Holdet 2024 Fy/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Thomas Brun Kristensen
Hold 2024 Fy/m (1m Fy, 2m Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energilagring - fysik når det er "Størst"
Titel 2 Internet med lys
Titel 3 Refraktometeret
Titel 4 Lyd og bølger
Titel 5 Det optiske gitter
Titel 6 Hvordan opstår lys og farver?
Titel 7 Verdensbilledet og kosmologi
Titel 8 Moderne kosmologi
Titel 9 Fra Big Bang til radioaktivitet
Titel 10 Når masse bliver til lys
Titel 11 Termisk energi og varme
Titel 12 Årsag til bevægelse
Titel 13 Ellære
Titel 14 Bevægelse
Titel 15 Selvvalgte eksperimenter
Titel 16 Arbejde og energi
Titel 17 Hubbles lov - data projekt
Titel 18 Links til hele forløbet
Titel 19 Unbreakable - et LIFE projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energilagring - fysik når det er "Størst"

Energiomdannelse med udgangspunkt i udsendelsen "STØRST" og vandbatteriet i Schweiz (Nant de Drance).
Energiformer, energikæder, kinetisk energi, potentiel energi og deres formler samt regning af simple øvelser.

Kernestof:
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden

Eksperimenter:
Forsøg med et svingende pendul (videoanalyse og udregning af energiomdannelsen)
Julemandens gavekanon (lodret skud med kanon - måler mundingshastighed og forudsiger skudhøjden ud fra en energibetragtning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Internet med lys

Lys og brydning, brydningsindeks

I dette forløb arbejder eleverne med lysudbredelse, brydning og brydningsindeks med fokus på, hvordan lysets hastighed og retning ændres ved overgang mellem forskellige medier. Centrale begreber som brydningslov og brydningsindeks introduceres og anvendes til forklaring af optiske fænomener.
Gennem eksperimentelt arbejde foretager eleverne bestemmelse af brydningsindeks for forskellige materialer og anvender lysstrålers gang ved grænseflader til at opstille og analysere enkle modeller. Forløbet understøttes af lærematerialet Lyslederens hemmelighed, hvor brydning og totalrefleksion knyttes til optiske fibre og lysledere som teknologisk anvendelse.
Forløbet perspektiverer fysikkens begreber til moderne kommunikationsteknologi, herunder undersøiske fiberkabler, og inddrager aktuelle nyheder om skadede datakabler i Østersøen som eksempel på samfundets afhængighed af lysbaseret teknologi til datatransmission

Eksperimenter:
Bestemmelse af brydningsindeks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Refraktometeret

Der arbejdes med at "bygge" et refraktometer, som en vinbonde kan bruge til til at måle sukkerindholdet af sin vinmost. Eleverne laver forsøg til at bestemme en standardkurve for refraktometeret og udarbejder en skala og instruktionsvejledning til vinbonden.
Lys og brydning.

Eksperimenter
Standardkurve for refraktometer
Test af refraktometer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Datablad for refraktometer 05-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lyd og bølger

Emnebaseret undervisning om lys og bølger, overtoner, spektrogrammer.
Bølgers egenskaber herunder harmoiske bølger, bølgelængde, perioden, frekvens og bølgeligningen. Interferens og superposition af to bølge.

Eksperimenter:
Bestemmelse af lydenshastighed
Virtuelt forsøg med overtoner, samt måling af spektrogrammer med Phyphox
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Hvordan opstår lys og farver?

Det elektromagnetiske spektrum, farver, Wiens forskydningslov, Planck kurver og lidt om hvad er temperatur og Kelvin skalaen.
Der regnes på Wiens forskydningslov i øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Verdensbilledet og kosmologi

Atomets historie, Bohrs atommodel, Atomers emission og absorption, atomare emissionsspektre, Universets udvidelse, Jorden som planet i Solsystemet herunder månens faser og formørkelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Moderne kosmologi

Gennem to større opgaver arbejdes der med kosmologien.

Dels "Cepheidemetoden", hvor der arbejdes med afstandsbestemmelse og dels "Rotationskurven for 31", hvor tilstedeværelsen af mørkt stof sandsynliggøres.

Der arbejdes med nyere observationer og data for at bestemme afstanden blandt andet til den lille magelanske sky (LMS) og M31, samt rotationskurven af M31 på baggrund af en rødforskydning af H21 linjen.
Hubbles lov, absolut og tilsyneladende lysstyrke og parallaksemetoden præsenteres som andre metoder til afstandsbestemmelse. Ligesom rødforskydningen kan være på en doppler-effekt og en effekt af rummets udvidelse.

Eksperimenter:
Hubbles lov - eleastik analogien
Afstandskvadratloven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Fra Big Bang til radioaktivitet

Vi følger en rød tråd fra universets begyndelse → til atomkernernes opbygning → til radioaktive processer og deres anvendelser.

Forløbet tager udgangspunkt i atomkernens opbygning og bindingenergi som grundlag for at forstå både stabilitet og radioaktive henfald. Eleverne introduceres til henfaldsloven og halveringstid gennem beregninger og enkle forsøg, og de lærer at anvende masseenergi-relationen til at beregne Q-værdier for kernereaktioner. Undervejs kobles fysikken til universets historie: fra Big Bangs første kerner, til stjerners fusion og supernovaers dannelse af tunge grundstoffer. Eleverne arbejder både teoretisk og undersøgende med grafer, beregninger og datamodeller, og de perspektiverer til moderne anvendelser som kulstof-14-datering, medicinsk billeddannelse og kernekraft. Forløbet giver dermed både en naturvidenskabelig forståelse af kernereaktioner og en større fortælling om, hvordan grundstofferne – og vi selv – er blevet til.

Eksperimenter:
Simulering af henfald med terninger
Henfaldsloven
Dødtid 2-kildemetoden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Når masse bliver til lys

I dette forløb undersøger vi, hvordan masse kan omdannes til energi, og hvordan det forklarer både stjerners lys og dannelsen af grundstofferne i universet.
Vi ser på, hvorfor fusion giver energi i stjerner, hvorfor processen stopper ved jern, og hvordan de tungere grundstoffer bliver til i voldsomme begivenheder som supernovaer. Undervejs lærer vi at beregne Q-værdier for kernereaktioner og får dermed en nøgle til at forstå både solens energi og vores egen kosmiske oprindelse.

Ingen eksperimenter i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Termisk energi og varme

I dette forløb arbejder eleverne med termisk energi, temperatur og varme som centrale begreber i fysikken. Der fokuseres på sammenhængen mellem mikroskopiske partikelbevægelser og makroskopiske størrelser som temperatur og energi.
Eleverne undersøger varmeoverførsel ved ledning, strømning og stråling samt lærer at opstille og anvende energibevarelse i simple termodynamiske problemstillinger. Forløbet indeholder eksperimentelt arbejde, hvor eleverne måler temperaturændringer og bestemmer varmekapacitet og smelte- og fordampningsvarme.
Et centralt tema er faseskift, hvor eleverne analyserer, hvordan energi kan tilføres eller afgives uden temperaturændring, og hvordan dette kan forklares ved stofers molekylære struktur.

Eksperimenter:
Specifik varmekapacitet af vand
Varmekapacitet metallodder
Opvarmnings og afkølingskurven for stearin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Årsag til bevægelse

I dette forløb arbejder eleverne med kræfter som årsag til bevægelse og ændringer i bevægelse. Der introduceres begreber som kraft, masse, acceleration og resulterende kraft med udgangspunkt i Newtons love.
Eleverne lærer at analysere og addere kræfter grafisk og ved beregning samt at opstille kraftdiagrammer for legemer i hvile og bevægelse. Gennem eksperimentelt arbejde undersøges sammenhænge mellem kraft og bevægelse, herunder friktionens betydning.
Forløbet kobler matematiske modeller til fysiske situationer og giver eleverne redskaber til at forklare og forudsige bevægelse i både hverdags- og naturfaglige sammenhænge.

Fysiske begreber:
Enkeltkræfter og Newtons love.
Gnidning, tryk og opdrift.

Eksperimenter:
Kræftanalyse - addition af kræfter
Måling af gnidningskraft
Archimedes' lov
Kontrol af trykmåler
Trykket i en væske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ellære

I dette forløb arbejder eleverne med grundlæggende begreber i ellæren, herunder strøm, spænding, resistans og elektriske kredsløb. Der fokuseres på sammenhængen mellem spænding og strøm samt på, hvordan forskellige komponenter opfører sig i et elektrisk kredsløb.
Gennem eksperimentelt arbejde undersøger eleverne karakteristikker for resistor, pære og diode, og de analyserer forskelle mellem lineære og ikke-lineære komponenter. Eleverne bestemmer resistansen i en metaltråd og introduceres til begrebet resistivitet som en stofegenskab.
Desuden arbejdes der med karakteristik af en spændingskilde, herunder indre modstand, og eleverne lærer at opstille simple modeller for virkelige kredsløb. Forløbet styrker elevernes forståelse af sammenhængen mellem eksperimentelle data, grafiske fremstillinger og fysiske modeller samt giver eksempler på anvendelser af elektricitet i hverdagen og teknologien.

Eksperimenter:
Karakteristik af pære, diode og resistor
Måling af resistansen i en tråd - resistivitet
Karakteristik af en spændingskilde
Kobling af resistorer som simuleringsøvelse i Phet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Bevægelse

I dette forløb arbejder eleverne med bevægelse som fænomen og med beskrivelse af bevægelse ved hjælp af position, hastighed og acceleration. Der fokuseres på sammenhængen mellem bevægelse og påvirkninger udefra samt på brugen af matematiske modeller.
Gennem eksperimentelt arbejde med legetøjsbil og kugle på skråplan undersøger eleverne bevægelse med (næsten) konstant acceleration. Eleverne indsamler og analyserer data, opstiller og fortolker position-, hastigheds- og accelerationsgrafer samt sammenholder eksperimentelle resultater med teoretiske modeller.
Forløbet styrker elevernes kompetencer i at kombinere eksperimenter, dataanalyse og modeller til at forklare og forudsige bevægelse i fysiske systemer og danner et perspektiv for det tidligere arbejde med kræfter og årsag til bevægelse.

Eksperimenter:
Forsøg med legetøjsbil
Kugle på skråplan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Selvvalgte eksperimenter

I dette forløb gennemfører eleverne et selvvalgt eksperimentelt projekt, hvor de arbejder med en kompleks fysisk problemstilling ved anvendelse af den naturvidenskabelige metode. Projektet giver eleverne mulighed for at fordybe sig i og videreudvikle problemstillinger, som er introduceret tidligere i undervisningen, og til at kombinere relevant teori fra flere dele af fysikken.
Arbejdet foregår i mindre grupper (2–3 elever) og indeholder både teoretiske overvejelser og eksperimentelt arbejde, herunder planlægning, dataindsamling og analyse. I samråd med læreren kan eleverne inddrage viden og metoder fra fysikkens områder, der rækker ud over kernestoffet på B‑niveau, så længe projektet tager udgangspunkt i en klart formuleret fysisk problemstilling.
Forløbet lægger vægt på selvstændighed, faglig sammenhæng og anvendelse af fysikfagets metoder.

Elevernes eksperimenter er:
Skråplanet betydning for farten
Joules lov
Henfald af en langlivet isotop
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Arbejde og energi

I dette forløb arbejder eleverne med arbejde og energi med særligt fokus på kinetisk energi,  potentiel energi samt energiens (mekanisk) bevarelse. Der introduceres sammenhænge mellem kraft, bevægelse og energioverførsel.
Gennem eksperimentelt arbejde med en vogn, der trækkes af et lod, undersøger eleverne, hvordan arbejde udført af en kraft omsættes til kinetisk og potentiel energi. Eleverne indsamler og behandler data og sammenholder eksperimentelle resultater med teoretiske energibetragtninger.
Forløbet suppleres med opgaveregning og elevoplæg, hvor eleverne træner anvendelse af energibegreber, energibevarelse og faglig formidling. Forløbet styrker elevernes forståelse af energi som et centralt begreb i fysikken og dets anvendelse i både eksperimentelle og teoretiske sammenhænge.

Eksperiment:
Kinetisk og potentiel energi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Links til hele forløbet

Links til 2m FyB

Størst – Klima (2) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000134405&s=48572516&n=5&o=hits

Den bevægede Jord https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000012856&s=ff0&fav=153339

Atomets opdagelse (1) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000013411&s=48574047&n=1&o=hits

Energisystemet lige nu: https://energinet.dk/energisystem_fullscreen/

Videoanalyse med LoggerPro: https://www.youtube.com/watch?v=0KUehvam9xE

https://www.dr.dk/nyheder/udland/skadede-kabler-i-oestersoeen-maa-skyldes-sabotage-siger-den-tyske-forsvarsminister

https://www.dr.dk/nyheder/indland/meteorsvaerm-og-planetparade-rammer-danmark-paa-samme-tid

https://lex.dk/Perseiderne

https://hgex.dk/div/tb/radioaktivt.html

Civilbunkeren Regan Vest: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Alt%20forladt&orderby=title&SearchID=9a462c1c-9c52-f111-89c6-e43d1a1970ad&index=1

https://phet.colorado.edu/sims/cheerpj/electric-hockey/latest/electric-hockey.html?simulation=electric-hockey

https://phet.colorado.edu/sims/html/states-of-matter-basics/latest/states-of-matter-basics_all.html?locale=da

https://phet.colorado.edu/sims/html/fourier-making-waves/latest/fourier-making-waves_all.html

https://phet.colorado.edu/sims/html/circuit-construction-kit-dc-virtual-lab/latest/circuit-construction-kit-dc-virtual-lab_all.html?locale=da

The Universe projektet på SDSS serveren: https://cas.sdss.org/dr16/en/proj/basic/universe/universehome.aspx

SDSS explore DR19 (ny indgang): https://skyserver.sdss.org/dr19/VisualTools/explore/summary

https://undervisning.life.dk/ub
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Unbreakable - et LIFE projekt

I Unbreakable arbejder eleverne med følgende problemstilling:

Hvordan vil kvantekommunikation ændre digital kommunikation i fremtiden, og skal alle have adgang til den?
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Sikker kommunikation er nødvendig for at kunne leve trygt i et digitaliseret samfund, men i fremtiden vil nye teknologier udfordre mulighederne for sikker kommunikation. Kvantekommunikation kan hjælpe os med at sikre, at værdifuld information i fx kritisk infrastruktur ikke bliver aflyttet. Men kvantekommunikation kan også misbruges til at hemmeligholde fx sabotage og kriminalitet.
Problemstillingen i Unbreakable rammesætter elevernes praktiske arbejde, demonstrerer fysikfagets relevans og giver eleverne mulighed for at tage personlig stilling.

Kernestof:
- Grundlæggende bølgeegenskaber:  bølgelængde, frekvens.
- Lys som eksempel på bølger.
- Simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer.

Eksperimenter:
Undersøgelse af lys i optiske fibre
Undersøgelse af en lyssensor
Måling af lys i fibre
Undersøgelse af bølger og fotoner med et polarisationsfilter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer