Holdet 3g MAA/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Hjørring Gymnasium
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Rikke Bom Poulsen
Hold 2025 MAA/2 valgfag (3g MAA/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Integralregning
Titel 2 Differentialregning
Titel 3 Normalfordelingen
Titel 4 Trigonometriske og inverse funktioner
Titel 5 Vektorfunktioner
Titel 6 Differentialligninger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Integralregning

Der arbejdes med

- integralregning som del af infinitesimalregning
- ubestemte integraler
- bestemte integraler
- regneregler, herunder substitution
- kobling mellem integraler og arealer over og under førsteaksen og mellem funktioner.
- forsøg med at veje arealer for at se sammenhæng mellem integration og arealbestemmelse
- bevis for arealfunktionen er stamfunktion (klemmebevis)
- volumen (uden bevis)
- kurvelængde (uden bevis)

Følgende sider er gennemgået i Kernestof Mat 3 STX, Per Gregersen og Henrik B Nørregaard, Lindhardt og Ringhof
Kapitel 1: Integralregning 1, side 6-16
kapitel 2: Integralregning 2, side 24-33, 35-37

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Differentialregning

Der arbejdes videre med den teoretiske side af differentialregning
- Produktregnereglen med bevis
- Kædereglen (uden bevis)
- Begreberne kontinuitet og differentiabilitet


Følgende sider er gennemgået i Kernestof Mat 2 STX, Per Gregersen og Henrik B Nørregaard, Lindhardt og Ringhof
Afsnit 8.2: Produkt- og kæderegel, side 112-117
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Normalfordelingen

Der arbejdes med

- hvad vil det sige at noget er normalfordelt
- fra diskret til kontinuert fordeling
- egenskaber ved normalfordelingen
- standardnormalfordeling vs normalfordeling
- middelværdi, spredning, normale udfald, exceptionelle udfald
- særligt forløb om middelværdien (x=my er lok max, og tæthedsfunktionen er symmetrisk omkring middelværdien, begge med bevis)


Følgende sider er gennemgået i Kernestof Mat 3 STX, Per Gregersen og Henrik B Nørregaard, Lindhardt og Ringhof, side 46 - 62

Hertil er egne noter om egenskaber ved middelværdien
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Trigonometriske og inverse funktioner

Kernestof Mat 3 Stx, Lindhardt og Ringhof 2019, Per Gregersen m.fl.

Kap. 4 Trigonometriske funktioner s. 66-75
Funktioner og inverse funktioner: side 98-99


Sinus og cosinus
Harmoniske svingninger (bevis for sætning 15, side 70: Perioden, bevis for sætning 17, side 71: Faseforskydning)
Trigonometriske ligninger
Tangens
Inverse funktioner
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vektorfunktioner




Henrik Bindesbøl Nørregaard og Per Gregersen: Kernestof Mat 3 stx, 1.udgave, 2019
Kapitel 5. Vektorfunktioner, side 84-91 (8 sider)

Banekurver (bevis for sætning 6, side 85: Cirkel)
Skæringspunkter
Hastighed og acceleration
Tangenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Differentialligninger

Materiale:
Følgende sider er gennemgået i Kernestof Mat 3 STX, Per Gregersen og Henrik B Nørregaard, Lindhardt og Ringhof, side 100-124

Der arbejdes med

- Hvad er en differentialligning
- hvad er forskel på fuldstændig og specifik løsning
- gøre prøve
- eksponentiel differentialligning (med bevis ud fra panserformlen)
- forskudt eksponentiel differentialligning (med bevis ud fra panserformlen)
- panserformlen (med bevis)
- logistisk vækst (uden bevis)
- separation af variable (uden bevis)

- i forbindelse med logistisk vækst, laver eleverne et forsøg med terninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer