|
Titel
3
|
Forløb#3 - Er du fri til at vælge din identitet?
Dette forløb har fungeret som introduktion til sociologi som stofområde, og er placeret som det tredje forløb ud af fire i samfundsfagsundervisningen. Forløbet er navngivet ”Er du fri til at danne din egen identitet?”, og introducerer sociologiens kernestof, hvor der indledningsvist har været et fokus på betydningen af struktur-aktør perspektivet. Derudover har der været et fokus på individ og samfundsniveau, i forhold til problematikken omkring sundhed og overvægt. Vi har også arbejdet med de tre samfundsfaser (det traditionelle, moderne og senmoderne samfund), og har gennemgået hvordan Anthony Giddens karakteriserer det senmoderne samfund. I forbindelse med det moderne og senmoderne samfund, har vi i øvrigt snakket om betydningen af velfærdssamfundet og den øgede brug af daginstitutioner med et fokus på ligestilling mellem kønnene. Socialiseringens betydning er også blevet gennemgået, med henblik på primær, sekundær og tertiær socialisering. I forbindelse med socialisering har vi også snakket om hvilke normer der tillæreres i de forskellige socialiseringsarenaer, og hvordan normer og sociale adfærd indlæres.
Pierre Bourdieu er også introduceret, hvor betydningen af social, økonomisk og kulturel kapital er blevet gennemgået i relation til habitusbegrebet og social adfærd indenfor samfundet mange felter. De sociale klasser der opstår som følge af hierarkierne indenfor de tre kapitaler er ligeledes blevet betragtet med udgangspunkt i Minervamodellen.
Med et særligt fokus på den tertiære socialisering, har vi gennemgået betydning af klassiske -og sociale medier, og hvordan den information vi modtager gennem medier er karakteriseret af medialiseringens fem punkter. Som en skillelinje mellem de klassiske -og sociale medierer er betydningen af den redaktionelle proces også blevet uddybet. I forbindelse med sociale medier har vi desuden kigget på det postfaktuelle samfund, og diskuteret betydningen af mis- og desinformation.
Derudover er Geert Hofstedes løgmodel, i relation til kulturens betydning for vores identitet, blevet introduceret. Betydning af forestillede fællesskaber, national identitet og en fælles kultur er i den forbindelse også blevet gennemgået, med henblik på hvilke værdier, ritualer, helte og symboler der skaber en nation. Den primære, sekundære og tertiære socialiserings betydning for og indflydelse på national identitet er også blevet diskuteret. Til sidst har vi kigget på Maffesolis neostamme begreb i relation til bandedannelse og kriminalitet i det senmoderne samfund.
Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger her-på
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Bearbejdet kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle.
• kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
|