|
Titel
1
|
Køn, læring og motivation
I forløbet arbejder vi i første omgang med køn, og dernæst med læring og motivation. I felteksperimentet arbejder mange af grupperne med problemstillinger med en kombination af køn, læring og motivation.
1.Køn - kultur OG natur!
Om kønsidentitet og kønsforskelle
Hvordan kan vi forklare kønsforskelle, og hvor store er forskellene?
Vi ser på det fra forskellige psykologiske synsvinkler og ud fra forskellige undersøgelsesmetoder. Overordnet skelnes mellem de to forståelser af køn: som kulturelt og biologisk betinget.
Kønnet som kultur: Behaviorismens teori om indlærte kønsrollemønstre (positiv- og negativ forstærkning) og A. Banduras sociale indlæringsteori (imitation af rollemodeller). Den kognitive kønsskemateori, kønsidentifikation og kønsrolleforventningerne. Socialkonstruktivismen (postmoderne psykologi) om diskurs, normer, den heteroseksuelle matrix, det performative køn og queerteori.
Kønnet som biologi.: Evolutionspsykologien med fokus på forældreinvestering, seksuel selektion og partnervalg. Kønshormoner og neuropsykologi og kønshormonernes betydning: testosteron, CAH (øget påvirkning fra testosteron hos pigerne), undersøgelser af kønnets betydning hos dyr samt 'ting' versus 'mennesker'.
Forskellige konsekvenser af kønsrollerne: uddannelsesmæssigt-, arbejdsmæssigt- og adfærdsmæssigt. De har lyttet til podcast med Ann E. Knudsen: kønsbevidsthed frem for kønsneutralitet.
2. Læring og motivation
Forløbet bygger videre på c-niveau, hvor holdet har lidt forskelligt med sig - dele af forløbet er således repetition for nogle, mens det er nyt for andre. Hensigten med dette forløb er at præsentere forskellige perspektiver på læring og motivation.
De har arbejdet med tavs viden i forhold til sproglig viden, læringsteorier, herunder behaviorisme og social indlæring, Becks læringscirkel - der kobles til videns- og undervisningsformer.
Piagets forståelse af tænkningen udvikling (assimilation, akkomodation samt de fire faser) sammenlignes med Vygotskys (ZNU, stilladsering, samspilsprocesser).
Mindset og motivationsteorier (flow, selvbestemmelse, målorientering samt den sociale indlæringsteori - herunder self efficacy). Desuden har de arbejdet med hvad der motiverer forskellige elevtyper, og lærerens rolle i forhold til det (viden, mestring, involvering, præstation og relation) .
Vi ser første del af udsendelsen Pisk eller Gulerod som optakt til deres egen feltundersøgelse.
I forløbet har de udarbejdet og gennemført feltundersøgelser på skoler og i børnehaver og derigennem arbejdet med videnskabelige metoder.
Vi har arbejdet med klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og med præsentationsmedier.
I alt ca. 90 sider
|