Holdet 2024 sa/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Vita Rud Nielsen
Hold 2024 sa/m (1m sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv
Titel 2 Det politiske system, demokrati og deltagelse
Titel 3 Har vi råd til velfærdsstaten i fremtiden?
Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv

I dette forløb har vi arbejdet med idéen om det gode liv - og hvordan ideologier, velfærdsstat og social arv påvirker individets liv. Vi har undersøgt kerneværdierne i de tre klassiske ideologier. Vi har undersøgt, hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel, og så har vi undersøgt hvilken rolle social arv, fattigdom og kapitaler spiller ift. at bestemme udfald af forskellige liv.

Læst kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2027; sider: 95-98, 101-107, 108-115, 119-121, 174-177, 201-206.

Supplerende stof:
- Troels Lund Poulsens tale ved Venstres Landsmøde, 18.11.2023
- Mette Frederiksens 1. maj  tale, 2021
- Debat: Flere børn får ulighed i vuggegave, Jyllands-Posten, 2.04.2022.

Faglige mål:
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det politiske system, demokrati og deltagelse

Formålet med forløbet har været at give eleverne en grundlæggende forståelse af de politiske ideologier og at undersøge, hvordan disse kommer til udtryk hos de politiske partier. Herunder har eleverne arbejdet med partiernes placering i forhold til forskellige fordelingspolitiske og værdipolitiske emner. Eleverne har arbejdet med at undersøge forskellige partiers holdninger til udvalgte politikområder og anvende denne viden i en præsentation og i en politisk debat.

Herefter har eleverne arbejdet med det politiske system og dets aktører samt aktørernes muligheder for indflydelse i den politiske beslutningsproces. Udgangspunktet har været Eastons model over det politiske system og herudfra har eleverne undersøgt de forskellige aktører og deres indflydelseskanaler. Endvidere har fokus været på betydningen af demokrati og forskellige demokratiopfattelser - konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.

Læst kernestof:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017; sider: 108-117, 119-123, 125-145, 147-150.
- "Medborger og deltagelse", fra Luk samfundet op!, 4. udg.
- "Rettigheder og pligter", fra afsnit 6.6 i Luk samfundet op!, 4. udg.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
     
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Har vi råd til velfærdsstaten i fremtiden?

Formålet med forløbet er bl.a., at eleverne opnår grundlæggende kendskab til den danske velfærdsmodel - også i et komparativt perspektiv. I forløbet har eleverne opnået viden om opbygningen af den offentlige sektor i Danmark og dens finansiering. Derudover har forløbet sat fokus på, hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor - herunder globaliseringen, den demografiske udvikling samt den øgede individualisering. Diskussionen om konkurrencestaten er ligeledes blevet berørt.

Med fokus på hvorvidt vi har råd til velfærdsstaten i fremtiden, har eleverne også tilegnet sig viden om grundlæggende økonomisk teori, herunder hvad der kendetegner en sund samfundsøkonomi. Som redskab til at forstå samspillet mellem de samfundsøkonomiske mål har eleverne arbejdet med det økonomiske kredsløb, således at de kan redegøre for centrale aktører/sektorer i samfundsøkonomien og forklare, hvordan de forskellige sektorer gensidigt påvirker hinanden. Med afsæt i udviklingen i dansk økonomi og den nuværende samfundsøkonomiske situation er der arbejdet med finanspolitik og strukturpolitik - herunder opkvalifierings- og stramningsstrategien.

Læst kernestof:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017; sider: 182-198, 201-208, 211-217.
- "Velfærdsstatens interne udfordringer", Luk samfundet op!, 4. udg.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Formålet med forløbet har været at afdække, hvordan identitetsdannelse og socialisation foregår i det senmoderne samfund. Indledningsvis har vi set på, hvad der karakteriserer det senmoderne samfund i forhold til det traditionelle og det moderne samfund. I forhold til det senmoderne samfund har vi arbejdet med de sociologiske teoretikere Giddens, Ziehe og Honneth og deres forståelse af det senmoderne samfund og dets betydning for identitetsdannelsen. Endvidere har eleverne arbejdet med Goffman i relation til de sociale mediers påvirkning på identitetsdannelsen.

Læst kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017; sider: 31-42 (uden tekstboks 2.1 s. 41-42), 44-45, 48-60, 63-77, 81.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisation
- sociale og kulturelle forskelle
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer