Holdet 2025 fy/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Thomas Brun Kristensen
Hold 2025 fy/d (1d fy, 1d fy-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energilagring
Titel 2 Refraktometeret
Titel 3 Lyd og bølger
Titel 4 Interferens og det optiske gitter
Titel 5 Atomer og det elektromagnetiske spektrum
Titel 6 Det naturvidenskabelige verdensbillede
Titel 7 Links til hele forløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energilagring

I dette forløb arbejder eleverne med energi som begreb, herunder hvordan energi kan lagres, overføres og omsættes mellem forskellige energiformer. Der fokuseres særligt på omdannelsen mellem kinetisk energi og potentiel energi.
Eleverne introduceres til enkle modeller for energiomsætning samt begreberne effekt og nyttevirkning, og de anvendes til kvalitative og enkle kvantitative forklaringer af fysiske fænomener. Gennem eksempler og anvendelser perspektiveres energibegrebet til teknologiske løsninger og samfundsmæssige sammenhænge, fx energilagring og -udnyttelse i hverdagen.
Forløbet understøtter elevernes forståelse af energi som et centralt begreb i fysikken og giver et fagligt fundament for senere arbejde med energi på højere niveauer.

Eksperimenter:
Videoanalyse af af en animation
Energiomdannelse i en pendulbevægelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Refraktometeret

Der arbejdes med at "bygge" et refraktometer, som en vinbonde kan bruge til til at måle sukkerindholdet af sin vinmost. Eleverne laver forsøg til at bestemme en standardkurve for refraktometeret og udarbejder en skala og instruktionsvejledning til vinbonden.
Lys og brydning.

Eksperimenter:
Bestemmelse af brydningsindeks
Måling af sukkerindhold med eget refraktometer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lyd og bølger

Emnebaseret undervisning om lys og bølger, overtoner, spektrogrammer.
Bølgers egenskaber herunder harmoiske bølger, bølgelængde, perioden, frekvens og bølgeligningen. Interferens og superposition af to bølge. Overtoner.

Eksperimenter:
Bestemmelse af lydenshastighed
Måling af forskellige spektrogrammer af instrumenter og stemmer med Phyphox

Virtuelt forsøg med overtoner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Interferens og det optiske gitter

Hvad sker der når lys rammer et optisk gitter. Der arbejdes med gitterformlen og dens udledning baseret på interferens.
Egenskaber ved lys og bølger som arbejdes specifikt med er interferens.

Eksperimenter:
Bølgelængden af en rød laserpen bestemmes
Hårtykkelsen bestemmes med en laserpen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Atomer og det elektromagnetiske spektrum

I dette forløb arbejder eleverne med atomets opbygning og det elektromagnetiske spektrum som grundlag for forståelsen af lys og stråling. Der introduceres en kvalitativ atommodel med særligt fokus på brintatomet og forklaring af dets karakteristiske emissionsspektrum.
Eleverne undersøger sammenhængen mellem energien i elektromagnetisk stråling og spektrallinjer og lærer, hvordan atomets opbygning kan forklare de observerede linjespektre. Det elektromagnetiske spektrum behandles som en sammenhængende helhed med fokus på bølgelængde, frekvens og energiforskelle.
Perspektiveringen tager udgangspunkt i konkrete anvendelser af de forskellige dele af det elektromagnetiske spektrum, som de præsenteres i figurer og illustrationer, hvor eleverne arbejder med forklarende figurtekster. Dermed kobles atom- og strålingsfysik til hverdagsteknologi, naturfænomener og samfundsmæssige anvendelser, fx belysning, kommunikation, medicinsk billeddannelse og astronomi.

Eksperimenter
Undersøgelse af spektre med et optisk gitter
Måling af brintspektret med Goniometer og Red Tide spektrometer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det naturvidenskabelige verdensbillede

I dette forløb introduceres eleverne til det naturvidenskabelige verdensbillede, hvor fysiske fænomener forklares ved hjælp af modeller, observationer og matematiske sammenhænge. Forløbet tager udgangspunkt i menneskets placering i universet og i, hvordan vores forståelse af verden har udviklet sig gennem observationer og teknologiske fremskridt.
Eleverne arbejder med Jorden i rummet, herunder Jordens bevægelse, Månens faser og variationer i solindstråling som funktion af breddegrad. Dette belyses gennem modeller, simulationer og figurer, bl.a. ved brug af interaktive visualiseringer af Jord–Måne–Solsystemet samt modelillustrationer af solindstrålingens indfaldsvinkel.
Forløbet perspektiverer det naturvidenskabelige verdensbillede gennem aktuelle og historiske eksempler. Artemis‑missionerne bruges som case til at vise, hvordan fysiske love sætter rammer for rumrejser, og hvordan ny viden opnås gennem eksperimenter og avanceret teknologi. Udviklingen fra et geocentrisk til et heliocentrisk verdensbillede belyses, bl.a. gennem udsendelsen Den bevægede Jord.
Endelig arbejdes der med Universets struktur og udvidelse, hvor eleverne introduceres til Hubbles lov ved hjælp af en analogimodel og digitale astronomiske data. Gennem The Universe-projektet i SDSS SkyServer får eleverne indblik i, hvordan observationer af fjerne galakser anvendes til at opbygge og understøtte nutidens kosmologiske modeller.
Forløbet giver eleverne en grundlæggende forståelse af, hvordan naturvidenskaben skaber viden om verden – fra nærområdet omkring Jorden til universets største strukturer.

Eksperimenter:
Hubles lov analogier herunder elastikanalogien og en kropslig-støttet analogimodel, hvor de ved egen bevægelse konkretiserer sammenhængen mellem afstand og udvidelseshastighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Links til hele forløbet

Links til 1.d fy C
Størst – Klima (2) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000134405&s=48572516&n=5&o=hits
Den bevægede Jord https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000012856&s=ff0&fav=153339
Atomets opdagelse (1) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000013411&s=48574047&n=1&o=hits
Top 5 Sonic Booms Caught on Video https://www.youtube.com/watch?v=k4IzBIezhB4
Stående bølger med Phet https://phet.colorado.edu/sims/html/wave-on-a-string/latest/wave-on-a-string_all.html?locale=da
Artemis 2 nærmer sig finalen: Her er tre højdepunkter fra missionen https://www.dr.dk/event/reels/artemis-2-naermer-sig-finalen-her-er-tre-hoejdepunkter-fra-missionen
Derfor er det næsten umuligt at rejse til Månen
https://videnskab.dk/rummet/derfor-er-det-naesten-umuligt-at-rejse-til-maanen/

Animationer med Månens bane om Jorden: https://www.earthspacelab.com/app/moon-phases/da

The Universe projektet på SDSS serveren: https://cas.sdss.org/dr16/en/proj/basic/universe/universehome.aspx

SDSS explore DR19 (ny indgang): https://skyserver.sdss.org/dr19/VisualTools/explore/summary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer