|
Titel
2
|
Energi til arbejdet
Beskrivelse
Forløbet tager udgangspunkt i musklernes opbygning og funktion. Der er udført forsøg med styrke og udholdenhed og fremstillet graf for Rohmerts kurve med og uden afklemning af kredsløb.
Musklernes kontraktion hvor aktin og myosinfilamenterne glider ind mellem hinanden forventes bekendt. Ved at studere myosinhovedets nikkebevægelse i tværbrocyklus er årsagen til musklernes ATP-forbrug belyst.
(nervesystemets aktivering af musklen er ikke gennemgået)
Desuden er type I og type II fibres forskelle belyst.
Energitilførsel via kost og de tre hovedgrupper af organisk stof, kulhydrat, fedt og protein er gennemgået, samt inddeling i poly-, di- og monosakkarider og forskellen på mættede og umættede fedtsyrer. Disse stoffer nedbrydes i fordøjelsen og optages i blodbanen, og bringes på den måde ud til kroppens celler. Som eksempel på fordøjelsesenzymernes nedbrydning af kosten er der foretaget forsøg med spytamylase, uopvarmet og opvarmet til 70 grader.
I forbindelse med et besøg på Aalborg universitet er to elever testet for Vmax, puls og laktatdannelse. Følgende begreber knytter sig til teorien og øvelsen: aerobt og anaerobt arbejde, ATP-lager, Kreatinfosfat, glykolyse, steady state, iltgæld.
Vi har diskuteret fejlkilder i forbindelse med forsøget og hvilke udfordringer, der kan være ved at få et mål for Vmax.
Forsøg og undersøgelser
- Musklernes styrke og udholdenhed
- VO2 max test AAU
- Fordøjelse af stivelse
Kernestof
-makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
-biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
-fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem, hormonel regulering og
forplantning
-økologi: samspil
Faglige mål
De fleste faglige mål er berørt, men i særlig grad følgende, da der er udarbejdet grafer i forbindelse med forsøg:
-bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
-anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
-analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og
biologisk variation
-anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
|