Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Hjørring Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi -
|
|
Lærer(e)
|
Lars Ringsted Kristiansen
|
|
Hold
|
2025 ke/p (1p ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundstoffers opbygning og det periodiske system
Forløbsbeskrivelse: Grundstoffer og det periodiske system (Basiskemi C)
Formål:
Eleverne opnår kendskab til grundstoffer, deres opbygning og placering i det periodiske system samt forståelse for sammenhængen mellem atomstruktur og stoffers egenskaber.
Indhold:
Forløbet omfatter atomets opbygning (protoner, neutroner og elektroner), atomnummer og massetal. Det periodiske systems opbygning gennemgås med fokus på perioder, grupper og hovedgrupper. Der arbejdes med metaller, ikke-metaller og ædelgasser samt simple sammenhænge mellem placering i det periodiske system og kemiske egenskaber.
Arbejdsformer:
Tavlegennemgang, Arbejde med arbejdsspørgsmål via tekst læsning. Opgaveløsning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ioner og Salte
Emne: Ioner og salte
Placering: Efter forløb om atomopbygning og det periodiske system (Basiskemi C)
Faglige mål (Kemi C)
Eleverne skal kunne:
forklare, hvordan ioner dannes ud fra atomers opbygning
anvende viden om elektronskaller og det periodiske system til at forklare ionladninger
forklare, hvordan salte opbygges af ioner
navngive simple ioner og salte
beskrive opløsning af salte i vand
gennemføre og forklare simple kemiske reaktioner med ioner og salte
Fagligt indhold
Forløbet bygger videre på Basiskemi C (atomopbygning, elektroner, periodiske system) og omfatter:
Repetition af:
atomers opbygning (protoner, neutroner, elektroner)
elektronskaller og valenselektroner
det periodiske system (metaller og ikke-metaller)
Ioner:
dannelse af positive ioner (kationer)
dannelse af negative ioner (anioner)
sammenhæng mellem placering i det periodiske system og ionladning
Salte:
ionbinding
opbygning af ionforbindelser
kemiske formler for salte
navngivning af salte (fx natriumchlorid, calciumchlorid)
Salte i vand:
opløsning af salte
begrebet frie ioner
elektrisk ledningsevne i saltvand
Arbejdsformer
Klasseundervisning med tavlegennemgang
Dialogbaseret undervisning
Opgaveløsning
Laboratoriearbejde
Forsøg med fældningsreaktior
Evaluering
Mundtlige spørgsmål i undervisningen
Opgaveaflevering
Kernestof og begreber
ion, kation, anion
ionbinding
salt
elektrisk ladning
opløsning
reaktionsskema
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bindinger og blandinger
Formål:
Eleverne skal opnå en grundlæggende forståelse af, hvordan kovalente bindinger dannes, samt hvordan elektronegativitet påvirker bindingstype og molekylers egenskaber.
Indhold:
Forløbet introducerer kovalente bindinger som deling af elektroner mellem ikke-metaller. Begrebet elektronegativitet forklares, og eleverne arbejder med forskelle i elektronegativitet for at skelne mellem upolære og polære kovalente bindinger. Der inddrages simple molekyleeksempler.
Arbejdsformer:
læreroplæg
Tavlegennemgang og fælles eksempler
Enkle opgaver og molekyletegninger
Forsøg med opløsningsmidler
Læringsmål:
Eleverne kan:
forklare, hvad en kovalent binding er
anvende elektronegativitet til at vurdere polaritet og blandbarhed
identificere kovalente bindinger i simple molekyler og indtegne ladningsforskydelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegninger og massebevarelse
Formål:
Eleverne skal opnå en grundlæggende forståelse af stofmængde, molarmasse og massebevarelsesloven samt kunne anvende disse begreber til simple kemiske beregninger.
Indhold:
Forløbet introducerer begrebet stofmængde (mol) og sammenhængen mellem masse, molarmasse og stofmængde. Massebevarelsesloven gennemgås som et centralt princip i kemiske reaktioner. Eleverne arbejder med enkle kemiske reaktionsskemaer, herunder afstemning af reaktioner, og anvender massebevarelse til at beregne mængder af reaktanter og produkter i simple reaktioner.
Arbejdsformer:
læreroplæg
Tavlegennemgang og fælles beregningseksempler
Enkle regneopgaver med mol, masse og reaktionsskemaer
forsøg med massebevarelse
Læringsmål:
Eleverne kan:
forklare begreberne stofmængde og molarmasse
anvende massebevarelsesloven i simple kemiske reaktioner
udføre grundlæggende mængdeberegninger ud fra kemiske formler og reaktionsskemaer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1284/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80270881796",
"T": "/lectio/1284/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80270881796",
"H": "/lectio/1284/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80270881796"
}