Holdet 2024 2g2h Bi/2 (3) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Mette Søby Nielsen
Hold 2024 2g2h Bi/2 (3) (2g2h Bi/2 (3))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og vækst
Titel 2 Evolution og arv
Titel 3 Gener og genteknologi
Titel 4 Krop og energi
Titel 5 Signalering og regulering
Titel 6 Skov og biodiversitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv og vækst


Forløbet tager udgangspunkt i læren om mikrobielt liv og dets vækst.
Virus´opbygning og formering gennemgås kort. Derefter arbejdes med forskellige celletyper, herunder eukaryote og prokaryote celler og funktionen af deres organeller.  De forskellige transportprocesser over cellemembranen belyses gennem teoretisk gennemgang og laboratorieforsøg. Herudover arbejdes der med mikrobiologi og infektion, hvor vi set på hvordan mikroorganismer kan beskrives og dyrkes samt hvad de kan anvendes til i industrien.  Vi undersøger, hvilke faktorer, der betyder noget for cellevækst og taler om mitose. Forløbets teori om antibiotika perspektiveres til svineproduktionen i Danmark, hvor eleverne gennemarbejder en artikel fra Aktuel Naturvidenskab om antibiotikaresistens i svin.

Vi mikroskoperer celler, ser på osmose i kartoffel, konkluderer på data fra kimfald og laver forsøg med gæring ved forskellige temperaturer.

Kernestof
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- virus: opbygning og formering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bio 1: Celler og vækst 23-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Evolution og arv

Forløbets genetiske fagbegreber, relateres til evolutionen af jordens arter. Her arbejdes der med livets opståen, variation, selektion og udvikling af arter.  I forlængelse heraf arbejdes med nedarvning - herunder Mendels love, kønsbunden nedarvning og stamtavler.
Artikel Evolution i hverdagen fra Aktuel Naturvidenskab om betydningen af genetisk variation gennemarbejdes.

Vi laver forsøg med bønner og deres overlevelse, ser på kranier, undersøger to-genudspaltning i majs og analyserer resultater fra blodtypebestemmelse.

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi
- evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gener og genteknologi

Forløbet tager udgangspunkt i molekylærgenetik, og behandler begreber som DNA, RNA, replikation og proteinsyntese. I forlængelse af proteinsyntesen taler vi om opbygning og funktion af protein. Mutationer og diagnosticering af arvelige sygdomme gennemgås. Som eksempler på bioteknologiske metoder, er PCR og elektroforese, (gensplejsning) samt CRISPR gennemgået.

Vi isolerer DNA og laver elektroforese.
Herudover har holdet været til Live stream foredraget fra AU  "DNA'en omkring os" ved biolog Philip Francis Thomsen:  Dyr, planter og svampe efterlader spor af DNA i naturen – kaldet miljøDNA. Hør om hvordan DNA’en i jorden, i vandet og i luften kan bruges til at beskrive arter og bestande i vores økosystemer.    

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Cystisk Fibrose 11-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Krop og energi

Forløbet Krop og energi tager udgangspunkt i kredsløb, fordøjelse og energiomsætning i kroppen. Der arbejdes med lunger og blodkredsløb, kostens makromolekyler (proteiners opbygning og funktion er gennemgået tidligere i forbindelse med proteinsyntese), enzymatisk nedbrydning og optagelse af kulhydrater.  I forlængelse heraf har vi arbejdet med blodsukker+ den hormonelle regulering heraf og vi har talt lidt om diabetes 1 og 2. Slutteligt gennemgås energistofskiftet og aerob og anaerob forbrænding samt, hvad der sker i kroppen fra hvile til arbejde. Inden vi til sidst ser på, hvilke fysiske parametre, der gør Vingegaard suveræn.


Vi måler vitalkapacitet samt puls og blodtryk; genopfrisker spyt spalter stivelse fra 1.g/1. HF; laver forsøg med enzymet bromelin fra ananas; undersøger blodsukkerstigning efter forskellig indtag af kulhydrat og undersøger kondital.

Kernestof:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem, hormonel regulering og forplantning
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Signalering og regulering

Forløbet Signalering og regulering tager udgangspunkt i fysiologiske signalformer, neuralt og hormonelt. Hormonelle signalveje, herunder endokrin signalering; hormonregulering og hormoners virkemåde gennemgås. I denne forbindelse ses kort på steroiders bivirkninger og påvirkning på fertilitet. I forløbet Krop og energi er der lavet forsøg med den hormonelle regulering af blodsukkeret. Herefter gennemgås nervesystemets opbygning, nerveceller, nerveimpuls og transmitterstoffer. I forlængelse heraf ser vi på depression og gennemarbejder en artikel om serotonin: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Fra Aktuel Naturvidenskab 2017.

Vi laver et forsøg om nerveledningshastighed.

- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem, hormonel regulering og forplantning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skov og biodiversitet

Forløbet tager udgangspunkt i arters inter og intraspecifikke konkurrence og betydningen af energisstrømme for et økosystem. Stofkredsløbene for kvælstof, kulstof og fosfor er gennemgået og relateret til det danske landbrug, samt den globale mangel på fosfor. Fotosyntesens lys og "mørkeprocesser" er gennemarbejdet og eleverne har lavet kvantitative undersøgelser af primærproduktion i alger.
Der er arbejdet med de danske skove som økosystem herunder rødlistede arter og rewilding. I den forbindelse er artiklen Rewilding - lad os få bisonokser tilbage i den danske natur gennemarbejdet.

Herudover har holdet været til Live stream foredraget fra AU  "DNA'en omkring os" ved biolog Philip Francis Thomsen:  Dyr, planter og svampe efterlader spor af DNA i naturen – kaldet miljøDNA. Hør om hvordan DNA’en i jorden, i vandet og i luften kan bruges til at beskrive arter og bestande i vores økosystemer.   

- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
- biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer