Holdet 2023 Ke/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Peter Væversted Pedersen
Hold 2023 Ke/y (1y Ke, 1y Ke-øv, 2y Ke, 2y Ke-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 KEMISKE MÆNGDEBEREGNINGER OG KEMISK ENERGI
Titel 2 MOLEKYLER
Titel 3 ORGANISK KEMI I
Titel 4 SYRE-BASEREAKTIONER
Titel 5 REDOXREAKTIONER
Titel 6 KEMISKE REAKTIONERS HASTIGHED
Titel 7 KEMISK LIGEVÆGT
Titel 8 ORGANISK KEMI II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 KEMISKE MÆNGDEBEREGNINGER OG KEMISK ENERGI

Forløbet var en bred introduktion til kemiske mængdeberegninger og kemisk energi. Undervejs diskuteredes opskrivning af kemiske formler og afstemning af kemiske reaktionsskemaer.

Atomets opbygning blev gennemgået ud fra Bohrs atommodel. Grundstoffernes periodiske system, ædelgasreglen (oktektreglen) og ioner blev gennemgået.

Eksempler på kemiske mængdeberegninger blev gennemgået; i forbindelse hermed indførtes begreberne formelmasse, molekylmasse, stofmængde, mol, molarmasse, absolut temperatur og idealgasloven. Endvidere diskuteredes, hvorledes entalpitilvæksten for nogle typer kemiske reaktioner kan bestemmes ud fra tabeller over bindingsentalpier.

Eksperimentelt arbejde:

   1)  Ascorbinsyreindholdet i grapejuice
   2)  Glødning af natron
   3)  Fremstilling af jern(2+)sulfat-vand (1/7)
   4)  Spritbrænder, Simulering af kuldepose eller Selvvarmende kakaokop
   5)  Lightergas
   6)  Undersøgelse af brusetabletter
   7)  Magnesiums reaktion med saltsyre
   8)  Bestemmelse af calciumcarbonatindhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kunne anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger. Kunne̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog. Kunne efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 MOLEKYLER

På baggrund af en diskussion af atomets opbygning blev elektronpar-binding (kovalent binding) gennemgået. Opbygningen af en række molekyler og sammensatte ioner blev gennemgået som eksempler herpå. Elektronegativitetsbegrebet indførtes, og polær binding som en mellemting mellem ionbinding og elektronparbinding omtaltes.

Eksperimentelt arbejde:

   1)  Kovalent binding (teoretisk øvelse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Erhverve viden om stoffers opbygning, grundstoffernes periodesystem, samt kemisk binding i relation til stoffers opbygning, tilstandsform og opløselighedsforhold.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 ORGANISK KEMI I

Carbonatomets bindingsforhold blev gennemgået i fortsættelse af forløbet om elektronpar-binding.

Nogle organiske stofklasser – alkaner, alkener, alkyner, aromatiske carbonhydrider – omtaltes og nogle karakteristiske reaktioner for disse stofklasser blev gennemgået.

Alkoholers egenskaber blev gennemgået, herunder fremstilling af ethanol ved gæring og eddikegæring. Carboxylsyrer blev ganske kort omtalt.

Eksperimentelt arbejde:

    1)  Carbonatomets bindingsforhold (teoretisk øvelse)
    2)  Substitution i heptan
    3)  Alkaner og alkener
    4)  Kondensvand i benzin
    5)  Strækning af polyethen
    6)  Husholdningseddike.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Erhverve stofkendskab til, samt viden om anvendelser af nogle organiske stofklasser. Dette omfatter struktur og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for carbonhydrider, alkoholer og carboxylsyrer.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 SYRE-BASEREAKTIONER

Brøndsteds definition af syre, base og syre-reaktioner blev gennemgået. Eksempler på syrer og baser blev omtalt, ligesom vands amfolytegenskaber blev omtalt. Vands autohydronolyse blev diskuteret og pH-begrebet indført.  

Endelig blev titrering af stærke og svage syrer og baser omtalt.

Eksperimentelt arbejde:

   1)  Husholdningseddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Erhverve viden om syre-basereaktioner, herunder pH-beregninger i vandige opløsninger af syrer og baser.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 REDOXREAKTIONER

Begreberne oxidation og reduktion indførtes, og spændingsrækken blev gennemgået. Begrebet oxidationstal indførtes, og afstemning af redoxreaktioner  blev gennemgået.

Eksperimentelt arbejde:

   1)  Jernindholdet i ståluld
   2)  Spændingsrækken
   3)  Reduktion af jern(III)oxid med carbon
   4)  Afstemning af nogle redoxreaktioner I
   5)  Blegevand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Erhverve viden om redoxreaktioner, herunder afstemning af disse.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 KEMISKE REAKTIONERS HASTIGHED

Begreberne reaktionshastighed og reaktionsorden indførtes. Det diskuteredes, hvorledes

      •  koncentration af reaktanter
      •  overfladeareal af reaktanter
      •  temperatur
      •  tilstedeværelse af katalysator

indvirker på hastigheden af en kemisk reaktion. Begreberne reaktionsmekanisme, elementarreaktion og aktiveringsenergi blev kort gennemgået.

Eksperimentelt arbejde:

   1)  Reaktionen mellem thiosulfationer og syre
   2)  Landolts forsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Opnå viden om reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 KEMISK LIGEVÆGT

Ligevægtslovens formulering blev motiveret ved gennemgang af et motiverende eksempel: Dannelse af hydrogeniodid ud fra dihydrogen og diiod.

Begreberne ligevægtskonstant og reaktionsbrøk blev indført. Indgreb i en ligevægt og beregning af forskydning diskuteredes, ligesom Le Chateliers princip blev gennemgået. Herudover er opskrivning af reaktionsbrøk diskuteret, når opløsningsmidlet indgår i ligevægten og ved heterogene ligevægte.

Opløselighedsligevægte og opløselighedsprodukt blev omtalt.

Eksperimentelt arbejde:

   1)  Indgreb i et ligevægtssystem
   2)  Esterligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Opnå forståelse af kemisk ligevægt, herunder ligevægtsloven og forskydning på kvalitativt og kvantitativt grundlag. Kunne udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger, og kunne registrere og efterbehandle data og iagttagelser. Kunne analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 8 ORGANISK KEMI II

Begreberne elektronegativitet, polære og upolære bindinger repeteredes kort. Tre typer intermolekylære kræfter repeteredes ligeledes, nemlig

    •  London-bindinger (Van der Waals' bindinger)
    •  Dipol-dipolbindinger
    •  Hydrogenbindinger.

Det diskuteredes, hvilken betydning intermolekylære kræfter har for et stofs fysiske egenskaber.

Nogle organiske stofklasser – alkaner, alkener, alkyner, alicykliske og aromatiske carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer og amider – omtaltes, og nogle karakteristiske reaktioner for disse stofklasser blev gennemgået.

Forskellige typer isomeri, så som strukturisomeri, geometrisk isomeri og optisk isomeri, omtaltes.

Carbohydrater, herunder monosaccharider, disaccharider og polysaccharider blev gennemgået.

Eksperimentelt arbejde:

    1)  Esterligevægt
    2)  Ascorbinsyreindholdet i C-vitaminpiller (studieretningsdag)
    3)  Oxidation af alkoholer
    4)  Esterdannelse og forsæbning
    5)  Fremstilling af 2-chlor-2-methylpropan
    6)  Kvalitativ analyse

I forbindelse med SRO så vi på lys og farver, og diskuterede nogle strukturegenskaber ved organiske stoffer, som er ansvarlige for farvedannelse: Konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper. Alle elever udførte følgende øvelse, der også knytter sig til dette forløb:

   7)  Bestemmelse af farvestofindhold i sodavand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Erhverve viden om organisk kemi: Struktur- og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere. Få kendskab til udvalgte biologisk aktive forbindelser. Kunne udføre kemiske eksperimenter og med udgangspunkt i kendte metoder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter. Kunne omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning