Holdet 2024 Ke/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Morten Rasmussen
Hold 2024 Ke/y (1y Ke, 1y Ke LL, 2y Ke, 2y Ke LL)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 nv-CSI (Kun kemi-delen)
Titel 2 1g-1-Atmosfærens atomer og molekyler
Titel 3 1g-2-Olie og carbonhydrider
Titel 4 1g-3-Ioner og kemiske mængdeberegninger
Titel 5 1g-4-Syrer og baser
Titel 6 2g-1-Redoxreaktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 nv-CSI (Kun kemi-delen)

I dette forløb arbejdes der med at løse en mordgåde ved hjælp af fagene fysik, kemi og biologi.


Kemifagligt indhold der er relevant for det fortsatte kemiforløb på enten kemiC eller kemiB:
- Rene stoffer og blandinger
- Atomets opbygning og sammensætning af elementarpartikler.
- Grundstofnavn, atomsymbol og atomnummer
- Metaller eller ikke-metaller
- Kemiske forbindelser og læsning af kemiske formler
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Kendskab til stoffers tilstandsformer (gasform, fast form, flydende form og opløst form)

Følgende kemiske eksperimenter blev udført for i samarbejde med fysik og biologi at fastslå omstændighederne omkring det fiktive mordmysterium:
1. (SPOR 1): Analyse for krudtslam
2. (SPOR 2): Analyse af hvidt salt under neglene (Det er ikke alle elever som har set dette eksperiment.)
3. (SPOR 3): Titrering af lungevand fra offeret

Kemidelen af nv-kemi har strukket sig over 6 lektioner.

Materialet til kurset er samlet i en pdf-fil ved navn "CSI nv-kemi 2018.pdf"
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1g-1-Atmosfærens atomer og molekyler

Der startes med udgangspunkt i det fælles CSI-forløb

Herfra arbejdes der med Isis C som grundbog.

Der arbejdes med fagets identitet

Introduktion til reaktionsskemaet, atomets opbygning, elektronernes placering og betydning for de kemiske reaktioner.
- Parrede og uparrede elektroner
- Definition af molekyler (ladningsneutrale forbindelser af ikke-metaller)
- Elektronparbindingen i molekyler og polariteten af disse bindinger
- Metaller og ikke-metaller - (Genkendelse og klassificering af grundstoffer)
- Forbrændingsreaktioner - fuldstændige og ufuldstændige (Arbejde specifikt med forbrændingsreaktioner som reaktionstype)
- Atmosfærens sammensætning (Små upolære molekyler)
- Forbrændingsreaktioner og hvordan man påviser iltforbrug og CO2-dannelse.
- Polaritet af bindinger og molekyler
- elektronegativitet og polaritet af kemiske elektronparbindinger
- Intermolekylære bindinger (Kort introduktion til at polære molekyler vil tiltrække andre polære molekyler så længe de er i kontakt med hinanden).
- Opløselighed og blandbarhed (forklaring ud fra polaritet, fra genkendelse af polære grupper samt forklaring af hvilke grupper der er polære ud fra atomernes elektronegativitet)
- opfattelse af varmebegrebet som partikelbevægelse
- tilstandsformer - generel forståelse af partiklernes tilstand (partikelbevægelse samt kontakt mellem partikler ved de forskellige tilstandsformer)
- angivelse af tilstandsformer: (g) gas, (l) flydende, (s) fast og (aq) hvis opløsningsmidlet er vand .
- ændring af tilstandsformerne (fordampning, fortætning, smeltning, krystallisering)
- Molekylernes størrelse og polaritet set i forhold til deres kogepunkt og tilstedeværelse i atmosfæren

OBS: Vi har i hele dette forløb beskæftiget os med molekyler.

REAKTIONSTYPER:
- Forbrændingsreaktioner (Fuldstændige og ufuldstændige)
- Generel ændring i tilstandsformer styret af varmeforhold: (Fordampning, fortætning, smeltning, krystallisering.)

Eksperimentelt arbejde i denne periode:
1. Opløselighed og blandbarhed
2. Påvisning af forbrændingsreaktioner i kroppen
3. Forbrændingsreaktioner


Links der er relevante som supplement til læsningen:
https://www.gymnasiekemi.com/c2.html
https://www.gymnasiekemi.com/c4.html
https://www.gymnasiekemi.com/3d-struktur.html
https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1g-2-Olie og carbonhydrider

I forløbet fokuserer vi på råolie. Vi ser på oliens sammensætning, (primært med fokus på de simple alkaner med dog med lille kendskab til strukturen af alkener og alkyner), navngivningen af udvalgte af råoliens indholdsstoffer (simple alkaner med op til 3 forgreninger), udvalgte reaktionstyper (substitutionreaktioner og forbrændingsreaktioner (fuldstændige og ufuldstændinge).  

Begreber og teoriområder vi har arbejdet med:
- Molekylformler
- Stregformler
- Zig-zag-formler
- Systematisk navngivning af simple alkaner
- Observationer i forbindelse med eksperimenter og forklaring af disse

Vi har set på raffineringen af råolie (destillation af råolien, cracking og reforming). Geografiske forskelle på råoliens sammensætning.


REAKTIONSTYPER:
- Substitutionsreaktion
- Forbrændingsreaktioner (fuldstændige)
- Forbrændingsreaktioner (ufuldstændige)


Eksperimenter:
4. Substitution i alkan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1g-3-Ioner og kemiske mængdeberegninger

Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaet (beregningsskemaet).

Vi introducerer mængdeberegninger og ser på hvordan vi arbejder med størrelserne "masse", "molar masse" og "stofmængde". Med andre ord arbejder vi fra start med "faste rene stoffer", hvor vi bruger formlen: m=M*n

Mængdeberegninger:
- Stofmængde, molar masse, masse i relation til reaktionsskemaet.
- Beregningsskemaet med anvendelse af masse, molar masse og stofmængde

Ioner og ionforbindelser:
- Hvad er en ion?
- hvad er forskellen på et atom og en simpel ion?
- hvad er en simpel ion og en sammensat ion?
- Hvad er en ionforbindelse og hvordan er den opbygget?
- hvad er en ionbinding?
- hvad er krystalvand?
- kemiske eksperimenter (vejeanalyse), syntese af en ionforbindelse.

Vi arbejder dertil med forskellen på ionforbindelser og molekyler.(genkendelse af stofgrupperne ud fra metal/ikke-metal reglen samt genkendelse af ioner i ionforbindelsen.)



Senere i forløbet fortsætter vi med mængdeberegninger og ser nu på hvordan vi arbejder med størrelserne "stofmængde", "volumen" og "koncentration" (Både formel og aktuel koncentration) og ækvivalente mængder. Med andre ord går vi fra at arbejde med "faste rene stoffer" til også at arbejde med "opløste stoffer".
Vi bruger nu også formlen : n=c*V    eller   n=[  ]*V


Vi ser igen på en øvelse fra grundforløbet - (titrering af lungevand). Dertil fremstiller vi vores egen ionforbindelse (syntese af kobber(II)sulfatpentahydrat)


Vi ser på ionforbindelsers opløselighed
- Opløsningsreaktioner
- tilstandsformer for ionforbindelser
- ionforbindelser med krystalvand
- Koncentrationsbegrebet
- Formel og aktuel koncentration
- Titrering som analysemetode
- indikatorer
- ækvivalente mængder
- tilskuerioner
- overskud/underskud af reaktanter/produkter ifm en titrering

REAKTIONSTYPER:
Termisk dekomponering
Opløsningsreaktioner
Fældningsreaktioner


Eksperimenter:
5. Opvarmning af NaHCO3
6. Synteses af kobber(II)sulfatpentahydrat
7. Titrering af lungevand (Repetition fra CSI-i grundforløbet)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemiprøve i lektionen 04-02-2025
Kemirapport om Substitution i alkan 10-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 1g-4-Syrer og baser

Der arbejdes med forståelse for og anvendelse af syre-basedefinitionerne.

Det er vigtigt at der i dette forløb bl.a. opnås forståelse for:
- syre-basedefinitionerne: Opskrivning heraf, genkendelse/navngivning af få udvalgte syrer og baser som vi har arbejdet med.
- Kendskab til syre-base reaktioner som reaktioner hvor der stjæles H+ fra en syre af en base . Reaktionstypen skal kunne genkendes ud fra et reaktionsskema, og vi skal kunne opskrive syre-base reaktioner. I den forbindelse skal vi kunne forklare, hvad der reagerer som hhv. syre og base i reaktionen og hvorvidt reaktionen påvirker pH.
- pH-skalaen: Kendskab til at [H3O+] bestemmer pH i vandige opløsninger og at der ikke er en lineær opbygning af pH-skalaen. Kendskab til hvordan man kan påvirke pH-værdien i en opløsning.
- Vi har set grundigt på syre-basedefinintionerne og de logiske konsekvenser ved disse definitioner.
- Hvordan virker en pH-indikator (farveskift ved syre-basereaktioner)
- Vi har kort set på forskellen mellem stærke og svage syrer og baser


REAKTIONSTYPER:
- Syre-base reaktioner

Eksperimenter:
8 Syre-basereaktionen mellem HCl og NH3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2g-1-Redoxreaktioner

Redoxreaktioner anskues som en overførsel af en eller flere elektroner fra et stof, som derved oxideres, til et stof, som derved reduceres.

Rorbrædingsreaktioner er også redox-reaktioner og som eksempel har vi set på forbrændingen af magnesium. Her har vi set på fordelingen af elektroner før og efter reaktionen. Dertil har vi set eksempler på RedOx reaktioner som reaktioner mellem frie metaller og metalioner i forbindelse med arbejde med spændingsrækken som emne.

Vi har arbejdet med jern som emne. Set udvindingen af jern fra jernmalm og i laboratoriet testet jernindholdet i ståluld.

Vi har hvor det har været oplagt drager paralleller til syre-baseteorien, som omhandler overførelse af H+. Således har vi sammenlignet en syres egenskaber (herunder styrken) med et reduktionsmiddels egenskaber (herunder hvor kraftigt reduktionsmidlet er). Ligeledes for basers egenskaber (herunder styrken) med et oxidationsmiddels egenskaber (herunder hvor kraftigt oxidationsmidlet er).

Vi har tildelt  OT- til frie atomer, til simple ioner og til sammensatte ioner samt (ved at se på polariteten af bindingen) til atomer i et organisk molekyle.  


Vi har arbejdet med begreberne:
- reduktion, oxidation, redoxreaktion, reduktionsmiddel, oxidationsmiddel.
- spændingsrækken
- metallernes evne som reduktionsmiddel - spændingsrækken
- metalionernes evne som oxidationsmiddel - spændingsrækken
- Oxidationstal/oxidationstrin
- Afstemning af reaktioner med OT i hhv. sur og basisk opløsning. (redox-afstemning)
- redox-titrering

Vi har i dette forløb ikke arbejdet med delvis/trinvis oxidation af organiske forbindelser, men det kommer senere.

Øvelser:
B1 - Reduktion af permanganationen
B2 - The amount of iron in steel wool
B3 - Natrium i vand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer