Holdet 3n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jacob Houkjær Jensen, Mikael Asbjørn Vesterlund, Peter Myhlendorph
Hold 2023 ks/n (1n hi, 1n ks, 2n hi, 2n ks, 2n re, 2n sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Grækenland
Titel 2 Middelalder og korstog
Titel 3 Danmark i vikingetiden
Titel 4 Renæssance og Reformation
Titel 5 Oplysning og revolution
Titel 6 Da Danmark blev moderne
Titel 7 Ideologier, partier og politiske beslutninger
Titel 8 Klar - Parat - Religion
Titel 9 Kristendom
Titel 10 Det gode samfund SAMFUNDSFAG
Titel 11 Det gode samfund - Religion
Titel 12 Det gode samfund - Historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Grækenland

Som modstykke til den traditionelle tilgang har vi arbejdet overvejende med krigerstaten Sparta og mindre fokus på Athen. Dog har vi arbejdet med de forskellige styreformer.
Afslutningsvis har vi set filmen 300 og set på, hvordan historien bruges i filmen.

Kernestof:
- antikkens samfund

Faglige mål:
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
– historiebrug og -formidling

Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 21-32
Thomsen, Rudi: Verdenshistorien – 2. Hellas, Gyldendal 1973, s. 27-31 + 31-35 + 42-45 + 54-56

Kilder:
- Aristoteles: ”De seks styreformer” fra: Christiansen, Erik: Antikkens styreformer til debat, Gyldendal 1974, s. 51-53
- ”Lykrugs love” fra: Haastrup, Lars: Sparta, Akademisk forlag 1990, s. 107-110 + 113-119
- Et fjendebillede, Herodots Historie, fra Thiedecke, Johnny: Ansigt til ansigt med grækerne, Pantheon 1996, s. 84-86
- Thykudid om den Peloponnesiske krig, Thiedecke, Johnny: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1042

300 - film af Zack Snyder

Anmeldelser af filmen:
- Iran ønsker omkamp ved Themopylæ, www.nyhederne.tv2.dk, 13.03.2007
- Jensen, Bo Green: Løven fra Sparta, Weekendavisen, 30.03.2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder og korstog

Vi arbejder med europæisk middeladler og korstogenes placering i forhold hertil, for at forklare, hvorfor man tog på korstog gennem århundreder uden det store resultat.
Endvidere ser vi filmen "Kingdom of Heaven", analyserer filmen som historisk kilde og diskuterer på baggrund heraf, om korstogene er relevante i dag.

Kernestof:
̶  nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Oversigt over materiale:

McGuire, Brian Patrick m.fl.: FOKUS I – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007, s. 95-100, 102-107, 125-130
Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 47-48, 49-104 (i uddrag)

Kilder:
- Pave Urban II’s tale i Clermont 1095, fra Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 55-56
- Forskellige udlægninger af korstogene fra Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 136-138 og 140-141

Film:
- Kingdom of Heaven, Ridley Scott

Anmeldelser af film:
- Dabelsteen, Per: Historiestrid: Ny ballade om historisk film, Politiken, 20.08.2004
- Jensen, Bo Green: Jerusalem er ødelagt, Weekendavisen, 04.05.2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Renæssance og Reformation

Der arbejdes med renæssancens nybrud; naturvidenskab, verdensbillede, menneskesyn, kunst mm. Dette forbindes med den protestantiske reformation i Tyskland og dette ses efterfølgende i et dansk perspektiv med reformation og renæssance i Danmark.

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 68-79, 90-99
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 45-65

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Pico della Mirandola, 1486
- Verdensbilledet: Aristoteles og Copernicus
- Gallileis brev til storhertuginde Christina, 1615
- Martin Luthers 95 teser, 1517 (uddrag)
- Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509

Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Herredagen, 1533 - s. 76-77
- Rigsdagen, 1536 - s. 77-78
- Oversigt over statens indtægter og udgifter (tabel) – s. 138
- Frederik III’s håndfæstning, 1648 - s. 115-116
- Kongeloven, 1665 - s. 119-120

- Wilhelm Marstrands ”Kong Christian på Trefoldigheden” ca. 1864 (billede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysning og revolution

Der arbejdes med de nye videnskabelige tanker specielt inden for samfundsfilosofien under oplysningstiden, hvilket ses i forhold til drivkræfterne bag den amerikanske og den franske revolution. Forløbet afsluttet med en skriftlig øvelse, hvor den ene halvdel af klassen skriver et forsvarsskrift for menneskerettighederne, og den anden havldel skriver en kritik af menneskerettigheder, disse indlæs oplæses på skift som en menneskerettighedsbattle.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 102-110 og 117-119
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, s. 34-47
Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2007, s. 19-28

Kilder fra: Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, 2007
- Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten, 1792 (uddrag) – s. 50-52
- Francois Voltaire: Tolerance – s. 48
- Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen – s. 50
- Søren Krarup m.fl.: Virkelighed og utopi – s. 55
- John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Krarup – s. 55-56
- Cahiers des doleances, 1789 – s. 76-77

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Frederik den store om enevældigt styre, 1752
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
- Tredjestanden udråber sig til nationalforsamlingen, 1789
- Den franske forfatning, 1791 (uddrag)
- Menneskerettighedserklæringen, 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Da Danmark blev moderne

Forløbet handler om de mange forskellige udviklingstendenser, der prægede Danmark i 1800-tallet:
- Vandringen fra land til by
- Udviklingen i det danske landbrug
- Industrialiseringen
- Den politiske udvikling: Fra enevælde til demokrati - hvornår gennemføres det?
- Den sociale udvikling

Kernestof:
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Oversigt over materiale:
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 67-101
Friisberg, Claus m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal, 2007, s. 117-125
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal, 2009, s. 149-150
Knippel, Lars Ole: ”Den vestjyske revolution”, Jyllandsposten, 07.01.2007 (artikel)

Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Danmarks Riges Grundlov, 1849 (uddrag) - s. 170-171
- Anledningen til 1864-krigen, 1864 - s. 171-172
- Næringsfrihedsloven, 1857 – s. 185
- Et andelsmejeris vedtægter, 1884 - s. 191-192
- Tabeller om industrialiseringen i Danmark - s. 185-187
- Arbejderbevægelsens første program, 1871 - s. 174-175
- Venstres første partiprogram, 1871 - s. 174
- Program for en arbejderforening, 1882 - s. 174

Kilder fra: www.danmarkshistorien.dk
- Resolutionerne vedtaget på Casinomødet, 20.03.1848
- Louis Pio: ”Maalet er fuldt”, 1872

Kilde: Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1823
Kilde: Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke (billede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologier, partier og politiske beslutninger

Enkeltfagligt forløb med det formål at få lært grundlæggende politikbegreber. Fokus har været på forskellige demokratiformer, magtbegreber og magtdelingslæren, forskellige politiske systemer, udvikling i vælger- og partiadfærd samt de klassiske ideologier kombineret med nyere strømninger.

Faglige mål
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- kvantitativ og kvalitativ metode


"Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen", Dr.dk, 13. aug 2024
"Danskerne siger nej til højere pensionsalder"
"Måling: Ét emne topper vælgernes dagsorden ved EU-valget", Altinget 1/6-24
"3 mio. danskere afhængige af velfærdsstaten: Giver et værdiskred", August Stengaard, Chefredaktør 180Grader, 13/01/2021
"Hver 9. dansker har sympati for diktatur", Ugebrevet A4
"Coronastrategi afhænger af borgernes tillid til regeringen!", Jyske Vestkysten, 13 nov. 2020
"De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før", dr.dk, 22/2-24
"Radikale er ude af regeringsforhandlinger", dr.dk, 13/12-2022

***
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Klar - Parat - Religion

Introduktionsforløb til faget religion

1. lektion
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse om faget fokuseres der på hvad det vil rumme på C-niveau.
Dette leder videre til hvad fænomenet religion er.

2. lektion
Denne lektion fokuserer på religion i det senmoderne samfund, herunder de religionsfaglige begreber:
Sekularisering, afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Religiøst engagement: Maksimaliseme/Minimalisme

3. lektion
Efter at have set på dels hvad faget kan bruges til, og dels hvordan man undersøger religion (indefra/udefra), arbejdes der med anvendelsen af de ovennævnte religionsfaglige begreber i forhold til en artikel om en danske kvindelig konvertitbuddhist.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i den gammeltestamentlige skabelse, syndefald og pagt.
Herefter fokuseres der på synet på Jesus som Kristus, Kristendommens grundlæggelse og Luthers fortale til Paulus' romerbrev.

- Skabelse og syndefald
1. Verdens skabelse (1. Mos 1-2,25)
2. Syndefaldet (1. Mos 3,1-3,24)

-  Pagt og lov
3. Omskærelsen (1 Mos 17,1-14)
4. Åbenbaringen på Sinaj (2 Mos 19,1-6; 20,1-17)
5. Loven om rene og urene dyr (3 Mos 11,1-8)

- Kristologi
6. Jesu død og opstandelse (Mark 14,1-2; 14,10-16,20)

- Luther og reformationen
7. Martin Luther: Fortale til Paulus´ brev til romerne, i: Sørensen, A: Om kristendommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund SAMFUNDSFAG

Faglige mål
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det gode samfund - Religion

Forløbet tager udgangspunkt i kristen etik og bygger derved videre på det enkeltfaglige kristendomsforløb. Her læses den barmhjertige samaritaner, Bjergprædikenen mm. Dette fungerer som afsæt for et fokus på velfærdsstatens relation til kristendommen.

Den anden del af forløbet tager fat i hvad medicinsk etik er og hvordan Etisk råd arbejder. Herefter arbejdes der med pligt- og nytteetik for at kunne anvende dette i forhold til prioritering i sundhed. Endelig ses den tyske film "Aus den nichts".

Forløbet afsluttes med med en lektion om Luther og reformationen (protestantisk kristendom)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det gode samfund - Historie

Hvorfor har vi en universel velfærdsstat i Danmark og hvilke udfordringer står denne overfor i dag?

Kernestof:
̶  dansk historie og identitet
̶̶̶  ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug

Oversigt over materiale:
Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 289-308 og 320-321
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 271-279 og 280-284
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2007, s. 102-106

Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 309
- Kriselovgivningen (Folketingsdebet om Kanslergadeforliget) 1933, Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 204-205
- Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 - Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 237-238
- Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 312-314
- Protester mod kunststøtten heriblandt Peter Rindals, 1065 - Rindalismen: http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/protester-mod-kunststoetten-heriblandt-peter-rindals-1965/
- Arzrouni, Christopher: Liberalisten: Jeg hader at stå i kø, Politiken 06.06.2011
- Tesfaye, Mattias: Socialisten: Du lader os andre stå tilbage i køen, Arzrouni, Politiken 06.06.2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer