Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Jakob Løvschall, Karen Margrethe Melchiorsen, Sine Torp Flarup
|
|
Hold
|
2024 nf/p (1p bi, 1p ge, 1p ke, 1p nf)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kemiens byggesten - og stoffet vand (ke)
I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- atomets opbygning, herunder:
- isotoper og gennemsnitsatommasse
- atomets elektronstruktur beskrevet ved skalmodellen
- grundstoffernes periodesystem, herunder hoved-/undergrupper og perioder
- metaller, halvmetaller, ikke-metaller og øvrige periodiciteter
- udvalgte eksempler på grundstoffer såvel eksperimentelt som teoretisk
- formelskrivning og -læsning
- reaktionsskemaet: regler for dets opskrivning og afstemning
- de fire tilstandsformer: fast form, væske, gas og opløst i vand
- lidt grundlæggende fysisk og kemisk beskrivelse af vand
- formelmasseberegning
- kemikaliemærkning
Kemiforsøg:
Demo: Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen - dannelse af vand
Journal 1: Små forsøg med grundstoffer
Materiale: Isis kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 12-17, 20-21, 24-25
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1 Din vandflaske (bi)
Fællesfagligt forløb.
BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevandskvalitet og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem.
Øvelser
1 Den levende drikkedunk
2 Osmoseforsøg /Saltkoncentrationer betydning for levende organismer
Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Din vandflaske (ke, ge, bi)
Fællesfagligt forløb med fokus på metoder indenfor naturvidenskab. Introduktion til laboratoriearbejde, læsning af faglitteratur.
Et fællesfagligt forløb på 5-6 lektioner, som introducerer den naturvidenskabelige faggruppe indenfor områderne:
̶ naturvidenskab i elevernes hverdag
̶ sundhed og levevilkår
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, laboratoriearbejde med inddragelse af sikkerhed i laboratoriet.
Fællesfaglige mål:
Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og kemi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
1. Demografi
FORLØB: DEMOGRAFI
Fællesfagligt med biologi
Vi skal i dette forløb arbejde med demografi og befolkningsudvikling i I-lande og u-lande. Vi skal se på demografiske modeller og på statistisk materiale vedrørende den danske befolkning. Forløbet inddrager også erhvervs¬udviklingen i Danmark og kobler denne til den demografiske transition og afsluttes med et blik på erhvervsstruktur og produktivitet i ulandene med særligt fokus på fødevareproduktion og befolkningsudvikling i Sahel.
Kernestof: Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden samt produktion og teknologi
Materiale:
• Sanden, Elisabeth m.fl. Alverdens Geografi, Geografforlaget, 1. udgave, 2009, side 83-87, 90-92, 100-103, 105-108, (16 sider)
Grosen, Anders, m.fl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, 104-109 (6 sider)
• TV-udsendelse: Viden om: befolkningstallet falder. 20 min. (3 sider)
• Internetsider:
o http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17956
o International Database (census.gov)
Enkeltfagligt geografiforløb, hvor der er arbejdet med:
Den demografiske transition og befolkningspyramider (i-lande og u-lande)
Primære- , sekundære- og tertiære erhverv. Ændringer i fordelingen mellem erhvervene og byernes udvikling.
Fourasties model.
Hvor og hvordan produceres fødevarerne? Forskellige dyrkningssystemer, teknologier og er det bæredygtigt?
Hvordan er fødevareforsyningen i i-lande og u-lande, og hvilke demografiske problemstillinger er der?
Den grønne revolution.
Kernestof:
− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
− befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
Faglige mål, der har været i fokus:
̶- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
ØVELSER:
- Befolkningspyramider og den demografiske transition
- Aldersbetinget fertilitet i Aalborg og morsø Kommune
- Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
2 Det gode liv (bi)
Fællesfaglig forløb mellem geografi og biologi
BIOLOGI
Forløbet behandler dele af menneskets fysiologi, og indledningsvis startes med en oversigt over organsystemerne i kroppen og deres funktion. Herefter fokuseres der på kost og sundhed, energiindhold og energifordeling og fordøjelsessystemet, der gennemgås sammen med kostens indhold. I denne del inddrages proteiners, kulhydraternes og fedtstoffernes overordnede opbygning og biologiske betydning. Herudover er hjertet og blodkredsløbet gennemgået.
Øvelser
3 Klassens sundhedstilstand
4 Spyt spalter stivelse (med amylaser fra Novoenzym i stedet for spyt)
5 Undersøgelse af blodtryk
Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
Kernestof (biologi)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Stofmængdeberegninger (ke)
I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- Mikro-/makroskopisk begrebsafklaring, herunder Avogadros konstant
- Masse m, molar masse M og stofmængde n
- Regnetrekantsammenhængen mellem m, n og M
- Beregninger/beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner
- Ækvivalente mængder
Kemiforsøg:
Journal 2: Gæringsforsøg trin 1-3
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 19, 62-67
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
2. Geologi
ENKELTFAGLIGT FORLØB I GEOGRAFI
Hvorfor er Jordens undergrund dynamisk, og hvordan påvirker dette mennesket?
Vulkanisme og jordskælv inden for rammerne af den pladetektoniske model.
Selvvalgt vulkan belyses i rapportform og via fremlæggelse.
Denne fremlæggelse er en del af pensum til eksamen.
Har du styr på følgende:
Hvad er et jordskælv?
Hvad er hypocenter (fokus) og epicenter?
Hvad er forkastninger (horisontale / vertikale)?
Hvad er richterskalaen?
Hvad er en tsunami, hvordan udløses den, hvordan udformer den sig?
Hvordan Jordens indre er opbygget 1 (skorpe, kappe, kerne)?
Hvordan Jordens indre er opbygge 2 (litosfære, astenosfære, mesosfære, ydre kerne, indre kerne):
Hvem var Alfred Wegener (teorien om kontinentaldrift) og hvordan beviste han kontinentaldrift?
Kan du teorien om pladetektonik?
Hvad litosfæreplader er?
Hvad bjergrygge (oceanrygge) er?
Hvad forskellen er på en konstruktiv pladerand, destruktiv pladerand og bevarende pladerand er?
Forskellen på Oceanbund og kontinentskorpe?
Hvad en subduktionszone er og hvad der sker der?
Hvad får litosfærepladerne til at bevæge sig (konvektion)?
Hvad er en vulkan (vulkanisme)?
Magma?
Forskellen på en skjoldvulkan, keglevulkan, eksplosionsvulkan, dannelse, magmatype, udbrudsmønster?
Hot spot?
Hvor finder vi jordskælv og vulkaner (på kloden)?
Isostasiprincippet (ligevægt/uligevægt):
Hvad de forskellige bjergarter er? Magmatiske, sedimentære og metamorfe?
Det geologiske kredsløb?
Pensum:
Naturgeografi - Vores verden XXXXXX + diverse Power Point, dokumenter og øvelser udleveret på klassen/her på Lectio
Øvelser:
1. Aflæsning af seimosgraf
2. En litosfæreplade knækker over
3. Vulkantyper
4. Gruppeaflevering: Valgfri vulkan
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
3 Forplantning og nedarvning (bi)
BIOLOGI
Forløbet omhandler forplantning og nedarvning.
Forplantningsorganer hos mennesker er gennemgået samt overordnede kønshormoner, kønshormoner og kvindens menstruationscyklus. I relation til dette er positiv og negativ feedback også gennemgået. Desuden er der arbejdet med celledeling og fosterudvikling.
Der er arbejdet med nedarvning i relation til forplantning herunder også DNA og gener. Eleverne har lavet simple krydsningsskemaer og analyseret stamtavler med henblik på at identificere arvelige sygdomme. Som et eksempel på bioteknologiske test er der arbejdet overordnet med behandling af barnløshed og gentest.
Øvelser:
6 Mikroskopi af ovarium
7 Mikroskopi af testikel
8 Mitose i løg
9 Isolering af eget DNA
10 Klorofylmutanter i majs/byg
Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
Kernestof (biologi)
- genetik og DNA’s rolle
- organsystemers opbygning og funktion
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Elektronparbinding og molekyler (ke)
I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- overblik over kemiske stofgrupper: molekyler, salte og legeringer
- eksempler på simple molekyler
- brug af elektronprikformler, elektronparbinding, ædelgasregel
- enkelt-, dobbelt- og tripelbinding
- molekylmodelbygning og strukturtegning med bindingsstreger
- elektronegativitet, polær og upolær binding, molekylformer
- carbonhydrider med fokus på alkaner og alkener
Kemiforsøg:
Journal 3: Påvisning af forbrændingsreaktioner i kroppen
Journal 4: Fedt i chips
Journal 5: Reaktioner for alkaner og alkener (demonstrationsforsøg)
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 30-35, 40-47, 50-51
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
3. Vand og menneske
Forløb 2: Vand og menneske
VAND OG MENNSKE del 1: Vejr og klima
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Har jeg styr på forskellen mellem vejr og klima?
- Har jeg styr på hvad der er de styrende elementer for årstidsvariationer på jorden?
- Har jeg styr på hvordan temperatur, tryk og vinde påvirker hinanden?
- Har jeg styr på hvornår nedbør dannes? Herunder dugpunkt og luftens mætningskurve?
- Har jeg styr på de forskellige nedbørstyper?
- Kan jeg aflæse en hydrotermfigur?
- Har jeg styr på kyst- og fastlandsklima?
- kan jeg forklare forskellen på de forskellige klimazoner og plantebælter, samt hvor de findes?
- Kan jeg forklare drivhuseffekten og hvorfor der sker klimaforandringer, samt hvilken påvirkning det har på menneskets levevilkår?
- kan jeg komme ind på forskellige former for alternativ energi?
VAND OG MENNESKE DEL 2: Vandmiljø
- Kan jeg forklare vandets kredsløb? (både det korte, det lange, det længste)
- Kan jeg vandbalanceligningen og forklare de forskellige led deri?
- Kan jeg forklare grundvandsdannelse? Har jeg styr på hvilke forhold der har indflydelse på grundvandet?
- Har jeg styr på vandløb og hvad dets topografiske opland og vandskel er?
- Kan jeg forklare øvelsen om porerumfang? herunder formål, fremgangsmåde, resultater og begreberne porøsitet og permeabilitet. Og kan jeg sammenligne mine egne resultater med klassens gennemsnit
- Kan jeg forklare hvad der kan forurene grundvandet (fladeforurening og punktforurening).
ØVELSER:
- Animationsøvelse: Jordens stilling over året (EKSAMEN)
- Feltundersøgelse: Ved hvilken temperatur vil der falde nedbør over NGHF? (EKSAMEN)
- Laboratorieforsøg: Varmefyldeforsøg/Rapport om kyst- og fastlandsklima (EKSAMEN)
Østerås afvandingsområde (EKSAMEN)
Porerumfang (2 sider) (EKSAMEN)
Materiale:
• Grosen, Anders, m.fl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, side 67-74+76-78+81-83 (14 sider)
Duus, Karsten m.fl., Alverdens Geografi, Geografforlaget, 2009, side 66-69 + 137, 40-44 (10 sider)
• Sider om topografisk opland og vandbalanceligningen (2 sider)
• https://www.aalborg.dk/media/3926955/folder-oesteraadalen-nord-2016-til-internet.pdf (2 sider)
For Kul:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kulrækken, dannelse af tørv, brunkul og stenkul
- Kan jeg forklare kulstofkredsløbet (det naturlige og det menneskepåvirkede)
Eksamensøvelse Kul
- Kulrækken (4 sider) (EKSAMEN)
Materiale:
- Sanden, Elisabeth m.fl. Alverdens Geografi, Geografforlaget, 1. udgave, 2009, side 29-35, 39-43, 54-58
- Grosen, Anders, m.fl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, side 137-142+144-154
(34 sider)
Film: Before the flood: (5 sider)
Sider i alt: XX + 30 sider sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
4 Menneske og miljø (bi)
Fællesfagligt forløb.
BIOLOGI
Forløbet har taget udgangspunkt i primærproducenters påvirkning af økosystemer. Eleverne har arbejdet med søen og vandløb som økosystem og hvordan disse påvirkes af næringsstoffer og forurening. Vandet kredsløb og iltindhold er gennemgået med henblik på at illustrere vandets påvirkning på planter og dyr. Iltindhold og døgnsvinger er ligeledes gennemgået og der er bl.a. lavet vandløbsundersøgelse (fauna index) for at give eleverne kendskab til iltens betydning for biodiversiteten.
Øvelser
11 Fotosyntese og respiration
12 Vandløbsundersøgelse / Undersøgelse af forureningsgraden af et vandløb
Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Menneske og miljø (ke)
ARBEJDSTITEL OG IKKE ENDELIG FORLØBSBESKRIVELSE
I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- enkeltatomig iondannelse (redoxreaktion) med brug af ædelgasregel
- øvrige iontyper: fleratomige ioner og ioner af undergruppegrundstoffer
- ionbinding og iongitre
- formelenhed og -skrivning, fældnings- og opløsningsreaktion
- undersøgelse og forklaring af vands særlige evne til at opløse salte
- omtale/diskussion af forskellige vandmiljøer og deres saltindhold
- undersøgelse af drikkevands indhold af "hårde" ioner ved titrering
- opløselighed
- stofmængdekoncentration - definition og regning med c, n og V
Kemiforsøg:
Journal 6: Vands hårdhed
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 82-87, 90-93, 96-97
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
5 Vin (bi)
Fællesfagligt forløb.
Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.
BIOLOGI
Forløbet "vin" forsøger at samle viden og begreber for skoleårets tidligere forløb. I dette forløb arbejdes der med økologi gennem vinavl, hvor der inddrages biotiske og abiotiske forhold som har betydning for vinproduktionen. Herunder får eleverne kendskab til forskellige skadedyr, klima og geografiske forhold. Gærcellers funktion behandles gennem elevernes egen vinproduktion.
Ekskursion:
Ekskursion til Alderslyst Vingaard, hvor vinbonden viste og fortalte hvordan man dyrkede vin på og fra hans vingaard.
Øvelser
13 Forgæring og vinproduktion / Forgæring og vinfremstilling
Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Vin (ke)
I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- vinfremstillingsprocessen fra vindrue til færdig vin
- vinens kemi: alkoholer, phenoler/polyphenoler og syrer
- molekylmodelbygning af forskellige molekyler i vin
- kemiske/biologiske processer: fotosyntese, respiration, gæring, malolaktisk gæring
- syrer, baser og syre-basereaktioner
- lidt om pH-begreb og -bestemmelse kolorimetrisk
- skrivelektioner i forbindelse med afsluttende intern eksamensopgave
Kemiforsøg:
Journal: Kolorimetrisk måling af pH
Journal: Destillation af vin (fællesforsøg)
Journal: Totalt syreindhold i hvidvin
Materiale:
Bacchus, Ole Frost Nielsen m.fl., Systime, 1. udgave: s. 32-52
Isis kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 106-109, 112-115
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622020042",
"T": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622020042",
"H": "/lectio/1287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71622020042"
}