Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Hasseris Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Mathias Pedersen Løt
|
|
Hold
|
2024 fy/m (1m fy, 1m fy-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi
Under forløbet har eleverne arbejdet med kernestofområdet Energi, herunder:
►beskrivelse af energi, energiformer og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning.
►kvantitativ behandling af omsætningen mellem elektrisk energi og termisk energi, samt kemisk energi og termisk energi.
►beskrivelse af varme i forbindelse med en temperaturændring og faseovergang (supplerende stof).
Derudover har vi også arbejdet med den mikroskopiske forklaring på varme og faseændringer, som den gennemsnitlige kinetiske energi af et stofs partikler, og opfylder derfor også kerneområdet:
► atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende begreber: Energi, energiformer, energibevarelse, energiomsætning, energikvalitet, energikæder, effekt, nyttevirkning, brændværdi, termisk energi, latent energi, varme, temperatur, varmekapacitet, mikroskopisk forklaring af varme, gennemsnitlig kinetiske energi af partikler, tilstandsformer, faseovergang, fasediagram, fasekurve, smelte- og fordampningsvarme, termodynamikkens tre love.
Under forløbet har eleverne udført og behandlet følgende forsøg:
►Nyttevirkning ved opvarmning af vand i elkedel.
►Brændværdi af peanuts.
Under forløbet er der blevet vist følgende demonstrationseksperimenter fælles på holdet:
►Opvarmning af vand og olie for at demonstrere forskelle i varmekapacitet.
► Illustration af faser via vibrator med kuglerasler, både med og uden låg (med og uden trykovervejelser)
► Kogning af vand i vakuumklokke
► Nedkølingskurve for stearin
Under forløbet har eleverne anvendt fordybelsestid til at udarbejde følgende produkter:
► Skriftlig rapport over forsøget nyttevirkning ved opvarmning af vand i en elkedel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bølger og lyd
Under forløbet har eleverne arbejdet med kernestofområdet lyd og de fysiske egenskaber ved lyd, herunder:
►grundlæggende bølgeegenskaber, herunder bølgelængde, periode, frekvens, udbredelsesfart og interferens.
►fysiske egenskaber ved lyd, herunder behandling af stående bølger og resonans.
Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende begreber: Bølger, bølgelængde, periode, frekvens, udbredelsesfart, længde- og tværbølger, mekaniske bølger, bølgeligningen, lydbølger, egenskaberne for lydbølger, interferens, diffraktion, stående bølger, resonans, resonansfrekvens, resonansbølgelængde, chordofoner, aerofoner (kun åbent rør!), udbredelsesfart af strengbølger, knudepunkter, svingingsbug, partialtoner, støj >< tone, klang (klangfarve), overtonemønster, Fourieranalyse, frekvensspektrum, dopplereffekten og lydmuren
Under forløbet har eleverne udført og behandlet følgende forsøg:
►Bestemmelse af farten for snorbølger.
►Miniforsøg med lyd (bestemmelse af lydens fart med tæller), bestemmelse og efterligning af en stemmegaffels frekvens vha. frekvensbestemmelse i LoggerPro)
Under forløbet er der bl.a. blevet vist følgende demonstrationseksperimenter fælles på holdet:
►Resonans af snorbølge
►Hvordan man med udgangspunkt i at stemme en guitarstreng, skifte hvilken streng man spiller på, eller forkorte en guitarstreng via gribebrættet kan påvirke udbredelsesfart og resonansfrekvenser.
Derudover har vi lavet fordybelsesarbejde med en to-moduls lang Boomwhacker-konkurrence hvor eleverne skulle gætte og spille en ukendt melodi på baggrund af besvarelsen af forskellige opgaver omhandlende lyd.
I forløbet er fordybelsesarbejdet gået med besvarelsen af en rapport omhandlende bestemmelsen af strengbølgers udbredelseshastighed, og en efterfølgende mundtlig præsentation af rapporten som screencast.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger og lys
Under forløbet har eleverne arbejdet med kernestofområdet lys, herunder:
►grundlæggende bølgeegenskaber, herunder bølgelængde, periode, frekvens, udbredelsesfart og interferens.
►fysiske egenskaber ved lys, herunder behandling af refleksion og brydning (supplerende stof).
►det elektromagnetiske spektrum
Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende begreber: Bølger, bølgelængde, periode, frekvens, udbredelsesfart, længde- og tværbølger, elektromagnetiske bølger/stråling, bølgeligningen, egenskaberne for lys, interferens, diffraktion, det elektromagnetiske spektrum, refleksion, brydning (refraktion), totalrefleksion, absorption, brydningsindeks, brydningsloven (Snells lov)
Under forløbet har eleverne udført og behandlet følgende forsøg:
►Bestemmelse af sukkerindhold i sodavand.
Under forløbet er der bl.a. blevet vist følgende demonstrationseksperimenter fælles på holdet:
►fænomenologisk forklaring af øjets fysik - langsyn og kortsyn, via laser og linser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Atomer og lys (Bohrs atommodel)
Under forløbet har eleverne arbejdet med kernestofområderne Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede og lyd og lys, herunder:
► atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof, herunder brints emissionsspektrum.
► det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling.
► grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie
Udover at arbejde med Bohrs atommodel har eleverne også kigget på historiske atommodeller og udviklingen i menneskehedens forståelse af universets byggesten. Dette spiller ind i det større forløb omkring verdensbillederne udvikling.
Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende begreber: Atomets opbygning, elementarpartikler, ladning, elektromagnetiske kraft, grundstoffer, isotoper, Atommodellernes udvikling, Thomsons' rosinbollemodel, Rutherfords planetmodel, Bohrs atommodel (skalmodellen), stationære tilstande, Bohrs postulater (overfladisk), varmestråling, kontinuert spektrum, linjespektrum, partikel-bølge dualitet, fotoner, fotonenergi, kvantespring, frekvensbetingelsen, emission og absorption, brintatomet, energiniveauer, energiniveaudiagram, emissions- og absorptionsspektre, Balmerserien.
Under forløbet har eleverne udført og behandlet følgende forsøg:
►Brintatomets fingeraftryk: bestemmelse af brints spektrallinjer vha. spektrofotometer.
Under forløbet er der bl.a. blevet vist følgende demonstrationseksperimenter fælles på holdet:
►Demonstration af Balmerlinjerne undersøgt gennem et spektro-/goniometer
Under forløbet har eleverne anvendt fordybelsestid til at udarbejde følgende produkter:
►Screencast, hvor de gennemgår forsøget omhandlende Brintatomets spektrallinjer. Samt ekstra opgaver omhandlende identificeringen af hhv. en glødepære, et lysstofrør og en kviksølvlampe gennem deres respektive spektra.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den nære astronomi og verdensbilledernes udvikling
Under forløbet har eleverne arbejdet med kernestofområderne Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede, herunder:
►Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener.
►verdensbilledets udviklingshistorie og fremtrædende figurer (supplerende stof.
Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende begreber: Solsystemets opbygning, Keplers love, Jordens rotation (dag/nat), årstiderne, zenit, vendekredse og ækvator, ekliptika, månefaserne, måne-/solformørkelse (overfladisk), geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede, retrograd bevægelse, epicykler, Venus’ faser,
Under forløbet er der blevet udført demonstrationsforsøg med jord-måne-sol model til forklaring af årstider, dag/nat og månefaser.
Under forløbet har eleverne anvendt fordybelsestid til at udarbejde følgende produkter:
► Geogebra opgaver/simuleringer omhandlende Mars retrograd bevægelse og Venus faser i hhv. det geocentriske og heliocentriske verdensbillede.
Ekstra kommentarer til forløbet:
►Eleverne har set og arbejdet med filmen Den bevægede Jord.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kosmologi
Da forløbet ikke er afholdt endnu kan der stadig forekomme ændringer.
Under forløbet har eleverne arbejdet med kernestofområderne Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede, herunder:
►grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse.
Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende begreber: Hubbles lov, universets udvidelse, universets alder, absorptionsspektre, kosmologisk rødforskydning, Big Bang modellen, den kosmologiske baggrundsstråling, galakser, galaksernes bevægelse.
Under forløbet har eleverne fordybet sig i:
► Påvisning og identificering af Hubbles konstant gennem analyse af datasæt fra galakse-internetdatabase
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285881",
"T": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285881",
"H": "/lectio/1283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73942285881"
}