Holdet 2024 ol/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anca Mygind
Hold 2024 ol/y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mytologi og samfund
Titel 2 Epos: Helte og guder
Titel 3 Antikkens styreformer
Titel 4 Filosofi: Kærlighed til visdom
Titel 5 Drama: Ødipus
Titel 6 Skulptur: Kropsidealer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mytologi og samfund

Forløbets formål har været at give eleverne en generel indføring i faget: dets genstandsområde og dets metode. Fokus for forløbet har været mytologiens rolle i det antikke græske samfund. Eleverne blev introduceret til de olympiske guder og Hades, gudernes genealogi og vejen fra Kaos til den olympiske gudeslægts magtovertagelse. Med afsæt i Hesiods "Værker og dage" blev eleverne introduceret til Verdensaldermyten, hvor fokus især har været på heroernes tidsalder, for at bygge bro til læsningen af Iliaden i næste forløb.
På baggrund af internetresearch har eleverne i grupper udarbejdet og holdt et oplæg om de olympiske gud/gudinde. Forløbet er til sidst sat ind i en større sammenhæng via en kobling til græsk religion generelt - herunder det apollinske og det dionysiske livssyn.

Antikke basistekster:
• Hesiod, Værker og dage v. 80-188, oversat af Lene Andersen. Gyldendal, 1973.

Perspektiverende materiale:
• Billeder fra Disney’s Hercules, 1997

Sekundær litteratur:
• Oldportalen
Myter og mytologi | https://oldportalen.systime.dk/?id=637
Theogonien | https://oldportalen.systime.dk/?id=229
• Gorm Tortzen, Chr., Antik mytologi, Gyldendal 2004. Uddrag om de 12 olympiske guder og Hades fra bogens leksikon.
• Om Hesiod: https://lex.dk/Hesiod
• Lund, E. m.fl., De europæiske ideers historie, 1994. s. 29-35
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epos: Helte og guder

Med afsæt i Homers Iliade introduceres eleverne til antikkens syn på timé, kléos, areté, oikos og polis, og med særlig fokus på helteidealer. Forløbets fokus vil især være på Agamemnon, Achilleus, Hektor og Paris, og hvordan disse passer ind i helteidealet.
Eleverne introduceres til Iliadens betydning for senere litteratur og kultur, samt antikreception gennem en komparativ analyse af de læste stykker og filmen Troy (2004). Ligeledes undersøges og sammenlignes helteidealet i hhv. 700 f.Kr., 1950’erne og 00’erne.
Den trojanske krigs afslutning undersøges gennem læsningen af Vergils Æneide (v. 1-80, 2. sang).

Begreber:
Areté
Timé
Kléos
Oíkos
Pólis
Teofani
Antropomorf
Do ut des
Moira
Ménis
Epitet (Epíteton órnans)
Patronymikon
Homerisk lignelse
Hybris
Nemesis

Antikke basistekster:
• Homer, Iliaden 1. sang. Oversat af Otto Steen Due.
• Homer, Iliaden 6. sang (v. 370-529). Oversat af Otto Steen Due.
• Homer, Iliaden 22. sang. Oversat af Otto Steen Due.
• Vergil, Æneiden, 2. sang. (v. 1-80) Oversat af Otto Steen Due.

Perspektiverende materiale:
• Filmen Troy, 2004
• Halfdan Ramussen, Noget om helte, 1955

Sekundær litteratur:
• Andreasen, B. & J.R. Poulsen, Paideia, Systime, 2015, s. 11-13, 16-19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens styreformer

Forløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse af antikkens forskellige styreformer og forfatninger. Af antik kernestof læses Herodot (bog 3, 80-83), Thukydid (2.35–46), samt Cicero ”De republica” (1. 39-45 + 1.69-70). Det tilsigtes at eleverne opnår en kausal forståelse for antikkens tanker og idéers implementering i senere tids udvikling og kultur. Gennem forløbet introduceres eleverne for skiftet fra mytos til logos, kildekritik og særligt en forståelse af Athen i 400-tallet f.Kr.

Forløbet trækkes til nutiden gennem undersøgelser og diskussioner om hvad det ”perfekte” samfund er, ved at kigge på de fordele og ulemper de antikke tekster præsenterer.

Begreber:
Aristokrati/oligarki
Demokrati/pøbelvælde.
Monarki/tyranni.
Oikos
Polis
Mythos
Logos
Iustitia
Concordia

Antikke basistekster:
• Herodots Historie 3. bog, 80-83 fra Herodots historie I - Bog I-IV, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, 2016.
• Thukydid 2.35-46, Perikles’ gravtale. Gengivet efter: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986.
• Cicero – Om staten, 1. bog, 39-45 + 69-70 fra Den gode og stabile stat (1. bog, kap. 39-45 og 69-70) | Oldportalen https://oldportalen.systime.dk/?id=529

Perspektiverende materiale:
• Gettysburgtalen, Gettysburgtalen - Tale af Abraham Lincoln i 1863 - Lex https://lex.dk/Gettysburgtalen

Sekundær litteratur:
• Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986. s. 14-21
• Historiografi – Herodot og Thukydid i Andreasen B. & J.R. Poulsen. Paideia, 2015, s. 59-61, 66-68, 71-77, 80
• Appelformerne https://mentordanmark.dk/viden/appelformer
• Romerriget - På sporet af historien https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=Rfe7g-3Zoqw&t=0s
• http://www.antikken.nu/skatkammeret/res-publica.html
• Lærerproduceret materiale om Cicero
• "Det, du bør vide om din styreform" Jes Fabricius Møller, 14.08.2012, Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/det-du-b%C3%B8r-vide-om-din-styreform
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi: Kærlighed til visdom

Hvordan er man et godt menneske, og hvad er formålet med at være et godt menneske? Hvad med dét, at være lykkelig?
Gennem læsningen af Platon: Hulelignelsen, Cicero: Scipios drøm og Seneca: Breve til Lucilius (brev 44) opnår eleverne en viden om dele af antik filosofi. Forløbet vil både have fokus på græsk filosofi og romersk filosofi. Igennem dette forløb bliver eleverne introduceret til forskellige filosofiske tanker og syn på dét at være et godt menneske.

Begreber:
Doxa
Aporia
Episteme
Den maieutiske metode
Enkeltting
Formene
Logos
Moira/fata
Fysis
Nomos
Ratio
Affectus
Animus
Fortuna
Stoisk ro


Antikke basistekster:
• Platons Hulebillede gengivet efter: Platon i udvalg I: Staten, Gyldendal 2013. Oversat af Christian Gorm Tortzen, Steffen Lund Jørgensen, Rasmus Sevelsted & Martin Harbsmeier.
• Cicero, Scipios drøm fra Cicero: Filosofisk politiker eller politisk filosof. En indføring, Atalante 2020 (oversætter Sebastian Maskell Andersen), s. 105-114
• Lucius Annaeus Senecas ‘Moralske breve’ til Lucilius, 5. bog. Brev 44. Oversat af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen.

Perspektiverende materiale:
• "The Matrix" (1999) (de første 40 min.) af Lana Wachowski, Lilly Wachowski.
• Troels Engberg-Pedersen ”Brinkmann genopliver den romerske stoicisme” https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/brinkmann-genopliver-den-romerske-stoicisme kronik fra d. 27.09.16
• Hakon Mosbech ”Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2.000 år gammel filosofi? “Det er et våben mod magtesløshed”” https://www.zetland.dk/historie/s8qDdMQ1-a8dQKjjz-b2c7d, 14. februar 2020.


Sekundær litteratur:
• Sokrates i Platons værker fra https://oldportalen.systime.dk/?id=464
• ”Stoicisme” i Andreasen B. & J.R. Poulsen. Paideia, 2015, s.160-163
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Drama: Ødipus

I dette forløb læses og analyseres Sofokles' Ødipus i sin helhed, med særlig fokus på skæbnen. Der arbejdes gennem forløbet på at tegne en karakteristik af Ødipus og hans udvikling med særlig fokus på den gode konge vs. tyrannen, og dermed trække tråde til tidligere forløb om antikkens forskellige styreformer.
Gennem indledende lærerforedrag skabes der overblik over opførelsesforholdene for den græske tragedie, tragediens struktur og generelle genretræk, samt Aristoteles’ dramateori i forenklet form.
Værkets spor i eftertiden undersøges gennem en kort undersøgelse af Freuds Ødipuskompleks, samt et udsnit af ”Oedipus Rex” (1957) med fokus på scenens formidling til publikum + det antikke teatres muligheder og begrænsninger.

Begreber:
Mímesis
Mytos (i tragedien)
Étos
Peripéteia/peripeti
Anagnorisis
Éleos
Fóbos
Kátarsis
Ate
Do ut des
Moira
Agon
Stichomyti
Epitet
Hybris
Nemesis


Antikke basistekster:
• Sofokles, Ødipus. Oversættelse af Marcel Lysgaard Lech. 2017

Perspektiverende materiale:
• ”Ødipuskomplekset” af Palle Hoffmann, 14. juli 2015 på https://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=90
• Oedipus Rex (1957) Tyrone Guthrie efter William Butler Yeats adaptation af Sofokles’ Ødipus https://www.youtube.com/watch?v=s_L_jzb8yiM (1:07:30 - 1:16:44) /svarende til 4. stasimon + exodus, v. 1186 - 1295.

Sekundær litteratur:
• ”Om græsk drama” i Andreasen B. & J.R. Poulsen. Paideia, 2015, s. 101-109 + 115-116
• ”Sagnet” i Sofokles: Kong Ødipus, v/ Alex Garff & Leo Hjortsø, Gyldendal, 1995, s. 101-104
• Oversigt over steder og navner, s. 153-159 i Sofokles, Ødipus. Oversættelse af Marcel Lysgaard Lech. 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skulptur: Kropsidealer

Gennem analyse af skulpturer fra arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk kejsertid opnås en forståelse for udviklingen i den antikke skulpturkunst og sammenhæng med samfundets udvikling og skiftende idealer. Gennem den kronologiske gennemgang opsummeres årets div. forløb, og skabes sammenhæng mellem antikkens materiale og litterære kultur.
Eleverne vil på baggrund af projektarbejde med efterantikke perioder (Renæssancen, Barokken, Nyklassicismen, Moderne tid), samt en ekskursion til Kildeparken få en dybere forståelse for antikkens spor i efterantik kunst. Afslutningsvis kobles antikkens syn på det skønne med nutidens kropsidealer.

Antikke skulpturer:
Arkaisk tid:
• Peplos koren
• Kleobis og Biton
• New York-kouros
• Dipylon-hovedet
• Rayet-hovedet
• Anavysos-kouros
• Aristodikos kouros
• Karyatide fra Sifniernes skatkammer
• Chiotissa-koren

Klassisk tid:
• Tyrandræberne
• Artemision-bronzen
• Vognstyreren fra Delfi
• Diskoskasteren
• Perikles-buste
• Riace-bronzerne
• Kvindefigurer fra Parthenons østgavl
• Spydbæreren
• Karyatide fra Erechteion
• Hermes og Dionysosbarnet
• Drengen fra Marathon
• Den knidiske Afrodite
• Piræus-løven

Hellenistisk tid:
• Portrætbuste af Euripides
• Laokoon-gruppen
• Den døende galler
• Afrodite Kallipygos
• Den kapitolinske Venus
• Afrodite, Eros og Pan

Romersk:
• Augustus Prima Porta
• Relieffer på Kejser Konstantins triumfbue i Rom
• Kejser Claudius fremstillet som Jupiter
• Augustus som Pontifex Maximus
• Idealportræt af Marcia Furnilla
• Portræt af Vespasian
• Portræt af Hadrian
• Portræt af Konstantin d. Store

Perspektiverende materiale:
Efterantikke skulpturer:
• Michelangelo – David (1504)
• Bernini – David (1623-24)
• Bernini - Apollon og Daphne (1622-1625)
• Bertel Thorvaldsen - Den triumferende Amor (1897-1899)
• Bertel Thorvaldsen - Jason med det gyldne skind (1803-1828)
• Kai Nielsen – Venus med æblet (1929)
• Michelangelo Pistoletto - Venus of the Rags (1967)
• Nanna Abell - Nike adjusting her sandal (2018)

Skulpturer udflugt:
• C.J. Bonnesen – Danserinden (1936)
• Andreas Paulsen – F.A. Schleppegrell (1880)
• Bertel Thorvaldsen – De tre Gratier (1937)
• Jens Adolf Jerichau – Adam og Eva (1937)
• Jens Adolf Jerichau – En pantherjæger (1937)
• Anne Marie Carl Nielsen – Bacchusbarn (1936)
• C.J. Bonnesen – Mor og barn (1936)

Andet:
• Assassin's Creed Odyssey: A Tour of Athens, https://www.youtube.com/watch?v=-a8cWF-29lI

Sekundær litteratur:
• Dansk forskning afslører: Antikkens statuer duftede af roser | Kultur | DR, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dansk-forskning-afsloerer-antikkens-statuer-duftede-af-roser
• Minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk tid (ca. 2000-480 f.Kr.) i Paideia https://paideia.systime.dk/?id=127
• Thiedecke. Antikkens Skulptur og dens efterliv (s. 8-14, 19-20, 29-31, 49, 66-67)
• Kunsten at se på skulptur, Kluge, M & K. Holm, 2023:
Renæssance https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=149
Barok https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=150
Klassicisme https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=151
Modernisme https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=148
• ”Græsk Kunst og dens indflydelse på senere kunst” i Fich et al. Græsk Kunst, 1999. s. 286-288.
• Skulpturer i det fri i Aalborg, Jensen, H.P 1997, s. 14-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer