Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jens Roland Munch, Mikael Asbjørn Vesterlund, Peter Myhlendorph
Hold 2024 ks/p (1p hi, 1p ks, 1p re, 1p sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oversigtsforløb: Danmarkshistorien
Titel 2 Det tredje rige
Titel 3 Ideologier og politisk deltagelse (sa)
Titel 4 Klar - Parat - Religion
Titel 5 Identitetsdannelse - traditionelt og moderne samf.
Titel 6 Kristendom
Titel 7 Det gode samfund (hi)
Titel 8 Det gode samfund: Velfærdsstaten (sa)
Titel 9 Det gode samfund: Velfærdsstaten (re)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oversigtsforløb: Danmarkshistorien

Oversigtsforløb

Fokus:
Forløbet har til formål at give en generel forståelse for Danmarks historiske udvikling. Afsluttes med historieopgave i eksamensperioden.

Kernestof:
̶  dansk historie og identitet
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶  historiebrug.

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


"En ufaglært kvindes erindringer" (Maren Vest)
"Burde vi boykotte vikingerne?", Politiken, 23/4-2023
"Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849"

***

Materialer:
Smitt, Thorkil et.al.: "Danmarkshistorisk oversigt", Systime, 2006
Grundbogen er læst i uddrag.

Supplerende materiale:
"Legenden om Poppo"
Angrebet på Lindisfarne kloster, 793
"Hedeby Vikingernes hovedstad", Tidsskriftet "Historie", nr. 16., 2016
Uddrag fra TV-serien "Vikings"
TV-serien "Historien om Danmark", 2017 fra Danmarks Radio - (set væsentlige afsnit i uddrag)
Kilde: "Slaget på Grathe Hede, 23. oktober 1157", danmarkshistorien.dk
Kilde: "Blodgildet i Roskilde 1157", danmarkshistorien.dk
"Den sorte død", Tidsskriftet "Alt om Historie", nr. 9, 2007
"Kongeloven", 1665, danmarkshistorien.dk
"Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven)", 1849, danmarkshistorien.dk
"Interview med ung arbejdsløs fra 1930'erne", danmarkshistorien.dk
"Arbejdsløs i 1930erne" - Her efter Bondebjerg og Harsløf: Arbejderkultur II, s. 132-135, Medusa 1979
"Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003", danmarkshistorien.dk
"DILEMMASPILLET 9. APRIL", danmarkshistorien.dk

***

Til historieopgaven er benyttet følgende tekster:

Det moderne gennembrud 1870-90 | lex.dk – Danmarkshistorien
https://denstoredanske.lex.dk/det_moderne_gennembrud

"Klasseskel på landet"
https://danmarkshistorien.lex.dk/Klasseskel_på_landet

"Socialismens gennembrud"
https://danmarkshistorien.lex.dk/Socialismens_gennembrud

Aakjær, Jeppe: "Et karlekammer"
Christian Christensen om fattigdom i 1887
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
Carl Westergaard: Leder i Tyendebladet, 6. oktober 1907
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-westergaard-leder-i-tyendebladet-6-oktober-1907/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det tredje rige

Det 20. århundrede blev stærk præget af ideologiske kampe, og det gik helt galt. Ideologierne "kom til magten" ved den russiske revolution i 1917, og de blev først detroniseret ved den begivenhed, som kaldes ’Murens fald’.
Nazisme, kommunisme og fascisme var ideologier, som forførte folkemasserne. Utopiske totalplaner for samfundet endte som rædselsscenarier i virkeligheden. Og det regnes for en lære af det 20. århundrede, at ideologierne er forkerte og farlige. I dette forløb ser vi nærmere på nazismens fremvækst i Tyskland i 1930'erne

Kernestof:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kompendium og øvrigt materiale:
Uddrag fra  Peter Frederiksen: ”Det tredje rige – Fællesskab og forbrydelse”,  Systime, 1. udgave, 1999 samt
Rasmus Thestrup Østergaard: ”Tyskerne og nazismen”, Columbus, 1.udgave 2021

Desuden følgende kilder fra samme bog:
(28) "En tysk skolepiges syn på jøderne"
Kilde 193: "Darwins ideologi"
Tekst 10 "Kommunist eller nazist"
Tekst 18
Hitler.Youth - dokumentar
"Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten", Benz, Wolfgang, ”Die Juden in Deutschland 1933-1945”, München 1996.

******

(14) "Mødet med Nazityskland 1933-34"
NSDAP (NATIONALSOZIALISTISCHE DEUTSCHE ARBEITER PARTEI) 25 PUNKT-PROGRAM, 24. FEBRUAR 1920
Kilde 193: "Darwins ideologi"

(31) "Hvad skal jøden med et klaver"


"Krystalnatten - pogromerne i november 1938", Dokumentar, DR2, 28-10-2011
"Jojo Rabbit"
"Det er historieløst og ubegavet at lave en komedie om nazitiden uden at ville noget med den", Politiken, 15/1-2020


57
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og politisk deltagelse (sa)

Faglige mål
-samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
-forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
-forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier̶
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestoffet er:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
-politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
-kvantitativ og kvalitativ metode.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klar - Parat - Religion

Introduktionsforløb til faget religion

1. lektion
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse om faget fokuseres der på hvad det vil rumme på C-niveau.
Dette leder videre til hvad fænomenet religion er.

2. lektion
Denne lektion fokuserer på religion i det senmoderne samfund, herunder de religionsfaglige begreber:
Sekularisering, afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Religiøst engagement: Maksimaliseme/Minimalisme

3. lektion
Efter at have set på dels hvad faget kan bruges til, og dels hvordan man undersøger religion (indefra/udefra), arbejdes der med anvendelsen af de ovennævnte religionsfaglige begreber i forhold til en artikel om en danske kvindelig konvertitbuddhist.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitetsdannelse - traditionelt og moderne samf.

Historie - enkeltfagligt:

Vi ser hovedsageligt på de centrale træk centrale ved det traditionelle og det moderne samfund:
Traditionelle samfund er karakteriseret ved at være samfund, der i meget høj grad er styret af sædvaner og traditioner, der ikke bliver modsagt. Man lever af jorden – som landbrugere eller jægere og samlere. De fleste mennesker bor i små landsbyer, og man har relationer, der opleves som selvfølgeligt og følelsesmæssigt nære.
Det moderne samfunds kendetegn er folk der er beskæftigede i industrien, og hvor livet leves med en klar adskillelse mellem arbejde og fritid. Socialiseringen i de moderne industrisamfund adskiller sig fra socialiseringen i de traditionelle samfund på mange måder. Folk er mere mobile, og tiden opfattes helt anderledes.
Der er faste rammer for arbejde og fritid, og de selvfølgeligheder, der i de traditionelle samfund holdt slægten og familien sammen, er under nedbrydning.

Kernestoffet er:
̶   dansk historie og identitet
̶   natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶   forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶   historiefaglige metoder
̶   historiebrug.

Faglige mål:
̶   anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶   redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶   reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶   diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kompendium - "Et samfund i opbrud (1850-1950)"
fra Anne Løkke et. al. "Familieliv i Danmark", s28-55, Systime, 1997

Supplerende:

Dengang vi var bønder: Andelsbønder, 1880-1905 (Afsnit 4) & Husmænd, 1880-1930 (Afsnit 5)
tekst 10. Søn af en fæstebonde (1837-1845)
tekst 51. Leveregler fra mor til datter (1910)
tekst 41 "En herskabslejlighed"
MATADOR - 07:24. "Fødselsdagen"
En arbejders liv (1915)

****

tekst 31. Arrangering af ægteskab
tekst 38. Børnearbejde (1899)
tekst 10. Søn af en fæstebonde (1837-1845)
tekst 49. "Børnearbejde 1907


41
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i den gammeltestamentlige skabelse, syndefald og pagt.
Herefter fokuseres der på synet på Jesus som Kristus og den kristne etik.
Luthers teologi og brud med den katolske kirke analyseres
Desuden arbejdes der med højmessen og vielsen som centrale elementer af den kristne praksis.

- Skabelse og syndefald
1. Verdens skabelse (1. Mos 1-2,25)
2. Syndefaldet (1. Mos 3,1-3,24)

-  Pagt og lov
3. Omskærelsen (1 Mos 17,1-14)
4. Åbenbaringen på Sinaj (2 Mos 19,1-6; 20,1-17)
5. Loven om rene og urene dyr (3 Mos 11,1-8)

Kristologi
6. Jesu død og opstandelse (Mark 14,1-2; 14,10-16,20)
7. Adam og Kristus (Rom 5,12-18)

Kristen etik
8. Spørgsmålet om rent og urent (Mark 7,1-23)
9. Bjergprædiken (Matt 5, 21–30.38-48)
10. Det største bud i loven (Matt 22,34-40)
11. Næstekærlighedsbudet (3 Mos 19,17-18)
12. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37)
13. Johs. Nissen: Budskab og konsekvens
14. Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom
15. Aksplukningen på sabbatten og helbredelsen af manden med den visne hånd
16. Overholde af sabbatten
17. Lignelsen om den fortabte søn

Kirkehistorie. Luther og protestantismen
18. Martin Luther: Til den kristelige adel, i: Bilde, P. og J. Stenbæk: Tekster til
kristendommen i grundtræk, Århus 1987
19. Martin Luther: Fortale til Paulus´ brev til romerne, i: Sørensen, A: Om kristendommen

Kirken i dag
20. Højmesseordning for den danske folkekirke (uddrag)
21. Folkekirkens vielsesritual
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (hi)

I forløbet om "Det gode samfund" ser vi i historie især på velfærdsstatens udvikling gennem tiden.

Kernestof:
̶   dansk historie og identitet
̶   forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶   historiefaglige metoder

Faglige mål:
̶   anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶   formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Materiale:
Kompendium: "Veje til velfærdsstaten"
"Emil fra Lønneberg" - (afsnit om Fattighuset)
"Robert gider ikke 'skod'-jobs", BT, 8/9-12
uddrag fra Hans Kirk "Daglejerne"


****

"Hvorfor er Danmark et af verdens lykkeligste lande?, videnskab.dk, 28.april, 2011
"Velfærd fra vugge til grav (1) - En god begyndelse", dr2, 21. november 2005 - fra vugge til grav
"Velfærd fra vugge til grav (2) - En verden af muligheder", dr2, 21. november 2005 - fra vugge til grav
"ARBEJDSLØSHEDSKASSELOVEN 1907"
Jakob Knudsen: "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" (1908)
"Joachim B. Olsen om fattige danskere: Jeg brækker mig", BT. 28. okt. 2011
"Voksende forventninger giver større utilfredshed", Information 2/1-2013


49
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Det gode samfund: Velfærdsstaten (sa)

Fællesfagligt forløb (re, Hi og sa)

De samfundsfaglige dele af forløbet

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestoffet er:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund: Velfærdsstaten (re)

Forløbet tager udgangspunkt i hvad etik er og hvordan Etisk råd arbejder.
Herefter arbejdes der med pligt- og nytteetik for at kunne anvende dette i forhold til prioritering i sundhed.
Den anden del af forløbet tager fat i kristen etik og bygger derved videre på det enkeltfaglige kristendomsforløb. Her læses den barmhjertige samaritaner. Dette fungerer som afsæt for et fokus på velfærdsstatens relation til kristendommen.
Endelig ses den tyske film "Aus den nichts"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer