|
Titel
5
|
Social arv og social ulighed
Materialer:
- Brejnrod, P. 2011, 'Sociologi', Gyldendal; s. 77-83 + s. 88-89 (Individualisme og det refleksive samfund - Giddens), s. 124- 130 (Pierre Bourdieu om social ulighed), s. 114-121 (Social arv og social ulighed).
- Harrits & Thorndal, 2014, 'Ind i samfundet', Columbus; s. 14-22 (Nozick og Rawls) (Perspektiver på hvordan ulighed kan være godt og skidt).
- Dokumentarserie: En syg forskel, afsnit 1 og 2. (Fra FFF i 2.g)
- https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=12745106238&fo=0&ext=arbe (Gini-koefficienten og Lorenz-kurven)
- https://klassesamfund.dk/ (Overklassen, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, uden for arbejdsmarkedet)
- https://klassesamfund.dk/hvem-er-klasserne (De fem sociale klasser; job, arbejdsmiljø, kriminalitet, sundhed, ægtefælle, udvikling, familie, indkomster, formuer, bolig)
- Samfundsstatistik 2021:
AE-rådets definition af socialklasser i Danmark (S. 46)
Absolut udvikling i socialklassernes indkomst efter skat (Figur 6.13, s. 45)
Relativ udvikling i socialklassernes indkomst efter skat (1985=indeks 100). (Figur 6.14, s. 45)
Forældres socialklasses betydning for børns uddannelse (som 35-årig). (Tabel 7.2, s. 47)
Forældres socialklasses betydning for børns karakterer. (Tabel 7.1, s. 47)
Forældres socialklasses betydning for børns socialklasse (som 35-årig). (Tabel 7.3, s. 47)
Socialklassernes forventede levealder. (Figur 7.8, s. 50)
- Samfundsstatistik 2024:
Forskellige ulighedsmål (Tabel 12.3, s. 73) (Gini-koefficient)
- "På røven i Nakskov (1)" (2015), TV2 (dokumentar)
- ”Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022”, Fra Danmarks statistik 2023 (artikel)
- Udvalgte grafer fra publikationen: ”Din klasse følger dig gennem livet”, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, maj 2020.
- ”Vanopslagh: Her er 3 sandheder om fattigdom”, Indblik 4. juni 2021 (artikel)
- ”Fakta om ulighed i sundhed”, Danske Patienter (artikel)
- ”Den geografiske ulighed i Danmark vokser stadig. Vi taler bare ikke om det længere”, Altinget 7. marts 2023 (artikel)
- DR1 (2024): "Indefra med Anders Agger - Udsat: En besked fra Paul McCartney" (dokumentar)
- "En køn fremstilling" (2012) (dokumentar)
Følgende materiale er ikke opdateret endnu til undervisningen:
- Ulighed er ikke et stort problem i Danmark, Politiken d. 22.01.17.
- Lange uddannelser er stadig for de riges børn, Politiken d. 15.05.17.
- Så er det heller ikke værre med uligheden, Information d. 05.05.17.
- Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd d. 29.02.16.
- Interview: Velfærdsstaten er for middelklassen – de svageste har vi glemt, Information d. 01.04.17.
- https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/ligestillingswebsite (Statistik om ligestilling inden for demokrati og ledelse, familie, uddannelse, arbejde, løn, indkomst, helbred og tryghed)
- https://www.berlingske.dk/arbejdsliv/ligestillet-maend-faar-hoejere-loen-end-kvinder-i-ni-ud-af-ti-job
- https://www.tv2fyn.dk/langt-fra-lige/langt-fra-lige-arbejde-hjemme-koster-paa-ligestilling
- https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/regeringen-indgaar-aftale-om-oeremaerket-barsel
- https://www.information.dk/debat/2018/02/forskellen-paa-uligheden-europa-usa-viser-kun-globalisering-skaber-ulighed-ogsaa-politik (Fra FFF i 1.g)
- USA’s udfordringer, 3. udgave, s. 140-146 (Økonomisk ulighed i USA) (Fra FFF i 1.g)
- https://hjoerring.dk/Media/0/F/overblik-tal-2018.pdf (S.8-10)
- Tal og køn, 1. udgave, s. 103-104, 109, 116-119, 132-138.
- Samfundsfag på tværs (biologisk determinisme og kønnet som socialt skabt) (Gennemgået i 3.g i forbindelse med skriftlig aflevering)
- Køn og ligestilling (Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier) (Gennemgået i 3.g i forbindelse med skriftlig aflevering)
- Janni Iben Stevn Hansen: ”Vi er så vilde med at putte børn i kasser”.
Politiken. 11.10.2014. Uddrag.
- Johanne Mygind: ”Kønskampen i børneopdragelsen er død”.
Information. 3.10.2008. Uddrag.
- Martin Jonassen. ”Lad nu drenge være drenge og piger være piger”.
Kristeligt Dagblad. 23.8.2013. Uddrag.
Indhold:
Eleverne har indgået i tværfaglige forløb mellem samfundsfag A og matematik B (Ulighed i Danmark) og mellem samfundsfag A og engelsk A (Ulighed i USA). Eleverne har opnået viden om ulighed og udviklingen heri i Danmark og USA, økonomisk ulighed (herunder Gini-koefficienten og Lorenz-kurven), social ulighed (herunder ulighed i sundhed), kulturel ulighed (herunder ulighed i uddannelse), forskellige syn på ulighed (Nozick og Rawls), aktørorienteret teori i form af Giddens' teori (i relation til ulighed), strukturorienterer teori i form af Bourdieus teori (i relation til ulighed), ulighed mellem køn og geografisk ulighed.
Eleverne har i forløbet arbejdet med både kvantitativt og kvalitativt materiale.
Eleverne har selv skullet finde statistisk materiale om ligestillingen mellem mænd og kvinder ud fra selvvalgte parametre. Desuden har eleverne selv skullet finde forklaringer på, hvorfor der er forskel på mænd og kvinder inden for demokrati og ledelse, familie, uddannelse, arbejde, løn, indkomst, helbred og tryghed - her har eleverne skullet finde materiale, der understøttede deres forklaringer, og de har skullet forholde sig kildekritisk.
Eleverne har endvidere skullet finde og diskutere forslag til, hvordan ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark kan øges. Eleverne har desuden opnået kendskab til biologisk determinisme, teorier om patriarkatet og kønnet som socialt skabt (Beauvoir og Butler).
Der er bl.a. arbejdet med følgende begreber i forløbet:
Giddens:
Det traditionelle samfund
Det senmoderne samfund (aftraditionalisering, individualisering, forandring)
Strukturationsteorien (Aktør - handling - struktur)
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet
Ekspertsystemer
Bourdieu:
Habitus
Økonomisk, kulturel og social kapital.
Felt
Social arv og social ulighed:
Social arv
Negativ social arv
Mønsterbryder
Social mobilitet
Push-faktorer
Pull-faktorer
Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ligestilling mellem kønnene.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|