|
Titel
6
|
Die Großstadt
Forløbet startede som et tværfagligt forløb mellem engelsk og tysk om storbyen og fortsatte som rent tyskforløb om storbyen Berlin. Forløbet har haft et diakronisk perspektiv fra 20'ernes Berlin ("Besuch vom Lande") over det delte Berlin ("Der geteilte Himmel") og op til nutidens multikulturelle storby ("Willkommen in der Türkei") og partyhovedstaden Berlin ("Schwarz zu blau"). Vi har snakket meget om storbyens positive og negative sider, og om Berlin er en by, der åbner muligheder eller om den begrænser de mennesker, der kommer dertil.
Den tværfaglige del af forløbet blev i engelsk afsluttet med gruppeoplæg med analyse og fortolkning af tekster fra både engelsk og tysk, koblet med en refleksion over sprogfagenes metode og nogle af de grundliggende begreber fra den almene videnskabsteori: idiografisk/nomotetisk, synkron/diakron, kausal/intentionel.
Klassen var desuden på studietur i bl.a. Frankfurt am Main, og forberedelserne til studieturen passede ind i emnet her også,
Kernestof:
Erich Kästner: "Besuch vom Lande", 1928 (i Ove Rimi Andersen & Poul Husum: "Berlin von Wort zu Ort", Gyldendal 2007)
Christa Wolf: "Der geteilte Himmel", 1963 (uddrag fra "Munksgaards tysk antologi fra 1500 til vor tid, red. af John Bernth & Per El Jørgensen, Munksgaard 1982)
Dilek Güngör: ”Willkommen in der Türkei” fra tekstsamlingen "Unter uns" (2004)
Peter Fox: "Schwarz zu blau", 2008
Supplerende materiale:
Websøgning og oplæg om Frankfurt am Main (Jüdische Geschichte in Frankfurt, Frankfurt als Finanzmetropole, berühmte Frankfurter/Goethe, Essen und Trinken in Frankfurt, der Fußballverein Eintracht Frankfurt)
Forløbet vægter ca. 22% af det samlede skoleår i tysk.
|