Holdet 3y BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Hjørring Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Vibe Skibdal Schmidt
Hold 2023 BI/y (1y BI, 2y BI, 3y BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen
Titel 2 fff: Sundhed og sundhedsprofil
Titel 3 Kost og fordøjelse
Titel 4 Krop og træning
Titel 5 Træning og koffein (Nervesystemet)
Titel 6 Hvordan bliver jeg gravid?
Titel 7 Klassisk genetik
Titel 8 Kræft
Titel 9 fff: Diabetes
Titel 10 Infektionssygdomme
Titel 11 Evolution
Titel 12 Fotosyntesen
Titel 13 Produktion
Titel 14 Vådområder - søer
Titel 15 Slægtskab og Bioinformatik
Titel 16 Hjerteblod
Titel 17 Bioteknologi
Titel 18 Epidemiske sygdomme
Titel 19 Økotoksikologi
Titel 20 Økosystemet - skoven
Titel 21 Repetition af udvalgte tidligere forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen

Fokuspunkter:

Cellen, herunder plante-, dyre- og bakterieceller, organeller og funktioner.
Cellemembran, herunder transport over denne - diffusion og faciliteret diffusion, osmose og aktiv transport.
Cellens arvemateriale (kromosomer - DNA), replikation, cellecyklus og mitose.  


Øvelser:
Mikroskopiering af planteceller fra vandpest og løg, dyreceller fra mundhulen og blod samt af hår.
Måling af osmose i kartoffelstykker
Se dit eget DNA
DNA-model af slik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 fff: Sundhed og sundhedsprofil

4. december:
Kl. 8.00-12.00: Gymnasiet.
Kl. 8-8.30: Oplæg om metoder og videnskabsteori.
Kl. 8.30-10.00:
Gruppearbejde: Eleverne skal lave et oplæg for de andre i klassen om følgende organsystemer:

a) Bevægeapparatet (Muskelsystemet og skeletsystemet)
b) Urinvejssystemet
c) Fordøjelsessystemet
d) Kommunikationssystemer i kroppen (Nervesystemet og hormonsystemet)
e) Blodkredsløbet
f) Respiratoriske system
g) Immunsystemet, herunder hudsystemet

Kl. 10.10-11.30: Fremlæggelser.
Kl. 12.00-15.00: UCN

a) Opstilling af generel helbredsprofil for eleverne

Denne indeholder:  

• Puls
• Blodtryk
• Blodtype
• Respirationsfrekvens
• Blodsukker
• Saturations-måling
• Urinstix

b) Små 10 minutters oplæg om de forskellige emner. Fortalte her lidt om hvad en sygeplejerske skulle lære – kom bl.a. ind på nogle latinske navne.

5. december kl. 9-14 på UCN

Kl. 9-9.30: Nærværs-øvelse med meditation
Kl. 9.30-11.30: Blodtryksøvelse:
a) Eleverne skulle derefter finde en metode til at få blodtrykket til at stige, som efterfølgende skulle efterprøves. Den gruppe der var i stand til at få den højeste blodtryksstigning vandt en pose slik. Følgende ting var sat frem: æg, syltede agurker, saltlakrids, tutkiks,
Kl. 11.30-12.00: Kort snak om resultaterne – og kåring af vindergruppen.
Kl. 12.00-14.00: Efterbehandling af resultaterne fra dag 1. Hvordan laves en generel helbredsprofil?
a) Ud fra disse tal blev der defineret et reference intervaller specifikt for holdet. Dette lagde op til en snak om hvad det betyder at man i den laboratoriemedicinske verden arbejder med 95%-reference intervaller. Hvad betyder det at vi introducerer falsk positive, er det at foretrække frem for falsk negative?
b) Yderligere blev der lavet modifikationer af målingerne. Så som at undlade hvile inden puls og BT-måling. Dette var med henblik på at starte en dialog om hvordan målinger på et rask menneske kan se patologiske ud.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kost og fordøjelse

Fokuspunkter:
Energibehov (basalstofskiftet - betydning af køn, alder, fedtprocent + aktivitet)
Appetitregulering, herunder belønningssystemet og mæthedscentret.
Kostens sammensætning herunder opbygning og funktion af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, vitaminer - og mineraler)
Varedeklarationer, herunder energiindhold, energifordeling, E-numre og mærkninger.
Opbygning og funktion af fordøjelsessystemet, herunder fordøjelsesenzymer og reaktionshastigheden samt betydningen af koncentrationen af enzymer, substrat, pH og temperatur.
Fordøjelse af mælkesukker (kun læst), næringsstoffernes optagelse i tyndtarmen, herunder regulering af blodsukkeret (insulin, glucagon) og glykæmisk index.

Film:
Proteinprodukter (dansk dokumentar fra 2015)
Tunge, mavesæk, tarm - Gorm og Mikkel undersøger tarmsystemet.


Øvelse:
Udregning af eget energibehov (https://www.sportshojskolen.dk/vidensbank/energi---udregn-dit-daglige-energibehov)
Varedeklarationer - besøg i Menu
Kostberegning - frokostmåltider (teoretisk forsøg) (aflevering)
Bromelin i ananas (R)
Glykæmisk index (R)

Postersession: 2g BI præsenterede deres arbejde med nervesystemet ved en postersession samt lavede småforsøg med 1y:  

- dykkerrefleksen (pulsfald når man har hovedet under vand),
- måling af reaktionshastighed v. lys / lyd,
- Spejlvendt tegning,
- måling af vitalkapacitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Krop og træning

Fokuspunkter (bemærk C-niveau bog)
Kondition og energiproduktion, herunder ilts betydning og aerob og anaerob energiproduktion. Blodkredsløbet, lungernes opbygning og funktion, hjertets opbygning og funktion, maxpuls, hjertets arbejdsevne.
Kroppens muskler - opbygning og funktion, og herunder type 1 og type 2 muskelfibre.
Effekt af konditionstræning samt træningsformer. Anaerobt arbejde

Øvelse:
Måling af kondital -  sammenligning af Andersentesten, bib-test og 2-punktstesten
Stetoskopøvelse (hjerte og lunger)
Dissektion af pattegris med fokus på hjerte, lunger og muskler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Træning og koffein (Nervesystemet)

Fokuspunkter:
Nervesystemets inddeling, nervecellens opbygning, blod-hjernebarrieren, nerveimpuls - herunder hvilemembranpotentiale, aktionspotentiale, depolarisering, repolarisering, saltatorisk ledning og reflekter, synapsen og transmitterstoffer, agonister og antagonister, energidrik og koffeins virkning på nervesystemet - herunder det autonome nervesystem.

Øvelser:
Dissektion af pattegris med fokus på bl.a. følgende organer: tyktarm, tyndtarm, mavesæk, lever, nyrer, mellemgulvet, hjerte/hjertesæk/hjertekamre/hjerteklapper, lunger (blev pustet op) og lungehinder, aorta, venusnervens forløb, hjerne, kraniets tykkelse.  
Desuden blev det undersøgt om pattegrisen var dødfødt eller om den var blevet lagt ihjel, samt hvilket køn pattegrisen havde.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvordan bliver jeg gravid?

Fokuspunkter:
Hormonsystemet, herunder hormonel signalering (parakrin og endokrin)og endokrine kirtler.
Hormoners regulering, herunder negativ og positiv feedback samt hormoners opbygning (fedt pg vandopløselige) og funktion, herunder intracellulærere receptorer og membranbundne receptorer. Fokus på især kønshormonerne.
Kønnet og ukønnet formering, meiose hos kvinden og manden.
Kønsudvikling i fosterstadiet, pubertet hos både pige og dreng, mandens og kvindens kønsorganer, menstruationscyklus, sædcelleproduktion og befrugtning og fosterudvikling. Hormonelle ændringer under graviditet (østrogen, progesteron og hCG) samt fødsel.
Seksuelt overførte sygdomme, herunder klamydia, HPV, HIV og herpes.
Prævention, herunder kondomer, pessar, spiral (kobber og hormon), P-piller og andre hormonpræparater, sterilisation og nødprævention og abort.  
Ufrivillig barnløshed, herunder årsager og kunstig befrugtning.

Film/dokumentar:
Hvordan bliver jeg gravid (1) - hvorfor kan vi ikke få børn?, DR 1, 2024. I det første program møder vi Stephania, når hun på danskernes vegne begynder at søge efter muligheder og svar i videnskaben og dykker ned i den nyeste forskning på fertilitetsområdet. For hvorfor står det så slemt til med vores fertilitet?

Enæggede tvillinger, DR3 dokumentar 2013: Engelsk dokumentar fra 2009. Programmet kigger nærmere på et af tilværelsens mirakler - dannelsen af enæggede tvillinger. Den fantastiske udvikling følges fra et æg befrugtes og af ukendte årsager deler sig i to og bliver til identiske tvillinger. Undervejs fortælles bl.a. om, hvordan hudfarve opstår, eller hvis der sker fejl i de tidlige udviklingsstadier, der fører til afvigelser som siamesiske tvillinger eller hermafroditter. (eleverne har lavet et resumé af dokumentaren). . Endvidere omtales følgende: parasit-tveæggede tvillinger, epigenetisk betydning for fænotypen - herunder en mulig forklaring på at enæggede tvillinger ikke er helt identiske.

Øvelser/forsøg
Stopmotions film over meiosen og befrugtningen.
Ægløsningstest og graviditetstest (øvelse)
Tjek toilettasken (øvelse)

Ekskursioner:
Besøg på fødegangen/sansestue, Aalborg Universitetshospital/Hjørring.
Oplæg om infertilitet (læge) samt fødsel (chefjordemoder). Gennemgang af bla.a. oxytocin og prolaktins betydning for fødselsforløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hormoner 29-08-2024
Stopmotion - meiose og befrugtning 02-09-2024
Testosteronproduktion 08-09-2024
Ægløsnings- og graviditetstest (øvelse) 15-09-2024
Tjek toilettasken 29-09-2024
Eksamensopgave:Opgave 3. Anabole androgene steroid 10-11-2024
Stresshormonet Cortisol (eksamensopgave) 11-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klassisk genetik

Fokuspunkter:
Mendelsk genetik, herunder rene linjer, ét gens nedarvning, genotype, fænotype, homozygot, heterozygot, dominant, recessiv ufuldstændig dominans og codominans - samt mendels 1. lov. Stamtræer og stamtræsanalyser. Kønsbundne egenskaber.
Nucleinsyrer, DNA, RNA, det centrale dogme, DNA replikation, transkription og translation og genmutationer. Desuden fokus på telomerer, genom, genomics og proteomer. Medicin der på virker replikation og translation, herunder antibiotika, antibiotika resistens og antiviral medicin.

Arbejdsspørgsmål: Antiviral medicin - nukleosidanaloger

Øvelser:
Undersøgelse af en kræftmutation.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kræft

Materiale:
Bioteknologi 3, bind 3 (Nucleus 2019), Egebo m. fl. s. 306-315

Fokuspunkter:
Fra biopsi til kræftdiagnose (se under ekskursion): dias for besøget ligger i lectio.




Ekskursion:
Rundvisning og undervisning på patologisk institut
Emne: Prøvens gang - fra biopsi til diagnose. (dias for besøget ligger i lectio)
Fokuspunkter:
Prøvetagning
Fiksering
Modtagelse og registrering
Makroskopisk undersøgelse
Vævspræparering
Indstøbning
Mikrotomi
Afparaffinering
Farvning
Montering med dækglas               
Klarmelding af prøver
Mikroskopi og besvarelse

Miniprojekt:
1) Hvordan kan det være at flere og flere får kræft? Kamilla og Amalie
2) Hvordan kan de være at immunforsvaret ikke selv kan bekæmpe kræft? Filuca, Mia, Freja BK, Julie K.
3) Hvordan kan vi hjælpe kroppen med selv at bekæmpe kræft? Annalia, Almedina, Josefine O.
4) Hvordan kan strålingsterapi være med til at bekæmpe kræft, når nu man siger at strålingstyper er kræftfremkaldende? Annemaja, Freja B., Julie P.
5) Hvordan kan de være at brystkræft (mammacancer) skal behandles med flere forskellige behandlingsformer, når det har spredt sig til flere forskellige steder i kroppen? Johanne, Josefine J.
6) Hvorfor er der forskel på spredningen af forskellige typer kræft? Maja, Sille Os., Nikoline
7) Hvorfor får så mange kvinder brystkræft? Signe, Sille I., Freja KN
8) Hvordan påvirker immunterapi overlevelsesraten og levevilkårene hos patienter med metastatisk lungekræft sammenlignet med traditionel kemoterapi? Gustav, Christian, Jacob, Lucas, Lukas
9) Hvordan kan det være at kræft er stigende i Danmark? Samuel, Theis
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksperiment: Kræft og mutationer 08-11-2024
Eksamensopgave: Kronisk Myeloid Leukæmi 17-11-2024
Kræftprojekt 08-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 fff: Diabetes

Diabetes forløb i samarbejde med UCN

Mål med forløbet:
Skal lære at afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling.
Skal lære at udarbejde og begrunde en problemformulering
Skal lære at planlægge og gennemføre en undersøgelse af en faglig problemstilling
Skal lære mundtligt at formidle et fagligt arbejde og de væsentligste kon-klusioner samt indgå i en faglig dialog herom. Elevere skal fremlægge overvejelser om problemformulering, proces i denne forbindelse og overvejelser om hvordan man kunne arbejde videre hermed.
Skal lære at gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med (læs: med udgangspunkt i) behandling af en kompleks faglig problemstilling. ”Vidensmønstre”, s. 125-132

Fokuspunkter:
Diabetes 1 og 2 - herunder det normale stofskifte, insulinproduktion og regulering, diabetes - hvad går galt og hvad sker der i kroppen, nyeste behandlingsformer. Desuden senkomplikationer(følelsesforstyrrelser i fødder og konsekvenser heraf (fodsår), åreforkalkning - synsforstyrrelser mv. )

Udarbejdelse og fremlæggelse af tre problemformuleringer omhandlende insulin og diabetes i fagene biologi og selvvalgt andet fag, inkl. problemstillinger. Desuden fremlæggelse af et dertilhørende studie med fokus på brugte metode.

Film: Diabetes Mellitus - patologi og behandling.

Øvelser:
Mikroskopiering af væv relateret til diabetes og følgesygdomme
TOKS i forhold til diabetes og metabolisk syndrom (puls, blodtryk, temperatur, iltmætning, blodsukkermåling (tidligere)
EKG optagelse
Senkomplikationer specielt fokuseret på perifær neuropati og fodsår

Foredrag v. professor Niels Ejskjær: Diabetesbehandlingens og den teknologiske udvikling indtil nu og i fremtiden
Fortællinger om livet med diabetes ved professor Niels Ejskjær og lokalformand i Diabetesforeningen Aalborg Dorte Hinzmann.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Infektionssygdomme

Fokuspunkter:
Immunforsvarets opbygning (det uspecifikke og det specifikke immunforsvar) og funktion, patogener - herunder virus og bakterier, antistoffer, vaccinationer. Test for infektion, herunder forskellige immuntess og molekylærbiologiske test (PCR). Antibiotika og antivirale midler, herunder virkemåde. Resistens hos mikroorganismer, overførsel af resistems samt multiresistente bakterie.  
Tarmens mikrobielle liv og dets sundhedsmæssige betydning. SRO er udarbejdet i dette emne.  

Casearbejde.
Case I: Louise - Kræft
Case II: Louise - Infektioner


Andet materiale:
Opdateret tema om vaccinationer, Fysiologibogen 2. udgave (pdf). Ligger desuden på Nucleus´ hjemmeside


Øvelser:
Kimfald (R)
Elisa (R)
Resistensundersøgelse (petriskåle/selvvalgte antibiotikatabletter)
Transformation of E.coli with green
Fluorescent Protein (besvarelse af spørgsmål)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kimfald (rapport) 26-01-2025
Rapport: Elisatest 13-02-2025
Eksamensopgave: Pyrogener 02-03-2025
Eksamensopgave: Tamiflu 23-03-2025
læringsmål fra case 2 06-04-2025
Tigermyg 11-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Evolution

Fokuspunkter:

Lamark og Darwins evolutionsteorier.
Neodarwinisme
Populationer og arter, populationsgenetik, herunder Hardy Weinberg loven, genetisk drift, evolution og artsdannelse.

(Homologi, analogi, konvergent udvikling, stamtræer, slægtskab. 3g)

Øvelser:
Evolution og overlevelse: Naturlig selektion, chi2 test. (journal)
Evolution i fiskenes verden (Den blå planet, København).  3g
Slægtskab hos Matadormix 3g
Hardy-Weinberg og naturlig udvælgelse med M&M

Film:
Fremtid uden evolution (sætter teknologien evolutionen ude af kræft?) - sædbanker, medicin mm. 3g?
The Biology of Skin Color — HHMI BioInteractive Video (hudfarve/folinsyre/D-vitamin - og ikke hudkræft)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fotosyntesen

Fotosyntesens biokemi, herunder både lys og mørkeprocessen (C3, C4 og CAM planter), fotorespiration, primærproduktion, bladenes opbygning, lys og skygge blade, lyskompensationspunktet.
  
Forsøg:
Fotosyntesens afhængighed af lysets farve og intensitet
Spalteåbninger
Undersøgelse af bladenes betydning for vandtransporten (egen forsøgsbeskrivelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Produktion

Fokuspunkter
Økosystemet, herunder niche, habitat, biotiske og abiotiske faktorer
Primærproduktion, herunder planten som en kemisk fabrik (dannelse af fedtsyrer og aminosyrer (inkl. nitrogenfixering), plantehormoner og alkaloider)
Respiration, herunder alle del-processer.
Fødekæder og energistrømme, optagelse af næringsioner (ionbytning, symport, humus), carbons kredsløb og drivhuseffekten, nitrogens og phosphors kredsløb, begrænsende faktorer, samspil i økosystemer og konkurrence (intraspecifik og interspecifik).

Appendiks 4, 5 fra bogen: Biokemibogen (2. udgave) - liv, funktion, molekyle (Nucleus 2013) s. 198-207.
Uddybning af glykolysen, citroncyklus - uddybende kommentarer samt enzymkinetik og enzymgrupper (og ikke afsnittet "Enzymkinetik")

Øvelse:
Algedråber og fotosyntese (biotechacademy)
Melorme og produktion

Videoer:
Undervisningslokalet.dk: økosystemet - biotiske og abiotiske faktorer

Eksamensopgaver: N2 fixering (28052010)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Vådområder - søer

Fokuspunkter:
Søen som økosystem, herunder næringsfattige og næringsrige søer, springlag, produktion, fauna og flora, planktonalger, fødekæder, eutrofiering, bedømmelse af søens kvalitet og sørestaurering. Populationsbiologi, herunder populationsstørrelse og fordeling, vækst, migration, prædation, metoder til bestemmelse af populationsstørrelser, fangst-genfangst, eDNA, klimaforandringer og populationer.

Ekskursion til og undersøgelse af Madum sø og Boller sø.
Der blev taget en eDNA prøve i Madum sø som skal undersøges senere.

Projekt omhandlende søens økosystem, herunder sammenligning af Boller sø og Madum sø samt faglig begrundet forslag til en genopretning af Boller sø.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Slægtskab og Bioinformatik

Fokuspunkter:

Slægtskabsanalyser vha. morfologiske og anatomiske forskelle og ligheder. Desuden konstruktion af et fylogenetisk træ vha. bioinformatik. (DNA/RNA/aminosyre-rækkefølgen).


Øvelse:
Den blå planet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hjerteblod

Forløbet omhandler delt klasseundervisning samt et undervisningsforløb på life.dk


En usund og inaktiv livsstil fører til overdødelighed og sundhedsudfordringer i både Danmark og hele den vestlige verden. I Hjerteblod skal eleverne besøge det fysiologiske laboratorium på LIFE Campus. De skal udføre fysiologiske målinger, og de skal diskutere, hvordan forskellige træningstyper påvirker deres sundhed.

De skal også undersøge, hvilke træningstyper der motiverer dem, og de skal diskutere, hvilke former for fysisk aktivitet der er hensigtsmæssige for den enkelte. Til sidst skal de formulere motionsanbefalinger til forebyggelse af livsstilssygdomme.

Fokuspunkter. FNs verdensmål: Sundhed og trivsel
Blodkredsløbet, aerob og anaerob energiomsætning, maksimal iltoptagelse, kropssammensætning og livsstilssygdomme.




muskler--------

Øvelser:
Måling af VO2 max (4 personer)
Måling af hæmatokritværdi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Bioteknologi

Fokuspunkter:
Crispr, miljø DNA, PCR og qPCR, rekombinant DNA-teknik, herunder restriktionsenzymer, plasmider, selektionsmarkører, gensplejsning, transformation og kloning. Transgene planter og dyr.
Sekventering af DNA, gelelektroforese, aflæsning af geler, ASO-analyse og mikroarray-analyse. Desuden retsgenetik samt etiske overvejelser i forhold til bl.a.a genetiske test.

PDF: CRISPR, side 105-110 fra bogen Genetik og molekylærbiologi af Pedersen, Rentsch  og Rentsch, Nucleus (2025).

Øvelse: DNA på forkant: oprensning af miljøDNA samt qPCR.
Øvelse: DNA profiler - 2 cases (regnbueelektroforese)
Øvelse: Virtuelt laboratorie - Genetisk test for forøget diabetesrisiko. (inkl. 9 arbejds-spørgsmål)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: transformation og selektion - test 25-11-2025
CRISPR - pjece 17-12-2025
Eksamensopgave: Gauchers sygdom 03-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Epidemiske sygdomme

Projektarbejde i historie og biologi omhandlende epidemiske sygdomme

Problemformulering
Hvordan har samfundets håndtering af epidemiske sygdomme (fx den spanske syge, covid eller influenza) udviklet sig gennem historien, og hvordan kan biologisk viden om smitteveje, immunitet og folkesundhed bruges til at udvikle innovative løsninger på fremtidens epidemibekæmpelse?

Arbejdsspørgsmål
• Hvilke biologiske mekanismer ligger bag spredningen af epidemiske sygdomme?
• Hvordan har historiske epidemier påvirket samfundet og politiske beslutninger?
• Hvilke metoder til bekæmpelse af epidemier har været mest effektive historisk set, og hvorfor?
• Giv et innovativt forslag til hvordan vi kan forebygge fremtidens epidemier.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Økotoksikologi

Fokuspunkter:
Persistent stof, bioakkumulation, biomagnifikation, LD50/LC50, ADI/TDI. Pesticider og deres spredning og nedbrydning i naturen, herunder kontrol.
Tungmetaller, herunder deres konsekvenser og den biologiske baggrund for disse.
Hormonforstyrrende stoffer, deres biologiske konsekvenser og den biologiske baggrund for dette, herunder østrogen effekt og anti-østrogen effekt.

Forsøg:
Alkohol er skadeligt for karsespirer
Er kobber skadeligt for karsespirer?

Film:
Den usynlige fjende i Arktis (dokumentar fra 2006)
Hormonforstyrrende stoffer (dokumentar fra 2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Økosystemet - skoven

Fokuspunkter:
Skoven som økosystem, herunder energiomsætning, fødekæder, fødenet og beregning af biomasse.
Skovbundens økologi, herunder lerkolloiders betydning for næringsioner i jorden, ionbytning, krummestruktur mor- og muldjord, nedbrydere, stofkredsløb i skoven og herunder udvaskning, biodiversitet og skovdrift.


Eksamensopgaver:
Opgave 1: Biodiversitet, 29052020.  (pararbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer