Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Thomas Fjeldal Daugaard
Hold 2024 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv
Titel 2 Er den danske velfærdsstat truet?
Titel 3 Hvorfor mener partierne som de gør?
Titel 4 Hvad er sund samfundsøkonomi og dansk økonomi 2025
Titel 5 Hvordan bør det danske demokrati se ud ....
Titel 6 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv

Grundforløb: Det gode liv

I dette forløb har vi arbejdet med idéen om det gode liv - og hvordan ideologier, velfærdsstat og social arv påvirker individets liv. Vi har undersøgt kerneværdierne i de tre klassiske ideologier. Vi har undersøgt, hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel, og så har vi undersøgt hvilken rolle social arv, fattigdom og kapitaler spiller ift. at bestemme udfald af forskellige liv.

Læst kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2027; sider: 95-98, 101-107, 108-115, 119-121, 174-177, 201-206, .

Faglige mål:
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund.

Begreber:
Ideologi
Regressiv
Progressiv
Legitimerende
Liberalisme
Kapitalisme
Frihed
"At være sin egen lykkes smed"
Konservatisme
Organisk samfunds-opfattelse
”Gud, konge og fædreland"
Socialisme
Kommunisme
Klassekamp
Arbejdsgiver og lønmodtager
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Issue-voting
Rød blok
Blå blok
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Medianindkomst
Indkomstmetoden
Afsavnsmetode
Social eksklusion og marginalisering
Kvalitativ data
Kvantitative data
Behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Forsikringsprincip
Skønsprincip
Retsprincip
Overførsler
Serviceydelser
Den universelle velfærdsmodel
Robin Hood-princip
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital (kropslig, objektiveret og institutionaliseret)
Felt
Habitus
Social mobilitet
Positiv social arv
Negativ social arv
Mønsterbryder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Er den danske velfærdsstat truet?

Er den danske velfærdsstat truet?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 7 moduler  

Formålet med forløbet er først og fremmest at eleverne opnår grundlæggende kendskab til den danske velfærdsstat og hvordan denne adskiller sig fra andre velfærdsstater/velfærdssamfund. Der er i forløbet arbejdet med …
- Gösta Esping-Andersens 3 velfærdsmodeller (Den universelle, den residuale og den korporative)
- Velfærdstrekanten og dens 3 aktører  
- Velfærdsstatens indtægter og udgifter samt omfordelene rolle
- Universalismebegrebet og forskellige grader af universalisme, samt hvorvidt konkrete velfærdsgoder (Børne og ungeydelse, kontanthjælp, folkepension, uddannelse, gratis sundhedsvæsen) kan sige at være universelle
- Den danske velfærdsstats interne udfordringer (demografisk udvikling, stigende individualisering, borgernes stigende forventninger)
- Eventuelle løsninger på velfærdsstaten udfordringer (nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi og empowerment)


Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet

Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
- Samspillet mellem stat, marked og civilsamfundet, SamfNU – Grundbog til samfundsfag, Systime, Århus 2008-2009 pp. 225-227
- Den offentlige sektors rolle Samf på B, Columbus 2016 s. 240-244
- 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer - interne og eksterne klemmer Samf på B (3.udg.) Columbus 2022 s. 168-171
- Handout – Hvad er universalisme og forskellige niveauer af universalisme egen tilvirkning på baggrund af Borchorst, A., Andersen, J. G., & Larsen, C. A. (2015). Hvad er universalisme?. Samfundsfagsnyt, (198), 29-35.

Artikler
- Forkælet middelklasse - uddrag, Information 2014
- Velfærdsreformer gør os atter afhængige af familien Berlingske d. 28.02.2014
- Universel velfærd er snart fortid, Berlingske d. 24-01-2014
- Regeringen siger, at reformer er nødvendige for at redde velfærdssamfundet. Hvad nu, hvis det ikke er rigtigt? - uddrag Zetland.dk d. 07-02-2023  
- Forsker: Statsministerens opsang virker ikke – danskerne vil ned i tid, Fagbladet3f.dk d. 09-10-2023

Rapporter og statistiske opslagsværk  

Film og filmklip
- Introduktion til velfærdstrekanten https://www.youtube.com/watch?v=qmVO9JGkhPw
- Skat i Danmark Coagmento.dk https://www.youtube.com/watch?v=yGN7VkXIprw

Andet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor mener partierne som de gør?

Hvorfor mener partierne som de gør?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 8 moduler af 90 minutters varighed.


Der er arbejdet med udvalgte danske folketingspartier og deres bagvedliggende ideologi eller ideologiske forgrening samt deres placering på den fordelings og værdipolitiske akse. Hovedpointer trækker på viden omkring de 3 klassiske ideologier som er arbejdet med i grundforløbet "Det gode liv?". Eleverne har arbejdet med udvalgte folketingspartier i et partiprojekt.

Der er kort blevet arbejdet med partiadfærdsteori iform af Bjørn Molins model (eksklusiv personfaktoren og ydre faktorer) og Anthony Downs medianvælgermodel.  

Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017

- Nationalkonservatisme: En Uddybende Analyse af Ideologien, Samfund og Politik https://samfundogpolitik.dk/nationalkonservatisme/ (ligger som Word-fil)
-       2.2 Inddeling af partierne_uddrag, Samfundsfag C Systime s. 47-50
-       Politikbogen, Columbus, 2017 s. L96+99-102+103-106

Artikler

-       Regeringen mister sit eget flertal efter V-afhopper, Jyllandsposten d. 19-03-2024 https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16948906/regeringen-mister-sit-eget-flertal-efter-vafhopper/
-       Folketingsvalget 2022 blev valget hvor intet parti ignorerer klimaet_uddrag, Global Nyt d. 01-11-2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er sund samfundsøkonomi og dansk økonomi 2025

Hvad er sund samfundsøkonomi og hvordan klarer dansk økonomi sig i 2025?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 8 moduler af 90 minutters varighed.

Der er i forløbet arbejdet med

- De samfundsøkonomiske mål (karakteristika for en god økonomi) med særlig fokus på vækst, inflation (omkostnings- og efterspørgselsinflation), ledighed, ligevægt på betalingsbalancen og Balance på statsbudgettet (budgetbalancen).  
- Hvordan vækst kan opgøres som vækst i BNP, herunder opgørelsesmetodens styrker og svagheder samt hvorvidt der bør anvendes faste eller løbende priser i opgørelsen.
- Makroøkonomiske sammenhænge i form af model af den danske økonomi med fem sektorer og sammenhængen mellem dem (det økonomiske kredsløb).
- Hvad der menes med at Danmark er en lille åben økonomi
- Konjunktursvingningerne og forskellige faser konjunkturerne med primært fokus på den nuværende samfundsøkonomiske situation samt sekundært fokus perioden 2006-2009.
- Hvad der kendetegner dansk samfundsøkonomi ved udgangen af 2024
- Økonomisk politik med særlig fokus på finanspolitik og strukturpolitik iform af arbejdsmarkedspolitik. Ved  finanspolitik er der arbejdet med forskellige finanspolitiske indgreb og skellet mellem ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik. Ved arbejdsmarkedspolitik er der arbejdet med forskellige typer af arbejdsløshed og de arbejdsmarkedspolitiske strategier stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi.

Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Kernestoffet

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.


Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
- 3.3 Årets priser og faste priser ØkonomiNU (1. udg.), Systime s. 47-49
- Det simple kredsløb, ØkonomiNU (2. udg.), Systime s. 40-41 (ligger i øvelsesopgave)
- 2.5 Lav inflation, Økonomiens kernestof Columbus 2021 s. 25-26

Artikler
- Boligfesten fortsætter, men ikke alt buldrer videre: Her er overskrifterne om dansk økonomi, DR.dk d. 05-12-2024 https://www.dr.dk/nyheder/penge/boligfesten-fortsaetter-men-ikke-alt-buldrer-videre-her-er-overskrifterne-om-dansk

Rapporter og statistiske opslagsværk  

Film, filmklip og podcast
- Økonomi for dummies - forbrug og vækst DR2.dk 11-09-2012 ligger på CFU Forbrug og vækst - mitCFU.dk – Følgende dele er set 19:16-23-40 + 25:-40-26-15
-  Priserne skyder i vejret, men hvorfor bliver alt dyrere? DR.dk d. 13-11-2021 https://www.dr.dk/nyheder/penge/priserne-skyder-i-vejret-men-hvorfor-bliver-alt-dyrere der er set fra 1.23 til 4:59
- Danmark som åben økonomi - Økonom Anders Christian Overvad fra Arbejdernes Landsbank giver et overblik over hvordan dansk økonomi påvirkes af verden omkring os https://www.youtube.com/watch?v=yYh7B0yVkmo  der er set fra start til 1:43.


Andet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan bør det danske demokrati se ud ....

Hvordan bør det danske demokrati se ud og hvordan bør vi deltage?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 6 moduler af 90 minutters varighed.

Der er arbejdet med hvad der kendetegner det danske demokrati og herunder skellet mellem direkte og repræsentativt demokrati, forskellige valgmetoder samt forskellen mellem et parlamentarisk demokrati og præsidential system. De empiriske demokratiformer direkte- og repræsentativt demokrati er blevet behandlet og elementer af disse er forsøgt identificeret i det danske politiske system og hvor hovedvægten ligger. I den forbindelse er der arbejdet med hvilke kriterier der skal opfyldes for at have valgret (stemmeret) samt diskuteret hvorvidt stemmeretten bør erstattes af en stemmepligt.

I forlængelse heraf er der arbejdet med de to normative demokratiopfattelser konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati med særlig fokus på deltagelsesaspektet.
Delvist i forlængelse af ovenstående er der blevet arbejdet med forskellige former for politiske deltagelse (institutionsbundne, situationsbundne og internetbaserede) og hvilke muligheder vi som borgere har ift. at få indflydelse på de politiske beslutninger. I den forbindelse er de 3 forskellige politiske aktører 1) partier, 2) interesseorganisationer og 3) græsrodsbevægelser med særlig fokus på interesseorganisationers indflydelse samt hvad der kendetegner et borgerforslag.   


Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
-       Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelse_lærebogsmateriale Luk Samfundet Op (3. udg.) Columbus 2017 s. 135-136 + Danmarks Nationalleksikon + PolitikNU (1. udg.) Systime 2012 s. 196 (ligger som Word-fil)
- Hvordan får vi indflydelse på det politiske system_kultur, konflikt og konsensus, Columbus, 2013 s 73-76
- Den politiske forbruger https://faktalink.dk/titelliste/pofob

Artikler

-       I Danmark har vi stemmeret, ikke stemmepligt , Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk, Berlingske d. 04-11-2022
-       BLOG: Burde vi indføre stemmepligt i Danmark?, René Gade, Alternativet.,  TV2.dk d. 30. dec 2017   
-       Hurra for tilskuerdemokratiet, Information.dk d. 19-11.2013    


Film og filmklip

- Spektrum forklarer: Fra borgerforslag til Folketinget – sådan blev det første forslag vedtaget, Spektrum https://www.youtube.com/watch?v=fte3Tfj-8WI


Link
-          Stemmeret og valgbarhed til folketingsvalg og folkeafstemninger, Borger.dk https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/demokrati-og-valg/Folketingsvalg-og-folkeafstemninger/stemmeret-og-valgbarhed-til-folketingsvalg-og-folkeafstemninger
-          Test dig selv – kan du bestå den nye indfødsretsprøve? TV2.dk d. 27-11-2024 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Da forløbet endnu ikke er afsluttet er undervisningsbeskrivelse ikke endelig opdateret.

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Formålet med forløbet har været at afdække, hvordan identitetsdannelse og socialisation foregår i det senmoderne samfund. Indledningsvis har elever arbejdet med en række centrale mikrosociologiske begreber i tilknytning til socialisation (normer, sanktioner, roller, rollekonflikt). Delvist i forlængelse heraf er der arbejdet med hvad der karakteriserer identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Til belysning af dette har eleverne hvad der adskiller det moderne samfund og det senmoderne samfund. I forhold til det senmoderne samfund er sociologiske teoretikeres syn på det senmoderne samfund  som David Riesman (socialkarakter) Anthony Giddens Thomas Ziehe og Ulrich Beck (valgbiografi og institutionaliseret individualisering) med særlig fokus på hvad der kendetegner identitetsdannelse og socialisering (primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering) i det senmoderne samfund. Forløbet er afsluttet med at fokusere på sociale medier som arena for identitetsdannelse og i den forbindelse er begrebet netværksindividet og socialkarakteren det kommunikativ-styrede individ (blæksprutten) blevet behandlet-  



Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestoffet

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale

Lærebøger foruden Luk Samfundet op (3. udg.) Columbus, 2017
- Identitet og samfund under forandring, Unge og identitet (2012) s. 9-10
- Selvets refleksive projekt fra 7. Individualisering i det senmoderne samfund, Sociologi - Viden, teori og metode (2. udg.) Systime 2017 s. 106-108
- Sociale medier - hvordan påvirkes du, Samf på B (3.udg) 2022 s. 44-47 (MINUS afsnittet "Shenry Turkle - tager teknologien magter over os?")

Artikler
- På med studenterhuen!_uddrag, Berlingske, 22-06-2016
- Selfiekulturen truer unges selv, Kristeligt Dagblad, 20-02-2016

Film og filmklip
- Hvad mener Ulrich Beck om det senmoderne samfund (MINUS 0,33-01:30) Luk Samfundet Op hjemmeside https://luksamfundetop.dk/kapitel-3/instruktionsvideoer
- Indefra med Anders Agger (Sæson 4) YouTube-stjerne DR2 14. nov. 2016 følgende er set: fra start til 08:08 + fra 38:12 til slut Udsendelsen er tilgængelig via MitCFU  https://mitcfu.dk/info.aspx  


Andet
- Rollekonflikt https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/generel-sociologi/rollekonflikt/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer