Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Hjørring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Signe Donbæk Kjeldsen
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Dansk statsdannelse og Middelalderen
Titel 3 Provins og Storby og derimellem - DHO
Titel 4 Ekspansion og kulturmøder
Titel 5 Nationale identiteter
Titel 6 Besættelsen - mellem erindring og glemsel
Titel 7 Ideologiernes kamp
Titel 8 Antikkens samfund, Romerriget
Titel 9 Vietnam - fra drage til tiger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Om forløbet: Introduktionsforløbet har til formål at introducere eleverne for faget historie på gymnasiet. Eleverne præsenteres for fagets formål og identitet, og der undervises i hovedprincipperne i historisk metode.

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
- Fokus 1: s. 8-32 (bog)
- Politiken (2014): "Forsker: Klassebilleder er enestående historisk materiale" (uddrag), Anne Bech-Danielsen, Politiken, 6. januar 2014 (artikel)
- Fotografier og tegninger fra koncentrationslejre og jødeghettoer fra 2. Verdenskrig (kilder)
- "Theresienstadt: Ein Dokumentarfilm aus dem jüdischen Siedlungsgebiet" (1944-45) (film)
- DR Kultur: ”Århundredets vidner - Lysmanden fra Theresienstadt”, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321509301655 (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk statsdannelse og Middelalderen

Om forløbet: Forløbet begynder med en indføring i og diskussion af Danmarks statsdannelse. Herefter fokuseres der på Middelalderens samfundsstruktur og karakteristiske træk herunder bl.a. feudalisme og kristendommens enhedskultur på tværs af de europæiske lande. Dog vendes der kontinuerligt tilbage til danske forhold. Der arbejdes ligeledes med kulturmøder i perioden herunder korstogene.
Der er bl.a. arbejdet med at besvare følgende spørgsmål: Hvad er en stat og hvornår kan man tale om, at der er et Danmark? Hvad og hvornår var Middelalderen og hvordan erindres denne periode i Europæisk og dansk historie i nutiden? Var Middelalderen mørk eller lys? Hvilken rolle spillede kirken i Middelalderen? Hvad kendetegnede det middelalderlige lensvæsen/feudalsamfund? Hvilken betydning havde klostrene i Middelalderen og hvad skete der med denne institution efter
Reformationen? Hvilken betydning havde pesten i Middelalderen?

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
Forløbet har hovedvægten på tiden mellem 500-1500
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Danielsen, Kim B. m.fl. (2009): "Fokus - kernestof i historie 1", s. 64-78, 95-112, 132-142 (bog)
- Carstensen, Mogens & Olsen, Jørgen (1999): "Middelalderliv", s. 61-66 (PDF)
- DR1 (2017): "Historien om Danmark - Stenalderen", uddrag fra 34.min., https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=011704022000 (film)
- DR LYD, P1 (2024): "P1 Orientering", 10. januar 2024, (Eske Willierslev), 44-1.13 minutter om danskernes ophav (radio)
- Esmark, Kim & McGuire, Brian Patrick (2006): "Europa 1000-1300", Roskilde Universitetsforlag, s. 17 (bog)
- DRTV, Kapitel 1: ”1000 års tro - Danernes store religionsskrifte”
- DRTV, Kapitel 1: ”Gåden om Danmarks første konge – Haralds spin"
- DRTV, Kapitel 2: ”Gåden om Danmarks første konge – På sporet af Thyra”
- Aarhus Universitet: "Miniforedrag - Danmarks oprindelse", https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/ (film)
- ZDF Studios (2016): "The Ascent og Civilization - How the Vikings Changed the World" Set på CFU: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321602222000 (film)
- Esmark, Kim & Mc Guire, Brian Patrick (2006) "Europa 1000-1300", s. 17 (bog)
- Historiker Brian McGuire, film om Middelalderen, http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=586 (film)
- "Europa i Middelalderen - Munke og kættere”, DR2 2009: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030904141835 (film)
- "Europa i Middelalderen - Riddere og turneringer", DR2 2009: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030904131820 (film)
- "Europa i Middelalderen - Bønder og adlen”, DR2 2009: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030904151835 (film)
- "Europa i Middelalderen - Byer og katedraler”, DR2 2009: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030904161835 (film)
- www.denstoredanske.dk, Opslag "Magna Charta", http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1066-1485/Magna_Charta (leksikon)
- Kristendom.dk (2011): "5 katolske ordener", Elisabeth Alster, 31. oktober 2011: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/5-katolske-ordener (artikel)
- DR2 (2011): "Pest over Europa - det første udbrud", http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321107062030 (film)
- www.danmarkshistorien.dk: ”Begravelsesforordning under Pesten 17. august 1652 og 27. maj 1654”,  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/begravelsesforordning-under-pesten-17-august-1652-og-27-maj-1654/ (kilde)
- ”Korstog til Jerusalem”: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321306271535 (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Provins og Storby og derimellem - DHO

Om forløbet: Forløbet er optakten til DHO-opgaven, så der er tale om et tværfagligt forløb mellem dansk og historie. Begge fag arbejder med steder (historiske og danskfaglige steder). I historie arbejdes der med, hvordan steder har ændret karakter og betydning fra det traditionelle, til det moderne og senmoderne samfund. Forløbet starter med en intro til danskfaglige og historiske steder, en overordnet gennemgang af det danske samfunds forandring fra traditionelt til senmoderne samfund samt en introduktion teorier om steder (Ferdinand Tönnies, Pierre Bourdieu, Georg Simmel). Herefter arbejdes der fokuseret med provinsen og landet som sted og der læses i denne forbindelse fremstillinger om disse steders udvikling og der analyseres kilder fra forskellige perioder fra provinsen og landet. Eleverne skal selv udvælge og bearbejde deres materiale i DHO-opgaven. I slutningen af forløbet undervises der i, hvordan man skriver en stor skriftlig opgave og op til fremlæggelsen af opgaverne trænes mundtlig formidling.

Kernestof:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden og fagets identitet og metode

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug- og formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Jørgensen, Mikael S. H. (2018): "Dansk og historie - Provins og storby og derimellem", Systime, s. 5-54, 85-110 (bog)
- Korch, Morten (1939): ”Fra Provinsen”, Fra Elfride Fibiger (kilde)
- Dybvad, Kaare (2015): uddrag af bogen "Udkantsmyten" (kilde)
- Rasch, N, (1748): "Politiplakat fra Horsens", 16. december 1748 (kilde)
- DR2 (2015): ”Debatten”, 22. april 2015 om Udkantsmyten: https://www.youtube.com/watch?v=iF6UEvFAJdM (film)
- TV2 (2015): "På røven i Nakskov" (1): https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=021504232000 (film)
- DR2 (2019): "De skabte Danmark - Bonden", http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321901091520 (film)
- DR2 (2015): ”Oprøret fra udkanten af Danmark”,  http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031503192130 (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ekspansion og kulturmøder

Om forløbet:
Forløbet belyser den europæiske ekspansion og kulturmøderne som følge heraf med fokus på perioden fra 1400-tallet og et par århundreder frem. Desuden beskæftiger vi os med imperialismen og dens kobling til koloniseringstanken. Fokus i forløbet er på årsager til og begrundelser for kolonisering og samt på synet på ”de andre”.
Der laves undervejs kobling til Danmarks kolonisering af Island, da klassen skal på studietur til Island.
Der er bl.a. arbejdet med at besvare følgende spørgsmål: Hvad er kolonisering og imperialisme? Hvorfor rejste europæerne ud under den europæiske ekspansion? Hvad kendetegnede synet på "de fremmede"?
Hvordan har fremstillingen af kulturmødet mellem europæerne og den oprindelige befolkning ændret sig fra samtiden til i dag? Bør de koloniserende lande sige undskyld for overgreb (eks. slaveri og anden form for udnyttelse og undertrykkelse), hvem skal der siges undskyld til og hvad skal der følge med en eventuel undskyldning? Hvordan foregik afkoloniseringen og hvilke konsekvenser har koloniseringen haft for de
tidligere koloniserede lande?

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien.
- demonstrerer viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.

Materiale:
- Adriasen, Inge m.fl. (2009): "Fokus - kernestof i historie 2", s. 9-33 + 170-197 (bog)
Uddrag fra Historieportalen, ”Dansk slavehandel og Vestindien – Overfarten”, Kåre Lauring (IBog/kopi)
- Columbus, Christoffer (1493): Brev til kong Ferdinand, 13. februar 1493 (kilde)
- Illustreret videnskab - historie (2007): "USA blev grundlagt i en sump" (artikel)
- Hamilton, Pernille I & Møllevang, Henrikke T.: "Hver tid sin Pocahontas...", uddrag (bog)
- The Walt Disney Company (1995): "Pocahontas" (film)
- DR1 (2012): ”Den sorte skole – slavernes frigivelse”, 29. februar 2012 (film)
- DR2 (2017): "Danmarks tabte Paradis", 25. marts 2017 (film)
- BBC (2012): "Magtens sødme", 18. juni 2012 (film)
- Artikel om Islands historie fra Danmarkshistorien.dk (PDF)
- BBC (2013): "Racismens historie (2)" (film)
- Kipling, Rudyard (1899): "Hvid Mands Byrde" (kilde)
- Salgado, Veloso (1898): ”Vasco Da Gamas ankomst” (kilde)
- "Christian den 7.'s kongelige forordning om slavehandel" (1781) (kilde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nationale identiteter

Om forløbet:
Forløbet omhandler national identitet og er struktureret som et diakront forløb med synkrone nedslag i tid. Forløbet tager udgangspunkt i elevernes samtid, og der trækkes i hvert nedslag paralleller til nutiden. Tidsmæssigt starter forløbet i tiden omkring og efter Den Franske Revolution og slutter i nutiden. Det diskuteres løbende, hvilken rolle nationalfølelse, national identitet og fædrelandskærlighed spiller i krisetider generelt. Forløbet fungerer som optakt til SRO-skrivning i Engelsk og historie. Der arbejdes herunder med optakten til og 1. Verdenskrig med fokus på nationalisme, fædrelandskærlighed og patriotisme. Begreberne nationsdannelse, fædrelandskærlighed og begrebet Folk er centrale i hele forløbet.
Der er bl.a. arbejdet med at besvare følgende spørgsmål: Hvad er en nation, national identitet og nationalisme? Hvordan har tilknytningen til fædrelandet udviklet sig i Danmark? Hvad har tidligere kendetegnet debatten om national identitet og nationalstatens fremtid og hvad kendetegner denne debat i nutiden? Hvordan findes balancen mellem tilknytning til det regionale/europæiske og verdenssamfundet &
tilknytning til nationen? Hvor går grænsen mellem fædrelandskærlighed og chauvinistisk nationalisme og hvorfor opstår der nogle gange krav om udslettelse af individualitet i befolkningen samt en opfattelse af, at ens egen nation er hævet over andres? Hvilke aktuelle debatter fylder i relation i national identitet - herunder hvilken betydning har Trumps udenrigspolitiske linje og diskussionen om Grønlands selvstændighed for debatten og identitetsdannelsen i Danmark?

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historiskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- stats- og nationsdannelse, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug- og formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Inge Adriasen (2009): "Fokus 2", s. 88-113 (bog)
- Poul Brejnrod (2014): "Sociologi", s. 185-192 (PDF)
- Om begrebet nation. Fra www.denstoredanske.dk (artikel)
- TV2 (2016): "Grand Danois (1) - Danskhed", 1. november 2016 (film)
- Natasja (2007): "Gi' mig Danmark tilbage!", (film + kilde)
- Ole Hyldtoft: "Ædel nationalisme", (kilde)
- "Internationale": https://www.youtube.com/watch?v=-QV5klS6HVg (kilde)
- Johannes Ewald (1779) "Kong Kristian stod ved højen mast"  (kilde)
- N.F.S. Grundtvig (1820): "Langt højere Bjerge" (kilde)
- H.C. Andersen (1850): "I Danmark er jeg født" (kilde)
- Adam Oehlenschläger (1823): "Der er et yndigt land" (kilde)
- DR1 (2020): "Grænseland - kampen om Folket" (film)
- Artikel: Nationalismen - den farlige understrøm | lex.dk – Danmarkshistorien (internet)
- Isam B.: "I Danmark er jeg født". http://www.myspace.com/video/isam-b/i-danmark-er-jeg-f-dt/23323947 (film)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Besættelsen - mellem erindring og glemsel

Om forløbet:
Der arbejdes med besættelsestiden i Danmark og herunder fokuseres der på
erindringshistoriske perspektiver. Der arbejdes med og diskuteres, hvordan og hvorfor bestemte begivenheder i historien skaber national identitet, udløser offentlig debat og hvordan historien bruges til at legitimere aktuel politik. Vi besøger udstillingen "Vendsyssel besat" på Vendsyssel historiske museum.
Der er bl.a. arbejdet med at besvare følgende spørgsmål: Hvorfor blev Danmark besat og kunne det være undgået? Hvorfor valgte de danske magthave at samarbejde med besættelsesmagten og hvilke fordele og ulemper havde samarbejdspolitikken? Hvordan er besættelsestiden blevet erindret og hvordan erindres denne i dag; herunder hvem er "helte" og hvem er "skurke"? Hvordan er besættelsestiden blevet aktualiseret i forbindelse med senere tiders agendaer, og hvornår er der tale om brug og misbrug af historien? Hvilken betydning har fiktion for vores forståelse af fortiden? Hvorfor har nogle begivenheder under besættelsen fyldt meget lidt i historieskrivningen og andre meget? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi anvender mundtlige kilder?

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Forløbet har hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metode

Materiale:
- Kristian Iversen m.fl. (2015): "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel", s. 34, 97-129 (bog)
- Kristensen, Line B.: "Verdenshistorier - cases og metoder: Case 4.3: Fejlbombardementet af den franske skole", Systime (Ibog/PDF)
- DRKultur (2017): "9. april 1945" (film)
- www.danmarkshistorien.dk: "Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken", 29. august 2003 (kilde)
- "Matador" (1981): "De voksnes rækker",  (17:24) (film)
- TV2 Nord (2020): "Nordjysk landsby blev kaldt "Nazireden" - De Nordjyske Nazister (E1): "https://www.youtube.com/watch?v=7EWaLNDot98  (film)
- Information (2012): "Bombningen af Den Franske Skole blev redigeret ud af erindringen", Anita Brask Rasmussen 21. marts 2012: https://www.information.dk/kultur/2012/03/bombningen-franske-skole-redigeret-erindringen (artikel)
- Information (2021): "Bordedals ´Skyggen i mit øje´ giver børnene fra den franske skole en stemme, der kun nogle gange råber", 29. oktober 2021, Anita Brask Rasmussen:  https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/10/bornedals-skyggen-oeje-giver-boernene-franske-skole-stemme-kun-gange-raaber (artikel)
- Ole Bornedal (2021): "Skyggen i mit øje" (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologiernes kamp

Om forløbet:
Forløbet har til formål at give eleverne indblik i 1800- og 1900-tallets begivenheder med særligt fokus på de ideologiske uenigheder og kampe i perioden. Der arbejdes skiftevis med fremstillinger og kildeanalyse.
Der er bl.a. arbejdet med at besvare følgende spørgsmål: Hvad kendetegner de politiske ideologier? Hvorfor starter 1. og 2. Verdenskrig og hvilken betydning har ideologier i de store krige? Hvad var årsagerne til de ideologiske kampe og hvordan udviklede de sig? Hvad kendetegner forskellige samfundsindretninger og hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige økonomiske og politiske systemer? Hvorfor sluttede Den Kolde Krig? Er den ideologiske kamp forbi?

Kernestof:
Forløbet har hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiden
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metode

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale til forløbet:
- Andersen, Lars m.fl. (2007) "Fokus - kernestof til historie 3", s. 9-33 (bog)
- Von Barner, Kai Otto: "Den kolde krig", Systime IBog, p251-255 (PDF)
- Frederiksen, Peter (2014): "Ideologiernes kamp", Systime, s. 9-32 (bog)
- I-Bog "Ideologiernes kamp", Systime, tema om "Ideologiernes sammenbrud og historiens afslutning" (PDF)
- Danmarks Nationalleksikon "1. verdenskrig og Danmark 1914-1918" (internet)
- "Berlin (1) - 1945-1961", SVT 2004: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030408091600 (film)
- DRK (2014): ”Menneskehedens fald”, 15. august 2014, DRK, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321408252000 (film)
- Danmarkshistorien.dk: "1. verdenskrig og Danmark 1914-1918" (artikel)
- DR2 (2009); "Det store krak 1929", 30. marts 2009,https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=030903301835 (film)
- DR2 (2007): "Mirakeløkonomien" (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Antikkens samfund, Romerriget

Om forløbet:
Forløbet har til formål at give eleverne indblik i antikkens samfunds træk. Der er arbejdet med Romerriget under republikken, kejsertiden og Romerrigets undergang. Der tages fat på arbejdet med kildekritisk analyse.
Der er bl.a. arbejdet med at besvare følgende spørgsmål: Hvorfor fascineres vi i dag af Romerriget og hvordan fremstilles og erindres denne periode i Europas historie i dag? Hvordan var det politiske system bygget op i Republikkens tid og i Kejsertiden? Hvilke ligheder og forskelle er der på det politiske liv i Romerriget og i nutidens demokratiske samfund? Hvad er Clientella-systemet og hvilke fordele og ulemper havde det? Hvordan var livet som slave i Romerriget? Hvad holdt sammen på riget og hvad fik det til at gå under?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Forløbet har hovedvægt på tiden før ca. 500
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
- Helles, Knud (2002): "Romerriget", s. 23-28, 30-33, 38-45, 52-61, 82-85 (bog)
- Carlsen, Jesper (2010): "Romernes historie", s. 9-13
- HBO (2005): "Rome", 1. afsnit (film)
- "Eight Days That Made Rome" (original udgivet 2021)/"Otte dage, der skabte Rom - Sejren over Hannibal", DR1 (2024): https://www.dr.dk/drtv/se/otte-dage-der-skabte-rom_-sejren-over-hannibal_460802 (film)
- Jalving, Michael (2006): "Romerne var bare bedre", Berlingske 16. december 2006 (artikel)
- Jesper Carlsen (2012): "Om romerne", Systime 2012, http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=541 (film)
- DR Lyd (2024): "Kampen om historien - Kan vi lære ar Romerrigets undergang?": https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kan-vi-laere-af-romerrigets-undergang-11032415057 (podcast)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Vietnam - fra drage til tiger

Om forløbet: forløbet har fokus på centrale nedslag i Vietnams konfliktfyldte historie fra de tidlige sagn om "den lille drage" Vietnam, der kæmpede mod "den store drage" Kina, til i dag, hvor Vietnam er blevet en af Sydøstasiens økonomiske "tigre". Der er primært fokus på perioden fra fransk kolonisering, kampen for selvstædighed under og efter Anden Verdenskrig og Vietnamkrigene (1946-1973). Desuden arbejdes der med konsekvenserne af Vietnamkrigene og der trækkes tråde op til nutiden.
Der er bl.a. arbejdet med at besvare følgende spørgsmål: Hvilke lande har haft interesser i Vietnam og hvorfor? Hvilken betydning har de koloniserende landes interesser og interaktion i landet haft for Vietnams fortid og hvilken betydning har disse i nutiden? Hvordan har vietnamesernes syn på interessenterne og besættelsesmagterne været? Hvorfor bryder Anden indokinesiske krig/Vietnamkrigen ud, hvordan forløber og ender krigen? Hvilke konsekvenser fik Vietnamkrigen i Vietnam? Hvilke konsekvenser fik Vietnamkrigen i og for USA? Hvad kendetegner Vietnam i dag og hvor bevæger landet sig hen?

Kernestof:
Forløbet har hovedvægt på tiden efter ca. 1900. Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiden
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20-århundrede
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metode

Faglige mål/eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
- Frederiksen, Peter (1999 obs på to forskellige udgaver af bogen i klassen. Her 1. udgave): "Vietnam - fra drage til tiger", Systime, 1. udgave, s. 6-15, 23-26, 33-36, 41-45, 53-59, 61-67, 91-93, 105-109 (bog)
- US National Archives “Remembering Vietnam: Twelve Critical Episodes in the Vietnam War” Ep12
- “Remembering Vietnam: Twelve Critical Episodes in the Vietnam War” Ep12 - YouTube, https://vietnam.systime.dk/?id=274 (film)
- Niels-Bjerre Poulsen om ”Imperialisme”: En ekstra pointe: Den europæiske imperialisme | Vietnam – den kolde krigs slagmark, 1945-1975 (systime.dk), (film)
- ”Præsident Truman vælger Frankrigs side”: https://youtu.be/TVkaPfhHuhU (film)
- ”Vietnam 1964-1969” http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321411222250 (film)
- Globalis om Vietnam: https://www.globalis.dk/Lande/vietnam (internet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer