Holdet 2u Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Hjørring Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Henrik Bach Andersen, Lars Ringsted Kristiansen
Hold 2024 Ke/u (1u Ke, 2u Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Kovalent binding
Titel 4 Mængdeberegninger
Titel 5 Organisk kemi
Titel 6 Redoxreaktioner og spændingsrækken
Titel 7 Reaktionshastighed – faktorer, teorier og eksperim
Titel 8 Ligevægte
Titel 9 Syrer, baser og puffersystemer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer

Grundstoffer

Atomteorien
Atomets opbygning
Atommasse
Grundstoffernes periodesystem
Atomernes elektronsystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ioner og ionforbindelser

Ioner og ionforbindelser

Natriumchlorid
Ionforbindelser med simple ioner
Eksempler på ionforbindelser (simple og sammensatte)
Mærkning af farlige kemikalier
Ionforbindelsernes egenskaber
Fældningsreaktioner
Laboratoriesikkerhed

Laboratorieøvelse
-Fældningsreaktioner - saltes opløselighed i vand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Saltes opløselighed i vand - fældningsreaktioner 13-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kovalent binding

Kovalent binding

Navngivning
Atomernes elektronsky
Eksempler på kovalente bindinger
Molekyler
Grundstoffet carbon
Elektronegativitet
Polære bindinger og polære molekyler
Hydrofile og hydrofobe grupper
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opløsningsmidler 12-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Organisk kemi

Organisk kemi
Carbonatomets bindingsforhold
Alkaner
Alkanernes egenskaber
Fremstilling af alkaner
Alkener
Alkenernes egenskaber
Fremstilling af alkener
Alkyner
Cycloalkaner og cycloalkener
Aromatiske carbonhydrider
Grænseværdier og sikkerhed

Laboratorieøvelser uden rapport men med fremlæggelse:
Afbrænding af carbonhydrider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Molarmasse af metal 27-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Reaktionshastighed – faktorer, teorier og eksperim

Formål
At introducere eleverne til begrebet reaktionshastighed og de faktorer, der påvirker hastigheden af kemiske reaktioner. Forløbet kobler teoretisk forståelse med praktiske eksperimenter, herunder reaktionen mellem natriumthiosulfat og syre, for at belyse de grundlæggende principper for reaktionskinetik.

Centrale emner
Reaktionshastighedens grundprincipper

Definition af reaktionshastighed.
Faktorer, der påvirker reaktionshastighed: koncentration, temperatur, overfladeareal og katalysatorer.
Kollisionsteori og aktiveringsenergi

Kollisionsteori: hvordan molekylers energi og orientering påvirker reaktioner.
Aktiveringsenergiens rolle i kemiske reaktioner.
Brug af energiprofiler til at forklare reaktioner med og uden katalysator.
Metoder til måling af reaktionshastighed

Observation og registrering af synlige ændringer (fx farve, bundfald eller gasudvikling).
Grafisk fremstilling af eksperimentelle data for at beregne og analysere hastigheder.

Læringsmål
Forklare, hvordan faktorer som koncentration og temperatur påvirker reaktionshastighed.
Forstå og anvende kollisionsteorien til at forklare eksperimentelle observationer.
Gennemføre eksperimenter og analysere data om reaktionshastighed.

Introduktion til teori: Reaktionshastighed, kollisionsteori og energiprofiler (side 7-27 i Basiskemi B).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ligevægte

Centrale emner
Hvad er en ligevægt?

Dynamisk ligevægt: En tilstand, hvor reaktionshastighederne for reaktanter og produkter er ens.
Ligevægtsloven og udtrykket for ligevægtskonstanten

Forskellen mellem homogene og heterogene ligevægte.
Faktorer, der påvirker ligevægte (Le Châteliers princip)

Ændringer i koncentration, tryk og temperatur.
Katalysatorers rolle i ligevægte.
Matematisk behandling af ligevægte

Eksempler på kemiske ligevægte

Opløselighedsligevægte (fx salt i vand).

Læringsmål
Forklare, hvordan ligevægte opstår, og hvordan de påvirkes af ændringer i ydre forhold.
Beregne ligevægtskonstanter og tolke deres betydning for reaktionernes forløb.
Anvende Le Châteliers princip til at forudsige ændringer i ligevægtssystemer.

Teoretisk gennemgang: Dynamisk ligevægt, ligevægtsloven,
, og Le Châteliers princip (side 29-66 i Basiskemi B).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Syrer, baser og puffersystemer

Syre–base-kemi (Basiskemi B s. 73–114)

Dette forløb omhandler syre–base-kemiens centrale begreber, beregninger og praktiske anvendelser. Eleverne skal opnå en helhedsforståelse af, hvad syrer og baser er, hvordan de reagerer, hvordan pH bestemmes, og hvordan titrering og pufferopløsninger fungerer både teoretisk og eksperimentelt.

Forløbet begynder med definitionen af syrer og baser som protondonorer og protonacceptorer og introducerer korresponderende syre–basepar. Herefter kobles det teoretiske grundlag til vands autoprotolyse, sammenhængen mellem pH og pOH, og hvordan pH kan måles i praksis med indikatorer og pH-metre. Eleverne arbejder med syrestyrke, syrekonstanten Ka og pKs, og lærer forskellen på stærke, svage og middelstærke syrer.

Der lægges vægt på pH-beregninger i forskellige typer opløsninger, herunder stærke, svage og middelstærke syrer samt baseopløsninger. Eleverne lærer at opstille og løse ligevægtsberegninger i forbindelse med syre–base-reaktioner og at anvende Ka/Kb-værdier til at beskrive systemer.

Forløbet omfatter pufferopløsninger, deres opbygning og funktion, og hvordan Henderson–Hasselbalch-ligningen bruges til at beregne pH og vurdere bufferkapacitet. Eleverne arbejder med pufferens praktiske betydning og opnår forståelse for systemers modstand mod pH-ændringer.

Derudover indgår titreringer som et centralt analyseværktøj: titrering af stærk syre med stærk base, svag syre med stærk base og polyprotoniske syrer som fosforsyre. Eleverne lærer at tolke titrerkurver og anvender halvækvivalenspunktet og pufferområdet til at bestemme syrers pKs-værdier. Bjerrumdiagrammer introduceres som et visuelt værktøj til at vise, hvordan forskellige syrearter dominerer ved forskellige pH-værdier.

Forløbet afsluttes med laboratoriearbejde, hvor eleverne arbejder eksperimentelt med bestemmelse af syrekonstanter, opbygning og test af puffersystemer samt analyse af fosforsyreindholdet i Coca-Cola. Der arbejdes med databehandling, usikkerheder og kobling mellem teori og praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer