Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Troels Peter Grøn
Hold	2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetiden
Titel 2	Ungdomskultur fra 1945 til i dag
Titel 3	Romerriget
Titel 4	Den amerikanske borgerkrig
Titel 5	Opdagelserne
Titel 6	Det Tredje Rige og Holocaust
Titel 7	Kinas nyere historie
Titel 8	Det moderne Indien
Titel 9	Velfærdsstaten
Titel 10	Globalisering 1.0 og 2.0
Titel 11	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetiden Vi har i emnet prøvet at svare på, hvem vikingen i virkeligheden er/var. Vi har brugt bogen "Vinkler på vikingetiden" af Mads Blom m.fl. (Nationalmuseet 2013), s. 15-28 (samfund og levevilkår), s. 29-37 (vikingernes togter), 38-43 (omverdenens syn på vikingerne), s. 71-77 (det danske riges tilblivelse), s. 85-90 (Fadlan, kristendommens indførelse - brud/kontinuitet), s. 104-111 (vikingerne og historiebrug). Dokumentar: Historien om Danmark (3) fra DR: Vikingetiden Anders Lundt Hansen: Sølv, blod og kongemagt - bag om vikingemyten (Gyldendal 2018), s. 102-105. Kernestof: Historiebrug- og formidling Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks Kulturer og kulturmøder
Indhold	Kernestof: Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf S. 17: Hvornår begynder og slutter Vikingetiden? Hvordan er denne periodisering blevet til?S. 18: Hvordan gik det med den teknologiske udvikling i Vikingetiden?S. 20: Hvad tyder højden på Vikingetidens mennesker på?S. 21: Hvordan vil du opsummere lev Læs s. 21 nederst til 28 ned Hvordan vil I forklare tabellen s. 23. Prøv at stille jeres forklaring op i nogle logiske trin, så vi bedst muligt kan forstå, hvordan vi skal læse tabellen. Inddrag også noterne under tabellen. Kan I spotte fejlen?Diskuter nu i jeres gruppe, hvad je Læs s. 29-37. Læsespørgsmål I hvilke nuværende lande ligger Bagdad og Konstantinopel?”De skriftlige kilder, der fortæller om vikingernes opførsel i Europa, er altid skrevet af den ene part, der har haft sin egen idé og eget særlige formål med at nedskrive historien.” (s. 31). H Alcuin kilde.pdf Vi skal se en dokumentar om Vikingetiden. Derfor ingen lektie til i dag. 1z spørgsmål til dokumentaren.docx Læs s. 38-43 i jeres bog om vikingerne Kildekritik.pdf Læs vedhæftede tekstLike Fake News.pdf Læs vedhæftede tekst. Spørgsmål til individuel skriftlig besvarelse Lundt og Lindisfarne.docx Hvis du har mere tid, prøv så at skrive en sammenhængende passage om Lundt Hansens tese ud fra dine ovenstående svar. Start f.eks. ”I teksten ”Lindisfarne – vikingetidens fødsel” argumenterer Anders Lundt Hansen for, at…” Fortsæt f.eks. ”Denne argume Læs s. 71-77. s. 83-90 (drop det i boksen) s. 104-111
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ungdomskultur fra 1945 til i dag
Indhold	Kernestof: Læs teksten "Mormor: Jeg følte ikke ungdommen som et pres" Vi starter med at høre jeres svar på følgende 3 spørgsmål fra i går (I skal kunne henvise til teksten): Tilværelsen i det 21 århundrede.pdf Arbejdslivet:Hvad betyder ”urbanisering”?Hvad karakteriserede industrisamfundet?Hverdagens centrifuge:Hvordan forstår du frasen ”hverdagens centrifuge”?Hvad betyder det, at man skal være ”omstillingsparat”?En stresset ungdom?Hvad er forskellen på lær Fattigfirserne.pdf Generation X.pdf Læs vedhæftede 2 dokumenter. Forældreinterviews.pptx Forløbige grupper DHO(2).docx Ungdomsoprøret.pdf Danmarkshistorie.pdf Hvis I ikke fik læst alle tekster via link i sidste time samt taget notater, er det lektien til i dag. Gå tilbage til sidste time og følg linkene. DHO 2023.docx At skrive for at lære historie.pdf Læs s. 48-55 midt på i det vedhæftede dokument. At skrive historie.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Romerriget Fokus: Årsagsforklaringer på Romerrigets "rise and fall", herunder aktør vs strukturforklaringer. Hvad fik Romerriget til at hænge sammen? Kernestof: ● historiebrug og -formidling ● (hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag) ● forskellige styreformer og samfundsorganiseringer historiefaglige teorier og metoder Dokumentar: "Ancient Cities - Rome" + Spillefilm: "Gladiator" Fra Steg: På sporet af Romerriget (Lindhardt og Ringhof) Kapitel 1, 4, 5, 6, 7, 8 og 10.
Indhold	Kernestof: K J Steg - På sporet af Romerriget kap. 1-2.pdf Læs kapitel IV (4;)) og besvar spørgsmålene s. 29. Arbejdsark_kapitel_4_opgave_4 (1).pdf Kapitel V (5) inklusiv kilderne. Først repeterer vi via de sidste Breaking News, som vi mangler. Arbejdsark til dokumentaren om.docx Kapitel VI (6) læses og de indledende spørgsmål på s. 49 besvares. Læs kapitel VII (Pax Romana) og besvar de indledende spørgsmål. Kap.6 Romerriget.pdf Kap. 7.pdf Projekt Augustus og Pax Romana rap battle.docx Læs kapitel Viii til i dag, men spring kilderne over:). Besvar spørgsmål 1-7. Læs kilderne til kapitel viii til i dag.For hver af de 3 kilder opsummer i en sætning, hvordan de forklarer Romerrigets nedgang og fald. Begynd f.eks.: Ifølge ....skyldtes Romerrigets fald, at... Læs kapitel X og besvar spørgsmålene. Læs 2 af kilderne: Varro: Om landbrugets slaver og Seneca: Om Slaveri. Læs og gør, hvad der bliver sagt på side 1 af det vedhæftede dokument. Elev_information.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Den amerikanske borgerkrig Fokus har været på at forklare årsagerne til Den Amerikanske Borgerkrigs udbrud. I lidt mindre omfang konsekvenserne - men dog både kortsigtede og langsigtede. Materiale: Film: Mississippi Burning (1988) Anne Brask Rasmussen: I historiefortolkningen er der stadig borgerkrig (Information 20/12/2010) Allan Ahle: Den amerikanske borgerkrig (Systime, 2001): s. 8-19 (minus Forfatningen) + s. 24-32 (inklusiv tekst 4, s. 34-36; tekst 5, s. 36-37; tekst 7, s. 42-45) + s. 55-58 + tekst 11, s. 60-62 + s. 63-69 s. 81-88 (Efter borgerkrigen) fra Hemmersham og Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig (Gyldendal 2002)
Indhold	Kernestof: I historiefortolkningen er der stadig borgerkrig(2).docx Uafhængighed og Forfatning Allan Ahle.pdf Læs s. 8-14 (der hvor der kommer et nyt hovedafsnit) I dokumentet fra sidst: Læs s. 14-19 (inklusiv Uafhængighedserklæringen men minus Forfatningen). Slaveriet.pdf Vi starter med at få præsenteret alle plakaterne (ca. 2 minutter pr. gruppe). Tag evt. selv et kig på dem derhjemme. Læs s. 30-32 + kilde 7 (Hammonds "Mudsill"-tale) Sydens løsrivelse 1860.pdf Læs det vedhæftede dokument (s. 55-58). Tekst 11 skal læses i timen (evt. kan I tyvstarte hjemmefra, men ellers får I 10 minutter til at læse den i timen.) Gruppearbejde om denne kildeHvordan skal vi forstå ordet ”overbærenhed” i første spalte?Har South Carolina ”genindtaget sin egen og lige plads blandt nationerne”?Hvordan skal man ifølge South Carolina opfatte begrebet ”overenskomst”?Hvordan har De Fo Borgerkrigens udbrud 1861.pdf Krigens lange skygger.pdf Film: "Mississippi Burning" Svar på disse spørgsmål om Mississippi Burning.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Opdagelserne Et væsentligt fokus har været debatten om kultursammenstød contra kulturmøde - herunder menneskesyn. Materialet er fra: Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne - kulturmøder eller kultursammenstød?" (Munksgaard, 1996). Hele bogen er læst.
Indhold	Kernestof: Vi har vist tidligere talt om historiebrug. Hvilke former for historiebrug findes der? Prøv at lave en liste (5-6 punkter måske) Læs kapitel 1 i jeres nye bog, s. 7-11. (Opdagelserne - kulturmøder eller kultursammenstød) Læs kapitel 2 og besvar spørgsmålene. I kommer til at skulle læse kapitel 3 i timen. Læs kapitel 4, s. 23-31 og besvar spørgsmålene på s. 25. Læs s. 32-39 (indtil 8 linjer fra bunden) Læs fra nederst s. 39 til øverst s. 46 Læs s. 46-52 (s. 52-55 læses i timen) Rollespil om processen i Valladolid.docx Ca. 45 minutter til at blive klar til "Retssagen"! Så kører den bagefter. Læs s. 56-63 nederst (s. 63-65 i timen) Læs det sidste kapitel i bogen (s. 66-76)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Det Tredje Rige og Holocaust Fokus i emnet har været på årsagerne til Det Tredje Riges opståen og dets konsolidering samt Holocaust. Indblik til besættelsen af Danmark blandt andet med fokus på modstandskampen. Læst materiale: Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 (Columbus, 2023), s. 74-89 + s. 111-125 Martin Cleemann Rasmussen og andre: Danmarkshistorie (Lindhardt og Ringhof, 2014), s. 235-257 (inklusiv kilder af Fogh Rasmussen og Hans Kirchhoff). Film: "Drengene fra Sankt Petri" Guidet gåtur i besættelsestidens Aalborg.
Indhold	Kernestof: Nazismen.pdf Samme lektie som i går:) Læs fra s. 78-83 toppen i dokumentet fra sidste tirsdag;) Kom op med 2 pointer for hver af tabellerne s. 78-79; altså hvad er relevante pointer, man kan tage med?Hvornår var Rigsdagsbranden, og hvilken rolle spillede den? Besvar spørgsmålene til kilde 12 (evt. kan grupperne sættes sammen to og to her). Læs s. 83-88 øverst (spring s. 87 over) Læs s. 88-89 i dokumentet fra sidst. Anden Verdenskrig og Holocaust.pdf Læs s. 116-118 og besvar spørgsmålene til kilde 22. s. 118-125. Læs det igennem. Så kigger vil lidt mere indgående på Holocaust og kilder i timen. Hvad kan man sige om beslutningen om udryddelsen af jøderne?Hvordan kan man opgøre/forklare tabene?Argumenter for at kilde 24 er en god kilde. Hvad er den en god kilde til?Kan man pege på nogen svagheder ved kildens værdi?Find på en problemstilling t Besættelsestiden.pdf Redegør for kildens kontekst (ophavssituation)Redegør for indholdet af Fogh-talenHvad er hovedsynspunktet, og hvad skal Fogh bruge det synspunkt til?Tag nu et kig på hans argumentation. Find et sted, hvor I mener hans argumentation ser stærk ud og et Læs s. 239-244 linje 8 Læs s. 244 (linje 9)-249 ned Still Drengene fra Sankt Petri.docx Afsnit Læs s. 250-254 ned. Spørgsmål til Kirchhoff.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kinas nyere historie Fokus vil være på Kinas nyere historie med indblik til dansk-kinesiske relationer. Her vil et særligt fokus være på dansk udenrigspolitik over for Kina i dag (lektioner i en studieretningsuge vil blive brugt på dette). Vi vil følge Kinas rejse fra "Riget i Midten" til periferi og "100 års ydmygelse" til at være en global magt i dag. Derudover fokus på relationerne mellem kineserne og "de andre" fra midt i 1800-tallet til i dag. De politiske og økonomiske systemer - herunder overgangen fra kommunisme til kapitalisme med Deng Xiaopeng. Materiale: "Vi bør frygte Kina mere end Rusland" (artikel i Kristeligt Dagblad, 12. juli, 2022) Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Kina efter 1840 - Riget i midten i fokus på ny (Systime, 2011-2020), s. 7-26 + s. 28-29 + s. 31-35 + s. 159-165 (kilde 7 og 8) Peter Nedergaard: Kina - Politik, økonomi og samfund (Systime, 2011-2022), s. 45-63 + 65-81. "Kina i verden", fra Stig Thøgersen, Mette Halskov Hansen: Kina - stat, samfund og individ (Samfundslitteratur, 2013), s. 27-47 Dokumentar: "Maostalgi" - (med Niall Ferguson) Kernestof: forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner -historiebrug og -formidling
Indhold	Kernestof: Kina omkring 1500.pdf Fra opiumskrig til bokseropstand.pdf Nanjingtraktaten 1842.docx I dokumentet fra sidste gang skal I læse s. 26-33 øverst (resten af s. 33 til og med s. 36 læses individuelt i timen) Japan og Nanjing.pdf Erindringssteder Analyse.docx Kina 1949 til 1977.pdf Læs s. 45-52 midt på feudalsystem, jordreformer, Kommunistparti, sovjetmodellen, selvforsyningsmodellen, markedsmodellen, tung industri, Korea-krigen, Chiang Kai-shek, masselinjestrategien, enhedsfrontsstrategien, demokrati, femårsplan, centralisering, planøkonomi, marke Hvordan ser man, at Mao var under pres 1962-65?Hvordan prøver man at sikre økonomisk vækst?Hvem var rødgardisterne?Hvad skal vi forstå ved ”Kulturrevolutionen”?Giv en uddybende forklaring af de 5 citater fra Maos ”Lille Røde”. Læs fra s. 55 øverst til s. 57 øverst + s. 60-62. Kina 1978 til 2015.pdf Kilderne s. 60-61 og s. 69 og TV-udsendelsen og jeres baggrundsviden. Ud fra alt dette skal I lave en PowerPoint præsentation, der giver et analytisk og nuanceret svar på problemstillingen ”I hvilket omfang repræsenterede Deng Xiaopeng et brud snarer Læs s. 70-74 + 80-81. Kina et sammensat land.pdf Har grundbøger en morale.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Det moderne Indien I forbindelse med en studietur til Indien læste vi et forløb om Det moderne Indien med vægt på kønsroller, kastesystemet, lidt om tiden under det britiske styre frem til selvstændigheden og mere om det anspændte forhold mellem hinduer og muslimer. Et overordnet fokus kan siges at være spændingen mellem national enhed og splittelse. Materiale: Peter Johansen: Brudstykker af det moderne Indien (Forlaget Univers, 2017): s. 252-255 ("India's Daughter") + s. 278-279 (social revolution) + s. 293-297 BBC dokumentar: "India's Daughter" (2015) Kirsten Egeberg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne (Pantheon, ??): s. 62-64 (kilder om kvindesyn) Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739 (Systime, 2012: s. 50-58 + kilden der starter på s. 72 + s. 59-63 (kilder) + s. 150-151 (kilde 7e) + s. 81-91 + s. 177-180 (kilde) + s. 167-168 (kilde 10c) + s. 171-176 Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen: Indien - den nye stormagt (Columbus, 2014): s. 15-16, øverste del af s. 29 og nederste af s. 32 + s. 73-77
Indhold	Kernestof: India's Daughter.pdf Læs kapitlet s. 252-255. Hvad kan kilderne og hvad kan de ikke i forhold til at besvare problemstillingen. For hver kilde, gør rede for ophavssituation og emne – dette gælder også billedet s. 63. Prøv at finde på en problemstilling, de kan svare på og også en, de ikke kan sv Vi starter med jeres problemstillinger (alle 6 stk) ud fra kilderne på tavlen. Alle er klar til at skrive fra starten af lektionen. Indien tekster.pdf Kvantitativt om inderne.pdf Læs kilde 9, 10 og 11 og besvar følgende spørgsmål:Hvad er hovedsynspunktet i kilde 9?Hvad er hovedpointen i kilde 10)?Hvordan vil du opsummere kildernes ophavssituation?Hvordan vil du opsummere den væsentligste forskel mellem de to kilder?Karakteris Lektie: Vi starter med jeres præsentationer! I snakker nok ca. 3 minutter... Modis skyggeside.pdf Udfordringer til den nationale enhed baggrund.pdf Naveen en moderne inder.pdf I dokumentet fra i går skal I læse s. 90-91 + vedhæftede tekst 10c om BJPs valgprogram 1998.BJP's valgprogram 1998.pdf SRP-problemformulering 2025.docx Forberedelse af Indienspræsentationer:) I can't wait! Fremlæggelse af Indienspræsentationer + en lille læselektie
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Velfærdsstaten Fokus har været på en kronologisk oversigt over Velfærdsstatens udvikling fra sidst i 1800-tallet til i dag. Hvilke begreber og begivenheder har præget udviklingen og givet os den velfærdsstat, vi har i dag. Forklaringer på velfærdsstatens popularitet og dens udfordringer fremover. Materiale: Carsten Jensen: Velfærd (Aarhus Universitetsforlag, 2017): s. 6-11 + kapitlet "Den gode, den onde og den selvfede" + kapitlet "Hvordan skal det hele dog gå?" O.K. Pedersen: Velfærd - ideen der ændrede vores samfund totalt, https://videnskab.dk/kultur-samfund/velfaerd-ideen-der-aendrede-vores-samfund-totalt/ Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien (Systime, 2006): s. 153-156 + s. 176-178 (kilde) + s. 245-250 + 255-256 (kilde) Fra danmarkshistorien.dk: "Kanslergadeforliget 1933" og "Socialreformen 1933" + "Økonomisk vækst og velfærdsstaten", https://danmarkshistorien.dk/open-online-course/lektioner/lektion-8-efterkrigstiden-1945-1973/3-oekonomisk-vaekst-og-velfaerdsstaten Besøg af Nicklas Lynge fra Linucare (udvikling af velfærdsteknologi) Besøg på Center for Velfærdsteknologi
Indhold	Kernestof: Læs som intro vedhæftede tekst og svar på spørgsmålene.Velfærd tænkepauser.pdf O.K. Pedersen Velfærdstaten 2.pdf Industrialisering og velfærd.pdf Spørgsmål til kilden:Hvordan opfatter forfatteren børnenes ”hjem”?Hvad er ligheder og forskelle mellem dig og børnene dengang?Hvad mener forfatteren om skolens rolle i samarbejdet med forældrene?Prøv at beskrive tendensen i teksten ved brug af eksemp Følg disse links og læs teksterne om henholdsvis Kanslergadeforliget og Socialreformen af 1933: Kanslergadeforliget 1933 + Socialreformen af 1933 Højkonjunktur og velfærdsstat.docx 1973 og velfærdsstat.pdf S. 247: ”Den automatiske dyrtidsregulering blev afskaffet, og mange lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster havde faldende realløn.”S. 247: ”Nøgleordene hed indskrænkninger, privatisering og brugerbetaling.”S. 247: ”Det billede fik et alvo Fattifirserne kilde.pdf Velfærd den gode og selvfede.pdf Hvordan vil du med andre ord forklare Grundtvig-citatet?Hvorfor holder forklaringen ikke vand?Hvilken rolle spiller ”social tillid” i forfatterens gennemgang? Velfærdsstaten fremover.pdf Vi mødes her ikke senere end 8.20 (tjek offentlig transport eller kør sammen nogle stykker):
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Globalisering 1.0 og 2.0 Fokus har været på at definere globalisering 1.0 og 2.0 og i et vist omfang sammenligne de to udgaver. Et diskussionsspørgsmål har været, om vi har gang i en de- eller afglobalisering i dag. Globaliseringens forbindelse med stormagtsrivalisering, krig og fred. Materiale: Søren B. Andersen: Verden efter 1989 (Pantheon, 2007): s. 17-23 Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre (Systime, 2015): s. 60-65 (kilder om Storbritannien) + s. 133-140 (øverst, om Tyskland) Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 2 - fra moderne til nyeste tid (Lindhardt og Ringhof, 2015): s. 161 + s. 164-198 (undtagen s. 178, s. 180 og s. 184-185) Artikel fra Information: Blød magt kort fortalt, https://www.information.dk/udland/2013/01/bloed-magt-kort-fortalt Artikel om "globalisering" fra lex.dk.
Indhold	Kernestof: globalisering.docx Placer ordene i de.docx Gammel globalisering.pdf Læsespørgsmål til første del af den første globalisering.docx Globalisering og forandringer 1870-1900: En verden i opbrud Kilder til globalisering 2.0.pdf Matrix fredag 3z.docx Tyskland omkring 1900.pdf For kildeuddragene på s. 136 og 137 redegør for ophavssituation, budskab, modtagerRedegør så kort for det, I mener, er den nødvendige baggrundsviden for at forstå kilderne.Hvad sker der, hvis I tvinges til at bruge begreberne tendens og repræsentativ Globalisering 2.0.pdf Øvelse: Benyt det cirkulære/lineære historiesyn i forbindelse med jeres generelle baggrundsviden og boksene på s. 171 og 172 (glem heller ikke tidslinjen, den kan måske også bruges til noget) til at konstruere en brilliant problemstilling. Hernæst be Læs s. 173-179, men spring s. 178 over. Blød magt ifølge Information.docx Læs s. 179-186, men spring s. 180 og 184-185 over. Læs også s. 190-192 Individuelt arbejde, besvar spørgsmål individuelt og læg dine svar ind i Elevfeedback. Jeres svar skal basere sig på s. 192-198.Hvad ligger der i ”civilisationernes sammenstød”? Forklar med egne ord.Hvad er ”Lexus” og ”oliventræet” symboler på?Hvad e
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kronologiforløb
Indhold	Kernestof: Kronologiforløb.pdf Kronologisk oversigt (maj 2018)(1).docx Læs det sidste af dokumentet fra sidst. Vi arbejder videre med at organisere det hele i skemaet fra sidst. Historie-A-2020-Bilag ved det grønne bord.pdf Læs det vedhæftede kildesæt, så I kan få mest muligt ud af "Ved det grønne bord", som vi skal have fokus på i dag. Vi skal også lige kigge undervisningsbeskrivelse/studieplan igennem. Jeg har ud af de sidste 5 år fået mit historiehold op 4 gange, så
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb