Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
K og S faggrup. -
|
|
Lærer(e)
|
Mette Søby Nielsen, Sandra Tyra Helms, Tine Schytte
|
|
Hold
|
2023 ks/s (1s hi, 2s hi, 2s re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Antikkens Grækenland
Indhold
Vi har arbejdet med det antikken Grækenland med fokus på forskellige styreformer. Derudover har der været stort fokus på krigerstaten Sparta og mindre fokus på Athen, og vi har sammenlignet de to poliser.
Afslutningsvis har vi set filmen 300 og set på, hvordan historien bruges i filmen.
Kernestof:
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
Faglige mål
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Oversigt over materiale:
Grubb m.fl.: Overblik. Verdenshistorie i korte træk s. 21-32
Thomsen, Rudi: Verdenshistorien – 2. Hellas, Gyldendal 1973, s. 27-35 + s. 42-45 + 54-56
Christiansen, Erik: Antikkens styreformer til debat, Gyldendal 1974, s. 51-53
Haastrup, Lars: Sparta, Akademisk forlag 1990, s. 107-110 + 113-119 (Lykurgs Love)
Thiedecke, Johnny: Ansigt til ansigt med grækerne, Pantheon 1996, s. 84-86
Thiedecke, Johnny: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1042
”Iran ønsker omkamp ved Themopylæ”, www.nyhederne.tv2.dk, 13.03.2007
Jensen, Bo Green: ”Løven fra Sparta”, Weekendavisen, 30.03.2007
Filmen 300
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Middelalder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Oplysningstid og revolutioner
Indhold
Vi har arbejdet med nye videnskabelige tanker specielt inden for samfundsfilosofien under oplysningstiden, hvilket ses i forhold til drivkræfterne bag den amerikanske og den franske revolution.
Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 102-110 og 117-119
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, s. 34-47
Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2007, s. 19-28
Kilder fra: Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, 2007
- Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten, 1792 (uddrag) – s. 50-52
- Francois Voltaire: Tolerance – s. 48
- Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen – s. 50
- Søren Krarup m.fl.: Virkelighed og utopi – s. 55
- John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Krarup – s. 55-56
- Cahiers des doleances, 1789 – s. 76-77
Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Frederik den store om enevældigt styre, 1752
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
- Tredjestanden udråber sig til nationalforsamlingen, 1789
- Den franske forfatning, 1791 (uddrag)
- Menneskerettighedserklæringen, 1789
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Da Danmark blev moderne
Indhold
Forløbet handler om de mange forskellige udviklingstendenser, der prægede Danmark i 1800-tallet:
- Vandringen fra land til by
- Udviklingen i det danske landbrug
- Industrialiseringen
- Den politiske udvikling: Fra enevælde til demokrati - hvornår gennemføres det?
- Den sociale udvikling
Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
Oversigt over materiale:
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 67-101
Friisberg, Claus m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal, 2007, s. 117-125
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal, 2009, s. 149-150
Knippel, Lars Ole: ”Den vestjyske revolution”, Jyllandsposten, 07.01.2007 (artikel)
Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Danmarks Riges Grundlov, 1849 (uddrag) - s. 170-171
- Anledningen til 1864-krigen, 1864 - s. 171-172
- Næringsfrihedsloven, 1857 – s. 185
- Et andelsmejeris vedtægter, 1884 - s. 191-192
- Tabeller om industrialiseringen i Danmark - s. 185-187
- Arbejderbevægelsens første program, 1871 - s. 174-175
- Venstres første partiprogram, 1871 - s. 174
- Program for en arbejderforening, 1882 - s. 174
Kilder fra: www.danmarkshistorien.dk
- Resolutionerne vedtaget på Casinomødet, 20.03.1848
- Louis Pio: ”Maalet er fuldt”, 1872
Kilde: Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1823
Kilde: Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke (billede)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kristendommen i Danmark
Dette forløb er et enkeltfagligt forløb.
Religion: KRISTENDOMMEN
Teori om myter. Skabelses- og syndefaldsmyterne.
Jesus. Forkyndelse, død og opstandelse.
Paulus og urkirken.
Dåb og nadver.
Religiøse brud: Luther og reformationen.
Hvordan fremstår kristendommen i dag? Vi har arbejdet med begreber, der kendetegner moderne religiøsitet som fx sekularisme, afmytologisering, synkretisme og afsekularisering.
Kernestof:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#6 Det gode samfund
Indhold
Hvorfor har vi en universel velfærdsstat i Danmark og hvilke udfordringer står denne overfor i dag?
Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶̶̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug
Oversigt over materiale:
Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 289-308 og 320-321
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 271-279 og 280-284
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2007, s. 102-106
Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 309
- Kriselovgivningen (Folketingsdebet om Kanslergadeforliget) 1933, Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 204-205
- Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 - Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 237-238
- Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 312-314
- Protester mod kunststøtten heriblandt Peter Rindals, 1065 - Rindalismen: http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/protester-mod-kunststoetten-heriblandt-peter-rindals-1965/
- Arzrouni, Christopher: Liberalisten: Jeg hader at stå i kø, Politiken 06.06.2011
- Tesfaye, Mattias: Socialisten: Du lader os andre stå tilbage i køen, Arzrouni, Politiken 06.06.2011
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Det gode samfund - RELIGION
Tværfagligt forløb
I RELIGION ser vi på, hvad etik er - herunder kristen etik, hvor vi undersøger forskellige tolkninger af næstekærlighedsbegrebet, samt nytte- og pligtetik. Vi undersøger kirkens rolle i velfærdsstaten og ser på prioritering i sundhedsvæsnet.
Kernestof:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.
Der anvendes et kompendium bestående af følgende:
Hvad er etik?
http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivetgym/Etik-og-samfundsfag/Hvad-er-etik.aspx
Etik i kristendommen
http://www.religion.dk/artikel/248474:Undervisning--Etik-i-kristendommen
Hvem er næsten?
Grundbogen til Religion C, Systime 2012-2015, s. 76, 78-79
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste
Kirke og velfærdsstat
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/21611:Kirke---tro--Velfaerdsstaten-udspringer-af-kristendommen?all=1
http://www.kristendom.dk/artikel/267056:Guide-til-folkekirken--Folkekirken-udfylder-velfaerdsstatens-huller
”Mary må dø for Jodie”
Prioritering i sundhedsvæsnet
http://www.etik.dk/etikkens-historie/5-vigtige-ting-vide-om-prioritering-i-sundhedsv%C3%A6senet
http://politiken.dk/indland/ECE609764/kraeft-professor-noedvendigt-at-prioritere/
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-02-23-mirakelkur-til-en-halv-million-kan-helbrede-halil
http://www.etik.dk/prioritering-i-sundhedsvæsenet/nødvendigt-prioritere
Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling – om
medicinsk etik, Systime 2001-2004, s. 14-16, 18-21, 52-57, 63-65
Vi har også læst kort uddrag af Jeremy Benthams En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1789.
samt Kirkelige organisationer og velgørenhed; KS-bogen af Maria Madsen et al., Columbus 2015, 211-213
Og Hvad er det gode liv i kristendommen: s. 52-54 i Religion og etik af Dorte T. Motzfeldt.
+ Luk 10, 25-27 og Matt 5, 21-24, 43-48
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622019623",
"T": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622019623",
"H": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622019623"
}