Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Ellen Holm Tambjerg
Hold 2024 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv
Titel 2 Hvem har magten?
Titel 3 At være ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv

I grundforløbet har vi under overskriften "Det gode liv" arbejdet med forskellige syn på, hvad det gode liv er, og hvordan det gode liv skabes.

Vi har arbejdet med ideologierne liberalisme, konservatisme og socialisme, ligesom vi har arbejdet med de politiske akser. I forhold til hvad der påvirker individets liv, har vi arbejdet med fattigdom og ulighed og koblet dette til Maslows behovspyramide. Med udgangspunkt heri har vi arbejdet med den universelle velfærdsmodel, ligesom vi har arbejdet med Bourdieus kapitalformer og social arv.

Faglige mål:
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Materiale:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017 s. 95-98 + 101-104 + 108-116 + 119-121 + 174-177 + 201-206

- Ida Nathan ”Mathilde på 21 bor hos sin mor: ”Jeg er så parat til at få mit eget””, Politiken, 5/8 2021
- Troels Lund Poulsens tale ved Venstres landsmøde, 18 november 2023 (2 sider)
- Mette Frederiksens tale 1. maj 2021
- Information ”Klimapolitik fungerer som et omvendt udlændingekort – og rykker blå vælgere hen over midten”, 26/6 2021
- Jyllands-Posten ”Debat: Flere børn får ulighed i vuggegave”, 2/4 2022 (1,5 side)
- ”Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer”, uddrag af Klima og bæredygtighed, Columbus, 2023
- ”Danskerne vil være mere klimabevidste, men tager fortsat flyveren på sommerferie”, tv2.dk, 14/7 2023
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvem har magten?

Dette forløb fungerer som en introduktion til politik som stofområde.

Med afsæt i elevernes viden fra grundforløbet om ideologier og det politiske system i Danmark har forløbet fokus på magtens placering i dansk politik. I forlængelse heraf har vi arbejdet med demokrati, styreformer, valgsystemer, magt i politik, regering og Folketing og dansk politik i internationalt perspektiv med primært fokus på EU’s rolle.

I forløbet er der arbejdet med Eastons model over det politiske system og demokratiformer, herunder direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Der er arbejdet med den parlamentariske styringskæde og valgsystemerne parlamentarisk demokrati og præsidentialsystem, samt med valgmåderne forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse med særligt fokus på det amerikanske præsidentvalg i 2024 og det danske valgsystem og mandatfordelingen ved Folketingsvalget i 2022. I forløbet er der desuden arbejdet med magtens tredeling, direkte og indirekte magt samt hvordan magtens tredeling sikrer kontrol i det politiske system. Der er introduceret til Folketinget og regeringsdannelse, herunder flertals- og mindretalsregeringer samt positiv og negativ parlamentarisme.
Der er arbejdet med værdi- og fordelingspolitik og, i forlængelse af grundforløbets fokus på ideologierne liberalisme, socialisme og konservatisme, med udvalgte ideologiske forgreninger, herunder socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme og neoliberalisme. Der er arbejdet med partiadfærd gennem Downs’, Molins og Kaare Strøms modeller, hvor Strøms model er anvendt til at analysere regeringsdannelsen til Folketingsvalget i 2022 og Molins model er brugt til at analysere SF's forsvarspolitik. Der er arbejdet med vælgeradfærd, herunder kernevælgere, marginalvælgere, rational choice og issue-voting samt nærheds- og retningsprincippet. Der er arbejdet med mediernes rolle, magt og indflydelse på det danske demokrati gennem begreber om medialisering, medierne som vaghund, massemedier, sociale medier og disses fordele og ulemper for demokratiet.

Forløbet afsluttedes med et fokus på udlandets indflydelse på dansk politik med inddragelse af NATO, FN og EU, men med særligt fokus på EU (suverænitetsafgivelse, forordninger, direktiver og danske partiers holdninger til EU).

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017 s. 115-123 + 125-129 + 131 + 133-135 + 138-145 + 160-162

- ”Folketingsvalg 2022: Sådan blev resultatet”, ft.dk
- ”Lovforslag”, ft.dk
- ”Moderate værdier”, moderaterne.dk
- ”SF-formand er klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat”, Ritzau, 10/3 2024
- ”Vælgeradfærdsteorier” fra Vores samfund, Columbus, 2024
- ”Hver 5. vælger er i tvivl: ”Der er alt for mange partier at vælge imellem””, netavisen.dk, 1/11 2022
- ”Meningsmålinger”, dr.dk
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2025
- ”Smør, leverpostej og Putin – sådan blev statsministerens nytårstale modtaget”, tv2.dk, 1/1 2025
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 At være ung i det senmoderne samfund

Dette forløb fungerer som en introduktion til stofområdet sociologi og har en varighed på ca. 10 moduler.

I dette forløb er der arbejdet med sociologiske teorier om identitetsdannelse, socialisering og livet som ung (og menneske generelt) i det senmoderne samfund.

Der blev introduceret til aktør/strukturdebatten, og denne blev der arbejdet med løbende i forløbet. Der blev arbejdet med identitet (personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet) og sociale grupper (primær, sekundær, formel, uformel og reference) med perspektivering til sociale mediers indflydelse herpå. Dernæst arbejdede vi med socialisering, herunder primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering og diskussion af, hvorvidt der er tale om multisocialisering i det senmoderne samfund med fokus på udviklingen i andelen af danske børn i daginstitutioner over tid. Vi havde også fokus på formelle og uformelle normer, internalisering og sanktioner.

Vi arbejdede med Giddens’ teori om det senmoderne samfund og identitetsdannelsen her med fokus på aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og ansigtsløse relationer, hvilket blev sat i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt mange valg kan påvirke unges trivsel. Vi arbejdede også med Thomas Ziehes og Ulrik Becks karakteristik af kendetegn ved det senmoderne samfund, herunder Ziehes reaktionsmønstre og Becks begreb om risikosamfundet.

Dernæst arbejdede vi med Erving Goffman (face, setting, frontstage, backstage, branding og image) gennem analyse af DR-programmet "De dyre piger" og identitetsdannelse på sociale medier gennem statistisk materiale. Der blev arbejdet med integration og kultur gennem Maffesolis teori neostammer og præmoderne stammer med fokus på udviklingen i antallet af indvandrere (vestlige- og ikke-vestlige) i Danmark over tid og udviklingen i kriminalitet.

Der blev arbejdet med accelerationssamfundet gennem Hartmut Rosas begreber om teknologisk acceleration, acceleration af sociale forandringsprocesser, acceleration af livstempo, fremmedgørelse, resonans og præstationssamfundet gennem Anders Petersen - herunder hvorvidt og hvordan præstations- og accelerationssamfundet hænger sammen.

Forløbet sluttedes af med et fokus på køn og ligestilling gennem introduktion af tre opfattelser af køn: køn som biologi, køn som socialisering (Beauvoir) og køn som performativitet (Butler). Vi arbejdede med forståelse af en binær verdensopfattelse, den diskursive magt i kønnet sprog og fordeling af reproduktivt arbejde mellem kønnene.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- ligestilling mellem kønnene
- kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017 s. 30-38 + 72-80

- Morten Hansen Thorndal, ”Hvad er sociologi”, Sociologiens Kernestof, s. 10-14
- Anders Legarth Smith, ”Forsker i ulighed: Politikerne konstaterer, at Jeppe drikker, men interesserer sig alt for lidt for, hvorfor Jeppe drikker”, Politiken, 29/9 2019
- ”Anthony Giddens og individets selvfortælling” uddrag fra Vores samfund, Columbus, 2024
- ”Unge og stress” video fra Luk samfundet op!
- ”Erving Goffmann” + ”Branding og image” fra Luk samfundet op! 4. udgave, 2021
- ”De dyre piger – filter vs. virkelighed”, dr.dk, 11/7 2021
- ”Maffesoli: Banden som en senmoderne neostamme” uddrag fra Fra drengestreger til bandekrig, Columbus, 2020
- ”Præstationssamfundet” + ”Accelerationssamfundet” uddrag fra Sociologisk set, Systime, 2011
- ”Vi lever i et hysterisk tempo, siger tysk stjernesociolog. Men løsningen er ikke at stoppe op” uddrag fra Zetland.dk, 2016
- ”Teorier om køn” uddrag fra Køn og ligestilling – i samfundsfagligt perspektiv, Columbus, s. 62-65

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Forløbet strækker sig over 9 moduler af 90 minutters varighed.  

I forløbet er der arbejdet med dansk økonomi. Først gennem fokus på behovsopfyldelse og velfærdstrekanten samt fokus på fordelingen mellem stat, marked og civilsamfund med reference til ideologi gennem begreberne positiv og negativ frihed.
Der er arbejdet med markedet, herunder markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel i mikroøkonomisk perspektiv. Her berørte vi også elastisk og uelastisk forbrug/efterspørgsel gennem nødvendighedsgoder og luksusgoder. Civilsamfundet er introduceret med reference til udviklingen fra det traditionelle samfund og med sammenligning af Danmarks og andre landes velfærdsmodeller. Derefter havde vi fokus på statens rolle gennem omfordeling, den danske velfærdsstat og blandingsøkonomi. Forløbet har løbende haft fokus på fordele og ulemper ved marked, stat og civilsamfund.

I forløbet er der også arbejdet med de økonomiske mål: Vækst i BNP, herunder et fokus på forskellen mellem produktion og produktivitet, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance i den offentlige sektors budget og bæredygtig udvikling. Eleverne har stiftet bekendtskab med aktuelle tal om dansk økonomi (udvikling i BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalancen og den offentlige sektors budgetter). Der har også været fokus på målkonflikter, særligt mellem inflation og arbejdsløshed, økonomisk vækst og bæredygtig økonomi samt høj beskæftigelse og ligevægt på betalingsbalancen.

Der er desuden arbejdet med det økonomiske kredsløb med fokus på forholdet mellem aktørerne (husholdningerne/virksomhederne, staten/husholdningerne, staten/virksomhederne, Danmark/udlandet) samt gode og dårlige spiralers indflydelse på konjunktursvingninger. Der er introduceret til højkonjunktur og lavkonjunktur, nedgangs- og opgangskonjunktur og recession. I forlængelse heraf er finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik (stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien) blevet introduceret.

Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler  
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund  
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Materiale:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017 s. 177-183 + 190-194 + 197-198

- ”Hvad er god økonomi?” uddrag fra Luk samfundet op! 4. udgave, Columbus, 2021
- Globalis.dk
- ”Finanspolitik” uddrag fra Samfundsfag C, Systime, 2017
- ”Strukturpolitik” uddrag fra Samfundsfag C, Systime, 2017 og Samf på B, Columbus, 2019
- ”Danmark mangler læger” afsnit 2, dr.dk, 23/11 2020
- ”Økonomi for dummies – med Huxi og Karen” afsnit 1, dr2, 13/8 2014
- ”Arbejdsløse” Danmarks Statistik, dst.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer