Holdet 2025 2g Fy/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Thomas Brun Kristensen
Hold 2025 2g Fy/2 (2g Fy/2, 2g Fy/2-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Moderne kosmologi
Titel 2 Fra Big Bang til radioaktivitet
Titel 3 Når masse bliver til lys
Titel 4 Termisk energi og varme
Titel 5 Årsag til bevægelse
Titel 6 Ellære
Titel 7 Bevægelse
Titel 8 Selvvalgte eksperimenter
Titel 9 Interferens og spektre
Titel 10 Arbejde og energi
Titel 11 Links til hele forløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Moderne kosmologi

Gennem to større opgaver arbejdes der med kosmologien.

Dels "Cepheidemetoden", hvor der arbejdes med afstandsbestemmelse og dels "Rotationskurven for 31", hvor tilstedeværelsen af mørkt stof sandsynliggøres.

Der arbejdes med nyere observationer og data for at bestemme afstanden blandt andet til den lille magelanske sky (LMS) og M31, samt rotationskurven af M31 på baggrund af en rødforskydning af H21 linjen.
Hubbles lov, absolut og tilsyneladende lysstyrke og parallaksemetoden præsenteres som andre metoder til afstandsbestemmelse. Ligesom rødforskydningen kan være på en doppler-effekt og en effekt af rummets udvidelse.

Eksperimenter:
Hubbles lov - eleastik analogien
Afstandskvadratloven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Fra Big Bang til radioaktivitet

Vi følger en rød tråd fra universets begyndelse → til atomkernernes opbygning → til radioaktive processer og deres anvendelser.

Forløbet tager udgangspunkt i atomkernens opbygning og bindingenergi som grundlag for at forstå både stabilitet og radioaktive henfald. Eleverne introduceres til henfaldsloven og halveringstid gennem beregninger og enkle forsøg, og de lærer at anvende masseenergi-relationen til at beregne Q-værdier for kernereaktioner. Undervejs kobles fysikken til universets historie: fra Big Bangs første kerner, til stjerners fusion og supernovaers dannelse af tunge grundstoffer. Eleverne arbejder både teoretisk og undersøgende med grafer, beregninger og datamodeller, og de perspektiverer til moderne anvendelser som kulstof-14-datering, medicinsk billeddannelse og kernekraft. Forløbet giver dermed både en naturvidenskabelig forståelse af kernereaktioner og en større fortælling om, hvordan grundstofferne – og vi selv – er blevet til.

Eksperimenter:
Simulering af henfald med terninger
Henfaldsloven for en kortlivet isotop
Måling af dødtid med 2-kilde-metoden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Når masse bliver til lys

I dette forløb undersøger vi, hvordan masse kan omdannes til energi, og hvordan det forklarer både stjerners lys og dannelsen af grundstofferne i universet.
Vi ser på, hvorfor fusion giver energi i stjerner, hvorfor processen stopper ved jern, og hvordan de tungere grundstoffer bliver til i voldsomme begivenheder som supernovaer. Undervejs lærer vi at beregne Q-værdier for kernereaktioner og får dermed en nøgle til at forstå både solens energi og vores egen kosmiske oprindelse.

Ingen eksperimenter i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Termisk energi og varme

I dette forløb arbejder eleverne med termisk energi, temperatur og varme som centrale begreber i fysikken. Der fokuseres på sammenhængen mellem mikroskopiske partikelbevægelser og makroskopiske størrelser som temperatur og energi.
Eleverne undersøger varmeoverførsel ved ledning, strømning og stråling samt lærer at opstille og anvende energibevarelse i simple termodynamiske problemstillinger. Forløbet indeholder eksperimentelt arbejde, hvor eleverne måler temperaturændringer og bestemmer varmekapacitet og smelte- og fordampningsvarme.
Et centralt tema er faseskift, hvor eleverne analyserer, hvordan energi kan tilføres eller afgives uden temperaturændring, og hvordan dette kan forklares ved stofers molekylære struktur.

Eksperimenter:
Specifik varmekapacitet af vand
Varmekapacitet metallodder
Opvarmnings og afkølingskurven for stearin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Årsag til bevægelse

I dette forløb arbejder eleverne med kræfter som årsag til bevægelse og ændringer i bevægelse. Der introduceres begreber som kraft, masse, acceleration og resulterende kraft med udgangspunkt i Newtons love.
Eleverne lærer at analysere og addere kræfter grafisk og ved beregning samt at opstille kraftdiagrammer for legemer i hvile og bevægelse. Gennem eksperimentelt arbejde undersøges sammenhænge mellem kraft og bevægelse, herunder friktionens betydning.
Forløbet kobler matematiske modeller til fysiske situationer og giver eleverne redskaber til at forklare og forudsige bevægelse i både hverdags- og naturfaglige sammenhænge.

Fysiske begreber:
Enkeltkræfter og Newtons love.
Gnidning, tryk og opdrift.

Eksperimenter:
Kræftanalyse - addition af kræfter
Måling af gnidningskraft
Archimedes' lov
Kontrol af trykmåler
Trykket i en væske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ellære

I dette forløb arbejder eleverne med grundlæggende begreber i ellæren, herunder strøm, spænding, resistans og elektriske kredsløb. Der fokuseres på sammenhængen mellem spænding og strøm samt på, hvordan forskellige komponenter opfører sig i et elektrisk kredsløb.
Gennem eksperimentelt arbejde undersøger eleverne karakteristikker for resistor, pære og diode, og de analyserer forskelle mellem lineære og ikke-lineære komponenter. Eleverne bestemmer resistansen i en metaltråd og introduceres til begrebet resistivitet som en stofegenskab.
Desuden arbejdes der med karakteristik af en spændingskilde, herunder indre modstand, og eleverne lærer at opstille simple modeller for virkelige kredsløb. Forløbet styrker elevernes forståelse af sammenhængen mellem eksperimentelle data, grafiske fremstillinger og fysiske modeller samt giver eksempler på anvendelser af elektricitet i hverdagen og teknologien.

Eksperimenter:
Karakteristik af pære, diode og resistor
Måling af resistansen i en tråd - resistivitet
Karakteristik af en spændingskilde
Kobling af resistorer som simuleringsøvelse i Phet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bevægelse

I dette forløb arbejder eleverne med bevægelse som fænomen og med beskrivelse af bevægelse ved hjælp af position, hastighed og acceleration. Der fokuseres på sammenhængen mellem bevægelse og påvirkninger udefra samt på brugen af matematiske modeller.
Gennem eksperimentelt arbejde med legetøjsbil og kugle på skråplan undersøger eleverne bevægelse med (næsten) konstant acceleration. Eleverne indsamler og analyserer data, opstiller og fortolker position-, hastigheds- og accelerationsgrafer samt sammenholder eksperimentelle resultater med teoretiske modeller.
Forløbet styrker elevernes kompetencer i at kombinere eksperimenter, dataanalyse og modeller til at forklare og forudsige bevægelse i fysiske systemer og danner et perspektiv for det tidligere arbejde med kræfter og årsag til bevægelse.

Eksperimenter:
Forsøg med legetøjsbil
Kugle på skråplan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Selvvalgte eksperimenter

I dette forløb gennemfører eleverne et selvvalgt eksperimentelt projekt, hvor de arbejder med en kompleks fysisk problemstilling ved anvendelse af den naturvidenskabelige metode. Projektet giver eleverne mulighed for at fordybe sig i og videreudvikle problemstillinger, som er introduceret tidligere i undervisningen, og til at kombinere relevant teori fra flere dele af fysikken.
Arbejdet foregår i mindre grupper (2–3 elever) og indeholder både teoretiske overvejelser og eksperimentelt arbejde, herunder planlægning, dataindsamling og analyse. I samråd med læreren kan eleverne inddrage viden og metoder fra fysikkens områder, der rækker ud over kernestoffet på B‑niveau, så længe projektet tager udgangspunkt i en klart formuleret fysisk problemstilling.
Forløbet lægger vægt på selvstændighed, faglig sammenhæng og anvendelse af fysikfagets metoder.

Elevernes eksperimenter er:
Henfald - Den langlivet isotop
Karakteristik af en solcelle
Karakteristik af en elektromotor
Karakteristik af et refraktometer til måling af sukkerindholdet i en væske
Bevægelse på skråplan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Interferens og spektre

I dette forløb arbejder eleverne med lys som bølgefænomen med fokus på interferens, optiske gitre og spektre. Der introduceres sammenhænge mellem bølgelængde, interferensmønstre og spektrallinjer samt deres betydning for identifikation af stoffer og analyse af fysiske systemer.
Gennem eksperimentelt arbejde måler eleverne brintspektret ved brug af både goniometer og Røde Tide‑spektrometer og anvender spektrallinjer til bestemmelse af ukendte stoffer. Derudover bestemmes bølgelængden af en laserpen ved hjælp af diffraktion i optisk gitter, og resultatet anvendes efterfølgende til bestemmelse af tykkelsen af et menneskehår.
Forløbet kobler eksperimenter, databehandling og teori og perspektivere rødforskydning af spektre som eksempel på, hvordan spektralanalyse anvendes i moderne fysik og astrofysik.

Eksperimenter:
Måling af brintspektret med både goniometer og Red Tide spektrometer,
Bestemmelse af ukendte stoffer vha spektre,
Bestemmelse af bølgelængden af en laserpen (kontrolforsøg) og efterfølgende bestemmelse af hårtykkelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Arbejde og energi

I dette forløb arbejder eleverne med arbejde og energi med særligt fokus på kinetisk energi,  potentiel energi samt energiens (mekanisk) bevarelse. Der introduceres sammenhænge mellem kraft, bevægelse og energioverførsel.
Gennem eksperimentelt arbejde med en vogn, der trækkes af et lod, undersøger eleverne, hvordan arbejde udført af en kraft omsættes til kinetisk og potentiel energi. Eleverne indsamler og behandler data og sammenholder eksperimentelle resultater med teoretiske energibetragtninger.
Forløbet suppleres med opgaveregning og elevoplæg, hvor eleverne træner anvendelse af energibegreber, energibevarelse og faglig formidling. Forløbet styrker elevernes forståelse af energi som et centralt begreb i fysikken og dets anvendelse i både eksperimentelle og teoretiske sammenhænge.

Eksperiment:
Kinetisk og potentiel energi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Links til hele forløbet

Links til 2g Fy C til B/2

Størst – Klima (2) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000134405&s=48572516&n=5&o=hits

Den bevægede Jord https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000012856&s=ff0&fav=153339

Atomets opdagelse (1) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000013411&s=48574047&n=1&o=hits

Energisystemet lige nu: https://energinet.dk/energisystem_fullscreen/

Videoanalyse med LoggerPro: https://www.youtube.com/watch?v=0KUehvam9xE

https://www.dr.dk/nyheder/udland/skadede-kabler-i-oestersoeen-maa-skyldes-sabotage-siger-den-tyske-forsvarsminister

https://www.dr.dk/nyheder/indland/meteorsvaerm-og-planetparade-rammer-danmark-paa-samme-tid

https://lex.dk/Perseiderne

https://hgex.dk/div/tb/radioaktivt.html

Civilbunkeren Regan Vest: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Alt%20forladt&orderby=title&SearchID=9a462c1c-9c52-f111-89c6-e43d1a1970ad&index=1  

https://phet.colorado.edu/sims/cheerpj/electric-hockey/latest/electric-hockey.html?simulation=electric-hockey  

https://phet.colorado.edu/sims/html/states-of-matter-basics/latest/states-of-matter-basics_all.html?locale=da

https://phet.colorado.edu/sims/html/fourier-making-waves/latest/fourier-making-waves_all.html  

https://phet.colorado.edu/sims/html/circuit-construction-kit-dc-virtual-lab/latest/circuit-construction-kit-dc-virtual-lab_all.html?locale=da  

https://fysikabbogen.systime.dk/?id=1
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer