Holdet 3m DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Hjørring Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Martin Tristan Haages Andersen, Mie Guldhammer Weinkouff, xStine Holm Poulsen
Hold 2023 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociale medier - identitet, sprog & kommunikation
Titel 2 Litteraturhistorisk oversigtsforløb
Titel 3 Det moderne gennembrud
Titel 4 Fortsættelse af Det Moderne Gennembrud
Titel 5 Ofre, bødler og medløbere
Titel 6 Et forløb om håb
Titel 7 Romantikkens strømninger
Titel 8 Tanker på skrift
Titel 9 Underdanmark
Titel 10 Modernisme og Realisme
Titel 11 Nyhedsformidling
Titel 12 Studenterne springer ud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Litteraturhistorisk oversigtsforløb

Område: LITTERATUR

OBS! Eleverne har i starten af forløbet fået adgang til følgende to iBøger, som må benyttes til opslag generelt og til eksamen:

- Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", iBogsversion, Systime: 2023
- Kjær-Hansen, Barbera et al: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", iBogsversion: 2023

OBS! Følgende online ordbøger benyttes også generelt i undervisningen og må derfor også benyttes til eksamen:

- www.ordbogen.com
- www.ordnet.dk


Forløbet fokuserer på at følge litteraturen fra sagaerne op til romantikken igennem periodevise nedslag. Efterfølgende har vi fortsat den litteraturhistoriske læsning  om det moderne gennembrud som optakt til DHO. Eleverne har arbejdet med remediering af Ravnkels saga.

Vikinge- og sagatid:
Middelalder: Folkevise, Ebbe Skammelsen, Folkeeventyr Kong Lindorm
Reformation og renæssance:
Enevælde/barok: Thomas Kingo: Hver har sin Skæbne
Oplysningstiden: Ludvig Holberg: Epistel om censur. Arcel: Film: En kongelig affære
Romantikken: Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang, Dybeck: Du gamla, du fria, Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet
Ulige numre: Frit land

Supplerende litteratur:
Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, kap 1-5
Larsen, “Håndbog til dansk, Systime, kap. 3
"Vikings" Sæson 1, afsnit 1: Rites of Passage,
"Vikingane", NRK, 2026, afsnit 1
"The Vikings! Vikinger I populærkultur og kulturel erindring", 16:9 Filmtidsskrift, 24/4 2017



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det moderne gennembrud

Område: LITTERATUR
Forløbet fungerer som optakt til elevernes selvstændige arbejde med dansk-historieopgaven.
Eleverne har i DHO selv kunne bestemme, om de ville arbejde med:

Hvordan og hvorfor blev kvindernes stilling gradvist forandret i perioden 1849 -1915? eller
Hvordan og hvorfor blev underklassens forhold på landet og i byerne skildret og debatteret i perioden 1849-1915?

Fokus i forløbet har ligeledes været kreative læreprocesser og opgaveskrivning.
Eleverne har lavet forskellige innovative øvelser for at sætte den kreative proces i gang. Alle har lavet et kreativt produkt (remediering) som perspektivering til deres DHO.  
Materiale:
Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime kap 6


Fokus på:
Køn, klasse, kirke
Sædelighedsfejden
Georg Brandes - sætte problemer under debat
Kvinders forhold
Underklassens forhold
Realistisk skrivestil
Impressionistisk skrivestil
Naturalistisk skrivestil


Tekster:
Amalie Skram: ”Af Constance Ring” (samtale med pastor Huhn)
Herman Bang: "Irene Holm"
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbød"
Herman Bang: "Foran Alteret"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fortsættelse af Det Moderne Gennembrud

OBS! Lærerskifte mellem 1. og 2.g har medført, at klassens forløb om det moderne gennembrud har været varetaget af to forskellige lærere. For at afslutte det forløb, som klassen startede før sommerferien med en anden lærer, har vi sammen læst "Et Dukkehjem" (værk) og på dén måde afrundet og samlet op på det moderne gennembrud.

Til eleverne: Når I er færdige med forløbet, skal I kunne…

1) … analysere og fortolke fiktive tekster med det moderne gennembrud som overordnet forståelsesramme. Dette inkluderer bl.a., at I husker Georg Brandes’ krav om, at litteraturen skal sætte problemer under debat, og at litteraturen skal bære præg af realisme. Ligeledes indebærer det, at I husker det moderne gennembrud som en slags oprør mod romantikkens litterære kendetegn.

2) … placere og forstå fiktive tekster ud fra henholdsvis naturalismens og impressionismens kendetegn samt analysere og fortolke dem herigennem.

3) … medtænke de tematiske sammenhænge, som det moderne gennembrud medførte, i jeres analyse og fortolkning. Dette gælder de tre k’er (køn, klasse og kirke) samt sædelighedsfejden.

4) … perspektivere kendetegnene for det moderne gennembrud til vores egen samtid og den litteratur og kunst, som omgiver os.

5)... aktivere jeres viden om klassiske og moderne noveller i arbejdet med denne genre generelt.



Kernestof:

- Ibsen, Henrik: Et Dukkehjem (1879) (drama/værklæsning)


Desuden har vi anvendt følgende materiale:

- Powerpointpræsentation bl.a. byggende på Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012), Kjær-Hansen, Barbara: s. 91-111
- Boesen, Tobias Gundorff: Et dukkehjem (2013) (kortfilm). Find den her: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/et-dukkehjem/

Samlet omfang: 150 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ofre, bødler og medløbere

I forløbet har vi arbejdet inden for forskellige tekstmæssige genrer med henblik på at få større og analytisk indblik i de kendetegn, der forbindes med autofiktion som overordnet kategori. Forløbet har taget teoretisk afsæt i begreberne paratekst og dobbeltkontrakt for at give en overordnet forståelse af, hvad autofiktion er. Herefter har det analytiske arbejde med teksterne været funderet i disse begreber: Offer/bøddel/medløber, performativitet samt de tre følgende kategorier, der på hver deres måde definerer, hvordan de fiktive elementer forekommer i autofiktionen: Autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som dobbeltkontrakt og autofiktion som selvfortælling. Analysen af den filmatiserede version "Kunsten at græde i kor" udgør desuden et mediemæssigt fokus i dette forløb.


Til eleverne: Efter forløbet skal I kunne…


1) … definere, hvad autofiktion er.

2) … analysere og fortolke autofiktive tekster og herigennem gøre brug af følgende begreber:


- Paratekst
- Dobbeltkontrakt
- Offer/bøddel/medløber
- Performativitet
- Autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som dobbeltkontrakt og autofiktion som selvfortælling



Kernestof:

- Fog, Peter Schønau: Kunsten at græde i kor 2007 (film/værk)
- Hassan, Yahya: Yahya Hassan. Gyldendal: 2013 (digtsamling/værk)
- Knausgård, Karl Ove (uddrag fra romanserie):  Min kamp 1, 2010 (NO)/2011 (DK), s. 463-465, Min kamp 6, 2011 (NO)/2012 (DK), s. 177-179, Min kamp 4, 2010 (NO)/2011 (DK), s. 264-266.


Desuden har vi anvendt følgende materialer:


- Pptx-præsentation om autofiktion byggende på Behrendt, Poul og Mads Bunch: Selvfortalt, Dansklærerforeningens forlag: 2015, s. 13-25
- Afsnit i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, iBogsversion: ”11. Lyrik” (Id p130), ”Hvad er lyrik” (Id p197), ”At analysere lyrik” (Id p198).
- Indslag om YH fra 11Søndag: https://www.youtube.com/watch?v=ihI0Zkdh0zU
- Madsen, Karina Søby: ”Erling Jepsen” (artikel), uddrag fra https://forfatterweb.dk/oversigt/zjepsen00, tilgået d. 30.1.23



Samlet omfang: Ca. 300 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Et forløb om håb

Vi har med dette forløb startet året håbefuldt og beskæftiget os med temaet håb, sådan som det fremstilles i forskellige genrer. I forløbet har vi desuden beskæftiget os med remediering, da eleverne har skullet remediere en salme.

Til eleverne: Efter forløbet skal I kunne ...


1) ... huske dette tematiske fokus og anvende det i perspektiveringssammenhænge, hvor det er relevant.
2) ... analysere og fortolke en tale.
3) ... analysere og fortolke en salme.
4) ... definere og forklare begrebet remediering.
5) ... huske arbejdet med de mange fortællelag i Karen Blixens novelle ”Dykkeren” og gøre brug af denne viden i andre tekstmæssige sammenhænge, hvor der er tale om en rammefortælling.


Vi har læst følgende kernestof:

- Hella Joofs nytårstale, 2025
- Dy Plambecks salme ”Hold håbet op”, 2015
- Karen Blixens novelle ”Dykkeren”, 1958

Desuden har vi anvendt følgende materialer:

- Fremført version af ”Hold håbet op”: https://www.youtube.com/watch?v=66wf3yOSuvA (tilgået d. 31.3.2025)
- Deadlines optagelse af Hella Joofs nytårstale: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/hella-joof-gaar-i-nytaarstale-til-kamp-mod-haabloesheden-det-er-de-voksnes-pligt (tilgået d. 31.3.2025).
- Fibiger, Johannes et al.: Litteraturens Huse, iBogsversion, ”Salme”, Systime: 2025, Id p 1625
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantikkens strømninger

Forløbet tager udgangspunkt i idealisme som et fællestræk for alle romantikkens strømninger for herigennem også at skabe forståelse for strømningernes særegne kendetegn. Det er således målet, at eleverne forstår de litterære tekster ud fra begreber som dualisme, panteisme, organismetanken og guldaldertanken og i øvrigt skærper deres analytiske fokus omkring teksternes billedsproglige samt indre og ydre miljømæssige univers.


Til eleverne: Når I er færdige med forløbet, skal I kunne...

1) ... analysere og fortolke fiktive tekster med den litterære periode romantikken som overordnet forståelsesramme

2) ... placere og forstå teksterne inden for og ud fra kendetegnende i følgende strømninger i romantikken: Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier og romantisme (sidstnævnte som modstrømning).

3) ... forstå og anvende begreber i jeres analyser som idealisme, dualisme, panteisme, organismetanken og guldaldertanken.

4) ... huske poetisk realisme og Blicher som en afstikker inden for en romantisk ramme samt denne teksts betydning for vores forståelse af en utroværdig fortæller.


Kernestof:

Aarestrup, Emil: Paa Sneen (1838) (romantisme)
Andersen, H.C.: Skrubtudsen (1866) (HCA/universalromantik)
Bjørnson, Bjørnstjerne: Ja, vi elsker dette landet (1859-1870) (nationalromantik)
Blicher, Steen Steensen: Sildig Opvaagnen (1828) (poetisk realisme)
Dybeck, Richard: Du gamla, Du Fria (1845/1866) (nationalromantik)
Faber, Peter: Sikken voldsom trængsel og alarm (1848) (biedermeier)
Grundtvig, N.F.S.: De levendes land (1824) (Grundtvigianisme/nationalromantik)
Oehlenschläger, Adam: Guldhornene (1803) (universalromantik)
Oehlenschläger, Adam: Fædrelands-Sang(1823) (nationalromantik)
Staffeldt, Schack: Indvielsen (1804) (nyplatonisme)




Desuden har vi anvendt følgende materiale:

- DR's dokumentarserie 1800-tallet på Vrangen, episode 1
- Powerpointpræsentation byggende på viden fra Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012), Kjær-Hansen, Barbara: s. 67-90.
- Afsnittet "Nationalromantikken i Danmark", p162 i "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" , iBogsversion, Systime: 2021.


Samlet omfang: Ca. 125 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tanker på skrift

I dette forløb har vi læst reflekterende tekster, så eleverne selv kan lære at skrive reflekterende. Materialet er udvalgt, så den historiske spredning er stor. Elevernes egen reflekterende skrivning er sket parallelt med timernes indhold. Eleverne har gennem- og genskrevet egne reflekterende tekster løbende gennem hele forløbet, således at disse tekster afspejler, hvad vi løbende har lært om at skrive dialogisk og reflekterende og med en personlig stemme.

Til eleverne:

Efter forløbet skal I kunne...

1) ...skrive reflekterende og med personlig stemme. Husk fokus på bevægelsen fra det konkrete til det abstrakte, vekslen mellem det objektive og subjektive, opmærksomhed på denotation og konnotation, brug af personlig erfaring og eksempler samt det faktum, at der ofte ligger en stor mængde analyse bag en reflekterende skrivning, men at det kun er visse udvalgte og specielt vigtige dele fra denne analyse, som kommer direkte til udtryk i de skrevne refleksioner.

2) ...gøre rede for oplysningstiden som litteraturhistorisk periode samt gøre brug af denne viden i analyse og fortolkning af relevante tekster. Herunder Ludvig Holbergs tekster.


Kernestof (oplistet i kronologisk rækkefølge):

- Michel de Montaigne: ”Om hurtig eller langsom tale” (1580-1588)
- Ludvig Holberg: ”Epistel 390” (om læreren) og ”Epistel 395” (om censur) (1749)
- Knud Sørensen: ”Om kaffe” (1988)
- Mads K. Mikkelsen: ”Den absolutte øjeblikkelighed” (2023)



Desuden har vi anvendt følgende materialer:

- ”Forfatternoter: Michel de Motaigne” samt ”Perspektiv: Montaigne i den danske litteraturhistorie” fra Litteraturportalen, Systime: 2023, Id p2379 og p2339.
- Rather Homemade Productions: ”Oplysningstiden – hvad fanden skete der lige der?”:  https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw (2013).
- De første 14 minutter af radioudsendelse fra Den2Radio, afsnit 2 i serie om essays: ”Holberg og Brandes” (2013): https://den2radio.dk/udsendelser/essays-2-holberg-brandes/ (heri indgår også oplæsning af Holbergs epistler om bønder og om smag).
- PowerPoint-præsentation om oplysningstiden.
- Litteraturhistorien – på langs og på tværs: ”1720-1800: Oplysningstiden”, ”Oplysningstidens samfund”, ”Livssyn”.


Samlet omfang: Ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Underdanmark

Forløbet har haft fokus på forskellige fremstillinger af Underdanmark. Arbejdet har været tilrettelagt, så både det sproglige, litterære og mediemæssige stofområde har været tydeligt og løbende i spil. Desuden er der i forløbet indlagt analyse af dokumentarfilm som værk samt et multimodalt fokus.


Til eleverne: Når I er færdige med forløbet, skal I kunne...

1) ... definere og forklare begrebet Underdanmark - også som tema i bl.a. litteratur og medier

2) ... analysere og fortolke en dokumentarfilm. I arbejdet skal I bl.a. vise, at I forstår at anvende jeres viden om dokumentarfilmtyper, autenticitetsmarkører og fiktionskoder samt filmiske virkemidler generelt.

3) ... lave en shot-to-shot analyse og anvende den i en fortolkningmæssig sammenhæng.

4) ... analysere og fortolke kommunikation/tekst vha. sproghandlinger samt transaktionsanalyse.

5) ... forstå samt anvende jeres viden om minimalisme og moderne noveller i analyse og fortolkning.

6) ... forstå samt anvende jeres viden om multimodalitet.


Kernestof:

- Jepsen, Christian Sønderby: Testamentet, 2011 (dokumentar/værk)
- Jepsen, Christian Sønderby: Faderen, sønnerne og Helligånden, 2025 (dokumentar)
- Korsgaard, Thomas: "Diskretionslinjen", 2019 (novelle)
- Korsgaard, Thomas: "Det kolde bord", 2019 (novelle)
- Korsgaard, Thomas: Posts fra følgende datoer på Conny Kam Filtenborgs Facebook-side: 11.1.19, 27.5.19, 5.6.19, 26.8.19, 13.9.19, 12.3.20

Desuden har vi anvendt følgende materiale:

- Uddrag fra Bertelsen, Tinne og Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, iBogsversion, Systime: 2022: Kapitlet "Hvad er en novelle", kapitlet "Noveller i nyeste tid"
- Uddrag fra Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, iBogsversion, Systime: 2022, Kapitlet "5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary", afsnittene "Sproghandlinger" samt "Transaktionsanalyse" i kapitlet "4.12 Kommunikationsanalyse", afsnittet "Novelle" i kapitlet "3.6 Litterære genrer"
- Østergaard, Henrik: "Drama dumpede ind ad brevsprækken", 2012 (artikel)
- Uddrag fra optaget fællestime på Hjørring Gymnasium 2019: Interview med Christian Sønderby Jepsen samt brødrene fra Testamentet

Samlet omfang: Ca. 200 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Modernisme og Realisme

I forløbet er eleverne blevet indført i 1900-tallets generelle skelnen mellem realisme og modernisme, hvorefter de gennem tekstnært arbejde har stiftet nærmere bekendtskab med følgende modernisme- og realismeformer: Folkelig realisme, ekspressionisme, socialrealisme, efterkrigstidsmodernisme, konfrontationsmodernisme og minimalisme.


Til eleverne: Når I er færdige med forløbet, skal I kunne...

1) ... skelne mellem modernisme og realisme.

2) ... forstå modernisme- og realismeformerne i 1900-tallet som reaktioner på/videreudvikling af de strømninger, I kender fra 1800-tallets romantik og moderne gennembrud.

3) ... huske tidsmæssig placering, tekster, forfattere, typiske temaer og virkemidler for hver af følgende modernisme- og realismeformer: Folkelig realisme, ekspressionisme, socialrealisme, efterkrigstidsrealisme, konfrontationsmodernisme og minimalisme.

4) ... analysere og fortolke tekster ud fra jeres viden om de forskellige realisme- og modernismeformer og ud fra jeres viden om genre og analyseværktøjer.

5) ... kende og anvende viden om forskellige fremstillingsformer i analyse af tekster.

6) ... aktivere viden om klassiske og moderne noveller i arbejdet med denne genre generelt.

7) ... anvende viden om transaktionsanalyse og sproghandlinger i arbejdet med tekster, hvor det er relevant.

Kernestof:

- Blixen, Karen: "Ringen" (1958) (novelle).
- Carver, Raymond: "Populær mekanik" (1982) (novelle, verdenslitteratur i oversættelse).
- Ditlevsen, Tove: "Nattens Dronning" (1952) (novelle).
- Hansen, Martin A.: "Agerhønen" (1947) (novelle).
- Herdal, Harald: "Før jul" (1933) (novelle, men vi har kun anvendt et meget kort uddrag herfra - i powerpoint til introduktion af socialrealisme).
- Jensen, Johannes V.: "Interferens" (1906) (digt).
- Kristensen, Tom: "Landet Atlantis. Et symbol" (1920) (digt).
- Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren (1906-1910). Følgende uddrag: "Forord: Til læseren", kap. XIV fra
Barndom (1906) samt "Pelles Tale" fra Den store kamp. Gryet (1909). (Romanuddrag).
- Rifbjerg, Tom: "Terminologi" (1960) (digt) samt "Det er blevet os pålagt" (1960) (digt).
- Seeberg, Peter: "Patienten" (1962) (novelle).


Desuden har vi anvendt følgende materialer:

Powerpointpræsentation omhandlende de relevante modernisme- og realismeformer. Præsentationen bygger på følgende kilder:

- Bertelsen, Tinne Seerup og Barbara Kjær-Hansen, Litteraturhistorien på Langs og på Tværs (ibogsversion), Systime: 2023
- Fibiger, Johannes og Gerd Lütken, Litteraturens Veje (ibogsversion), Systime: 2017
- Rangvid, Mogens og Mimi Sørensen, Brug Litteraturhistorien (ibogsversion), Dansklærerforeningens Forlag/Systime: 2017
- Aakjær, Jeppe: Overblik over hans forfatterskab på http://www.kalliope.org/da/vaerktoc.pl?vid=aakjaer/1906


Yderligere supplerende materialer anvendt til arbejdet med teksterne:

- Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, ibogsversion, Systime: 2023:
Hovedafsnittet ”3.4 Fremstillingsformer” (direkte link: https://hbdansk.systime.dk/?id=163).


Samlet estimeret omfang: 100 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyhedsformidling

Al teori i forløbet belyses gennem arbejde med henholdsvis traditionelle nyhedsformidling i aviser samt fortællende journalistik. Følgende analyseværktøjer og teoretiske dimensioner har været bragt i spil: Avistyper, stofområder, nyhedskriterier, layout, kilder, vinkling, nyhedstrekanten samt kendetegnene for fortællende journalistik og mere specifikt featuren som genre. Til at eksemplificere de forskellige teoretiske indgangsvinkler til nyhedsformidlingen, har eleverne løbende i forløbet arbejdet med og analyseret en masse forskellige artikler, som vi har fundet i eksemplarer af henholdsvis Weekendavisen, Nordjyske, Ekstra Bladet og Børneavisen fra "d. 9.4. 2026.


Til eleverne: Efter forløbet skal I kunne...

1) ...definere de forskellige avistyper.

2) ... definere avisens forskellige stofområder.

3) ... genkende nyhedsjournalistik og gennem analyse skelne mellem og forklare de tre forskellige undergenrer nyhedshistorie, reportage og baggrundsartikel. Særligt disse analyseværktøjer fra forløbet er aktuelle i den forbindelse: Nyhedskriterier, layout, kilder, vinkling (evt. gennem brug af aktantmodellen) og nyhedstrekanten. Herudover er visse retoriske analyseværktøjer aktuelle at anvende (se "10. Medieanalyse af nyhedsjournalistik og fortællende journalistik" i Larsen, Ole Schultz:  Håndbog til dansk, iBogsversion, Systime: 2021).

4) ... genkende fortællende journalistik - herunder featuren - og anvende de analyseværktøjer, som, vi i forløbet har lært, er særlige aktuelle i den forbindelse: Tom Wolfes fire kendetegn (1."don't tell it, show it, 2. dialog og replikker, 3. personalfortæller eller jeg-fortæller med indre synsvinkel, 4. "talende detaljer"), scenisk fremstillingsform, story-modellen og den tredje fortællemåde. Herudover er visse retoriske analyseværktøjer aktuelle at anvende (se "10. Medieanalyse af nyhedsjournalistik og fortællende journalistik" i Larsen, Ole Schultz:  Håndbog til dansk, iBogsversion, Systime: 2021).


Udover det nævnte arbejde med diverse artikler i dagsaktuelle aviser, har vi specifikt arbejdet med og analyseret følgende tekster:

1) "Ekskluderet kvinde vil sidde i Folketinget, regionen og byrådet som løsgænger: "Jeg kommer til at klø på", Politiken d. 12.4.2026.
2) "Beholder millionløn": Ekstra Bladet d. 30.3.2026
3) "Branden": Herman Bang, 1884
4) "Blod mod blod": Politiken d. 24.4.05, skrevet af Kim Faber
5) "Vi har hverken gas eller vand, men det er vores hjem": Information 16.11. 2022, skrevet af Morgane Bona, oversat af Niels Ivar Larsen


Vi har desuden anvendt følgende materialer:


Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, ibogsversion 2021 fra afsnittet "5.1 Avisjournalistik":


1) "Avistyper", side-id: c668
2) "Stofområder", side-id: c671
3) "De fem nyhedskriterier", side-id: c675
4) "Ydre komposition (layout)", side-id: c679
5) "Kilder", side-id: c681
6) "Vinkling", side-id: c682
7) "Avisens genrer", side-id: c685
8) "Nyhedsjournalistik", side-ide: c686
9) "Fortællende nyhedsjournalistik", side-id: c694
10) "Nyhedstrekanten", side-id: c1288

NB! Al ovenstående teori er omformet og genfortalt i PowerPoint-præsentation.


Samlet omfang: Ca. 100 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Studenterne springer ud

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer