Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Sine Torp Flarup
|
|
Hold
|
2024 ng/2x (2x ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Hvorfor er grundvand ikke en bæredygtig resurse
Innovativt forløb med dansk. Fokus på grundvand og drikkevand.
Vi skal arbejde med dannelse af grundvand, problemer med forurening af drikkevand og fremtiden for drikkevandet i Danmark
Øvelser:
1. Porerumfang i forskellige jorde
2. Tjek dit grundvand
3. Dit økologiske aftryk
Kernestof:
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Naturgeografi - vores verden side 269-283 og side 301-309
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Har klimaet ændret sig?
Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Har jeg styr på forskellen mellem vejr og klima?
- Har jeg styr på hvad der er de styrende elementer for årstidsvariationer på jorden?
- Har jeg styr på hvordan temperatur, tryk og vinde påvirker hinanden?
- Har jeg styr på hvornår nedbør dannes? Herunder dugpunkt og luftens mætningskurve?
- Har jeg styr på de forskellige nedbørstyper?
- Har jeg styr på vandets kredsløb og grundvandsdannelse?
- Kan jeg forklare det globale vindsystem?
- Kan jeg aflæse en hydrotermfigur?
- Har jeg styr på kyst- og fastlandsklima?
- kan jeg forklare forskellen på de forskellige klimazoner og plantebælter, samt hvor de findes?
- Kan jeg forklare drivhuseffekten og strålingsbalancen og hvorfor der sker klimaforandringer, samt hvilken påvirkning det har på menneskets levevilkår?
- kan jeg komme ind på forskellige former for alternativ energi?
Øvelser for vejr og Klima:
1. Solens indstråling over året (med globusser)
2. Ved hvilken temperatur vil der falde nedbør over NGHF?
3. Varmefyldeforsøg - vand og sands opvarmning
4. Porerumfang i forskellige jorde
5. Kyst- og fastlandsklima (aflæsning af hydrotermfigurer)
6. Vahls klimaklassifikation (aflæsning af hydrotermfigurer)
7. Kulrækken
8. Grønlandspumpen (katederforsøg)
Materiale:
- Sanden, Elisabeth m.fl. Alverdens Geografi, Geografforlaget, 1. udgave, 2009, side 29-63 + diverse Power Point, dokumenter og øvelser udleveret på klassen/her på Lectio
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- kulstofkredsløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Hvordan er Danmark skabt?
Der har i forløbet været fokus på landskabsdannelse i Danmark, især med fokus på landskabsdannelse under de sidste to istider og efter den sidste istid.
Vi har set på / arbejdet med forskellige landskabsdannende processer, herunder vand, vind, is, isostasi, eustasi etc.
Vi har også set på / arbejdet med forskellige landskabstyper, herunder smeltevandsdale, tunneldale, smeltevandssletter, morænelandskaber, hævet havbund etc.
Vi var i begyndelsen af forløbet på en miniekskursion til kridtgraven i Nørresundby (fokus på Kridttiden), og vi har arbejdet med forskellige kortøvelser (Danmarks landskaber, isostasi og eustaso i Vendsyssel. Vi har undervejs i forløbet set på forskellige geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, bl.a. hvordan Danmarks forskellige landskaber er brugbare ift landbrug (sandede jorde i Vestjylland versus lerede jorde på Fyn og Sjælland) og drikkevandsresurser. Vi har også diskuteret, hvilken påvirkning den globale opvarmning og stigende vandstand kan have for Danmark på lang sigt.
TJEKLISTE:
Har du styr på?
Hvad forskellen på Iskappe, Indlandsis og Gletscher er?
Hvornår Saale istiden, Eem mellemistid og Weichsel istiden lå?
Hvad hovedopholdslinien under Weichsel istiden er?
Hvad vands landskabsdannende effekter er (bl.a. fokus på smeltevand fra en gletsher?
Hvordan temperaturen har landskabsdannende effekter (fx fokus på flydejord og frostsprængning):
Hvad randmoræne er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad bundmoræne er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en smeltevandsslette er?(fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en smeltevandsdal er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en tunneldal er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en ås er?(fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad dødis er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad bakkeøer er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad isostasi er? (isostatiske bevægelser):
Hvad eustasi er? (eustatiske bevægelser):
Kan eustasi og isostasi foregå samtidigt?
Hvad yoldiahavet er? (ishavstiden) (fx fokus på dominerende processer samt hvor og hvornår?):
Hvad fastlandstiden er?(fx fokus på dominerende processer samt hvor og hvornår?):
Hvad littorinahavet er?(stenalderhavet) (fx fokus på dominerende processer samt hvor og hvornår?):
Terræntyper i Danmark i dag (fx fokus på dominerende processer i Nordjylland og Vendsyssel frem til i dag)
Landskabet omkring NGHF?
Hvilke råstoffer man kan få fra forskellige landskabstyper
Hvilke landskabstyper der er god/dårlig landbrugsjord
Pensum:
Alverdens geografi side 243-271 + diverse Power Point, dokumenter og øvelser udleveret på klassen/her på Lectio
Øvelser:
1) Laboratorieforsøg: Lav din egen smeltevandsslette
2) Feltarbejde i lokalområdet - kartografi-øvelse
Kernstof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622019880",
"T": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622019880",
"H": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622019880"
}