Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Hjørring Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kristian Bank Møller
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det´ sprog til et beat
Titel 2 Argumentation og debat
Titel 3 Middelalder, barok og oplysningstid
Titel 4 Stikkerlikvideringer under og efter besættelsen
Titel 5 Grækenland i dansk litteratur
Titel 6 Druk - Medieforløb
Titel 7 Taler der splitter og taler der samler
Titel 8 Nyheder og fortællende journalistik
Titel 9 1900-tallets stilretninger
Titel 10 Helte og antihelte
Titel 11 En strid om ord
Titel 12 Den eneste ene
Titel 13 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det´ sprog til et beat

Temaforløb om dansk hiphop med fokus på analyse af raptekster.
Forløbet er baseret på Jan Asbjerg Petersen: "Det' sprog til et beat. Hiphop under danskfaglig lup."(s. 11-82)
Materialet i bogen suppleres med nyere eksempler og materiale valgt af eleverne selv.

Centrale begreber:
- Forskelle på hiphop og rap
- Hiphop som modkultur
- Roller: Player, jam og hardcore
- Hiphop-lingo / slang
- Semantiske sammenhænge og skred
- Ordlån
- Ordvalgsargumenter
- Rimtyper og rimstrukturer

Raptekster og videoer:
- Mærsk: Together all the way (2020) + musikvideo. Eksempel på mainstream rap.
- Nikoline: Flertallet er dumt (2017) + musikvideo
- Chattle: Sort på sort + musikvideo (2020)

Manuskript til fremlæggelse (Lærerfremstillet materiale)
- PEF-modellen til fremstilling af analyse på skrift. (Pointe - eksempel - forklaring)

- Uddrag af Gisle Sursøns saga (Perspektivtekst)

Samlet omfang: 100 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sprog i Sort på sort 07-12-2023
Præsentationer til Tendenser i dansk rap 12-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation og debat

Skriftlighedsforløb i forlængelse af forrige forløb om hip hop og rap. Eleverne arbejder med argumentation og debat om emnet: "Gangsterrap - kunst eller kriminalitet".

Emner:
- Toulmins argumentationsmodel
- Argumentationsformer
- Den debatterende artikel

Materialer:
- Håndbog til dansk iBog, kap. 4.10
- Den debatterende artikel i Eksamensgenrerne i dansk STX
- Johan Storgaard Jespersen: Debattør om ny musikvideo: Gangsterrap er ikke kunst, men en manifestation af et kriminelt miljø
- Line Vaaben: Det er et symptom på et socialt problem
- Chatle: Sort på Sort
- Musikvideo: Sort på sort
- Eksempel på elevbesvarelse af debatterende artikel

Supplerende materialer:
- Lucariello - Nuje Vulimme na Speranza - (Gomorra La Serie / Gomorrah soundtrack)
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder, barok og oplysningstid

Litteraturhistorisk forløb med eksempler på litteratur fra middelalder, barok, o oplysningstid.

Tekstudvalget kredser om temaerne livssyn, samfundsforhold og roller i familien.

I kompendiet Middelalder, barok og oplysningstid er læst følgende kernestof:

Folkeviser (25 sider)
- Ebbe Skammelsøn (Riddervise)
- Hr. Ebbes døtre (Riddervise)
- Germann Gladensvend (Tryllevise)


En salme (Barokken) (6 sider)
- Thomas Kingo: “Hver har sin Skæbne” (1681)

Ludvig Holberg: Epistel 89 (Om sælsomme ægteskaber) (1748) (4 sider)
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723) (50 sider)

Sektion 7 (s. 86-95): Analysemodeller og baggrundsviden (11 sider)
•OM MIDDELALDEREN OG FOLKEVISER
•OM BAROKKEN
•OM OPLYSNINGSTIDEN

Øvrigt kernestof:
- Nøkkens svig (Analysetekst til opgaven "Normer og drifter i Nøkkens svig") (6 sider)
- Bertolt Brecht og Margarete Steffin: "Arturi Uis uhindrede vej til magten" (1941/2023). Forestillingen repræsenterer drama og værklæsning og er anvendt som perspektivtekst til barokkens skildringer af magt og magtfuldkommenhed. (25 sider)
- Totalitarismens teater (Lærerpræsentation om ligheder mellem skildringen af magt i barokken og teaterforestillingen "Arturi Uis uhindrede vej til magten") (10 sider)



Introvideoer fra Litteraturhistorien på langs og på tværs iBog (13 sider)
- Middelalder
- Barok
- Oplysningstid


Freddy Milton: Ebbe Skammelsen, 1975 (Tegneserie) - gennemgået på PPT. (10 sider)

Rekve og Eriksen: "Den analyserende artikel" i "Eksamensgenrerne i dansk" s. 26-33 (8 sider)

Samlet omfang: 168 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Stikkerlikvideringer under og efter besættelsen

Litteraturhistorisk forløb om stikkerlikvideringer skildret i litteraturen under og efter besættelsen. Forløbet danner optakt til DHO.

Teori og baggrundslitteratur
- Jørgen Sørensen: Besættelsestiden i litteraturen. Fiktionens fortolkninger 1939-2000, Systime 2004, s. 25-39 (Litteraturhistorisk overblik over litteratur om besættelsen)
- Grethe Bartram, 1924-2017, Danmarkshistorien.dk

Skønlitteratur og erindringer
- Bodelsen, Anders: Stjernerne vil lyse (2011) – novelle
- Ditlevsen, Tove: Nogle må dø (1944) – novelle
- Hansen, Martin A.: Dialog om drab og ansvar (1944) – dialog
- Lillelund, Jens: Da ”John” blev taget (1961) – uddrag af erindringer
- Seeberg, Peter: Drengen på forsædet, 1944-1945 (1990) – novelle
- Chr. Richardt: Altid frejdig når du går (1867) - sangtekst

I DHO'en har eleverne efter eget valg arbejdet med følgende tekster:
- Kirk, Hans: af Klitgaard og Sønner (1952) – romanuddrag (Johan)
- Hasle, Leif: Gemini (2001) - novelle (Alberte, Alma, Amalie, Astrid, Emilie, Rabekka)
- Juul, Pia: Befrielse (2020) – novelle (Freya)
- Teglersen, Hans Edvard: Kæmp for alt, hvad du har kært (1945) – uddrag af  erindringer (Gustav)
- Seeberg, Peter: Drengen på forsædet, 1944-1945 (1990) – novelle (Gzim, Janus, Rasmus)
- Lillelund, Jens: Da ”John” blev taget (1961) – uddrag af erindringer (Kirstine
- Ditlevsen, Tove: Nogle må dø (1944) – novelle (Laura. Leila)
- Bodelsen, Anders: Stjernerne vil lyse (2011) – novelle (Lærke)
- Skou-Hansen, Tage: Dagstjernen kapitel VI (1962) – romanuddrag (Mille)
- Lillelund, Jens: Da ”John” blev taget (1961) – uddrag af erindringer (Noah)

Film og dokumentarer
- Scene fra filmen "Hvidstensgruppen": De dømte synger Altid frejdig
- DRTV - Skøn, skæv og 98 - uddrag fra tidskode 11:23-28:00 (Tove fortæller om oplevelser i modstandsbevægelsen til en sprogelev)
- Jens Kühnel: "Stikker" - kortfilm, KBH Film- og Fotoskole 2022

Lærerproduceret materiale
- Stjernerne vil lyse_Optakt til DHO .pptx - heri intro til Anders Bodelsens forfatterskab og biografiske oplysninger om Grethe Bartram
- Skøn skæv og 98.pptx
- Sådan skriver du en diskussion.pptx
- Talepapir til DHO.docx
- DHO formalia og tips til word
- Tips til skrivning af storre skriftlig opgave i STX og HF.pdf
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Da John blev taget 23-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grækenland i dansk litteratur

Temaforløb som optakt til studietur til Athen
Tværfagligt samarbejde med Lat. A

Eleverne arbejder med litteraturhistorisk analyse af rejsebeskrivelser og skønlitteratur. Omdrejningspunktet er, hvordan skildringen af den græske oldtid præges af forfatternes samtid og de skiftende kulturelle og samfundsmæssige forhold i Grækenland og Danmark.

Temaer og tekster:
1. Romantikernes idealisering af Grækenland
- Henrik Krøyer: Erindringer af Henrik Krøyers liv 1821-1838 (1870) I uddraget skildrer Krøyer sin rejse til Grækenland og nogle oplevelser som frivillig i den græske uafhængighedskrig. Krøyer forbinder Grækenland med høje idealer, men de holder ikke under krigens barske realiteter.
- H. C. Andersen: Akropolis (1843). Andersen opsøger Akropolis, hvor han føler sig forbundet med den skønne oldtid og naturen.
- Andreas Vinding: Roxane, uddrag af Fra Randers til Athen (1931) (Nyromantik/symbolisme): Roxane legemliggør for Vinding det ideale Grækenland.

2. Modernisterne og myterne
- Konstantinos P. Kavafis: Ithaka (1911). Verdenslitteratur i dansk oversættelse. Digtet fortolker menneskets tilværelse som en odyssé, hvor rejsen er vigtigere end målet.
- Tom Kristensen: Nyhavns-Odyssé (1921). Barndommens barske virkelighed skildres som myternes eventyr. OPGAVETEKST
- Klaus Rifbjerg: Penelope på Ithaka (1970): Den fraværende mand er ingen helt, den hjemmegående husmor har ikke pligt til at være sin mand tro, som Penelope.

3. Realisternes sociale kritik af uligheden i Athen
- Halfdan Rasmussen: Drømmen, Torso (1957). Digtene skildrer kontrasten mellem fortidens storhed og grækernes fattige liv.
- Lean Nielsen: Athen (1987). Digtet skildrer, hvordan rige turister nyder oldtidens skønhed i Athen, mens byens fattige skopudsere og gadesælgere må leve en kummerlig og nedværdigende tilværelse. OPGAVETEKST

4. Grækenland som psykologisk udviklingsrum i eksperimenterende realisme
- Lis Vibeke Kristensen: Claudia (2003). En hustru til en dansk frivillig brandpilot på en græsk ferieø indleder en affære med en mystisk fremmed, men gør en uhyggelig opdagelse.
- Charlotte Weitze: Lysene fra Kreta (2006) Tre barnløse veninder besøger et Kloster på Rhodos for at bede om et mirakel. En af dem opdager, at hun ikke ønsker det samme som sine veninder. OPGAVETEKST
- Naja Marie Aidt: Bryllupsrejse (2006). På en bryllupsrejse besøger et par et matriakalsk samfund på Olimpos. Det vækker dunkle følelser i dem begge og afslører, at forholdet er dybt dysfunktionelt.
- Rasmus Nikolajsen: I Athen (2009). I 1841 opholdt H.C. Andersen sig en måned i Athen. 166 år senere opholder digteren Rasmus Nikolajsen sig i Athen i præcis samme tidsrum. Med sig har han H.C. Andersens dagbøger og rejsebøger.

Teori
I Litteraturhistorien på langs og på tværs læses introduktionsafsnit om romantikken, modernisme og eksperimenterende realisme samt om forfattere, der indgår i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Druk - Medieforløb

Medieforløb om temaet druk i spillefilm, dokumentar og kampagnefilm. Forløbet fokuserer på forskellene mellem medieformaterne ved at gennemgå, hvordan samme emne behandles forskelligt afhængigt af formaternes formål.

Dramaets mål er at skabe identifikation og indlevelse. Derfor lægges der i dette format vægt på filmiske virkemidler som nærbilleder og twoshots, som skildrer følelser og relationer.

Dokumentarfilmens mål er at skildre virkeligheden og argumentere for en påstand om et udsnit af den. Derfor lægger formatet vægt på autenticitetsmarkører og fremhæver kilders troværdighed.

Kampagnefilmens mål er at påvirke en bestemt målgruppes adfærd. Heri ligner den reklamefilmen. Som reklamen må kampagnefilm rettet mod unge tage højde for, at denne målgruppe er meget medievant og må adresseres med modtagerorienterede strategier. Kampagnefilm har desuden den udfordring, at deres budskaber ikke i sig selv betragtes som attraktive. Derfor må kampagnefilms retorik fremstille den ønskede adfærd som attraktiv  og den uønskede som skadelig eller skamfuld.

Kernestof
- Thomas Vinterberg: Druk (2020) - spillefilm
- TV2 Børn på druk (2023) - dokumentar
- Kræftens bekæmpelse: Spritstiv speeddate (2017)
- Louise Hylland: En af drengene (2018) - kortfilm
- NRK: Fuld og flov (2020) - Dokumentar
- Sundhedsstyrelsen: Meget mere med (2018) - kampagnevideo

Teori:
I "Håndbog til dansk iBog" er læst:
- Filmiske virkemidler: Billedbeskæring, Perspektiv, Billedkomposition, Kamerabevægelser, Lyd, Lys og skygge, Farver, Klipning
- Filmens dramaturgi: Berettermodellen, Bølgemodellen, Plot point-modellen, Den cirkulære model, Fremdrift og spænding, Karakterer, Fortæller og synsvinkel, Oversigt over fortællertyper i film
- Kap. 5.1 Avisjournalistik, afsnittene Kilder og Vinkling
- Kap. 5.2 Dokumentarfilm, hele kapitlet bortset fra afsnittet om mockumentary.
- Kap. 5.4 Spillefilm: Genrefilmen (Herunder melodrama), Art-filmen, Den realistiske film
- Kap. 5.6 Reklamer med fokus på afsnittene om reklamefilm.
- Dokumentarfilmtyper
- Autenticitetsmarkører

Analysevejledninger
- 11. Medieanalyse af dokumentarfilm
- 12. Medieanalyse af spillefilm
- 14. Medieanalyse af reklamefilm

Lærerproducerede præsentationer
- Filmiske virkemidler 2uDA 2023.pptx
- Druk som melodrama.pptx
- Dokumentarfilmtyper_Druk.pptx
- Kampagnefilm_Druk.pptx

Supplerende materiale
- Spritstiv_Bureauets plan.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Taler der splitter og taler der samler

Det gennemgåede stof i forløbet har et omfang på 50 sider.

Taler der splitter og taler der samler
Sprogligt forløb om retorik og retorisk analyse af taler med fokus på lejlighedstalen, den politiske tale, den mobiliserende tale og den aktivistiske tale (defineret som en lejlighedstale, der bliver kuppet og ændret til en politisk tale, som fx Sofie Lindes ved Zulu Comedy Awards).

Kernestof:

a) Teoretiske tekster
I Håndbog til dansk er læst:
Kap. 4.3 Sproglige figurer (Hele kapitlet (2,2 sider), herunder
• Gentagelsesfigurer (rytmiske figurer)
• Modsætningsfigurer
• Dramatiske figurer
Kap. 4.9 Retorik (hele kapitlet, 5,8 sider), herunder:
- Tre talegenrer
- Ciceros pentagram
- Disposition
- Appelformer
Kap. 4.10 Argumentation (Hele kapitlet, 9 sider), herunder:
• Toulmins argumentationsmodel
• Argumenttyper
• Fejltyper og argumentationskneb
• Ordvalgsargumenter

Øvrig danskfaglig teori om taler
- Nytårstalen som genre, EMU
- Ida Klitgaard: Satire: Hvad er det egentlig, vi griner af? RUC.dk 09. april 2021
- Regentens nytårstaler, danmarkshistorien.dk, 12.12.22

b) Taler og eksempeltekster
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 (Aktivistisk tale)
- Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019 (Mobiliserende tale)
- Olivia Kubasiak Kløvedal Reichs tale ved Klimapåmindelsen 2019 (Mobiliserende tale)
- H.K.H. Kronprins Frederiks tale ved gallataffel i anledning af H.M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum 2022 (Lejlighedstale)
- Alex Vanopslaghs tale ved Folketingets åbningsdebat 2021 (Politisk tale)
- Statsminister Thorvald Stauning giver Rigsdagen meddelelse om den
tyske hærs indmarch i Danmark 1940 (Informerende tale)
- "Historien om de 17 millioner som blev til 42 ... " Debatindlæg af byrådsmedlem, Hans Kristian Skibby (DF), Hedensted Kommune. 29-8-2009
- "DF vil begå magtfordrejning i BR". Debatindlæg af Hanne Schmidt, kandidat til BR for Liste Ø, 2009 på Enhedslisten 45 Amagers hjemmeside
- Dronning Margrethes nytårstale 2022 (Lejlighedstale)
- Schødts nytårstale 2023 (Satirisk tale)
- Bag skrivebordet ved statsministerens nytårstale, Berlingske 02.01.2023 (Satiretegning)

c) Supplerende materiale:
-Tv-optagelse af Sofie Lindes tale, https://www.facebook.com/watch/?v=337639814314937
-Retorisk analyse af taler, præsentation, lærerproduceret materiale.
-Appelformer i Thunbergs tale, præsentation, lærerproduceret materiale.
-Argumentation i Thunbergs tale, præsentation, lærerproduceret materiale.
Mobiliserende retorik i Gretha Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019.docx, præsentation, lærerproduceret materiale.
-Karen Klærke: Retoriker om kronprins Frederiks tale til mor: Han har haft sit livs gennembrud på en talerstol, DR 12. SEP 2022
- Satiriske taler.pptx - lærerproduceret materiale
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Omskriv nytårstale vha. AI 17-01-2025
Tale om tillid 06-02-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 10 Helte og antihelte

Det gennemgåede stof i forløbet har et samlet omfang på 80 sider.

Temaforløb i samarbejde med oldtisdskundskab om heltemotivet i klassisk og moderne litteratur. En ekskursion til København indgår i forløbet.

Kernestof

Baggrundsviden og teori
- Kristian Lindberg: Helte er ikke hvad helte har været, Berlingske.dk d. 13. juni 2006. Anmeldelse af Anne Elisabeth Sejten (red.): Helte og
antihelte - en litteraturkritisk mosaik (2006). Artiklen beskriver bl.a. forskellen på den klassiske helt, som udførte gudernes vilje, og den moderne helt, som selv skal definere de værdier, hun eller han kæmper for.
- Helte og antihelte. Lærerproduceret præsentation, bl.a. på baggrund af Lindbergs artikel, som er nævnt ovenfor.
- Ursula le Guin: Bæreposeteorien om fiktion (1985) Litteraturkritisk essay. Forfatteren foreslår, at den traditionelle heltefortælling, hvori jagten og dens udfald udgør plottet, suppleres med samlerens fortælling. Samlerens fortælling har bæreposen som metafor, og lægger mere vægt på tilfældigt sammenbragte oplevelser og hændelser. Den orienterer sig mere om fællesskab og omsorg end individuelle præstationer.

Værklæsning: Et dukkehjem
Dramaet læses med fokus på karakteren Nora som eksempel på en moderne helt, hvis projekt ikke handler om at forsvare samfundets værdier, men om at afklare sine egne.
- Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1871) - drama
- Tobias Gundorff Boesen: Et dukkehjem (2013), kortfilm
- Rune Lykkeberg: Dukkehjem Danmark, Information 08.03.2010 - debatindlæg

Lyrik
- Pierre de Coubertin: Ode Sporten (1912) - Forfatteren er blandt initiativtagerne til de moderne olympiske lege. Digtet viser, hvordan OL dyrker det klassiske helteideal om en sund sjæl i et sundt legeme.
- Halfdan Rasmussen: Noget om helte (1955) Pacifistisk digt, der tager afstand fra klassiske helteidealer, der udpeges som en trussel mod civilisationen.
- Peter Laugesen: Hyldest (2020) Digt i anledning af coronaepidemiens udbrud. Digtet hylder bl.a. den unge kassearbejder, som sidder under stjernerne, men er blevet afskærmet fra omverdenen.

Prosa
- Anders Bodelsen: Stjernerne vil lyse (2009). Novelle om en tidligere modstandkæmper.12 år efter besættelsen likviderer han en kvindelig stikker, som har forrådt hans far og bror. Fortælleren skildres som en problematisk helt, der ikke blot er drevet af fædrelandskærlighed, men også af private mere tvivlsomme motiver.
- Thomas Dinesen: "Uddrag af No Mans Land" (1929) Krigserindringer, hvor oplevelser ved fronten under 1. verdenskrig skildres i en jovial tone og sammenlignes med sport.

Andet materiale
- Hovedstadens heltinder. Guidet byvandring i det indre København med fortællinger om statuer af kvinder, bl.a. Inge Lehmann.

Opgave: Statue af en helt
Eleverne udarbejder et forslag til en statue af en helt. Opgaven indeholder a) Beskrivelse af statuens udformning og placering, b) Argumentation for at der skal rejses en statue af den pågældende person, c) Tale ved statuens indvielse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Heltebiografi 12-08-2025
Dramaturgi i Et Dukkehjem 27-08-2025
Skriveøvelse 09-09-2025
Genaflevering af skriveøvelse 15-09-2025
Reflekterende artikel: Hævn som kunstnerisk motiv 24-09-2025
Opgavesæt 1 05-11-2025
Booktok om Crip 03-12-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 En strid om ord

Det gennemgåede stof i forløbet har et omfang på 80 sider.

Sproglig forløb om kommunikation og samtaleanalyse

Kernestof:

a) Teori om kommunikation og samtaleanalyse
I Håndbog til dansk er læst eller gennemgået følgende afsnit:
4.12. Kommunikationsanalyse. Hele kapitlet (18,4 tekstsider), herunder afsnittene
o Kommunikationssituationen
o Turtagning, gambitter og god dialogskik
o Sproghandlinger
o Samarbejdsprincippet og det underforståede
o Høflighedsprincippet
o Facework og ansigtstruende handlinger
o Transaktionsanalyse
o Undertekst
- Regler, nettikette og høflighed på Facebook

b) Tekster og film anvendt til opgaver og eksempler:
- Eva Tind: Ophav (2019) – romanuddrag, kapitlet, hvor pigen Sui tager afsked med sin mor, der flytter ud i skoven for at hellige sig et kunstprojekt.
- Henrik Jessen: Det skrå kast (2019) - novelle. Fysiklæreren Tage tager snedige sproglige strategier i brug for at slippe af med en besværlig elev.
- Kristian Håskjold: Reception (2013) – kortfilm om den unge mand Victor, der arbejder om som receptionist på et hotel tæt på Københavns Lufthavn. En utilregnelig udenlandsk gæst, Dr. Ackerman, checker ind og sætter Victor på en prøve, hvor kommunikationen mislykkes på flere planer
- Anne Grethe Riis i Godmorgen Danmark
- Ali Aminali: En lille hilsen til de 5 snothvalpe, af anden etnisk herkomst (fb-vlog)
- Sproghandlinger i reality, elevers selvvalgte eksempler
- Pia Quist: SKAM – fra en sproglig vinkel. dialekt.dk, KU den 2. november, 2017.
- Ludvig Holberg: uddrag af Erasmus Montanus, 1731. Holbergsskrifter.dk
- Per Højholt: Gittes monolog om frihed, 1982. Det Kgl. Bibliotek, lydbog.
- Yahya Hassan: uddrag af Ghettoguide. YAHYA HASSAN. Gyldendal 2013.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den eneste ene

Temaforløb om den eneste ene som litterært motiv

I forløbet arbejdes med den rolle, som myten om den eneste ene spiller for kærlighedshistorier på baggrund af Thomas Bredsdorffs artikel "Kærlighed", herunder afsnittene Agape og eros, Romantisk kærlighed samt Kærlighed og ægteskab.

De litterære tekster læses og grupperes under 4 temaer:
a) Den tabte halvdel / den eneste ene
b) Diotimas stige / platonisk kærlighed
c) Trubadurromancen, Tristan og Isolde: Passionen øges af modstand og svækkes af vane
d) Den seneste ene: Drømmen om den eneste ene i netdatingens tidsalder.

Teori
- Thomas Bredsdorff: "Kærlighed" - leksikonartikel, lex.dk
- Diotima’s Ladder: From Lust to Morality - BBC Radio 4, 2014 - undervisningsvideo
- The Myth of the Missing Half - BBC Radio 4, 2014 - undervisningsvideo
- "Reality", i Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: "Den iscenesatte virkelighed" Systime 2004-2008, s. 71-87
- I Litteraturhistorien på langs og på tværs er læst afsnittene: "Den religiøse digtning og N.F.S. Grundtvig", "Romantisme", "Lone Hørslev: Giftige blomster og bær"

Litteratur:
- Platon: Uddrag af Symposion: Aristofanes tale om Eros (Den tabte halvdel) og Diotimas stige
- St. St. Blicher: Hosekræmmeren (1829) - novelle
- Emil Aarestrup: Angst (1838) - lyrik
- N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (1855) - lyrik
- Tove Ditlevsen:: De evige tre (1941) - lyrik
- Henrik Nordbrandt: Nu kan jeg ikke bruge dig længere (1975)
- VITA ANDERSEN: Lørdag (1977) - lyrik
- Lone Hørslev: Giftige blomster og bær (2009) - lyrik
- Sarah Engel: Mindre end en kilometer væk (2019) - Novelle
- Caroline Albertine Minor: Juan (2024) - digt

Film
Kevin Reynolds (Instr.): Tristan og Isolde (2005)

Dokumentar
- DRTV - Astrid: Den sidste single: Ekskærestelisten, https://www.dr.dk/drtv/se/astrid_-den-sidste-single_-ekskaerestelisten_485732

Datingshow
- Udvalgte afsnit fra selvvalgte datingshow. Klassen har set korte klip fra følgende show:

Samlet omfang: 175 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer