Holdet 2024 2g3g la/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Mette Tetzschner Vinther
Hold 2024 2g3g la/2 (2g3g la/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Begynderlatin
Titel 2 Catul: Det gode liv - kærligheden og døden
Titel 3 Petronius: Middagen hos Trimalchio
Titel 4 Seneca: Stoiske tanker

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Begynderlatin

Ud over den basale grammatik i begynderbogen '"Augustus. God latin 1" har vi beskæftiget os med romersk portrætkunst eksemplificeret ved Augustusstatuen fra Prima Porta med fokus på opfattelsen af kejseren som  guddommelig. Vi har ligeledes berørt det augustæiske paradigmeskifte i overgangen fra republik til principat: Hvordan ændrede den romerske portrætkunst  sig i det politiske paradigmeskifte.

SUPPLERENDE STOF:

Monument: Prima Porta-statuen

"Romersk Portrætkunst" i Susanne William Rasmussen, Politikens bog om Romerne, Politikens Forlag, 2008 (2006): side 232-235
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Catul: Det gode liv - kærligheden og døden

Vi har i dette forløb koncentreret os om epikuræismens ideer om kærlighed og livet/døden. Således er begreberne ataraxia, hedoné og carpe diem blevet introduceret og anvendt i læsningen af Catuls digte til og om Lesbia.


KERNESTOF:
Carmina Catulli/ Catuls digte:

87, 72, 58, 51, 5 (læst statarisk )
80, 13 (læst kursorisk)

SUPPLERENDE STOF:
Susanne Høeg, Catul, God latin 2, Modtryk 2019: side 4-5 (Introduktion til Catul og hans tid)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Petronius: Middagen hos Trimalchio

I  vores læsning af Petronius' Satyricon/Cena Trimalchionis har fokus primært været på beskrivelsen af Trimalchio og hans middagsselskab, hvor vi ud fra en filosofisk vinkel har set på den overdrevne hedonisme/LUXURIA som et udtryk for VULGÆREPIKURÆISME (misforstået HEDONE) .  Således har vi tolket denne tekst som udtryk for en samtidskritik af Kejser Neros regeringsperiode.

Ligeledes har vi via perspektivteksterne af Cæsar, Ovid og Seneca søgt at sætte Trimalchio-teksten ind i en større kulturel sammenhæng med anvendelse af antik  depravationsteori og acculturationsteori/kulturspredningsteori og begreberne MODESTIA/SIMPLICITAS over for LUXURIA.

Endelig har vi med fremlæggelser været omkring romersk hverdags- og kulturliv med emner som badeanstalter, slaver, mad & middagsselskaber og gladiatorer.



KERNESTOF: (I ALT: 4,7 normalsider)
Statarisk læsning: Petronius, Satyricon, kap. 26 - 28
Kursorisk læsning: Petronius, Satyricon kap. 29 - 34



SUPPLERENDE STOF:
Perspektivtekster i oversættelse:
Julius Cæsar, Bellum Gallicum IV, 24
Lucius Annaeus Seneca, Moralske breve til Lucilius, 86, 1-12
Ovid, Metamorfoses 1.sang, vers 89-150 ('Verdensaldrene')


Susanne W. Rasmussen, Politikens bog om romerne, Politikens forlag 2008
Side (73-76) - om Kejser Nero
Side (122-124) - om slaver og frigivne      
Side (203-207) - om den romerske badeanstalt
Side (207-210) - om mad og middagsselskaber   

Johnny Thiedecke, Døden som underholdning- Historien om gladiatorerne,  Pantheon 2016, side 5-33           


Peter Connolly, Pompeii, Forum 1990 (1979):
side 38: Spisesalen
side 62-67 : De offentlige bade: Oversigt over Stabianer-badene

http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/huse/romersk_hus.htm:
En oversigt over det romerske hus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Seneca: Stoiske tanker

I vores læsning af Seneca har vi haft fokus på stoicismens tanker om:
Udnyttelse af tiden (Carpe diem), menneskeheden som et stort fælleskab (humanitas-ideen) samt om hvordan man skal forholde sig til sin skæbne (fatum og fortuna, affectus  - stoisk ro).


Ligeledes har vi berørt brevet som genre samt Senecas brug af anaforer, billedsprog, modsætninger og one-liners ("sententiae")

Endelig har vii vores læsning inddraget de klassiske dyder/virtutes: prudentia (visdom), justitia (retfærdighed), fortitudo (udholdenhed/mod); temperantia (selvbeherskelse/selvkontrol)

KERNESTOF:
Senecas moralske breve til Lucilius:

1) Læst statarisk:
Brev 1: kap. 1-2
Brev 95: kap. 51-53
Brev 107: kap. 2-3; 5 & 7.

2) Læst i oversættelse/kursorisk:
Brev 107:  kap. 1, 4, 6, 8, 9 &12



SUPPLERENDE STOF:
"Introduktion til Seneca og hans tid", side 4 - 6 i Susanne Høeg & Margit Kiil Jørgensen, "Seneca - stoiske tanker". God latin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer