Holdet 2023 Ke/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Anne-Sophie Schou Jødal
Hold 2023 Ke/u (1u Ke, 1u Ke-øv, 2u Ke, 2u Ke-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er kemi?
Titel 2 Molekyler og polaritet
Titel 3 Organisk kemi og stofmængdeberegning
Titel 4 Ionforbindelser og koncentration
Titel 5 Syrer og baser
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Repetition og opsamling
Titel 8 Genopfrisk kemien
Titel 9 Redoxkemi
Titel 10 Kemiske ligevægte
Titel 11 Organisk kemi og monosaccharider
Titel 12 Syre-basekemi
Titel 13 Organisk kemi, lipider og proteiner
Titel 14 Lægemidler
Titel 15 Reaktionshastighed
Titel 16 Adskillelse af stoffer
Titel 17 Opsamling og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er kemi?

Stoffer, homogene og heterogene blandinger, tilstandsformer, densitet, afstemning af reaktionsskemaer, atomets opbygning, isotoper, grundstoffer, det periodiske system og dets opbygning, herunder grupper og perioder, samt metaller og ikke-metaller, elektronskalmodellen, ædelgasreglen

Litteratur:
L. A. Egebo: I gang med kemi, nucleus 2020
s. 9-20, 26-37
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler og polaritet

Molekyler, elektronparbinding, elektronprikformler, strukturformler, stregformler, molekylmodeller, ædelgasreglen, molekylers rumlige struktur, navngivning af uorganiske molekyler, elektronegativitet, polaritet af bindinger og molekyler, intra- og intermolekylære kræfter, dipol-dipol-bindinger, hydrogenbindinger, London-kræfter, polaritets betydning for fysiske egenskaber, ens opløser ens, hydrofile og hydrofobe grupper, hydrofile og hydrofobe miljøer i kroppen

Litteratur:
L. A. Egebo: I gang med kemi, nucleus 2020
s. 21-22, 47-55, 62-84

Eksperimentelt:
Øvelser med molekylebyggesæt
Ens opløser ens
Ethanols destabilisering af biologiske membraner (rødbedeforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi og stofmængdeberegning

Organiske forbindelser, stofklasser, funktionelle grupper, carbonhydrider, mættede og umættede forbindelser, alkaner, alkener, alkyner, carbonforbindelsers rumlige struktur, molekylformler, strukturformler, stregformler, strukturisomeri, navngivning af uforgrenede og forgrenede alkaner, alkener og alkyner, alkoholer, navngivning af alkoholer, organiske forbindelsers fysiske egenskaber (i relation til intermolekylære bindinger), herunder smelte- og kogepunkt, samt opløselighed, fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner, biobrændsler, fremstilling af ethanol ved gæring, oprensning af bioethanol, destillation.
Kemisk mængdeberegning, masse, molekylmasse, stofmængde, mol, molarmasse, m=n*M, mængdeberegning i relation til reaktionsskemaer, ækvivalente mængder, begrænsende reaktant, teoretisk og praktisk udbytte, udbytteprocent, densitet, volumenprocent

Litteratur:
L. A. Egebo: I gang med kemi, nucleus 2020
s. 87-108, 110-112, 118-132

Eksperimentelt:
Øvelser med molekylebyggesæt
Fremstilling af ethanol ved gæring
Destillation af ethanol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ionforbindelser og koncentration

Ioner, enatomige og fleratomige ioner, iondannelse, ioners ladning ift. oktetreglen, ionforbindelser, ionbinding, iongitre, krystalstruktur, elektronegativitet, navngivning af enatomige og fleratomige ioner, navngivning af ionforbindelser, opskrivning af ionforbindelsers formler.
Masseprocent, masse/volumenprocent, stofmængdekoncentration, n=c*V, molær (M), fremstilling af opløsninger, formel koncentration, aktuel koncentration, fortyndinger, fortyndingsformlen, fortyndingsrække.
Opløselighed, let-, tungt- og uopløseligt, mættet og umættet, udfældning, fældningsreaktioner, opskrivning og afstemning af fældningsreaktioner, opskrivning og afstemning af ionreaktionsskemaer, tilskuerioner.
Laboratoriesikkerhed, mærkning af kemikalier, farepiktogrammer, H-sætninger, P-sætninger, forholdsregler i laboratoriet.

Litteratur:
L. A. Egebo: I gang med kemi, nucleus 2020
s. 108-109, 135-142, 144-155, 166-171, 184-186

Eksperimentelt:
Fremstilling af jern(2+)sulfat
Et stofs opløselighed
Saltes opløselighed i vand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syrer og baser

Syrer, baser, Brønsted-definition, hydroner, syre-basereaktion, korresponderende syre-basepar, amfolytter, syrers og basers reaktion med vand, oxonium, hydroxid, carboxylsyrer, ligevægtspil, syrers og basers styrke, opdeling i styrkekategorier, sammenhæng mellem en syres og den korresponderende bases styrke, vands selvionisering, vands ionprodukt, sure, neutrale og basiske opløsninger, pH, beregning af pH, pH-skalaen, beregning af oxonium- og hydroxidkoncentrationen ud fra pH, beregning af pH for opløsning af stærk syre, måling af pH (herunder syre-baseindikatorer, indikatorpapir og pH-meter), neutraliseringsreaktion, syre-basetitrering, potentiometrisk titrering, kolorimetrisk titrering, ækvivalenspunkt, titreringsreaktion, titrerkurver for stærk syre med stærk base, samt svag syre med stærk base, valg af indikator ud fra titrerkurve, beregning af koncentration efter titrering, monohydrone og polyhydrone syrer.

Litteratur:
L. A. Egebo: I gang med kemi, nucleus 2020
s. 172-175, 189-210, 223-227

Eksperimentelt:
Reaktionen mellem ethansyre og natriumhydrogencarbonat
Kolorimetrisk titrering af eddike
Kolorimetrisk titrering af appelsiner og citroner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redoxreaktioner

Redoxreaktioner, oxidation, reduktion, elektronoverførsel, opskrivning af delreaktioner, spændingsrækken (herunder hydrogens betydning), ædle og uædle metaller, korrosion.

Litteratur:
L. A. Egebo: I gang med kemi, nucleus 2020
s. 231-239

Eksperimentelt:
Spændingsrækken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition og opsamling

Forberedelse til årsprøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Genopfrisk kemien

Repetition af atomers opbygning, elektronskaller, grundstoffer, det periodiske system, afstemning af reaktionsskemaer, molekyler, kovalente bindinger, elektronegativitet og polaritet, stofmængdeberegninger, ioner, ionforbindelser, fældningsreaktioner, navngivning af ionforbindelser, organisk kemi, isomerer, navngivning og tegning af forgrenede alkaner, syre-basereaktioner, beregning af pH for opløsninger med stærke syrer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Redoxkemi

Redoxreaktioner, oxidation, reduktion, opskrivning af delreaktioner, spændingsrækken (herunder betydningen af H), tildeling af oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner i opløsning, redoxtitrering og tilhørende beregninger

Litteratur:
L. A. Egebo: I gang med kemi, nucleus 2020
s. 231-234, 240-251

Eksperimentelt:
Mangans oxidationstal
Jernindholdet i ståluld
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve - redoxreaktioner 02-09-2024
Jernindholdet i ståluld 09-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kemiske ligevægte

Kemiske ligevægte, homogene og heterogene ligevægte, irreversible og reversible reaktioner, dynamisk ligevægt, ligevægtspil, ligevægtsloven, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, enhed af ligevægtskonstanten, opskrivning af reaktionsbrøk (herunder hvilke stoffer der udelades ved opskrivning), umættede og mættede opløsninger, kende betydningen af størrelsen af ligevægtskonstanten, forskydning af ligevægt og medførende ændring i ligevægtskonstanten (herunder hvordan ligevægtsloven anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt forskydes efter et indgreb), beregning af ligevægtskoncentrationer ud fra ligevægtskonstant, forskydning af ligevægt pga. aktuel stofmængdekoncentration af reaktanter og produkter, samt temperatur, Le Chateliers princip (herunder hvordan Le Chateliers princip anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt forskydes efter et indgreb)

Litteratur:
L. A. Egebo og H. Wolff: Videre med kemi, nucleus 2021
s. 45-67

Eksperimentelt:
Indgreb i en kemisk ligevægt
Calciumhydroxids opløselighedsprodukt

Foredrag:
Spejlbilleder og molekyler af Karl Anker Jørgensen (Professor i kemi, AU)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve - ligevægte 24-09-2024
Calciumhydroxids opløselighedsprodukt 06-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Organisk kemi og monosaccharider

Alkaner, alkener, alkyner, navngivning af forgrenede alkaner, alkener og alkyner, fysiske egenskaber (herunder intermolekylære bindinger, smelte- og kogepunkt, samt opløselighed i vand), kemiske egenskaber (herunder substitution, addition og elimination).
Kort om cykliske carbonhydrider og aromatiske forbindelser, herunder struktur.
Alkoholer, navngivning af alkoholer, inddeling af alkoholer, fysiske egenskaber, kemiske egenskaber (herunder mild oxidation).
Carbonylforbindelser, aldehyder, ketoner, navngivning af aldehyder og ketoner, fysiske og kemiske egenskaber for aldehyder og ketoner.
Navngivning af organiske forbindelser med flere funktionelle grupper.
Isomeri, strukturisomeri (herunder kæde-, stillings- og funktionsisomeri), stereoisomeri (herunder cis-trans-isomeri og spejlbilledisomeri (D- og L-isomerer)), asymmetrisk carbonatomer.
Monosaccharider, herunder opdeling efter længde og aldoser/ketoser, strukturformler herunder Fischer-projektion og Haworth-projektion, ringslutning herunder alfa- og betaform

Litteratur:
L. A. Egebo og H. Wolff: Videre med kemi, nucleus 2021
s. 127-139, 142-153, 157-170

Eksperimentelt:
Oxidation af primære, sekundære og tertiære alkoholer
Øvelser med molekylebyggesæt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve - organisk kemi 1 31-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Syre-basekemi

Syrer, baser, Brønsted-definition, syre-basereaktion, korresponderende syre-basepar, amfolytter, oxonium, hydroxid, vands selvionisering, vands ionprodukt, vands styrkekonstant, sure, neutrale og basiske opløsninger
pH, beregning af pH, pH-skalaen, beregning af oxoniumkoncentrationen ud fra pH, pOH, beregning af pOH, sammenhæng mellem pH og pOH, beregning af hydroxidkoncentrationen ud fra pOH
Syrers og basers styrke, opstilling af reaktionsbrøk for syrers og basers reaktion med vand, beregning af styrkekonstant, beregning af styrkeeksponent, inddeling af syrers og basers styrke ud fra styrkekonstant og -eksponent, sammenhæng mellem pKs og pKb
Beregning af pH for opløsning af stærk syre, beregning af pH for opløsning af ikke-stærk syre, ioniseringsgrad/hydronolysegrad for en syre, beregning af pH for opløsning af stærk base, beregning af pH for opløsning af ikke-stærk base
Syre-basetitreringer, potentiometrisk titrering, kolorimetrisk titrering, neutraliseringsreaktion/titreringsreaktion, titrerkurver for stærk syre med stærk base, samt svag syre med stærk base, beregning af koncentration efter titrering, halvækvivalenspunkt og aflæsning af pKs (ud fra titrerkurve) for ikke-stærk syre.
Puffersystemer, opskrivning af pufferligevægt, pufferligningen, beregning af pH vha. pufferligningen, kort om bjerrumdiagrammer for monohydrone syrer

Litteratur:
L. A. Egebo og H. Wolff: Videre med kemi, nucleus 2021
s. 79-121

Eksperimentelt:
Syrestyrke og hydronolysegrad
Bestemmelse af ascorbinsyreindholdet i C-vitaminpiller vha. potentiometrisk titrering
Puffersystemer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Syrestyrke og hydronolysegrad 01-12-2024
Prøve - syrer og baser 16-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Organisk kemi, lipider og proteiner

Carboxylsyrer, navngivning af carboxylsyrer, fysiske egenskaber, kemiske egenskaber (herunder syre-baseegenskaber), carboxylater.
Estere, navngivning af estere, fysiske egenskaber, kemiske egenskaber (herunder kondensation og hydrolyse, herunder sur hydrolyse og forsæbning), estersyntese.
Lipider, triglycerider, mættede og umættede fedtsyrer, triglyceriders opbygning og smeltepunkt, hydrolyse og forsæbning.
Aminer, inddeling af aminer, fysiske egenskaber (herunder intermolekylære bindinger, smelte- og kogepunkt samt opløselighed i vand), kemiske egenskaber (herunder syre-baseegenskaber), alkylammoniumsalte.
Aminosyrer, opbygning og inddeling efter egenskaber, syre-baseegenskaber, herunder amfoion, isoelektrisk punkt, bjerrumdiagrammer og titrerkurver.
Peptidbinding, N- og C-terminal, peptider, proteiner, proteiners strukturniveauer, primærstruktur, sekundærstruktur, alfahelix og betafoldeblad, tertiærstruktur, kvarternærstruktur, tiltrækningskræfter mellem sidekæder, proteindatabaser.

Litteratur:
L. A. Egebo og H. Wolff: Videre med kemi, nucleus 2021
s. 219-232, 242-253, 275-298, 303

Eksperimentelt:
Esterdannelse og forsæbning
Fremstilling af sæbe
Titrering af aminosyre
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremstilling af sæbe 10-02-2025
Prøve - organisk kemi 2 17-03-2025
Titrering af aminosyrer 06-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Lægemidler

Ifm. SRO

Acetylsalicylsyre, syntese (herunder katalyse), virkning og udskillelse af acetylsalicylsyre.
Spektrofotometri, farver og komplementærfarver, absorbering og transmission af lys, grundlæggende opbygning af spektrofotometer, absorbans, absorptionsspektrum, Lambert-Beers lov, standardkurve, beregning af koncentration ud fra absorbans vha. standardkurve.

Litteratur:
L. A. Egebo og H. Wolff: Videre med kemi, nucleus 2021
s. 12-14, 34-43, 233-236, 239-240

Eksperimentelt:
Syntese og omkrystallisering af acetylsalicylsyre
Renhedsbestemmelse af acetylsalicylsyre vha. spektrofotometri
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plakat til spektrofotometri 25-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Reaktionshastighed

Reaktionshastighed, gennemsnitlig og øjeblikkelig reaktionshastighed, eksperimentel bestemmelse af reaktionshastighed, reaktionshastighed og reaktionsforhold, energiprofiler (herunder om en reaktion sker i ét eller flere trin, samt om en reaktion er endo- eller exoterm), aktiveret kompleks, aktiveringsenergi, hastighedsudtryk
Faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden, betydning af aktuel stofmængdekoncentration af reaktanter, betydning af reaktanternes overfladeareal, betydning af temperatur, betydning af tilstedeværelse af en katalysator, katalysatorer (herunder hvad det er og hvordan de kan øge reaktionshastigheden), homogen katalyse, heterogen katalyse, kiral katalyse (i relation til enzymer)
Enzymer, aktivt center, induced fit, aktiveret kompleks (enzym-substratkompleks), enzymaktivitet, betydning af substratkoncentration, enzymkoncentration, temperatur (herunder denaturering) og pH (herunder ændring af intermolekylære bindinger i det aktive center) ift. enzymaktiviteten.

Litteratur:
L. A. Egebo og H. Wolff: Videre med kemi, nucleus 2021
s. 305-336

Eksperimentelt:
Landolts forsøg
Katalase i gærceller og nedbrydning af hydrogenperoxid
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Landolts forsøg 05-05-2025
Prøve - reaktionshastighed 06-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Adskillelse af stoffer

Separation af stoffer, ekstraktion (herunder fastfase-ekstraktion og væske-væske-ekstraktion).
Fordelingsligevægt, opskrivning af fordelingsligevægt, fordelingskonstant, log P, betydning af densitet af organisk væskefase.
Kromatografi, stationær fase, mobil fase, absorption og adsorption, affinitet.
Tyndtlagskromatografi (TLC), silicagel, løbevæske, kapillærkræfter, forberedelse og fremgangsmåde til TLC, adskillelse efter polaritet, retentionsfaktor og beregning af denne, visualisering af farveløse forbindelser

Litteratur:
L. A. Egebo og H. Wolff: Videre med kemi, nucleus 2021
s. 185-187, 189-190, 194-202

Eksperimentelt:
TLC
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve - reaktionshastighed 06-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer