Holdet 2024 2g ps/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Charlotte Andersen
Hold 2024 2g ps/2 (2g ps/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor begår mennesker onde handlinger?
Titel 2 Barndommens betydning
Titel 3 Ungdommens udfordringer i senmoderniteten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor begår mennesker onde handlinger?

Hvorfor begår mennesker onde handlinger?
Forløbet er en introduktion til, og en forståelse af, socialpsykologiens fagområde og forskningsmetoder.
Følgende teoretikere, fagbegreber og socialpsykologiske eksperimenter har været i spil;
Gruppebegrebet (Sherif), forskellige former for grupper, gruppens dannelse, gruppepåvirkning, normer, roller og rollekonfklikter/-forventninger og social kontrol (herunder Asch´s konformitets forsøg, Robbers cave/Summer Camp forsøgene (Sherif), Standford prison eksperimentet (Zimbado) og Milgrams lydighedseksperiment), gruppetænkning(groupthink), gruppepolarisering, intergruppekonflikter, autistisk fjendskab, holdninger, kognitiv dissonans (Festinger), stereotyper, sociale skemaer, fordomme, attributionsteori/stil/fejl (Heider) gruppepres, risky shift og diskrimination, mangel på empati/empati på pause, deindividuation, dehumanisering, Rosenthal-effekten, forskellige typer af ondskab og moralsk frakobling, kontaktteorien (Allport).


Eleverne har fået kendskab til psykologiens metode- og videnskabsområde, hvor der i dette forløb har været særligt fokus på eksperimenter indenfor samfundsvidenskab. Vi har diskuteret etik og moral i relation til soc.psykologiske eksperimenter og arbejdet med kritisk tænkning. Eleverne har lavet forskellige former for casearbejde, hvor både den kvantitative og den kvalitative metode er blevet præsenteret og diskuteret.
I forløbet er arbejdet med følgende: Hvad sker der med individet, når det indgår i en gruppe? Hvordan dannes en gruppe? Hvilke grupper indgår individet i? Hvilke normer og roller opstår i gruppen? Hvorfor er nogle mennesker mere konforme end andre? Hvor autoritetstro er mennesket? Hvordan kan gruppekonflikter mindskes? Forløbet afsluttes med at studere teori om ekstremisme, hvilke faktorer der øger risiko for radikalisering, herunder teori om ondskab og undersøge hvorfor mennesker begår onde handlinger.

Kernestof:
Peder Nielsen: s. 140-145, 145-150, 150-154, 159-160, 174-175
Psyk C: 192-201 uddrag, 210-217 uddrag, 221-222
Psykologiens Veje: s. 387-390, 391-392, 482-487
Temaer til psykologi: s. 141-142, 142-143

Supplerende stof:
"Krigerne" - DR dokumentar, 2006 (episode 1 og 4)
Berlingske, 26. januar 2015: Den sommer Ahmed blev radikaliseret
TED Talk: The Erosion of Empathy, Simon Baron-Cohen
DR.dk (07.08.17): Forskere om bandekonflikt: Bekymrende med kun ét svar fra politiet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Barndommens betydning

Forløbet har været en introduktion til, og en belysning af den traditionelle udviklingspsykologis fasetænkning og forståelse af barndom som fundament for personligheden.
Følgende teoretikere har været i spil:
Erikson (de 8 aldre, udviklingskriserne), Winnicott (den gode nok mor, containment og holding environment), Bowlby (tilknytning og adskillelse, indre arbejdsmodeller), Ainsworth (tilknytningsmønstre, fremmedesituationstesten), Hallows aber omk. tilknytning), Stern (udvikling af selvet, lagdeltemodel, moderne spædbarnsforskning), omsorgssvigt - reaktioner på og konsekvenser heraf (Killén), Spitz (spædbarnsdepression og hospitalisme), sårbarhed og resiliens (Rutters længdesnitsundersøgelse om adoptioner fra Rumænske børnehjem, Kauri-undersøgelsen (Længdesnitsundersøgelse med follow-up om resiliens - peger på indre- og ydreresiliensfaktorer), risiko- og resiliensfaktorer.

I forlængelse af teorierne har vi de diskuteret historiske-, kulturelle- og individuelle forskelles betydning. Har nogle børn bedre betingelser for personlig udvikling end andre? Hvilke betydning spiller arv og miljø for den personlige udvikling. Kan børn overvinde omsorgssvigt?
Forløbet afsluttes med 'udviklingspsykologiens paradigmeskift' - fra fasetænkning og et deterministisk syn på barndommen til i dag, hvor resiliens-perspektivet på barndom og nyere forskningsmetoder dominerer den moderne spædbarnsforskning.
Eleverne har arbejdet med forskellige længdesnitsundersøgelser i en vurdering af børns muligheder for en positiv udvikling. Eleverne har arbejdet med forskellige kvantitative og kvalitative tilgange til emnet i form af casemateriale, forskningsartikler, filmklip og skriftlige analyser.

Kernestof:
Peder Nielsen: s. 221-224, 232-237
Cellebogen: s. 11-12, 24-27, 12-14, 14-16
Anvendt psykologi: s. 203-206
Psykologiens Veje: s. 102-105, 85-92, 92-99, 126-129, 132-135, 46-47

Supplerende stof:
"Er du mors lille dreng" (1 og 3), (TV2 dokumentar), 1998/2017
"The Strange Situation - Mary Ainsworth, 2009
DR dokumentar: Mød dit urmenneske (uddrag)
TV2.dk (11.05.17): Eksperter slår fast: Derfor er øjenkontakt til spædbørn livsvigtig.

Udgør 60 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdommens udfordringer i senmoderniteten

Den digitale ungdom – konsekvenser for læring?
Forløbet har været en introduktion til, og en forståelse af psykologiske teorier om ungdom, identitet og senmodernitet og den kognitive psykologi.
Forløbet har haft fokus på at undersøge og forklare, hvad der præger den digitale ungdom, herunder hvorledes sociale medier har øget betydning for unges identitetskonstruktion. Vi har via forskellige metodiske tilgange (kvantitative og kvalitative) undersøgt unges mobilforbrug (sociale medier) i det senmoderne samfund, herunder en belysning af muligheder og risici. I forløbet er diskuteret kønsforskelle, individuelle og kulturelle faktorers betydning for unges trivsel og håndtering af nutidens udfordringer (stress).
I forløbet har vi læst forskningsartikler, kigget på relevante undersøgelser og lavet casearbejde.
Følgende teorier og fagbegreber har været i spil: Baumrind (Opdragelsesstile), Erikson (Identitet, Jeg- og soc identitet, basal tillid/mistillid)), Ziehe (Kulturel frisættelse, valg og muligheder) Giddens (sociale arenaer, refleksive selv, ontologisk sikkerhed) Riesman ( 3 socialkarakterer), Narcissistisk ungdom, Høgh-Olesen (forsigtige og risikovillige type, OSN), Bourdieu (kapital og habitus), Stress (akut og kronisk stress, krav og kontrolmodellen, symptomer og konsekvenser ved stress, copingstrategier. Desuden er emner som digitalisering, sociale medier, fællesskaber, kommunikationsformer og præstationskultur indgået i forløbet.
Følgende teoretikere og fagbegreber har været i fokus med den kognitive psykologi. Ebbinghaus’ eksperiment (korttidshukommelsens begrænsning), kognitive skemaer, studiet af menneskets informationsprocesser herunder; opmærksomhed, perception og hukommelse. Forskellige læringsformer (Behavioristisk, Piagets kognitive læringsbegreber assimilation og akkomodation), Motivationsteori (Selvbestemmelsesteori). Eleverne har lavet små eksperimenter, læst forskningsartikler, analyseret filmklip/dokumentarer:

Kernestof:
Psykologiens Veje: s. 321-328, 309-316, 189-195, 195-199, 338-344, 224-227, 328-336
Peder Nielsen (3.udg): s. 303-310 (pdf), 196-204 (pdf)
Psyk C: s. 164-171, 103-104, 124-127

Supplerende stof:
Inf (29.01.22): Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør uanset løn og jobsikkerhed.
Kristeligt Dagblad (02.11.07): Jeg troede jeg var lavet af jern.
DR dokumentar: Mød dit urmenneske (ep. 6) Hukommelsen

Udgør 75 normalsider

DR dokumentar: Mød dit urmenneske (ep. 6) Hukommelsen

Udgør 75 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer