Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Lasse Taagaard Jensen
Hold	2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Danmarks tilblivelse (11.000 f.kr - 1050 e.kr.)
Titel 2	Middelalder (476 e.kr. - 1453. e.kr.)
Titel 3	Velfærdsstaten (ca. 1500 - i dag)
Titel 4	Renæssancen (Cirka 1400-1650)
Titel 5	DHO: Industrialisering og modernitet (c.1870-1930)
Titel 6	Menneskerettigheder
Titel 7	Europas underlæggelse af verden (ca. 1450 - 1970)
Titel 8	Holocaust
Titel 9	Enevælde (ca. 1600-1849)
Titel 10	Ideologiernes kamp (1917-1989)
Titel 11	Romerriget: Opståen, udvikling & undergang
Titel 12	Kina: Kejserdømme, Kaos, Kommunisme, Kapitalisme
Titel 13	Kronologiforløb
Titel 14	Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Danmarks tilblivelse (11.000 f.kr - 1050 e.kr.)
Indhold	Kernestof: Bonne Larsen og Smitt (2005) 'Introduktion til Historie', Systime, s.44-51 Blom m. fl.: Vinkler på vikingetiden (HI), Nationalmuseet 2013; sider: 6-14, 71-77, 83-90, 104-111 Anders Lundt Hansen (2018. v.23) Farvel til vikingetiden'. Weekendavisen Henriette Lyngstrøm (2016.xi.25) "Vikingetiden burde hedde stålalderen". Videnskab.dk 'Danmarks oldtid' i Carl-Johan Bryld 'Danmark - Fra Oldtid til nutid' s11-17 Padlet - Danmarks tilblivelse Rigs Vandring.pdf H.Sørensen: Danmark i vikingetiden (HI DANMARK FØR 1453), Gyldendal 1979; sider: 23-27, 34-41, 61-63, 98-104 Harding-Sørensen (1979) Danmark i vikingetidenTuringestenen. Gyldendal, s.49, kilde 62. Baastrup, Maria Panum (2013) 'Vikingerne og deres togter'. Blom m.fl. Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, s.29-37. Ibn Fadlan.pdf Den 13. Kriger (1999); sider: 0-20 Writer: Michael Crichton(novel "Eaters of the Dead"), William Wisher(screenplay), Warren Lewis(screenplay) Ahmad al-tartushi ca. 950) 'En arabisk købmands beretning om hedeby' Saxo 'Gesta Danorum - Om Kong Gorms død' og Indskriften på den Lille Jellingesten Afsnit Erindring.docx Uddrag for Tacitus Germania.pdf.jpg Kjersgaards Danmarkshistorie 'Samfundet blev til - Om Hodde Jernalderlandsby'. Afsnit 1:12 (0:37:30 og frem) DRTV 'Historien om Danmark: Metallernes tid' Om landsbyen (52:00 og frem) Klaus Ebbesen (1997.vii.29) 'Kongsgård med lugt af komøg'. Politikken.docx Kort - Hodde Jernalderlandsby.png
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Middelalder (476 e.kr. - 1453. e.kr.) Forløbet skal opfylde læreplanen for Historie A spredningskrav om et forløb mellem 500-1500 Forløbet skal opfylde følgende faglige mål * redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie * redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling * analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne * skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper * demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder: * hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag * forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne * forskellige styreformer og samfundsorganiseringer * historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: De 4 stænder.png Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 74-79 Samfundspyramide - Det feudale samfund og Danmarks Ældste Inddeling (Steenstrup) Olsen: Middelalderliv (HI VERDEN FØR 1453), Gyldedal 1988; sider: 61-62, 68-76, 83-84 Tegnedrengene (1998) 'Fællesskab -? : en tegnefilm om Danmark' 2022xy - Grupper.pdf Maugstrup - eksempel på Stjernelandsby Ard De 4 stænder Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 41-47 2022xy - Grupper til i morgen (Meget få ændringer) T-kort Hartmann Schedel 'Nüremberg Krøniken' (1493) - Verdenskortet Cicero 'Scipius Drøm'. Fra: Flemming Clausen (1989) 'Skabt til at skabe', s23-25 Middelalderens 'Verdensbilleder' - Slideshow Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Middelalderens verdensbillede', Systime, s.148-150.pdf Knudsen og Danielsen (1998) 'Middelalderen - Den romersk katolske kirke', Systime, s.16-24 Andrea di Bonaiuto (1365) 'Way of salvation' Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1) 'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark Honorat Bovet (ca. år 1400) 'L'arbre des batailles de Honorat Bovet'.png Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - De kæmpende og de arbejdende', Systime, s.36-45 Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75 Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Synspunkter på middelalderen', Systime, s.153-157.pdf Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Naturfilosofi og teknologi', Systime, 144-150 Pizza til videoaften IMBD 'In the Name of the Rose'
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Velfærdsstaten (ca. 1500 - i dag) Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - behandle problemstillinger i samspil med andre fag (Samfundsfag C) - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige samfundsorganiseringer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1) 'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark Olsen: Middelalderliv (HI VERDEN FØR 1453), Gyldedal 1988; sider: 75-76, 83-84 Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75 Maren Vest 'En arbejdende kvindes erindringer'. Løkke mfl 'Familieliv i Danmark', s.215-218 Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 79-80, 99-105, 116-127, 190-193, 211-215 Program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti' (1876) 'Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876' s. 1-7 Birthe Pedersen (2016.12.12) _Socialhjælpens historie- Fra frelsesøkonomi til personligt ansvar, Kristeligt Dagblad.docx 'Forordning om Betlere, 5. maj 1683'. Fra: Danmarkshistorien.dk Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75. Regulativ for Svendsborg Kjøbstads Fattig og arbiedsanstalt (1872).pdf Nina Javette Kofoed og Mette Frisk (2020) 'Samfundets sociale struktur'. Danmarkshistorien.dk Astrid Lindgren (Forf.) (1975) 'Kalaset på Katthult' Artfilm Erik Clausen (1991) 'Den store badedag' Erik Fritz Hansen (1974) 'Kilder til levestandarden i Danmark', 3. oplag, Gyldendal, s.76, 90 og 84-85 Befolkningsvandringer Karré på Christianshavn, Frandsen, KE Kongen og folkets KBH Jakob Knudsen (1908) 'Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden. Fra: Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.63 Ploug m.fl (2004) 'Den Danske Velfærdsstat - Udvikling og indhold', s.10-11, 13-15. Fra 'Velfærdsstatens historie' (Ploug m.fl red.), Socialforskningsinstituttet, København Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.48-49 Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.50-53 Jonas Würtz Yde og Michael G. D. Jensen (2012.10.24) Socialreformen af 1933. Danmarkshistorien.dk Ploug et al (2004) 'Velfærdsstatens historie'. Socialforskningsinstituttet, s.17 (https://www.vive.dk/media/pure/3158/268598) Rosenkilde m.fl (2022.x.27) 'Løkke vil gøre op med folkepensionen: I fremtiden skal vi selv spare op'. Altinget Lars Andersen (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. Grubb (Red.) 'Fokus', Gyldendal, s.53-57 Auken, Kirsten m.fl. (1954/62) 'Familien Lever'. Foged, Nielsen og Roslyng-Jensen (1994) 'Danmark i opbrud', 1. udg., 2. opl., Gyldendal, s.22-25, 27 Marianne Zenius (1987) 'Husmandskonerne fortæller'. Foged, Nielsen og Roslyng-Jensen (1994) 'Danmark i opbrud', 1. udg., 2. opl., Gyldendal, s.38-40.pdf Carl Johan Bryld (2005 'Danmark - Fra Oldtid til Nutid', Gyldendal, s.232-237 Brøndum, Peter og Hansen, Thor B. (2019) 'Luk samfundet op', Columbus, 3. udg., 208-216 Mencke, Mathias Sonne (2020.ii.22) "Eksperter - Velfærdsstaten skal nok overleve", Kristeligt Dagblad Mencke, Mathias Sonne (2020.ii.18) 'Idealet om velfærd for alle er under afvikling'. Kristeligt Dagblad Brøndum og Hansen (2019) 'Luk samfundet op', 3.udg., 5. opl., Forlaget Columbus, s.216-220
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Renæssancen (Cirka 1400-1650) Forløbet beskæftiger sig både med dansk og europæisk historie omkring rettigheder med udblik til andre verdensdele. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincippe ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold	Kernestof: Trykning med Gutenbergs trykpresse Locking Metal Type (Opsætning af typografi inden trykning) Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 92-97 Stradanus 'Nova Reperta', 1585 Samfundspyramide - Stændersamfundet.jpg Renæssancebegrebet diskuteret af Buchard, Haskins, Ferguson og Thorndycke. Fra: Clausen, Falkesgaard, Løndahl og Thiedecke (1997) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s.109-114. Helge Gamrath (2020.ii.24) 'Renæssancebegrebet'. Lex.dk Grupper til arbejdet. Liv i renæssancen (1:6) 'Tycho Brahe' IMBD (1939) 'Klokkeren fra Notre Dame (1939) Renæssancen - Slideshow.pdf Marxistisk tidslinie_Fra Bonne Larsen et al 'Introduktion til historie BBC (17 November 2016) 'Danes identify Aalborg bishop's 300-year-old poo Ørnbjerg, Jakob (2016, 31. oktober) 'Bispeklumpen - en kulturhistorie fra latrinkassen', Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet Gade et al (1985) 'Europas Verdenshistorie - Stændersamfundet ', Munksgaard Wenche Nøss (1998) 'Det moderne Europas fødsel', Munksgaard, 1. udg., 2. Oplæg, s.24-32 Wenche Nøss 'Det Moderne Europas Fødsel', 1998, s.88-97 'Reformationen' Wenche Nøss (1998) 'Det moderne Europas fødsel', Munksgaard, 1. udg., 2. Oplæg, s.24-33. Flemming Clausen 'Skabt til at skabe', 1989, s23-28 Flemming Clausen (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug s.32-39 Den bevægede jord (2009); sider: 0 Manuskrift og instruktion: Lars Becker Larsen Clausen, Flemming (et al (1997) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s.50-52, 55-56 (Tekst 35: Mirandola (1488) 'Menneskets værdighed' og Tekst 38: Erasmus af Rotterdamn (1524) 'Om den Frie Vilje) Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 74-76, 78-80 (Tekst 56: Machiavelli (1532) 'Fyrsten') og (Tekst 59 og 60) Thomas Moore (1516) 'Utopia') Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 66-70
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	DHO: Industrialisering og modernitet (c.1870-1930) Forløbet er en del af det læreplansfaste tværsfaglige samarbejde mellem dansk og historie. Forløbet tager med industrialiseringen med et særligt lokalt fokus på Aalborg i Historie. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål i Historie: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie. - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling. - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne. - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid. - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal indfri følgende kernestofområder i Historie: - hovedlinjer i Danmarks og Europas historie - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering - historie-formidling - historiefaglige teorier og metoder. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål i Dansk
Indhold	Kernestof: Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 132-137 Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 79-80, 99-107, 113-127 Kuhle (1989) 'Danmark - Historie - Samfund', Gyldendal, s.107 Vi starter med at repetere denne graf. Opgave - Aalborgs industrialisering ud fra kort og tabeller Kulturarv.dk - Smeden i Vive (1963) Henning Bender (2009) 'Aalborgs bydele, forstæder og industri'. Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred Aalborg-Filmen (1930) fra Kulturarv.dk Kulturarv.dk - Jens Bangs Første Rejse (1950) Maren Vest 'En arbejdende kvindes erindringer'. Løkke mfl 'Familieliv i Danmark', s.215-218 Program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti' (1876) 'Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876' s. 1-7 Heidi Funder, Lars Henriksen og Lasse Taagaard Jensen: At skrive historie (HI), Columbus 2017; sider: 15-16, 114-127 Litteratur og informationssøning - Industrialisering. .docx Erik Clausen (1991) 'Den store badedag' Erik Fritz Hansen (1974) 'Kilder til levestandarden i Danmark', 3. oplag, Gyldendal, s.76, 90 og 84-85 Befolkningsvandringer Karré på Christianshavn, Frandsen, KE Kongen og folkets KBH
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Menneskerettigheder Forløbet Menneskerettigheder beskæftiger sig både med dansk og europæisk historie omkring rettigheder med udblik til andre verdensdele. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincippe ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - Holocaust og andre folkedrab. Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold	Kernestof: Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'De Store Opdagelser', s.46-52 Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 120-129 Padlet - Opret Padlet - Menneskerrettigheder Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789 Jacob Rohde Brøndum (2011.09.16) 'Venstre-mand: Kontanthjælpsmodtagere bør ikke stemme'. Ekstrabladet. Gitte Haslebo (2021.01.26) 'Debat: Fremtiden tilhører de unge. Giv de 16-årige stemmeret, og lad deres stemme tælle for to'. Information. Jyllandposten (fra Ritzau) (2018.01.18) 'Fakta: Derfor må 2.000 handicappede ikke stemme' Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 128-133 Kommunitiske Manifest (Uddrag). Fra: Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.27 Lenins samfundssyn. Fra: Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.28-29 Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.25-26 Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.31-32 Rudolph Hoess Tilstående (Kilde 19). Fra: Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.47-51 Definition: Folkedrab Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.46-47 Hutu 10 Commandments — No Greater Love Thomsen, Henrik (2019.03.31) 'Hundreder af døde mænd, kvinder og børn lå i lag i kirken. Skudt eller slagtet med kniv', Jyllandsposten, s14-15 FN"s Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948 Hemmersam m.fl. (1998) 'Verden i konflikt og forandring', 2. udg, Munksgaard, s.20-21 Atlantic Charter Lund, Morten (2006) 'Menneskerettigheder', 2. opl., Columbus, s.78-80, 87-89 African-Charter-on-Human-and-Peoples-Rights 17.56.53.pdf Tudvad, Peter (2021.10.21) 'Den danske grundlov er noget forældet makværk', Politiken, s.5-6.pdf Mansø, Rikke Gjøl (2018.06.05) 'Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært', Dr.dk
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Europas underlæggelse af verden (ca. 1450 - 1970) Forløbet 'Europas ekspansion' omhandler De Store Opdagelser i omkring år 1500, Trekantshandlen, Imperialismen i 1800-tallet og afkoloniseringen i midten af det 20. århundrede. Forløbet skal dække følgende faglige mål: Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal indfri følgende kernestof-områder: ̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv ̶ globalisering Forløbet dækker perioden fra 1500 til 1900 og perioden efter år 1900. Hovedvægten ligger dog i 1500 til 1900.
Indhold	Kernestof: Ohrt, Thomas (2011) 'De store opdagelser - Mandesvilles rejsebeskrivelser', 1. udg., 3. oplag, Systime, s.21-23 Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.10-20 Willesmoes Jørgen, P.C. (1974) 'De store opdagelser', Gyldendal, s.43-46 Willesmoes Jørgen, P.C. (1974) 'De store opdagelser', Gyldendal, s.39-42 Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.20-21 Thomas Ohrt: De store opdagelser NY. UDG (HI VERDEN 1453-1776), Systime 2001; sider: 37-45, 53-64 Willesmoes, Jørgensen, P.C. (1974) 'De store opdagelser - Kilde XIII: Christavao Vieira', Gyldendal, s.75-79 Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.22-25 Christopher Columbus (1949); sider: 0 Universal Pictures Directed by: David MacDonald Written by: Muriel Box, Sydney Box, Cyril Roberts Ridley Scott (1992) '1492 - Erobring af Paradis'; sider: 0 Jesper Rovsing Illustreret Videnskab, s.52-59 Puzo, Briley, Bates (1992) 'Christopher Columbus: The Discovery', Warner Brothers; sider: 0 Pedro de Gant (1522) 'Brev til den spanske kejser' (Kilde 22) og Las Casas (1532) 'Uddrag af indianermassakren' (Kilde 23). Fra Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'Opdagelserne', s.42-45 Jesper Nielsen 'Erobringen af Aztekerriiget...', Columbus, s.35-43 Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'De Store Opdagelser', s.46-52 Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 100-104, 164-169, 224-229 Henry Meyer (1898) 'Division of China'. Le Petit Journal.jpg Slavestatistik - Mellempassagen Slavetransporten over Atlanten Peter Frederiksen (2019) 'Vores Verdens Histore', 1. udg., 1. opl., Forlaget Columbus, København, s.53-54, 56, 58-60 Litteratur og informationssøgning - De store opdagelser - Spørgsmål.docx Litteratur og informationssøgning - De store opdagelser..docx
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Holocaust
Indhold
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Enevælde (ca. 1600-1849) Forløbet Enevælden har sin hovedvægt i Danmarkshistorien cirka 1660 med udblik til Europa, men forløbet ser på monarkiet helt op til idag. Forløbet skal dække følgende faglige mål: Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale og europæiske udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal dække følgende kernestofområder: ̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra 1660 til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv (Delvist) ̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Anna Raaby Ravn (2017.i.28) 'Er Kinas investeringer i Afrika et tiltrængt fremskridt eller moderne kolonisering?'. Information Moderne tider (Tillæg). Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 109-113, 126-129 Haue, Olsen og Aarup-Kristensen (2000) 'Fra Stammer til Folk', Gyldendal, s.155-168 Stændersamfundet Statsopbygningen før enevælden Søren Mentz & Thomas Lyngby () 'Endevældens indførelse'; sider: 0 DR Knud J.V. Jespersen (1983) 'Statsomvæltningen', Gyldendal, s. 4-11 Heimbach 'Arvehyldningen' Haue, Harry m.fl. (2000) 'Fra Stammer til Folk', 1. udg., 1. opl., Gyldendal, s.189-193 Nina Kofoed 'Den enevældige stat, 1660-1814', Danmarkshistorien.dk Birgit Løgstrup 'Den danske enevælde'. Danmarkshistorien.dk Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 58-62, 128-134, 137-139, 147-148 Ulrik Langen (2018) 'Myten om Johann Friedrich Struensee'.Danmarkshistorien.dk Gjerløff, N.S. (1915) 'Mit Fædrelands Historie - Struensees Tid 1770-1772', 3. opl., s.136-138.pdf Kaalund-Jørgensen, F. C. (1938) 'Fortællinger af vort Folks Historie III - Den enevældige minister', Gyldendal, 3. opl., s.112-115 .pdf Thomas Hobbes (1661) 'Leviathan' (Uddrag) og Peder Schumacher Griffenfeldt (1665) Kongeloven. Fra: Haue, Olsen og Aarup-Kristensen (2000) 'Fra Stammer til Folk', Gyldendal, s.215-218. Kurt Villads Jensen (2023.06.23) 'Absolutisme - Den uindskrænkede magt'. Lex.dk Året 1848 og overgangen fra enevælde til indskrænket monarki Gallup (1963.12.10) 'Bør Danmark være en republik?'. Danmarkshistorien.dk. Adam Holm (2019.12.29) 'Kampen om historien: Da kongen jokkede i spinaten'. Dr.dk Tulinius og Hoffmann-Hansen (2022.01.13) 'Monarkiet trives i Danmark og det meste af Nordvesteuropa. Det er der flere historiske årsager til'. Kristeligt Dagblad. Jespersen, Knud J.V. (1983) 'Statsomvæltningen', Gyldendal, s.15-20 Liv Thomsen (2009) 'På sporet af dronningerne; sider: 0 Historieselskabet
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Ideologiernes kamp (1917-1989)
Indhold	Kernestof: FN"s Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948 Hemmersam m.fl. (1998) 'Verden i konflikt og forandring', 2. udg, Munksgaard, s.20-21 Atlantic Charter Chain_of_Friendship_cartoon.gif Wilsons 14 punkter Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 180-186, 190-196, 198-203, 206-210 NSDAP (1920) '25 Punkts Program'. Bendder & Gade 'Mellemkrigstiden og 1. verdenskrig', 1984, s.72-75 Padlet - Oprettelse Tidslinie - Ideologiernes kamp Forskellige syn på oktoberrevolutionen Tidslinie - Kold Krig Atlanterhavserklæringen og Jalta-Erkæringen. Hagel og Rosdahl (1975) 'Den kolde krig', Gyldendal, s.52-55.pdf Hammersham m.fl.: Verden i konflikt og forandring 1945-1992 2. udg. (VERDEN 1914 - 1989), Munksgard 1996, 2 ud; sider: 15-19, 22-28, 30-40, 66-72, 75-78 Potsdam-aftalen. Hagel og Knudsen (1975) 'Den Kolde Krig', Gyldendal, s.83-85 Bender: Stormagtspolitikken 1945-82 (VERDEN 1914-1989), Munksgaard 1983; sider: 9-15, 21-24, 28-37, 113-116 Fultontalen 1946.docx Josephine Adsbøl le sage de Fontenay (2025.02.12) 'USA er kommet med afgørende udtalelser i forhold til krigen mellem Rusland og Ukraine'. TV2 Francis Fukuyama (1989) 'End of History' Huntington (1993) 'Clash of Civilizations (Uddrag).docx Grubb m.fl. (2012) 'Overblik', s.166, 169-13, 174-175
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Romerriget: Opståen, udvikling & undergang
Indhold	Kernestof: Etruscans: History and Culture (Documentary) Knud Helles 'Romerriget - et magsystems opståen, udvikling og sammenstød - Etruskerne, s.18-22 Invicta (2018.x.14) 'How They DId It - Elections in Ancient Rome', Youtube Knud Helles 'Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud - den gamle republik 500-146 fkr' s23-25 Knud Helles 'Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud - den gamle republik 500-146 fkr' s25-28 Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 (HI), Columbus, 2019; sider: 63, 68-69, 71-76, 81-82, 88, 90-96 Cato den ældre. .pdf Gladiator Augustin (397-398 e.Kr.) 'Bekendelser - gladiatorkampenes tiltrækningskraft' Helles, Knud (1987) 'Romerriget - Af det romerske riges historie', s.34-37 Busch, N-P Granzow 'Slavernes Rom', 2009, s.58-63 Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 46-58 Engberg, S. (2024.05.12) 'Det Byzantinske Riges litteratur', StoreDanske.dk Kristne og ortodokse Hvorfor er Romerriget populært i verdenshistoriebøger Lund og Dupont Larsen (2019) 'På sporet af Historien - Historiebevidsthed og historiebrug', Gyldendal, Kbh, s.57-58 Intrigued Mind (2022.iv.18) 'How Rome shaped the Modern World', Youtube
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kina: Kejserdømme, Kaos, Kommunisme, Kapitalisme
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 (HI), Columbus, 2019; sider: 154-161, 163, 165-170, 172-174, 177-178, 180-181 Peter Harmsen 'Kinas første sejr', Weekendavisen, 28. februar 2014, s.8-10 Nedergaard, Peter (2011-2012) 'Kina - Politik, økonomi og samfund' 3. udg., Systime, s.20-24 How Britain Went To War With China Over Opium Nedergaard, Peter (2011-2012) 'Kina - Politik, økonomi og samfund - Kap.2', Systime, s.27-29, 31-34, 38-40 Smitt og Larsen (2009) 'Kina efter 1840 - Kilder om den lange March', Systime, s.156-159 Smitt og Larsen (2009) 'Kina efter 1840 - Den lange March', Systime, s.51-53 John Corry, Lee Fulkerson, Haojun Meng (2007) "The Long March", Nine Times Entertainment. Socialisme Benito Scocozza (1980) 'Socialismens Histore', Suenson, s240-243 Jung Chang og Jon Haliday (2005) 'Mao - Den ukendte historie', s485, 487-489 Bonne og Smith (2011) 'Kina efter 1840, Systime, 69-76, 79-80 Galen Yeo, Jit Fong Oon (2010) 'Making Mao'; sider: 0 https://www.imdb.com/title/tt11086474/ Film: Ondskabens ansigter: Mao Zedong Burchardt, Martin (2005.x.29) 'Den forfærdende historie om Mao', Information Frederiksen, Peter (2023) 'Vores Verdenshistorie', 1. udg., 4. opl., s.243-248 Nis Olsen og Jens Herskind 'Hvem styrer Kina', Politiken-Kultur, 7 november 2012', s.8.pdf Kernestof og overblik.docx Man vs. tank in Tiananmen square (1989) Frederiksen, Peter (2023) 'Vores Verdenshistorie', 4. udg, Columbus. s.246-250
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Kronologiforløb
Indhold
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Forløb#2
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb