Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Thomas Lind Danelund
Hold 2023 SA/u (1u SA, 1u SA LL, 2u SA, 2u SA LL, 3u SA, 3u SA LL)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0: Grundforløb
Titel 2 Forløb#1: Valg og regering
Titel 3 Forløb#2: Lighed og ulighed
Titel 4 Forløb#3: Velfærdsstaten under pres
Titel 5 Forløb#5: Demokrati i USA (og DK)
Titel 6 Forløb #6: Nationaløkonomi
Titel 7 Forløb #7: DK i Verden
Titel 8 Forløb#8: Sociologi: Senmodernitet og Integration
Titel 9 Forløb#9: SRO: Nordirland & Brexit
Titel 10 Forløb#9: Økonomi, samhandel og udvikling 🌍
Titel 11 Forløb#12: Kinas Århundrede 💣
Titel 12 Forløb#13: Politik repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0: Grundforløb

Grundforløbet undersøger fænomenet ”sundhed” ud fra en politisk, en sociologiske og en økonomisk vinkel.

Centrale begreber
Chanceulighed, socialisering, identitet, refleksivitet; De klassiske ideologier, partiernes placering, velfærdsstatsmodellerne sundhedsudgifternes pres på velfærdsstaten
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1: Valg og regering

Præsentation:
Forløbet fortsætter grundforløbet og handler om hvordan der dannes en regering, om regeringens og folketingets opgaver, lovgivningsprocessen

Kernestof
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Læringsmål:
Når man har deltaget i forløbet vil man kunne...
• redegøre for partiernes indflydelse på det politiske system:
o Lovgivningsprocessen
o Regeringens opgaver
o Folketingets opgaver
o Vælgeradfærd
• forklare, hvordan politiske beslutninger tages i det danske samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2: Lighed og ulighed

Dette forløb omhandler et af samfundsfags underområder nemlig sociologien.
Her interesserer man sig for samspillet mellem individ, grupper og samfund.
De spørgsmål vi vil udforske er:
- Hvordan er der forskel på dagens senmoderne samfund og tidligere perioder, og hvad betyder det for identitetsdannelsen?
- Hvordan lærer individet samfundets normer og værdier at kende?
- Hvad er lighed, hvad er retfærdighed?
- Er vores køn noget vi er eller noget vi skaber?
- Hvilke udfordringer møder senmoderne unge?

Faglige mål
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3: Velfærdsstaten under pres

Forløbet gennemgår velfærdsstatsmodellerne (herunder konkurrencestaten) og ser på de vigtigste udfordringer for velfærdsstaten og på nogle svar på udfordringerne.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger
undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
anvende kvantitative og kvalitative metoder

Læringsmål:
Kende velfærdsstatsmodellerne og deres styrker og svagheder
Kende konkurrence-stats-begrebet og kunne redegøre for konkurrence-statens styrker og svagheder
Kende de vigtigste udfordringer for velfærdsstaten og deres indbyrdes samspil
Kende de vigtigste bud på at sikre velfærdsstatens overlevelse og den politiske baggrund for disse

Kernestof, økonomi og velfærdsstat
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU
- globaliseringens betydning for Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Demokrati i USA (og DK)

Præsentation:
Forløbet handler om det amerikanske politiske system og om aktuelle skillelinjer i det amerikanske samfund. Det er et komparativt forløb hvor vi ser på forskelle og ligheder mellem det præsidentielle amerikanske system og de parlamentariske danske system og hvor vi ser på forskelle og ligheder i den politiske dagsorden

Kernestof
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Centrale begreber
det amerikanske politiske system: præsidenten, Kongressen, højesteret, partierne, valgsystem, USA’s nationer, sorte amerikanernes forhold (ulighed, kriminalitet, politik), astroturfing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb #6: Nationaløkonomi

Præsentation:
Forløbet er et kort økonomiforløb, som handler om grundlæggende økonomiske begreber, økonomiske mål og prioriteringsproblemer, teorier om økonomi, økonomiske styringsredskaber

Kernestof
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Centrale begreber:
Markedsmekanismen (fuldkommen konkurrence, faste og variable udgifter, udbudskurven, pris- og udbuds-elasticitet), økonomiske nøgletal, konjunkturer (herunder multiplikator & accelerator, ustabilitet og dæmpning), ulighed og Gini-koefficient, økonomiske politikker, økonomiske teorier (Keynesianisme & monetarisme), Philips-kurven, Laffer-kurven, teorier om international handel (absolutte og komparative fordele, faktorudrustning og stordriftsfordele ved international handel), Konkurrence-evne (faktorudrustning, lønudvikling, Porters diamant), eksternaliteter og freeriders, IPAT-ligningen, økonomisk modellering, produktionsgabet (ift CO2-udledning), Moral hazard og bobler, metode/beregnings-begreber (indeks-beregninger, lineær regression, Chi-i-anden)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb #7: DK i Verden

Forløbet er et IP-forløb om Danmarks aktuelle position i det internationale system, herunder de udfordringer det giver, at USA's hegemoniske position er udfordret

Faglige mål:
Når man har deltaget i forløbet vil man kunne
redegøre for hvordan lande agerer i det internationale system
redegøre for forskellige konfigurationer af det internationale system
kende centrale teorier om international politik
redegøre for forskellige opfattelser af internationale organisationers betydning for det internationale system
redegøre for Danmarks rolle i det internationale system
forklare baggrunden for Danmarks udenrigspolitiske valg
Kernestof
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Centrale begreber
International politik og national politik, Magtbegreber i IP, Idealisme og realisme, Uni- bi og multipolaritet, Små-stater, regionale magter, stormagter, supermagter, Internationalt system/anarki, Aktuelle trusler mod Danmark, Sikkerhedsbegreber (sikkerhedsliggørelse), Danmarks omgivelser og Danmarks rolle i det internationale system
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8: Sociologi: Senmodernitet og Integration

Sociologi-forløb tonet i retning af integrations-begreber og udfordringer for unge-med-anden-etnisk-baggrund-end-dansk i det senmoderne samfund


Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Læringsmål:
Når man har gennemført forløbet vil man kunne
Redegøre for hvordan børn socialiseres til at blive en del af samfundet
Redegøre for forskelle på socialisering i forskellige typer af samfund
Redegøre for forskellige typer af integration og de mekanismer som ligger bag forskellige integrationsstrategier
Redegøre for Schellings segregationsmodel
Redegøre for Hofstedes kultur-model
Redegøre for særlige integrationsproblemer for forskellige grupper af unge med anden-etnisk-baggrund-end-dansk
Redegøre for de særlige problemer der opstår i krydsfeltet mellem klasse, køn, race, etnicitet (= intersektionalitet)
Redegøre for de dilemmaer der opstår i krydsfeltet mellem individuelle rettigheder og grupperettigheder (= Kulturalisme)

Centrale begreber:
Traditionelle, moderne og sen-moderne samfund
Socialisering, dobbeltsocialisering
Integrationsbegreber
kulturforskelle
Særlige integrationsproblemer
Intersektionaliet
Kulturalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9: SRO: Nordirland & Brexit

Kort introforløb i forbindelse med SRO. Fungerer som ”teaser” ift. 3G’s større EU-forløb.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#9: Økonomi, samhandel og udvikling 🌍

Forløbet er et økonomiforløb, som handler om global økonomi og udvikling.

Økonomiforløb, som ser på Danmarks handlemuligheder i den internationale økonomi. Forløbet lægger op til IP-forløbet om Kina og udvikling

Faglige mål
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Kernestof
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#12: Kinas Århundrede 💣

Forløbet handler om international politik og udvikling. Det kommer især til at handle om den ulige økonomiske udvikling i nord og syd, og gennemgå forskellige forklaringer på ulandenes manglende udvikling og diskutere forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at skabe udvikling. Forløbet vil også undersøge hvad det betyder for udviklingen, at Kina kommer til at spille en voksende rolle i det internationale system.


Kernestof
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Forløbets indhold (skitse)
• Realisme og idealisme igen
• Unipolaritet og multipolaritet
• Udviklingsteorier
• Afrikas udfordringer i forhold til udvikling
• Bistandspolitik
• Kinas rolle i det internationale system
• Kinas adfærd i Afrika
• Klima og udvikling
• Migration og remitter

Læringsmål: Når man har deltaget i forløbet vil man kunne
• Redegøre for det internationale systems konfiguration
• Redegøre for, hvordan Afrikanske svage og failed stater indgår i det internationale system
• Udviklingsbegreber og -teorier
• Udfordringer i forhold til udvikling
• Sammenhængen mellem udvikling, klima- og migrationsproblemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#13: Politik repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer