Holdet 2024 sa/3u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Thomas Fjeldal Daugaard
Hold 2024 sa/3u (3u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Hvorfor mener partierne som de gør?
Titel 3 Hvad er sund samfundsøkonomi og dansk økonomi 2025
Titel 4 Hvordan bør det danske demokrati se ud ....
Titel 5 Er den danske velfærdsstat truet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Formålet med forløbet har været at afdække, hvordan identitetsdannelse og socialisation foregår i det senmoderne samfund. Indledningsvis har elever arbejdet med en række centrale mikrosociologiske begreber i tilknytning til socialisation (normer, sanktioner, roller, rollekonflikt). Delvist i forlængelse heraf er der arbejdet med hvad der karakteriserer identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Til belysning af dette har eleverne hvad der adskiller det moderne samfund og det senmoderne samfund. I forhold til det senmoderne samfund er sociologiske teoretikeres syn på det senmoderne samfund  som David Riesman (socialkarakter) Anthony Giddens og Ulrich Beck (valgbiografi og institutionaliseret individualisering) med særlig fokus på hvad der kendetegner identitetsdannelse og socialisering (primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering) i det senmoderne samfund. Forløbet er blevet afrundet med et kritisk blik på senmodernitetens individualisering, valgfrihed og øget social mobilitet ved at inddrage mulige barriere ift. valgfrihed i form af 1) social baggrund og 2) køn. Ift. Social baggrund er er der arbejdet med negativ social arv og social mobilitet under inddragelse af Pierre Bourdieus kapitalformer og begreb habitus samt Ulrich Becks fokus på valgfrihedens ufrihed. Ift. køn er der arbejdet med horisontal kønsarbejdsdeling og eleverne er kort blevet præsenteret for forskellige opfattelser af køn iform af biologisk determinisme, køn som socialisering (Simone De Beauvoir) og køn som social konstruktion med fokus på det diskursive (Judith Buthler).       

Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestoffet

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
- 7.2 Den senmoderne ungdom - en ændret socialkarakter, Fri eller fortabt - en bog om ungdomssociologi, Columbus 2019 s. 116-117
- 3. Hvem er jeg ... og hvem kan jeg blive, Sociologisk SET (2.udg.) Systime 2015 s. 36+40-42
- 10. Social arv og social mobilitet, Sociologi - Viden, teori og metode, 2. udgave, Gyldendal, s. 154-155
- Social arv - kan dette begreb overhovedet bruges, Sociologi - Viden, teori og metode, 2. udgave, Gyldendal, s. 159-160
- 1.7 Teorier om køn, Køn og ligestilling i samfundsfagligt perspektiv, 2. udgave, Columbus, 2022 s. 63-64
- Det konstruerede køn, Køn, kønsroller og ligestilling, Sociologiens kernestof Columbus 2021 s. 187+189
- 3.1 Det kønsopdelte Arbejdsmarked, Køn og ligestilling 1. udgave, Columbus 2017 s. 139
- Kapitel 9 Metode, C-bogen Grundbog til samfundsfag C, Columbus s. 175-181

Artikler
- På med studenterhuen!_uddrag, Berlingske, 22. juni 2016
- Brød med social arv  Julie er familiens første akademiker, DR.dk 29.02.2016
- Social arv i Danmark Af Mads Meier Jæger, seniorforsker SFI 2009, S. 17-18
- Kronik Individualismen er et mentalt fængsel Weekendavisen d.14-12-12
- Individualisering og social differentiering i den refleksive modernitet – uddrag, Dansk Sociologi nr 4/24. årg. 2013

Film og filmklip
- Hvad mener Ulrich Beck om det senmoderne samfund (MINUS 0,33-01:30) Luk Samfundet Op hjemmeside https://luksamfundetop.dk/kapitel-3/instruktionsvideoer
- ”Kønsfordeling på arbejdsmarkedet” https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm


Andet
- Rollekonflikt https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/generel-sociologi/rollekonflikt/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor mener partierne som de gør?

Hvorfor mener partierne som de gør?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 8 moduler af 90 minutters varighed.


Der er arbejdet med udvalgte danske folketingspartier og deres bagvedliggende ideologi eller ideologiske forgrening samt deres placering på den fordelings og værdipolitiske akse. Hovedpointer trækker på viden omkring de 3 klassiske ideologier som er arbejdet med i grundforløbet "Det gode liv?". Eleverne har arbejdet med udvalgte folketingspartier i et partiprojekt.

Der er kort blevet arbejdet med partiadfærdsteori iform af Bjørn Molins model (eksklusiv personfaktoren og ydre faktorer) og Anthony Downs medianvælgermodel.  

Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017

- Nationalkonservatisme: En Uddybende Analyse af Ideologien, Samfund og Politik https://samfundogpolitik.dk/nationalkonservatisme/ (ligger som Word-fil)
-       2.2 Inddeling af partierne_uddrag, Samfundsfag C Systime s. 47-50
-       Politikbogen, Columbus, 2017 s. L96+99-102+103-106

Artikler

-       Regeringen mister sit eget flertal efter V-afhopper, Jyllandsposten d. 19-03-2024 https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16948906/regeringen-mister-sit-eget-flertal-efter-vafhopper/
-       Folketingsvalget 2022 blev valget hvor intet parti ignorerer klimaet_uddrag, Global Nyt d. 01-11-2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad er sund samfundsøkonomi og dansk økonomi 2025

Hvad er sund samfundsøkonomi og hvordan klarer dansk økonomi sig 2025

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 8 moduler af 90 minutters varighed.

Der er i forløbet arbejdet med

- De samfundsøkonomiske mål (karakteristika for en god økonomi) med særlig fokus på vækst, inflation (omkostnings- og efterspørgselsinflation), ledighed, ligevægt på betalingsbalancen og Balance på statsbudgettet (budgetbalancen).  
- Hvordan vækst kan opgøres som vækst i BNP, herunder opgørelsesmetodens styrker og svagheder samt hvorvidt der bør anvendes faste eller løbende priser i opgørelsen.
- Makroøkonomiske sammenhænge i form af model af den danske økonomi med fem sektorer og sammenhængen mellem dem (det økonomiske kredsløb).
- Hvad der menes med at Danmark er en lille åben økonomi
- Konjunktursvingningerne og forskellige faser konjunkturerne med primært fokus på den nuværende samfundsøkonomiske situation samt sekundært fokus perioden 2006-2009.
- Hvad der kendetegner dansk samfundsøkonomi ved udgangen af 2024
- Økonomisk politik med særlig fokus på finanspolitik og strukturpolitik iform af arbejdsmarkedspolitik. Ved  finanspolitik er der arbejdet med forskellige finanspolitiske indgreb og skellet mellem ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik. Ved arbejdsmarkedspolitik er der arbejdet med forskellige typer af arbejdsløshed og de arbejdsmarkedspolitiske strategier stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi.

Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Kernestoffet

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.


Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
- 3.3 Årets priser og faste priser ØkonomiNU (1. udg.), Systime s. 47-49
- Det simple kredsløb, ØkonomiNU (2. udg.), Systime s. 40-41 (ligger i øvelsesopgave)
- 2.5 Lav inflation, Økonomiens kernestof Columbus 2021 s. 25-26

Artikler
- Boligfesten fortsætter, men ikke alt buldrer videre: Her er overskrifterne om dansk økonomi, DR.dk d. 05-12-2024 https://www.dr.dk/nyheder/penge/boligfesten-fortsaetter-men-ikke-alt-buldrer-videre-her-er-overskrifterne-om-dansk

Rapporter og statistiske opslagsværk  

Film, filmklip og podcast
-Økonomi for dummies - forbrug og vækst DR2.dk 11-09-2012 ligger på CFU Forbrug og vækst - mitCFU.dk – Følgende dele er set 19:16-23-40 + 25:-40-26-15
-  Priserne skyder i vejret, men hvorfor bliver alt dyrere? DR.dk d. 13-11-2021 https://www.dr.dk/nyheder/penge/priserne-skyder-i-vejret-men-hvorfor-bliver-alt-dyrere der er set fra 1.23 til 4:59
- Danmark som åben økonomi - Økonom Anders Christian Overvad fra Arbejdernes Landsbank giver et overblik over hvordan dansk økonomi påvirkes af verden omkring os https://www.youtube.com/watch?v=yYh7B0yVkmo  der er set fra start til 1:43.


Andet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan bør det danske demokrati se ud ....

Hvordan bør det danske demokrati se ud og hvordan bør vi deltage?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 6 moduler af 90 minutters varighed.

Med afsæt i Eastons forståelse af politik og Eastons model af det politiske system behandles det danske politiske system og dets indflydelseskanaler. Forløbet er struktureret omkring Eastons model af det politiske system i en dansk kontekst. Indledningsvis er grundantagelserne i modellen, med særlig vægt på krav, støtte, output og feedback-loop og herunder hvilken rolle omgivelserne spiller ift. kravene til det politiske system blevet behandlet. I forlængelse heraf hvilke aktuelle begivenheder og udviklingstendenser der afføder krav til det politiske system.

Der er arbejdet med hvad der kendetegner det danske demokrati og herunder skellet mellem direkte og repræsentativt demokrati, forskellige valgmetoder samt forskellen mellem et parlamentarisk demokrati og præsidential system. De empiriske demokratiformer direkte- og repræsentativt demokrati er blevet behandlet og elementer af disse er forsøgt identificeret i det danske politiske system og hvor hovedvægten ligger. I den forbindelse er der arbejdet med hvilke kriterier der skal opfyldes for at have valgret (stemmeret) samt diskuteret hvorvidt stemmeretten bør erstattes af en stemmepligt.

I forlængelse heraf er der arbejdet med de to normative demokratiopfattelser konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati med særlig fokus på deltagelsesaspektet.
Delvist i forlængelse af ovenstående er der blevet arbejdet med forskellige former for politiske deltagelse (institutionsbundne, situationsbundne og internetbaserede) og hvilke muligheder vi som borgere har ift. at få indflydelse på de politiske beslutninger. I den forbindelse er de 3 forskellige politiske aktører 1) partier, 2) interesseorganisationer og 3) græsrodsbevægelser med særlig fokus på interesseorganisationers indflydelse samt hvad der kendetegner et borgerforslag.   


Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
-       Eastons model, Den lille samfundshjælper, Columbus 2018 s. 16-17
-       Partier og interesseorganisationer_lærebogsmateriale Luk Samfundet Op (3. udg.) Columbus 2017 s. 135-136 + PolitikNU (1. udg.) Systime 2012 s. 196 (ligger som Word-fil)
- Hvordan får vi indflydelse på det politiske system_kultur, konflikt og konsensus, Columbus, 2013 s 73-76
- Den politiske forbruger https://faktalink.dk/titelliste/pofob

Artikler

-       I Danmark har vi stemmeret, ikke stemmepligt , Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk, Berlingske d. 04-11-2022
-       BLOG: Burde vi indføre stemmepligt i Danmark?, René Gade, Alternativet.,  TV2.dk d. 30. dec 2017   
-       Hurra for tilskuerdemokratiet, Information.dk d. 19-11.2013    
-       Lobbyisme både styrker og truer demokratiet, Videnskab.dk d. 03-03-2021 (Word-fil)


Film og filmklip

- Spektrum forklarer: Fra borgerforslag til Folketinget – sådan blev det første forslag vedtaget, Spektrum https://www.youtube.com/watch?v=fte3Tfj-8WI


Link
-          Stemmeret og valgbarhed til folketingsvalg og folkeafstemninger, Borger.dk https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/demokrati-og-valg/Folketingsvalg-og-folkeafstemninger/stemmeret-og-valgbarhed-til-folketingsvalg-og-folkeafstemninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er den danske velfærdsstat truet?

Er den danske velfærdsstat truet?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 7 moduler  

Formålet med forløbet er først og fremmest at eleverne opnår grundlæggende kendskab til den danske velfærdsstat og hvordan denne adskiller sig fra andre velfærdsstater/velfærdssamfund. Der er i forløbet arbejdet med …
- Gösta Esping-Andersens 3 velfærdsmodeller (Den universelle, den residuale og den korporative)
- Velfærdstrekanten og dens 3 aktører  
- Universalismebegrebet og forskellige grader af universalisme, samt hvorvidt konkrete velfærdsgoder (Børne og ungeydelse, kontanthjælp, folkepension, uddannelse, gratis sundhedsvæsen) kan sige at være universelle
- Den danske velfærdsstats interne udfordringer (demografisk udvikling, stigende individualisering, borgernes stigende forventninger)
- Eventuelle løsninger på velfærdsstaten udfordringer (nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi og empowerment)


Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet

Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
- Samspillet mellem stat, marked og civilsamfundet, SamfNU – Grundbog til samfundsfag, Systime, Århus 2008-2009 pp. 225-227
- 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer - interne og eksterne klemmer Samf på B (3.udg.) Columbus 2022 s. 168-171
- Handout – Hvad er universalisme og forskellige niveauer af universalisme egen tilvirkning på baggrund af Borchorst, A., Andersen, J. G., & Larsen, C. A. (2015). Hvad er universalisme?. Samfundsfagsnyt, (198), 29-35.

Artikler
- Forkælet middelklasse - uddrag, Information 2014
- Velfærdsreformer gør os atter afhængige af familien Berlingske d. 28.02.2014
- Universel velfærd er snart fortid, Berlingske d. 24-01-2014
- Baggrund Hvad sker der ved at bryde med velfærdens grundprincip, Information d. 21.11.2015

Rapporter og statistiske opslagsværk  

Film, filmklip og podcast
- Introduktion til velfærdstrekanten https://www.youtube.com/watch?v=qmVO9JGkhPw
- P1 Debat Vil du arbejde, til du er 70 år? DR.dk 23.04.2025 fra start til 17:09 https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2025/vil-du-arbejde-til-du-er-70-aar-11162501173

Andet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer