutiden, men med særlig vægt på tiden efter 1945; her fokuseres bl.a. murens fald i 1989 (og sammenbruddet af USSR - bl.a. med inddragelse af Fukuyamas tese om The
P.Roslyng-Jensen m.fl. Overblik. Det 20.århundredes historie s. 167-184.pdf
Læs vedlagte uddrag af Huntingtons Civilisationernes sammenstød
Fremtiden for Det Arabiske Forår | Vinder af Historiekonkurrencen 12/13
Spørgsmål til Huntingtons tekst:
På klassen læses resten af teksten.
Harari 21 ting du bør vide om det 21 årh.pdf
Læs frem til side 26 i vedlagte dokument.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Apartheid
Omdrejningspunktet i forløbet har været apartheid-systemet opståen, konsolidering og afskaffelse med udgangspunkt i europæernes ankomst til Sydafrika.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Kilder Sydafrika.pdf
Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 5-11.pdf
Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 12-17.pdf
Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 18-27.pdf
På klassen arbejdes med at stille spørgsmål til, ibid. s. 88, kilde 12, Piet Ritiefs begrundelse for det store Træk
- Hvad sker der i Sydafrika i perioden fra ca. 1400-1800? Forbind dette med den udvikling I kender fra den tidligere undervisning
G. Gunnarsen, Sydafrikas historie, Gyldendal, 2004, s. 7–17
Læs herefter vedhæftede kilde s. 101-103 - gør som I ville gøre med den hvis I fik den til eksamen.
På klassen arbejdes med de ovennævnte spørgsmål med særligt fokus på lovkomplekset, der udgjorde det formelle apartheid system.
Gorm Gunnarsen, s. 18-28
Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 28-49.pdf
Afsnit
I fællesskab arbejdes med apartheid-systemet etablering, konsolidering (herunder de formelle rammer), modstanden mod apartheid samt de vigtigste aktører i disse processer. Desuden berører vi Sharpville-massakren.
Gorm Gunnarson, s. 29-34
Sammen arbejder vi med ibid. s, 116-117, kilde 59-60 Harry Mashabela og Steve Biko
Læs s. 35-41 i G. Gunnarsen "Sydafrika"
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285075", "T": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285075", "H": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285075" }