Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
X - Hasseris Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
Lærer(e)
|
Tore Rubak
|
Hold
|
2024 bi/a (1a bi, 1a bi-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Hvad er liv
Ud over det faglige herunder blev der arbejdet med studieteknik for at belyse hvad der skal fokuseres på, når der læses biologi med fokus på fagsprog + analyse af figurer.
Temaet "Hvad er liv" havde til formål at se på karakteristika for hvad, der er levende og i den forbindelse cellers grundlæggende opbygning, og funktion samt inddeling i overordnede typer ud fra cellers karakteristika. Der var særligt fokus på cellemembraners opbygning og transportprocesser over membranen. Eleverne blev også introduceret til enzymers generelle funktion i celler. Endelig blev mikrobiologi og mikrobiologiske metoder repeteret lidt fra NV ved at lave kimfaldsøvelser til at teste hypotesen om spontan genese.
Exp:
Osmose i kartoffelceller, afleveret som grupperapport.
Undersøgelse af kimfald med henblik på at modbevise spontan genese.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Slankekur - fup eller fakta?
Temaet startede med at en dokumentarer, der analyserede de postulerede sundhedsmæssige fordele ved at følge en given slankekur "Raw food". I forløbet blev eleverne klædt på til selv at kunne tage saglig stilling til sundheds værdien i en given slankekur. I dette tema har vi arbejdet med:
- makronærings stoffernes opbygning, inddeling og funktioner samt med vand, vitaminer + mineraler
- fordøjelses systemets overordnede opbygning og funktion, herunder appetitregulering og energibalance
- enzymers overordnede opbygning og funktion og eksempler på forskellige enzymer og deres funktion i forbindelse med fordøjelsessystemet.
- blodsukkerregulering samt type 2 diabetes og hormoners generelle virkemåder (steroid/peptid)
- hvad er sund kost og hvorfor, herunder kostens indflydelse på hjerte-kar-problemer
Eksperimenter
Undersøgelse af enzymaktivitet under forskellige forhold som pH, temperatur samt substrat- og enzymkoncentration.
Undersøgelse af blodglukoseændringer efter indtagelse af forskellige fødevarer, se lektionen og fælles dokument med resultater og bemærk at I bestemte forsøgspersonernes blodglukosekoncentration før de indtog en given fødevare samt hvert 15 min i tiden efter de havde spist hvad der svarede til 50g kulhydrat - se resultater i jeres fælles dokument.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kan kemiske stoffer i hverdagen give barnløshed?
Hvorfor kan kemiske stoffer i hverdagen resultere i barnløshed? 3/2 -> 17/3
Med afsæt i dokumentar om hormonforstyrrende stoffers effekt på kønsudvikling og reproduktion er der arbejdet med følgende kernestof:
Hormoners generelle opbygning og virkemåde.
Reproduktions organers opbygning og funktion hos Kvinder og mænd, herunder kvindens menstruationscyklus og mandens sædcelleproduktion (+ meiose/kønscelledeling). I forlængelse heraf blev arbejdede eleverne med risiko for seksuelt overførte sygdomme og konsekvenser herved.
Der blev også fokuseret på hormoners rolle i kønsdifferentieringen og konsekvenser af syntetiske hormoner fra omgivelserne. Der er endvidere arbejdet med prænatal fosterdiagnostik, kunstig befrugtning og analysemetoder, der anvendes i forbindelse hermed.
Eksperimenter:
Undersøgelse af elevernes pleje-produkters effekt på karsespiring og vækst. Fokus på overførbarhed fra plante som model til andre levende organismers vækst og reproduktion.
Smittespredningsforsøg med simuleret kønssygdom
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Skal jeg lade mig genteste?
Skal jeg lade mig genteste? 17/3 11/4
Som optakt til forløbet så eleverne en dokumentar om gentest - muligheder og begrænsninger.
Formålet med forløbet er at give eleverne faglig baggrund til at kunne tage stilling til hvorvidt de vil lade sig genteste eller ej. I forløbet er der arbejdet med klassisk genetik samt eksempler på nedarvningsprincipper, herunder eksempler på arvelige sygdomme samt fænotypiske karaktertræk hos mennesket - og hvordan sygdomme kan opdages med genteknologiske undersøgelser. For at kunne forstå hvordan genetiske sygdomme opstår er der arbejdet med forskellige former for kromosom- og genmutationer og deres konsekvenser.
Som perspektivering/forlængelse af forløbet, er der arbejdet med teorien om naturlige selektion i forbindelse med klassik evolution og herunder hvordan antibiotikaresistente bakterier er opstået, som et aktuelt eksempel på mikroevolution.
Eksperimenter/ øvelser:
Oprensning af DNA fra forskellige fødevarer
Undersøgelse af nedarvningsmønster for simple fænotypiske karaktertræk hos elever i klassen.
Smagning af bitterstoffet PTC
DNA profil i forbindelse med opklaring af mordsagen i naturvidenskabeligt grundforløb.
Baggrundsfarvens betydning for graden naturlig selektion hos forskelligt farvede bønner = mus. Modelforsøg hvor det testes om baggrundsfarven har betydning for hvilken farve bønner der fortrinsvist spises af rovfuglen (elev) alt efter hvilken baggrundsfarve de udvælges på.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Hvorfor kan dyreliv afsløre vandmiljøets tilstand?
Hvorfor kan dyreliv sladre om miljøtilstanden i et vandløb?
Eleverne er blevet indført i grundlæggende teori om fotosyntese, respiration og plantecellevækst samt energi og stoftransport gennem økosystemer med udgangspunkt i et vandløb. Der var fokus på at kunne forstå hvorfor næringssalte kan virke som begrænsende faktor for plantevækst på celleniveau samt hvordan forskellige organismer har tilpasset sig til levevis i vandløb med forskellige abiotiske forhold. Afslutningsvist har eleverne arbejdet med forskellige metoder til bestemmelse af forureningsgraden i et vandløb og udført makroindex-bestemmelse samt en række kemiske målinger af Østerå som er et nærtliggende vandløb.
Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af forureningsgraden i Østerå - ekskursion til nærliggende vandløb og udførelse af makroindex/faunaindeks bestemmelse samt kemiske målinger af ilt, temperatur, nitrat- og fosfatindhold.
Undersøgelse af abiotiske forhold betydning for plantevækst. I grupper har eleverne undersøgt enten, lysintensistet, temperatur eller næringsstoffers betydning for algevækst (søsalat / Ulva sp). Algevækst blev undersøgt ved at måle arealet af algestykker før og efter det undersøgte forhold blev varieret over en bestemt tidsperiode.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285868",
"T": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285868",
"H": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285868"
}