|
Titel
5
|
Nullernes teater
Eleverne har arbejdet med 00'ernes teater som teaterhistorisk periode med fokus på centrale tendenser heri, herunder virkelighedsteater. Vi har set på, hvilke temaer der er fokus på, og hvordan det reflekterende samtidsteater forholder sig til det politiske i samfundet. Endvidere har vi set på, hvad der kendetegner dramaturgien og iscenesættelserne i perioden. Til belysning af disse elementer har eleverne analyseret korte uddrag af Andreas Garfields "Hjem kære hjem" og Thor Bjørn Krebs' "Om Tommy" og efterfølgende eksperimenteret med at iscenesætte "Hjem kære hjem" i sceniske billeder og med brug af Verfremdungsteknikker.
Herefter fokuserede vi på devised teater, hvor eleverne prøvede at skabe deres egne, korte forestillinger ud fra postkort og egne skriveøvelser med brug af devising-teknikker.
Læst kernestof:
- Johanne Winding Nordestgaard m.fl.: Scenekunst - her og nu, Praxis, 2025, s. 97-98.
- Jette Mortensen og Lotte Thulstrup: Teater i det nye årtusinde, Frydenlund, 2012, s. 39-41, 44-45, 50-55, 123-124, 126-130.
Faglige mål:
- analysere egne og andres sceniske udtryk med centrale fagbegreber
- forstå og anvende centrale teknikker fra forskellige scenekunsttraditioner
- arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere sceniske idéer for eller med en målgruppe
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|