Holdet 3l DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Hjørring Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jens Kallenbach Thomsen, Sarah Sophie Isaksen
Hold 2023 DA/l (1l DA, 2l DA, 3l DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ord og lyrik
Titel 2 Eventyrlige fortællinger
Titel 3 Litteraturhistorisk overblik
Titel 4 DHO - Besættelsen af Danmark (+værk)
Titel 5 Den analyserende artikel (+værk)
Titel 6 Debat
Titel 7 Journalistik - fakta eller fiktion?
Titel 8 Reklamer med det gyldne snit
Titel 9 Taler til fremtiden
Titel 10 Mytemotiver i litteraturen
Titel 11 Fattigdom og social ulighed
Titel 12 Den upålidelige fortæller
Titel 13 Forvandlinger
Titel 14 Den kvindelige kanon
Titel 15 Det udsatte menneske
Titel 16 Det omsorgsfulde sprog
Titel 17 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ord og lyrik

Du kan ikke skrive et digt uden at bruge ord. Du kan ikke fremføre et digt uden at bruge ord. I AP arbejdede eleverne med ordenes grammatiske dimension, men i dette forløb skal vi undersøge ordenes kreative og lyriske dimension. Vi skal undersøge ordenes lyd og betydninger, finde vores yndlingsord og hadeord, vi skal undersøge faste vendinger og udtryk, samt ordenes billedskabende egenskaber.

Formålet er at øge elevernes sproglige bevidsthed, give dem nogle gode redskaber til litterær analyse samt give dem nogle redskaber til skriftlig fremstilling.

Baggrundslitteratur:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 4.udgave, 2019
- Mette Ewald og Rikke Taber, Lyrik – når sproget spiller, Systime, 2019

Artikler:
- Anne Kirstine Dam Christensen (red.): Hvad er dit yndlingsord, Maren Uthaug?, Gyldendal+ (Gyldendals Bogklubs magasin), nr. 1, 2018, s. 5 .
- Anne Kirstine Dam Christensen (red.):"Hvad er dit yndlingsord, Jesper Wung Sung?", Gyldendal+ (Gyldendals Bogklubs magasin)
- Ud & Se, DSB: "Livet er ingen dans på Rhodos"september 2018, s. 62-63
- Katrine Marie Guldager: "Konsterneret", fra "Livord", 2005

Lyrik:
- Pia Tafdrup: "Min mors hånd", 1998 (fokus på billessprog og semantiske skemaer. Kreativ opgave: billedcollage ud fra de sproglige billeder).
- Simon Grotrian: Uddrag fra Fire/4, 1980 (at skabe konkrete billeder med ord + skriveøvelse)
- Marie Key og Nephew: "Gå med dig", 2012 (at lege med udtryk og talemåder)
- Djämes Braun: "Fugle", 2014 (når billedsproget og de semantiske felter fungerer)
- Nick og Jay: "Udødelige", 2011 (når billedsproget og de semantiske felter ikke fungerer)
- Inger Christensen: "Et samfund kan være så stenet", 1969 (fokus på semantiske skemaer og tone).
- To julesange: "Jul det' cool" af MC Einer, 1988, og "Sikken voldsom trængsel og alarm" af Peter Faber 1848 (sproglige billeder og figurer + tone).

Skriftlig opgave:
- Reflekterende artikel om dit ”livsord”.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Eventyrlige fortællinger

Vi har alle fået læst eventyr højt som børn, både af forældre og i folkeskolen, og vi ved præcis, hvordan eventyret er bygget op, og hvilke karakterer vi ofte støder på i fortællingerne. Vi kan spore eventyrlige fortællinger helt tilbage til oldtiden, hvor magi og overnaturlige væsner har en langt større plads i kulturen, end det har i dag. Alligevel er det en genre, som stadig er meget populær i dag på trods af, at vi ikke tror på overnaturlige fænomener. Alle kender stadig til de gamle folkeeventyr, som bl.a. Brødrene Grimm nedskrev, og til de flotte kunsteventyr af H.C. Andersen. Samtidig læser vi også mere moderne eventyr og fantasy,  og vi kender selvfølgelig alle vores Disney-klassikere.

Eventyr og fantasy er stadig store og populære genrer, og netop derfor er det interessant at undersøge dem: hvad fortæller de gamle fortællinger om den tid, de er skrevet i? Hvorfor har genren overlevet så længe? Er det rem underholdning, eller er det fordi de berør nogle af de grundvilkår, som er gældende for mennesket og vores liv?

Vi skal i dette forløb arbejde med folkeviser, folkeeventyr, kunsteventyr og Disney. Vi vil desuden arbejde meget med forskellige læsninger: biografisk, socialhistorisk/ideologikritisk, psykoanalytisk, nykritisk, religiøs, feministisk, og crip-teori.


Baggrundslitteratur:
- "Slægtens tid 1000-1500", s 7-9 i "Stoppesteder" af Claus Blaaberg, Systime.
- Noter om middelalderen (af SSI)
- "Eventyr" i A.H. Nielsen: "Dansk på Ny", Systime, 2019.
- "Litterære metoder" fra "Håndbog til Dansk": Biografisk, nykritisk, psykoanalytisk, socialhistorisk/ideologikritisk læsning.
- "Feministisk læsning" fra "Krydsfelt", Systime.
- Disney prinser- og prinsessers udvikling gennem tiden (af SSI).

Litterære tekster:
- "Nøkkens Svig" (Tryllevise).
- Brødrende Grimm: "Askepot", 1817 (folkeeventyr + vi leger med mange forskellige læsninger og fortolkninger af eventyret: læserorienteret, socialhistorisk, psykoanalytisk, feministisk).
- H.C. Andersen: "Den standhaftige tinsoldat", 1838 (kunsteventyr + læsninger: biografisk, nykritisk, feministisk, ideologikritisk og crip-teoretisk).
- Vi hører desuden et afsnit af podcastserien om H.C. Andersens eventyr "Ind i sjælen - ud i verden", hvor "Den standhaftige tinsoldat" analyseres og fortolkes med fokus på forskellige læsninger.

Malerier:
- Kathrine Ærtebjerg: Den glade hr. Hansen, 2005.

Skriftligt arbejde:
Analyserende artikel om "Nøkkens svig" - meget fokus på skriftlighed i dette forløb, og vi arbejder med processkrivning og den analyserende artikel som genre.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nøkkens Svig 12-01-2024
Nøkkens Svig II 16-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litteraturhistorisk overblik

Litteraturhistorisk overblik. Gennem hele forløbet vil vi perspektivere de gamle tekster til: kunst, samfund/kultur, litteratur eller musik.

Baggrundslitteratur:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs", I-bog, Systime A/S, kort om Middelalderen, Renæssancen, Barokken, Oplysningstiden og Romantikken.

Vikingetid og middelalderen:
- Uddrag fra "Gisle Surssøns saga". (Vi har læste desuden tryllevisen "Nøkkens Svig" i forrige forløb)

Renæssancen/Reformationen:
- Vi læser om reformationen og renæssancens humanisme og videnskab.
- Luthers salme "Fra Himlen højt kom budskab her"
- Vi undersøger de arkitektoniske forskelle mellem den protestantiske kirke og den katolske.

Barokken:
- Vi læser om Barokkens samfund og livssyn, litteratur og den poetiske udvikling, ligesom vi læser om vanitasmotiver.
- Kingos "Sorrig og glæde de vandre til hobe", 1681.
--> Billeder: Vi ser på stilleben-malerier og finder vanitassymboler. Adriaen van Utrecht "Vanitas, composition with flowers and skull", Pieter Claesz "Vanitas-Stillleben" og Philippe de Champagne "Still-Life with a Skul".

Oplysningstiden:
- Vi læser om samfundet og livssynet, den rationelle tanke, Kristendom og moral vs. videnskab og deismen.
- Ludvig Holbergs epistel 395 "Censur", 1849.
- Sammenligning af Ludvig Holberg og Thomas Grays rejsebeskrivelser (henholdsvis 1728 og 1739, men fordi der er forskel på perioderne i Danmark og England, skriver Holberg ud fra oplysningstidens tankegang, hvor Gray er romantiker. Fokus på at se forskellen mellem deres beskrivelser af natur og kultur.
--> Billeder: vi sammenligner landskabsmalerier fra oplysningstiden og romantikken (Thomas Gainsborough "Mr. og Mrs. Andrews", 1746 og Thomas Cole "Barndom", 1842)

Romantikken:
Fokus på Nationalromantikken.
- Her læser vi om Enevælden overfor demokratiet, Idealismen og den dualistiske tanke, samt nationalismen og nationalsange.
- H.C. Andersens "Danmark, mit fædreland", 1850. Vi sammenligner den med "Der er et yndigt land" og "Kong Kristian stod ved højen mast".
- Vi læser og hører også den norske og svenske nationalsang.
--> Billeder: vi ser på danske landskabsmalerier og leder efter nationale symboler. (J. Th. Lundby: ”En dansk kyst”, 1843 og Købke: ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro”, 1838)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - Besættelsen af Danmark (+værk)

DHO-forløbet handler om besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig. I undervisningen arbejder vi indgående med følgende emner: modstandsbevægelsen og stikkerlikvideringernes betydning for denne, litteraturen under besættelsen og det illegale blade, tyskerpigerne og de konsekvenser, de og deres familie oplevede i forbindelse med retsopgøret.

I dansk har vi specielt fokus på dokumentarfilm, og vi ser og arbejder med følgende dokumentarer:
- "Min mor var tyskertøs", dokumentarserie fra DR1, 2016.
- "Med ret til at dræbe" af Morten Henriksen, Peter Øvig Knudsen, 2003.

Eleverne analyserer begge dokumentarer, og vi læser om dokumentaren og dokumentaranalyse i "Håndbog til dansk", I-bog, Systime A/S, med specielt fokus på filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder samt dokumentartyperne observerende, dybdegående og deltagende.

Vi læser og arbejder også forskellige digte, artikler, modstandsplakater og små prosatekster fra perioden. Mange af teksterne er fundet i modstandsbevægelsens illegale blade (Illegalpresse.dk):
- Vi læser først om litteraturen under besættelsen i "Dansk litteraturs historie" 2013 af Søren Schou.
- Poul Henningsen: "Man binder os på mund og hånd", 1940.
- "Sabotøren", anonym digter, udgivet i Illegal bog: Der brænder en ild.
- "Hetære", digt af anonym digter, udgivet i avisen "De frie danske", 1943.
- Artiklen "Jeg har dræbt nogle stikkere", fra Fri presse, 1944.
- Illustration af tyskerpiger fra Den sorte bog, Aalborg, nr. 1, 1943.
- Plakat "Stikker", fra avisen De frie danske, 1944.

I forløbet arbejder vi desuden med opgaveskrivning: DHO'ens opbygning, hvordan man skriver en god indledning og afslutning, analyse- og diskussionsafsnit, redegørelse (mest historie), noter, litteraturliste og mundtligt oplæg til eksamen.

Skriftligt arbejde:
- I grupper skriver eleverne en "mini-DHO" om P.H.'s "Man binder os på mund og hånd", hvor de øver opbygning, fodnoter, redegørelse og danskfaglig analyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den analyserende artikel (+værk)

I dette korte forløb øver vi os I at skrive den analyserende artikel. Vi arbejder med processkrivning og små skriveopgaver. I forbindelse hermed læser vi Yahya Hassans digtsamling fra 2013, så eleverne kan bruge denne i den analyserende artikel, de skal skrive. De læser desuden Broby Johansens digt "Odalisk skønhed" og om ekspressionistisk litteratur.

Vi har specielt fokus på:
- at indlede fængende og præcist
- at gå i dybden med analysen vha. citater og fagbegreber
- at skrive en stærk perspektivering

Skriftligt arbejde: Analyserende artikel "
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundskritisk litteratur 27-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Debat

Emnet for dette debat-forløb har eleverne selv valgt, og det "Køn og seksualitet".
I forløb skal vi debattere både mundtligt og skriftligt, og eleverne skal i forløbet øve, hvordan de formilder en holdning på en saglig, argumenterende og respektfuld måde, som samtidig er fængende og overbevisende. Vi laver mange små skriftlige og mundtlige debatøvelser.
Forløbet har desuden et stort fokus på den debatterende artikel, og vi bruger tid på at øve denne genre gennem små skriveøvelser og genafleveringer.

Baggrundslitteratur:
Kapitlerne om argumentation og retorik i Håndbog til dansk, Systime, 2019.
Centrale begreber: Appelformer, påstand, belæg, rygdækning, gendrivelser, styrkemarkører, generalieringsargument, sammenligningsargument.
Sproglige billeder (metaforer, sammenligninger, symboler).

Videoklip:
- Anne Grete Bjarup Riis argumenterer imod lovlig prostitution i Go' morgendanmark, 2011.
- Vi ser hele udsendelsen "Skal landbruget fylde mindre?", Debatten med Clement, 2024.
- Signe Molde på udebane: Sæson 1 - Hos LGBT+, 2024.

Artikler:
- Jeppe Sørensen: "OL-deltager har genantændt heftig kønsdebat: "Medierne bidrager til misinformation", Altinget, 2024.
- Jesper Olesen: "Hun blev boksepude i en voldsom kønsdebat (...)", Zealand, 2024.
- Christian Borrisholt Steen: "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens", Kristeligt Dagblad, 2015.

Debatterende artikel: "Køn og Elitesport"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Journalistik - fakta eller fiktion?

I dette forløb skal vi arbejder med journalistik - en genre, som vi ofte forventer er en faktagenre. Men forløbet skal også omhandle den journalistik, der ligger på grænsen mellem fakta og fiktion. Herved arbejder vi med digital dannelse.

I første halvdel af forløbet har vi fokus på nyhedsjournalistik og avisen. Her taler vi om: Avistyper, avisens genrer (med særligt fokus på nyhedsjournalistik og meningsjournalistik), nyhedstrekanten, de 5 nyhedskriterier, kort om layout, kilder, vinkel.

I anden halvdel af forløbet har vi fokus på fortællende journalistik og fake news. Her er målet, at I skal blive bevidste om, hvilke koder der knytter sig til fakta- og fiktionstekster, og at disse koder også kan blandes og bruges side om side. Her har vi fokus på følgende: Den fortællende journalistiks brug af litterære virkemidler, som sproglige billeder og figurer og scenisk fremstillingsform, fakta- og fiktionskoder, 4 kriterier for New Journalism, journalistiske autenticitetsmarkører, clickbait og fake news

Baggrundstekster:
- Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime – ibogsversion, 2020, fra afsnittet "5.1 Avisjournalistik".

Artikler:
- En selvvalgt artikel fra DR (fokus på nyhedstrekanten og nyhedshistorien).
- Mattias Tesfaye: "Den nye folkeskole skal bringes tættere på erhvervslivet", Børsen (Opinion), August 2024.
- Forskellige artikler om socialdemokratiets forslag til ny skolereform, Information og Berlingske. Vi ser på de to avisers forskellige vinkling af emnet.
- Martin H. Brunsgaard: "Drop nu den evindelige snak om drømmestudiet", Information (Debat), Juli 2020.
- Jesper L. Brock: "Reportage fra dramatisk afsted: Tavsen, Blicher, bandeord og lærdom føg gennem luften (...)", Politiken, juli 2018.
- Kar Ove Knausgaard: af "Mit fædreland", Weekendavisen fredag den 19. august 2011.

Kreativ opgave:
- Omskriv "Den lille pige med svovlstikkerne" enten til en nyhedsartikel, meningsjournalistik eller clickbait.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reklamer med det gyldne snit

Matematik – det gyldne snit
Dansk – reklameanalyse/kommunikationsanalyse

Fokus for fff: at lave og besvare en problemformulering med problemstillinger. I dette FFF forløb lægges der op til at der arbejdes med problemformulering. Eleverne skal nemlig i 3.g være i stand til selv at formulere en problemformulering med tilhørende underspørgsmål, hvilket derfor skal trænes.

Eleverne udvælger i grupper 1-2 reklamer, som anvender det gyldne snit. Det kan være reklamer, de finder på nettet, i supermarkeder (fx på produkterne selv), i bybilledet, i magasiner osv. De må så at sige finde dem, hvor de vil, så længe reklamerne er visuelle og benytter det gyldne snit.
Eleverne skal herefter finde og forklare det gyldne snit i reklamerne ud fra den matematikfaglige metode. Herefter skal I analysere og fortolke reklamerne vha. reklameteori (Lasswells kommunikationsmodel + AIDA-modellen) – altså en danskfaglig metode. ”Håndbog til dansk”, kap. 5.6.
Eleverne læser desuden fra s. 125-132 i "Vidensmønstre".

Fremlæggelse:
Fredag eftermiddag skal de være klar til at fremlægge deres undersøgelse; forklare og vise problemformulering + underspørgsmål, vise reklamerne, forklare hvordan de har fundet det gyldne snit, og fremlægge jeres analyse og fortolkning af reklamerne.

Krav til fremlæggelsen:
- Alle fra gruppen skal sige noget
- Alle skal tale klart og tydeligt og sørge for at få alle ”mellemregningerne med”. Dvs. at I ikke blot skal forklare jeres resultater, men også forklare, hvordan I nåede frem til disse resultater.
- Fremlæggelsen skal vare ca. 10 min.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Taler til fremtiden

I dette forløb skal vi arbejde med taler og retorik. Fokus er på nytårstalen som genre. Centrale begreber for forløbet er følgende: ciceros pentagram, appelformer, talens disposition og opbygning, sproglige figurer, sproglige billeder og semantiske felter.

Vi hører og læser følgende nytårstaler:
- Kongens nytårstale 2024/25.
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2025.
- Hella Joofs nytårstale, Deadline 2025.

Eleverne hører desuden følgende taler, uden at vi arbejder indgående med dem: Jens Stoltenbergs mindetale efter angrebet på Utøya, 2011 (Norsk), Jonas Eikas u-takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris, 2019, og nogle klip fra Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Gala, 2020.

Til forløbet er knyttet en analyserende artikel "Taler ved særlige lejligheder", hvor eleverne skal sammenligne statsministeren og Joofs nytårstaler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mytemotiver i litteraturen

I dette forløb skal vi arbejde med mytemotiver i litteraturen. Vi læser om og arbejder med Syndefaldsmyten, Ikarosmyten og Ødipusmyten. Når vi analyserer og fortolker litteratur med myten for øje, vil vi bl.a. have fokus på, hvordan værkerne bruger forskellige symboler, karaktertræk eller scener fra de klassiske myter til at iscenesætte sin tematik.

Baggrundlitteratur:
- 1. mosebog: Kap. 2: Mennesket i Edens Have, Kap. 3: Syndefald
- Ove Benn og Jørn Jacobsen: "Mytemotiver i dansk litteratur", Systime 2000.

Litterære tekster:
- Pia Tafdrup ”Tabt paradis”, 1992.
- Martin A. Hansen "Paradisæblerne", 1953.
- Michael Strunge ”Væbnet med vinger”, 1984.
- Karen Blixen: "Vinger", 1915.
- Karen Blixen: ”Livets veje”, fra Den afrikanske farm, 1937
- Naja Marie Aidt: "Som englene flyver", 1993.

Roman:
- Klaus Rifbjerg: "Den kroniske uskyld". Vi bruger tid på at læse romanen i grupper, hvor hver gruppe får 1-2 kapitler fra romanen, som de skal holde oplæg om. Fælles fortolkning af romanen med fokus på mytemotiver (+intertekstuel reference til eventyr).

Malerier:
Fresko af syndefaldet fra Det Sixtinske Kapel, Carlo Daidalos: ”Ikaros fald” (1608), William Blake: “The temptation and fall of Eve” (1808)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
To taler til fremtiden 26-01-2025
Mytemotiver 10-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fattigdom og social ulighed

Et litteraturhistorisk forløb, som stiller skarp på, hvordan fattigdom, ulighed i samfundet og magtforhold mellem klasser gennem tiden er blevet skildret i litteratur og kunst. Vi starter med at sammenligne malerier fra romantikken med malerier fra slutningen af 1800-tallet/starten af 1900-tallet (det moderne gennembrud og realisme).

Baggrundsmateriale:
Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs", kap. 6 + 7.

Malerier:
- Vi ser på følgende malerier fra romantikken: Lundbye: ”Malkescene”, 1841, Lundbye: ”En gravhøj fra Oldtiden på Refnæs”, 1839, Lundbye: ”En dansk kyst”, 1843, Rørbye: ”Udsigt fra kunstnerens vindue”,  ca. 1835, Exner: ”Der leges blindebuk”, 1866.
- Vi ser på følgende billeder fra det moderne gennembrud/realismen: Brendekilde: ”Udslidt”, 1889, Syberg: ”Ved naderbordet”, 1883-95, Henningsen: ”Forladt”, 1888, Henningsen: ”Bønder i hovedstaden”, 1887.

Litteratur:
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887 (Det moderne gennembrud + kritisk realisme)
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1900 (Det folkelige gennembrud)
- Hans Kirk: Uddrag af "Fiskerne" (1928).
- Martin A. Hansens "Agerhønen", 1948 (Efterkrigsmodernisme/Heretica + her taler vi også om forskel mellem realisme og modernisme)
- Thomas Korsgaard: "I bor da meget pænt", 2017 (realisme i samtidslitteraturen + fattigdom i dagens Danmark)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den upålidelige fortæller

Sprogligt forløb med fokus på narratologi og fortællerinstansen i litterære tekster. Eleverne indføres i brugen af begreberne inhibitorer (vildspor), katalysatorer (ledetråde) og det peripetiske punkt (vendepunkt) som analyseværktøjer i analyse af tekster med upålidelige fortællere.

Eleverne får i analysen af "Sildig Opvågnen" et indblik i romantismen som både en forlængelse af romantikken i form af de idylliske rammer - og et brud med romantikken i form af fortællingens fokus på det psykologiske og driftsmæssige. Der er brugt så lang tid på analysen af "Sildig Opvågnen", at den her betragtes som et værk.

Morten Mølgaard Pedersen: Den upålidelige fortæller - Kompedium 2015 + Hvordan forstår vi tekster? - PP om narratologi og upålidelighed i litteraturen 2015
Christina Hesselholdt: Være med 1991
Marina Cecilie Roné: Blomsterbørnene 2006
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvågnen 1828 (værk)
Jan Sonnergaard: Sex 1997
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Forvandlinger

Forvandlinger - fra mit livs eventyr til det absurde mareridt

Litterært forløb hvor eleverne får indblik i romantikken over for det modernistiske. Fokus på H.C. Andersens romantiske dannelsesfigur overfor Kafkas tematisering af identitets - og værdikrise, absurditet og transformation som vilkår.

Fokus på verdenslitteratur.

Eleverne arbejdede også med remediering i form af en skriveøvelse, hvor de skulle skrive om at forvandle sig til en ting eller et dyr.

Tekster:
H.C. Andersen: Den grimme ælling 1843
Franz Kafka: Uddrag af Forvandlingen 1915
Litteraturhåndbogen 1: Afsnit om Det krakelerede verdensbillede
Litteraturhåndbogen 2: Portræt af H.C. Andersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Den kvindelige kanon

Litterært forløb hvor eleverne diskuterer kanonbegrebet, specielt set i lyset af den nye kanon, som bliver indført fra 2026. I forløbet analyserer og fortolker eleverne kvindelige forfattere med fokus på, om de skriver om et specifikt kvindeligt univers eller ud fra en specifik kvindelig synsvinkel - og om de skal med i kanon. Eleverne diskuterer også, om ikke nulevende forfattere fortjener en plads i kanon. Til slut diskuteres det, om det giver mening at tale om køn i en kanon.

Tekster:
Vita Andersen: Jeg er forelsket i dig 1977
Tove Ditlevsen: De evige tre 1942
Dea Trier Mørch: Uddrag af Vinterbørn 1976
Helle Helle: Hedebølge 2000
Kirsten Hammann: Uddrag af Alene hjemme 2015
Inger Christensen: Sommerfugledalen 1991 (værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 Det udsatte menneske

Forløb om det udsatte menneske i medier og litteratur

Dokumentarfilm:
Erlend E. Mo (instruktør): Jeg hader ADHD, dokumentarfilm fra 2013

Avisartikler:
Nicoline Larsen: "Psykisk sårbare unge vil ikke skuffe deres forældre" avisartikel fra Information d. 12. august 2016
Flemming Krogh: "Skraldet eller kunsten hober sig igen op ved Ernesto" avisartikel fra Aarhus Stiftstidende d. 14. april 2021

Litterære tekster:
Herman Bang: Irene Holm 1886
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød 1887

Baggrundstekster om medier:
Ole Schultz Larsen: Afsnittet 5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary i Håndbog til dansk 2013-2023 (det om Mockumentary blev ikke læst)
Ole Ravn m.fl.: Afsnittet At se på levende billeder fra Danskbogen 1997

Forløbet kredsede om hvordan det senmoderne diagnosticerede menneske bliver fremstillet i medierne - og der blev perspektiveret til, hvordan køn og sociale forhold blev fremstillet i Det moderne gennembrud. Eleverne fik en fornemmelse for, hvorfor det er vigtigt at kredse om det udsatte menneske i medier og litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Det omsorgsfulde sprog

Sprogligt forløb om det omsorgsfulde sprog, som anvendes i litteratur om mennesker, der plejer og bliver plejet - fra Herman bang til Katrine Nørregaard

Tekster:
Værk 5: Herman Bang: Ludvigsbakke 1896
Olga Ravn: uddrag af digtsamlingen Den hvide rose 2016
Katrine Nørregaard: Rigmor - fra novellesamlingen Pleje og Omsorg 2024

I forløbet arbejdes der med, hvordan omsorg beskrives hos Herman Bang i romanen Ludvigsbakke, som handler om den opofrende sygeplejerske Ida Brandt, som er en af Bangs stille eksistenser, der svigtes af samfund og borgerskab. Der kigges også på, hvordan Olga Ravn via poetiske metaforer beskriver det ambivalente ved at pleje en syg i digtsamlingen Den hvide rose - og til sidst kigges der på, hvordan Katrine Nørregaard kredser om og problematiserer en mere selvrealiserende og egoistisk tilgangsvinkel til det at pleje og yde omsorg. Herigennem får eleverne en fornemmelse for vigtigheden af den sproglige formulering af omsorg i et stadigt mere selvrealiserende senmoderne samfund - og eleverne får en fornemmelse for, at den måde litteraturen beskriver omsorg på, er en vigtig faktor, når det kommer til, hvordan det omsorgsfulde kan se ud fremover.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer