Holdet 2023 Sa/abc - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2023 Sa/abc - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	X - Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Mads Hvam Bjerregaard
Hold	2023 Sa/abc (1abc Sa, 2abc Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed i velfærdsstaten (PBL)
Titel 2	Klima og bæredygtighed (PBL)
Titel 3	Klima og bæredygtighed 2
Titel 4	Det splittede USA
Titel 5	Politik
Titel 6	EUs udfordringer
Titel 7	Kriminalitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ulighed i velfærdsstaten (PBL) I forløbet har vi undersøgt hvilke forskellige typer af ulighed der findes og hvordan man definerer dem. Vi har undersøgt årsager til ulighed og hvordan denne ulighed reproduceres. Vi har set på forskellige ideologiers holdninger til ulighed og om hvad man vil gøre ved ulighed. Desuden har vi undersøgt forskellige typer af velfærdsstater og undersøgt hvordan disse påvirker uligheden i et samfund. Kernestof identitetsdannelse og socialisering social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Begreber: Absolut fattigdom Relativ fattigdom Definition på fattigdom Ulighed Formellighed Reellighed Chancelighed Resultatlighed Socialklasser Bourdieu Kapitaler (økonomisk, kulturel, social, symbolsk) og Habitus Social arv Negativ social arv Positiv social arv Mønsterbrydere Generationsmobilitet Karrieremobilitet Livsstil Segmenter Minervamodel KRAM-faktorer Residual velfærdsstat Universel velfærdsstat Selektiv velfærdsstat Fordelingspolitik Konservatisme Socialisme Liberalisme Molins model Rational Choice Homo Oeconomicus Pocketbook voting Gruppemodellen Velfærdstrekanten Omfordeling vertikalt Omfordeling horisontalt Progressive skatter Degressive skatter Demografisk udfordring Outsourcing Forventningspres Forsørgerbyrden Konkurrencestat De 7 økonomiske mål Målkonflikter BNP Konjunktursvingninger Det økonomiske kredsløb Gini-koefficient Omfordelingens effekt på gini Skattens effekt på gini Lorenzkurven
Indhold	Kernestof: 2.1 Ulighed er mange ting Hvornår er man fattig? Hvad er ulighed? Opgave ulighed 1.docx Struktur-aktør.pptx Hele Jimmis familie er på overførselsindkomst - Blok på bistand Bourdieu.pptx Hvor bor klasserne? Social arv og skole - Uddannelse som voksen Pierre Bourdieu GRAFIK I Aalborg Øst dør de lige så tidligt som i Pakistan Social arv i Danmark DRTV - En syg forskel Hvilke forskelle er der på danskernes levevis? Livsstil 2.3 Politikernes holdninger til ulighed Liberalismen: troen på frihed Konservatismen: troen på traditioner Socialismen: troen på lighed Ideologiernes betydning i dansk politik Ammitzbøll: Fattige bruger pengene på smøger og hundemad Tip en 13er i ideologi.pptx Tip en 13er.docx Velfærdspolitik.docx Hvordan tager politikerne stilling til et emne? Hvem sætter kryds hos Liberal Alliance? Bliv klogere på partiets kernevælger Hvem stemmer på SF? Her er partiets kernevælger 2.4 Vælgerne og ulighed Velfærdsmodeller.pptx Tre typer af velfærdsmodeller Skattetrykket.docx Velfærdsstatens udfordringer Velfærdsmodeller opgave.docx DRTV - Debatten: Arbejder Danmark for lidt? Forsørgerbyrden.pdf Spørgsmål.docx MinKonto: Log ind 79705234-8750d-483 DRTV - Deadline: Martin Ågerup mod velfærdsstaten Karakterer og indkomst.jpg Unge med svag social baggrund bruger mere tid på sociale medier downcount_HBSC-Rapport-2018 (6).pdf Social arv og skole - Karakterer ved afgangsprøve Velfærdsstatens omfordeling: Ulighed reduceres med 1/3 Gini-koefficient.pdf Vi foreslår: Sænk dimittendsats fra 13.500 til 8.500 kr. LorentzUSA.webp cac6d412f27faf93d1e496d267f347df.jpg Størst indkomstfremgang i bunden og toppen Debat_ Nu vil uligheden stige igen. Hurra for det - Media Archive - Infomedia.pdf 3.1 De taksonomiske niveauer Taksonomi.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Klima og bæredygtighed (PBL) Forløbet har omhandlet klimakrisen. Sammenhængen mellem vækst og CO2-udledning er undersøgt og der er set på forskellige muligheder for at nedsætte CO2-udledningen. Det tæller bl.a. ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik, samt Kate Raworths ide om Doughnut-økonomi. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. - Kernestof velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data komparativ metode og casestudier statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed. Grundbog: Hasselbalch, M. og Helt Knudsen, M. Klima og bæredygtighed, I-bog Kapitel 3 og 4. Co2 og BNP Vækstøkonomi Global handel Earth Overshoot Day Planetære grænser Udbud og efterspørgsel Markedsmekanismen Økonomiske instrumenter Strukturpolitik Afgifter - på produkter - på Co2 Efficienstab Eksternaliteter Ekspansiv finanspolitik som løsning Kontraktiv finanspolitik som løsning Afkobling økonomi og co2 Vækst som løsning Vækst som problemet IPAT Prisoners dilemma Landenes interesser - realisme/idealisme Lækage Doughnut Økonomi - Kate Raworth
Indhold	Kernestof: Klima.pptx 1.3.2: Produktionens og forbrugets betydning for klimaforandringerne Årets bedste billeder står i klimaets tegn: Se de prisvindende pressefotos her Klima og bæredygtighed.docx 4.1.1: Den neoliberale økonomi Opgavetyper i samfundsfag. Version 2.docx Exceløvelse 3 Lineær regression Datasæt 2015.xls Opgave Lineær regression.docx 4.2: Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede? Klimadebattør: Drop dommedagsbasunerne. Færre danskere er en del af løsningen Shein og temu Klimadebattør.docx Sustainable Development - video4 - Human impact: The IPAT equation 4.4.1: Markedsfejl og eksternaliteter DRTV - TVA: Pusher Street er blevet fjernet Regeringsgrundlag 4.4.3: Kontraktiv finanspolitik i kampen mod klimaforandringer DRTV - TVA: CO2-afgift på landbrug rammer geografisk skævt TV2 erfarer Afgifter for forurening.docx 4.4.4: Ekspansiv finanspolitik - Green New Deal i USA Tv2 erfarer Leder: Bidens protektionisme er nødvendig for at sikre grøn omstilling Finanspolitik 4.3.1: Den miljømæssige Kuznet-kurve DRTV - Explainer: Kan regeringen redde klimaet med en hockeystav? IRA og finanspolitik.docx Den sorteste industri har endelig knækket kurven: Forurener klimaet mindre efter CO2-afgift EU-rapport: Ekstremt vejr kostede EU-lande 100 milliarder sidste år Længere arbejde om klimakrisen.pptx EU indfører forbud EU vil gøre op med smid væk-kultur: Forbrugerråd jubler, men to ting mangler Titel Længere arbejde om klimakrisen (2).pptx Grupper 1 abcr.docx 4.5: En økonomi i balance? Doughnutøkonomi - en ny økonomisk model for det 21. århundrede? 4.5.1: Hvad er doughnutten? I skal være færdige med PBL. Husk at kravet er 10 minutter fremlæggelse. Sørg for at i har fagbegreber til hver problemstilling. Meget vigtigt at være færdige med PBL.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Klima og bæredygtighed 2 Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. - Kernestof velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data komparativ metode og casestudier statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed. Grundbog: Hasselbalch, M. og Helt Knudsen, M. Klima og bæredygtighed, I-bog Kapitel 3 og 4. Co2 og BNP Vækstøkonomi Global handel Earth Overshoot Day Planetære grænser Udbud og efterspørgsel Markedsmekanismen Økonomiske instrumenter Strukturpolitik Afgifter - på produkter - på Co2 Efficienstab Eksternaliteter Ekspansiv finanspolitik som løsning Kontraktiv finanspolitik som løsning Afkobling økonomi og co2 Vækst som løsning Vækst som problemet IPAT Prisoners dilemma Landenes interesser - realisme/idealisme Lækage Doughnut Økonomi - Kate Raworth
Indhold	Kernestof: A healthy economy should be designed to thrive, not grow Doughnutøkonomi.docx Klimaaftale 4.5: En økonomi i balance? Doughnutøkonomi - en ny økonomisk model for det 21. århundrede? eNøgle: 79705234-93356-321 Klimapolitik.jpg 3.1: Hvad karakteriserer FN"s klimapolitik? The Prisoner's Dilemma Explained in One Minute DRTV - Explainer: Betaler fattige lande for de rige landes klimaregning? Country Comparisons - A Good Life For All Within Planetary Boundaries 3.3: Hvad kendetegner den danske klimapolitik og hvordan skabes den? xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk Opgave klimaloven.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Det splittede USA Forløb der har ledt op til præsidentvalget i USA. Forløbet har arbejdet med identitet- og værdiforestillinger i USA. Der er arbejdet med den amerikanske drøm og ulighed i USA. Der er arbejdet med hvorfor det i dag er svært at opnå den amerikanske drøm og hvorfor inflation og den residuale velfærdsstat gør det svært at være middelklasse i dag. Både den økonomiske politik som Harris og Trump foreslog er undersøgt med fokus på inflation. Desuden har eleverne arbejdet med partierne demokraterne og republikanerne samt det amerikanske politiske system. Grundbog: Brøndum, P. og Rasmussen, A. "USAs udfordringer" I-bog Columbus 2025 kapitel 1, 2 og 3. Kernestof dentitetsdannelse og socialisering politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Begreber Den amerikanske drøm Equality of opportunity versus equality of outcome Gini-koefficient Underklasse, Working poor, arbejderklassen, middelklassen, øvre middelklasse, overklassen Ulighed i sundhed Private sundhedsforsikringer Amerikanske værdier Forfatningen Valgsystem Flertalsvalg i kredse - Winner takes it all Republikanere Demokrater Valgmænd Senatet Repræsentanternes hus Kongressen Præsidenten USA er en føderation Konkurrencedemokrati Deltagelsesdemokrati Eastons model Integration - Salad Bowl og Melting Pot Pluralistisk integration Segregation Assimilation McElroys amerikanske værdiforestillinger Hofstedes løgmodel Hofstedes 6 faktorer Amerikansk exceptionalisme The Frontier-værdiforestillinger Identitet - latino Indvandrere Immigrantsamfund Købekraft Inflation Kernevælgere og marginalvælgere Issuevoters Downs model for vælgere og partier Downs medianvælger teori Rational choice teori Michigan-modellen Svingstater Residual velfærdsstat Trumpisme MAGA-bevægelsen Abort Pro-Life/ Pro-Choice Rustbæltet Magtens tredeling Kongressen - repræsentanternes hus og senatet Præsidenten Højesteret Forfatningen Det økonomiske kredsløb Opgangskonjunktur Nedgangskonjunktur Finanspolitik - Kontraktiv og Ekspansiv Inflation BNP Økonomisk vækst Arbejdsløshed Økonomisk globalisering Eksport/import Residual velfærdsstat Stat Marked Civilsamfund
Indhold	Kernestof: 1.2.1: De store forskelles land 1.2.2: Rust- og bibelbæltet The U.S.: 50 States - Map Quiz Game - Seterra Fetanyl 1. Trends in income and wealth inequality Gini USA.docx 1.3: Immigrantlandet USA Maps on the Web Forskellige racer i USA.docx 1.4: Integration på amerikansk texas population change between census decade.html 1.3.1: De fire immigrantbølger Immigrantlandet USA og 1.docx Kort opgave 1.docx Afsnit 1.5: Amerikansk kultur 1.5.1: Geert Hofstede og kulturanalyser Country comparison tool Hvad er amerikansk kultur.docx Why You'll Never Achieve The American Dream Historisk stor indvandring presser Biden: Nu lægger han op til store stramninger 1.6: Amerikanske værdiforestillinger og deres betydning 1.6.1: Immigrant-, religiøse og moralske samt Frontierværdiforestillinger i det amerikanske samfund CFU-login Kaotisk abortsag rammer USA: Det har udviklet sig til en tabersag for republikanerne Jake Højesteret.docx DRTV - Horisont: Staten vil eje min gravide krop 1.7: Den amerikanske forfatning 1.7.1: Forfatningens indflydelse på det amerikanske samfund Bowling for Columbine (2002) - A Brief History of the United States Scene (8/11) \| Movieclips Priserne stiger i USA. Hvordan skal Katrina få råd til helt basale ting? ANALYSE: Amerikanerne føler sig økonomisk pressede - og det kan afgøre valget EXPLAINER: Er den amerikanske drøm død? Opgave den amerikanske drøm.docx DRTV - 21 SØNDAG: Urent trav? Smalhals i USA. Allans lyde 8.5: Udsving i økonomien DRTV - Explainer: Hvad er inflation? 3.1: Den amerikanske drøm 3.1.1: Økonomisk sikkerhed er blevet afgørende i den amerikanske drøm How the American middle class has changed in the past five decades Hvad kan der udledes USA.docx 8.4: Hvad er god økonomi? Kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode 3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige Udviklingen af ulighed.docx Økonomisk politik.docx Spm Trump og Harris.docx Finanspolitik EXPLAINER: Hvad er fentanyl? Fentanylen flyder i Portland, USA - Mød stofmisbrugeren KT her DRTV - TVA: Israel varsler nye angreb mod Libanon fetanyl tv2 3.3.3: Ulighed i sundhed i USA ’Biden vil give amerikanerne en forsmag på dansk velfærd’ - Kongressen.com USAs velfærdsmodel.docx Biden's plan to reform social programs held up in Congress Sociale reformer.docx 3.4: Konsekvenser af økonomisk og social ulighed i USA 3.5: Velfærdsstaten USA Lillian Kretz stod midt i stormen foran Kongressen: 'Nu bliver jeg nødt til at forvente det værste, når jeg går ud' Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik De to politiske partiers holdninger og værdier Republikanere og demokrater.docx Colorado 2020 election results Valgresultat 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA? USAs politiske system.pptx 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik Nearly a Year After Roe’s Demise, Americans’ Views of Abortion Access Increasingly Vary by Where They Live Melania Trump springer ud som abortfortaler i ny bog Videre med eastons model og abort. Kvindelige republikanere: Retten til abort skal være op til den enkelte stat 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER 2.4.1: Magten på arbejde i den politiske beslutningsproces \| USA"S UDFORDRINGER DRTV - Horisont: Sarahs kamp mod oliegiganterne 2.4.3: Lobbyisme \| USA"S UDFORDRINGER Philip Khokhar: 'Demokraterne ville ønske, abort fyldte lige så meget som immigration' 270toWin - 2024 Presidential Election Interactive Map Det amerikanske valgsystem.pptx Aktiviteter 5. november.docx Brugen af private vagter Excel i samfundsfag The State of the American Middle Class PP_2024.10.10_pre-election-attitudes_1-04.webp Trump har fat i de unge vælgere 2024 Presidential Vote Intent: Harris v. Trump Samfundsvidenskabelige regnemaskine Lektion 8 - statistisk usikkerhed Harris vs. Trump polls - The Hill and DDHQ 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? \| USA"S UDFORDRINGER DR har mødt nogle af de unge mænd, der støtter Trump: 'Han forstår os' Michigan 2024 Presidential Election Polls - 270toWin 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? \| USA"S UDFORDRINGER PP_2024.9.9_harris-trump_2-04.webp Vigtigste emner.docx Titel DRTV - Clement I USA - Valget og Verden Hvorfor vandt Trump.docx 2.7.3: Vælgeradfærd \| USA"S UDFORDRINGER HUSK AT LÆSE LEKTIER 2.7.2: Partiadfærd \| USA"S UDFORDRINGER Demokratisk vælger i svingstat droppede Harris: 'Jeg kunne ikke få mig selv til det' Voters in Arab American strongholds likely tipped Michigan in Trump’s favor Opgave2r.xlsx Undersøg.docx 3.3.2: Fattigdommen er dyb og omfattende i USA \| USA"S UDFORDRINGER Verden ifølge Gram \| Velkommen til Trumps Amerika \| DR LYD Woke: Udtrykket der definerer en ung og politiskbevidst internetgeneration Struktur-aktør.pdf Opgavetyper i samfundsfag. Version 2.docx Spm til Verden ifølge Gram.docx Husk høretelefoner
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Politik Grundlæggende teorier i politologi. Forløbet har primært fokuseret på skriftligt samfundsfag og den viden der er opnået her, er anvendt i de øvrige tematiske forløb. Kernestof politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Ideologi - Liberalisme - Socialisme - Konservatisme Højre-venstre Det politiske kompas Værdipolitik Fordelingspolitik Politiske skillelinjer Empirisk element, organisatorisk element, normativt element Partiernes vælgere Kernevælgere Marginalvælgere Mærkesager Vælgeradfærd - Downs model Pocketbook voting Rational Choice Michiganmodellen Issue voting Partiadfærd: Downs model Molins model Kaare Strøms partityper Vote-seeking Office-seeking Policy-seeking
Indhold	Kernestof: csm_120_Oekonomisk_holdning_v2_e4970d09c5.png csm_122_magtpolitik_02_v2_11e462ce31.png csm_123_EUholdning_02_v2_7bcb0b8c66.png csm_121_vaerdipolitik_02_v2_9224d4c2c3.png csm_119_ideologi_politik2_v2_7aa3931895.png Hypoteser.pdf Hypoteser 2.pdf 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Fordelingspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? \| LUK SAMFUNDET OP! Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Kapitel 3: Politiske skillelinjer \| POLITIKBOGEN Da Mette Frederiksen foretog et historisk skifte i (e72b2b1b).pdf 3.2 Hvad er en politisk skillelinje? \| POLITIKBOGEN Hvilke partier stemmer de rigeste og fattigste vælgere på? Samfundsfaglig_Regnemaskine_18.08.23.xlsm 4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? \| POLITIKBOGEN Kaare Strøms teori \| POLITIKBOGEN Folketingsvalget 2015 DRTV - TVA: Tusinder vil hjem til Syrien DRTV - Udvalgt fra 21 SØNDAG: Magtskifte 7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? \| POLITIKBOGEN
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	EUs udfordringer Undervisningsforløbet har taget sigte mod klassens studietur til Ungarn. Der er arbejdet med EUs historie og traktater, der gennem tiden har øget EUs integration. Her er anvendt tre integrationsteorier. Der er arbejdet med følgende cases i I-bogen "EUs udfordringer". Case 3.4 EU som handelspolitisk stormagt (aktualiseret ved Trumps handelskrig). Case 4.1 om samarbejde om flygtninge og migranter. Case 5.1 om EUs værdigrundlag med fokus på Ungarn som illiberalt demokrati. Grundbog: Frederiksen, L. "EUs udfordringer" Columbus 2025 (I-bog) Kapitel 1, samt 2.1, 2.2, og 2.3 samt de ovenfor nævnte cases. Kernestof politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Begreber: Suverænitet Suverænitet - Formelt og reelt Overstatsligt samarbejde Mellemstatsligt samarbejde Københavner kriterierne Liberalt demokrati Illiberalt demokrati Harmonisering Direktiver og forordninger Schengen EUs mål; Fred, Fælles værdier og Fri bevægelighed Integration i bredden og i dybden EUs indre marked Schengen Ministerrådet Europaparlamentet Domstolen Kommisionen Dobbelt kvalificeret flertal Flygtningekrisne i EU Push-pull Dublinforordningen Europæisk integration Integrationsteorier - funktionalistisk - intergovermentalisme - føderalisme Spillover Frontex
Indhold	Kernestof: 1.1: Hvad er EU"s formål? \| EU"S UDFORDRINGER EU.pptx Ungarn og EU Ukraine får status som EU-kandidatland - men vejen til medlemskab er stadig lang og kringlet EU2.pptx 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? \| EU"S UDFORDRINGER Samfundsvidenskaberne \| Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx EUs beslutningsprocesser.pptx Ungarn 1.4: Bestemmer EU for meget? \| EU"S UDFORDRINGER 4.1: Hvordan skal EU samarbejde om flygtninge og migranter? \| EU"S UDFORDRINGER Join conversation Martin Lidegaard.docx Hvad er EU.pdf Operations Frontex kort Migratory Map ANALYSE EU har økonomisk 'bazooka' klar til kamp mod Trump Hvad skal EU-samarbejdet have fokus på? \| EU"S UDFORDRINGER Opgave 1 EU.docx Samf.docx Program for samf-cup_MFG_2025.docx Skabelon til skriftlig beskrivelse.docx Skitse til projektbeskrivelse.docx Skabelon til mundtligt produkt.docx Tema. Arbejde.pdf How tariffs work.jpg DRTV - TVA Live 3.4: Skal EU fremme frihandel i verden? \| EU"S UDFORDRINGER Introduktion til bogens andel del \| EU"S UDFORDRINGER DRTV - TVA: Regeringschefer til hastemøde i Paris Kapitel 2: Teorier om europæisk integration \| EU"S UDFORDRINGER 2.2: Neofunktionalismen \| EU"S UDFORDRINGER 2.3: Liberal intergovernmentalisme \| EU"S UDFORDRINGER File:General government total expenditure on defence, 2022 % of GDP.png Fidesz.hu \| Fidesz frakció Explore the Map 5.1: Må medlemslande trodse EU"s værdigrundlag? \| EU"S UDFORDRINGER CFU-login Higher or Lower.jpg Polity-niveauet: Hvilke sanktioner har EU benyttet over for Ungarn og Polen? \| EU"S UDFORDRINGER Kapitel 5: EU"s demokratiske udfordringer \| EU"S UDFORDRINGER Ungarns forslag 2021.jpg EU-budget-contribution-frugal-four-2020-summit-latest-2325167.jpg Ungarn Freedom House.docx Hvorfor bliver Ungarn ikke smidt ud ANALYSE EU-landene står over for et skelsættende valg, som kan 'åbne et nyt kapitel' for Europa Diskussion ovenpå.docx Dansk Kommissionschef: EU står på kanten til et paradigmeskifte for europæisk forsvarspolitik : Forsvar og Beredskab - Altinget \| Nyheder, analyser og debat om dansk politik Kapitel 1: Hvad er kriminalitet? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 1.1: Kriminalitet - en definition \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Risiko og beskyttelsesfaktorer.docx The Philippine president's war on drugs Opg kriminalitet.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kriminalitet Vi har undersøgt hvilke baggrunde kriminelle statistisk kommer fra. Derudover er følgende teorier om hvorfor nogle bliver kriminelle anvendt; Merton, Hirsci, Sutherland, SNAP, Honneth og Meffesoli. Som case er der hovedsageligt fokuseret på den svenske bandekrig. De politiske skillelinjer i værdipolitik ift. straf og forebyggelse. Derudover har vi undersøgt hvorfor samfundet straffer. Kernestof identitetsdannelse og socialisering social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Fagbegreber - Fire typer af kriminalitet: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser og anden kriminalitet. Ny type for kriminalitet er it-kriminalitet. - Kriminalitetens udvikling, opportunitet og mørketal. - Herunder social arv og social mobilitet. Opdragelsens betydning for kriminel udvikling (fire opdragelsesformer; Den iagttagende laissez faire, den demokratiske, den autoritære, forsømmeligheds-laissez faire). - Etnicitet og kriminalitet. Parallelsamfund. - Hvor starter den kriminelles adfærd? Socialisation, primær, sekundær, internalisering og imitation. Livstilskriminelle og engangskriminelle. - SNAP-modellen, årsager til kriminelle handlinger. - Robert Mertons årsagsforklaringer, hvorfor begår nogle individer kriminalitet? - Edward Sutherland, hvordan lærer nogle individer at begå kriminalitet? - Travis Hirschi: social kontrol og kriminalitet som et fejlslag. - Axel Honneth: behovet for anerkendelse i den retslige, den private og den solidariske sfære. - Michel Maffesoli: Teorien om neostammer - Magtens tredeling - Straf, forebyggelse og resocialisering. • Den nyttige straf (Immanuel Kant) vs. den retfærdige straf og utilitarisme - De politiske partiers holdning til straf og resocialisering
Indhold	Kernestof: Kriminelle grupper øger risikoen for, at flygtningedrenge bliver ungdomskriminelle - ROCKWOOL Fonden Ali og hans brødre 1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Hvorforkriminel Hvorfor blev Mads kriminel.pdf Hvad ved vi om unge i bander. Aarhus Universitet. Uddrag.pdf SNAP 2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 2.4: Hirschi - teorien om social kontrol \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Hvad ved vi om unge i bander. Aarhus Universitet. Uddrag (1).pdf Hvem er klasserne? TALEPAPIR TIL SRO og SRP efter bogen Sådan skriver du SRP.docx Sådan går du til mundtlig prøve (efter bogen Sådan skriver du SRP).docx SRO_retteark_elev.docx DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (1:4) Hvad ved vi om unge i bander. Aarhus Universitet. Uddrag (1) (1).pdf Einar og den svenske gangsterkrig Metode Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 4.2: Honneth - behov for anerkendelse \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 5.2: Hjælper det at forebygge? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Hvad koster kriminalitet.pptx Bredt flertal enige om ny bandepakke
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb