Holdet 2024 fy/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Daniel Runason Simonsen
Hold 2024 fy/e (1e fy, 1e fy-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi
Titel 2 Bølger og lyd
Titel 3 Bølger og lys
Titel 4 Astronomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi

Litteraturliste:
ISBN 978-87-616-2240-2 Morten Brydensholt m.fl.: Orbit C, Systime, 2010: s. 27-38, 45-47, 54-56

ISBN 978 87 7988373 4 Bjarning Grøn, Philip Kruse Jakobsen, og Jette Rygaard Poulsen: Aktiv Fysik C, L&R Uddannelse, 2010: s. 66-71

Forløbet omhandler energi, de forskellige energiformer og omdannelser mellem disse.

Vi har arbejdet med effekt, nyttevirkning og specifik varmekapacitet. Her har vi set på Danmarks energiforsyning, lavet et demonstrationsforsøg med opvarmning af vand og olie for at illustrere forskel i varmekapacitet og lavet eksperimentelt arbejde med bestemmelse af nyttevirkningen af en elkedel.

Vi har arbejdet med specifik smelte- og fordampningsvarme og som demonstrationsforsøg set hvordan temperaturen ændrer sig med tiden ved størkning af stearin.

Vi har arbejdet med brændværdi og energikvalitet og arbejdet eksperimentelt med bestemmelse af brændværdien for en peanut.

Vi har introduceret radioaktivitet med henblik på tjernobyl-ulykken.

demonstrationsforsøg:
-Vi set hvordan potentiel energi omdannes til kinetisk- og derefter termisk energi, når en blypose tabes.

-Vi har målt effekten af forskellige elektriske apparater.

-Vi har målt temperaturen af vand og olie ved udsat for samme effekt for at illustrere forskellen i den specifikke varmekapacitet.

Eksperimenter:
- Nyttevirkningen af en elkedel
Vi har målt den omsatte elektriske energi med et wattmeter og temperaturændringen af vandet i en elkedel til at beregne den nyttige termiske energi for at bestemme nyttevirkningen af elkedlen

- Brændværdi af peanuts
Ved afbrænding af peanut bestemmes den kemiske ved temperaturtilvæksten i opvarmet vand hvorfra brændværdien bestemmes.

Fordybelsestid:
Eleverne har lavet et screencast omkring forklaring af eksperimentet om nyttevirkningen af en elkedel og fortolkning af en varmekurve for vand.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger og lyd

Litteraturliste:
ISBN 978-87-616-2240-2 Morten Brydensholt m.fl.: Orbit C, Systime, 2010: s. 64-67, 69-72, 73-77, 82-102

I forløbet vi har arbejdet generelt om bølger og deres egenskaber og derefter med med bølger i konteksten af lyd.

Generelt om bølger har vi arbejdet med bølgebegreber som bølgelængde, periode, frekvens og udbredelsesfart introduceres samt fænomenerne diffraktion, interferens, brydning og refleksion.

Angående lyd har vi arbejdet med sammenhængen mellem frekvens og tone samt lydintensitet og lydstyrke. Vi har lavet et lille forsøg med bestemmelse af lydens fart ved at måle hvor lang tid, det tager lyden at rejse mellem to mikrofoner.

Vi har set på stående bølger, hvor vi har arbejdet med strengbølger med knudepunkt i begge ender. Her har vi set på betingelserne for resonans og resonansfrekvenser. Derudover har vi også set på resonans i åbne og halvåbne rør og lavet et lille forsøg, hvor vi har undersøgt frekvensspektret for forskellige vokaler.



Eksperimenter:

- Sukkerindhold i sodavand
Som et introducerende forsøg til brydning har vi (uden brug af brydningsloven) set hvordan en laser ændrer retning, når den sendes gennem et prisme med sukkervand. Ved at måle forskydningen af en laserplet har vi forsøgt at bestemme sukkerkoncentrationen af sodavand.

- Resonanser på en streng
Med en streng fastspændt mellem en vibration og trisse har vi bestemt frekvenserne for de forskelle partialtoner. Forsøget er gentaget ved to forskellige snorspændinger og snortykkelser.

Demonstrationsforsøg:

Som demonstrationsforsøg har vi set hvordan pyrex glas bliver usynligt, når det omgives med olie.

Fordybelsestid:
Eleverne har lavet et screencast omhandlende interferens og brydning, hvor konstruktiv og destruktiv interferens bliver identificeres og en resulterende bølge ved interferens skitseres, mens brydning og totalrefleksion skulle forklares.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bølger og lys

Litteraturliste:
ISBN 978-87-616-2240-2 Morten Brydensholt m.fl.: Orbit C, Systime, 2010: s. 108-112, 114-117, 140-148

I forløbet arbejder vi videre med bølger i konteksten af lys såvel som Bohrs atommodel.

Til at starte med har vi set på elektromagnetiske bølger og deres spektrum, lysets fart i vakuum samt lidt om hvordan øjet fungerer.

Vi har kigget set på samle- og spredelinser i konteksten af briller med henblik at få et fokuspunkt på nethinden. Vi har arbejdet med optiske gitre, hvor vi har udregnet gitterkonstant og anvendt gitterligningen.

Vi har set på stråling i form af varmestråling, hvor vi har arbejdet med Wiens forskydningslov og snakket om hvordan et termisk kamera fungerer.

Vi har også set på stråling i konteksten af emission fra atomer, hvor vi har set nærmere på fotoner og sammenhæng mellem deres energi, frekvens og bølgelængde samt Bohrs atommodel, hvor vi i kontekst af hydrogen har set på energiniveauer samt emission og absorption af fotoner.

Eksperimenter:

- Bestemmelse af lysets bølgelængde
Ved målinger udregnes afbøjningsvinklerne til de forskellige ordner, når en laser sendes gennem et optisk gitter. Ved regression bestemmes bølgelængden for laseren. Forsøget gentages med at andet gitter med anderledes gitterkonstant.

- Atomets fingeraftryk
Eleverne har målt spektret fra en spektrallampe indeholdende hydrogen og sammenlignet med udregnede teoretiske værdier for bølgelængden ved de forskellige spektrallinjer.

Fordybelsestid:
Eleverne har lavet et screencast vedrørerende varmestråling og Bohrs atommodel, hvor de bl.a. kommer ind på Wiens forskydningslov, emissions- og absorptionsspektrum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Astronomi

Litteraturliste:
ISBN 978-87-616-2240-2 Morten Brydensholt m.fl.: Orbit C, Systime, 2010: s. 201-203, 206-210, 213-218

ISBN 978-87-616-1271-7 Finn Elvekjær, Torben Benoni: FysikABbogen, Systime, 2015: s. 45-49, 59-64

ISBN 978-87-02-22437-5 En verden af fysik C, Gyldendal, 2020: s. 188-191

I forløbet har vi arbejdet med den nære astronomi samt verdensbilledets udvikling og kosmologi.

I starten af forløbet har vi set på dag og nat, årstiderne, månens faser og solsystemet.

Vi har derefter set på hvordan vores model for verden har ændret sig fra Aristoteles til Newton. Her har vi set på Mars' retrograde bevægelse og Venus' faser.

Desuden har vi set eksempler på afstandsbestemmelse i universet, hvor vi har haft fokus på parallaksemetoden. Vi har lavet et lille forsøg med parallaksemetoden, hvor vi har bestemt en afstanden til et legeme ved at måle ændring i vinkel ved efter en forskydning.

Til sidst har vi introduceret på Big Bang teorien, hvor vi har arbejdet med Hubbles lov, rødforskydning og bestemmelse af galaksers hastighed ud fra rødforskydning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer