Holdet 3t ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Emma Harring
Hold 2025 ol/3t (3t ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Iliaden: Helte og fjender
Titel 2 Antikkens tragedie
Titel 3 Kunst
Titel 4 Statsmanden - historie og retorik
Titel 5 Lev godt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Iliaden: Helte og fjender

Dette forløb retter fokus på Homer og eposgenren.

Vi læser Iliaden med fokus på helteidealet og fjendebilledet, hvorfor vi undersøger perspektiver fra både den græske og den trojanske lejr og hvordan de to parter opfatter hinanden. Eleverne reflekterer løbende over, hvilken forståelse af "fjender", der er i teksten.
Eleverne oparbejder deres evne til at analysere antikke tekster. Analysen fokuseres særligt på Achilleus og Hektor som billeder på den homeriske helt samt deres forhold til henholdsvis Agamemnon og Paris og dynamikkerne heltene imellem. Som en central del af dette opbygges elevernes forståelse af timé og kleos.

Gennem forløbet opnår eleverne indsigt i det homeriske samfund - herunder forholdet mellem oikos og polis samt forholdet mellem de antropomorfe guder og menneskene. Ligeledes diskuteres de almenmenneskelige tematikker som er på spil i Iliaden, f.eks. oplevelsen af krig.

I forløbet får eleverne desuden en forståelse for eposgenren, og lærer at identificere og forklare epossets karakteristika.

Forløbet ledsages af elevoplæg om de græske guder, således at eleverne opnår et indblik i den antikke mytologi og verdensforståelse.

I arbejdet med perspektivteksterne laver eleverne en komparativ analyse af det antikke helteideal vs. det moderne, og de reflekterer over, hvorledes antikken bruges til at kommentere på en teksts egen samtid.

Basistekster:
Homers Iliade (overs. O.S. Due, 1999)
                - 1. sang vers 1-430 og 488-530
                - 6. sang vers 215-529
                - 22. sang vers 187-363

Perspektivtekster:
                - Uddrag af W. Petersens Troy (01.00.00-02.20.00), 2004
                - Miller, M. 2015, Song of Achilles, uddrag

Normalsider: 39

Begreber:
- Epos
- Prooimion
- Musepåkaldelse
- Homerisk lignelse
- Epitet
- Patronymikon
- Daktylisk heksameter
- Formelvers
- Moira
- Antropomorfe
- Teofani
- Do ut des
- Oikos
- Timé
- Kleos
- Areté
- Sofrosyne
- Dikaiosyne
- Andreia
- Sofia
- Polymetis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens tragedie

Klassisk, græsk tragedie

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med tragediegenren.
Eleverne oparbejder deres evner til at kunne genkende og forklare tragediens genretræk, ligesom de formår at reflektere over tilstedeværelsen af relevante begreber som hybris og nemesis.

Gennem læsningen af tragedien har vi fokus på portrætteringen af de forskellige karakterer samt det samfund, som afbildes. På baggrund af dette diskuterer vi, hvad forfatterens budskab er.


Supplerende materiale:
- PP baseret på Andreasen, B. og J.R. Poulsen 2012, Paideia, systime, ss. 101-109

Normalsider: ca. 59

Begreber:
Tragedie
Komedie
Hybris
Nemesis
Harmatia
Peripeti
Anagnorisis
Prolog
Parodos
Epeisodion
Stasimon
Kommos
Exodos
Mimesis
Katharsis
Elios
Fobos
Myte
Skene
Theatron
Orchestra
Dionysie(r)
Ate
Desis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kunst

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med antikkens kunst og dens udvikling.
Eleverne undersøger arkaisk, klassisk og hellenistisk kunst og hver periodes karakteristika, således at de oparbejder deres kompetencer til at kunne beskrive og analysere kunstværket gennem relevante begreber.

I forløbet møder eleverne også eksempler på romersk kunst, og diskuterer hvilke elementer, de overtager fra den græske verden samt hvilke tilføjelser/ændringer, romerne laver.

Forløbet rummer desuden en historisk gennemgang i forbindelse med de forskellige perioder, således at eleverne oparbejder en forståelse for de forskellige perioders karakteristika og samfundsmæssige forhold.

Gennem forløbet arbejder eleverne fokuseret med et tildelt kunstværk, som de præsenterer for klassen.

Supplerende materiale:
Andreasen, B. og J.R. Poulsen, 2012: Paideia, Systime, ss. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Statsmanden - historie og retorik

Dette forløb retter fokus mod historiografi og retorik.

Gennem forløbet opnår eleverne viden om antikkens tanker om statsindretning og statsmænd. I analysen er der fokus på dels på de forskellige former for statsindretning og dels den måde politikere portrætteres på.

Eleverne arbejder med forskellige genre, og bliver gennem forløbet i stand til at pege på hver genres karakteristiske træk, og forklare deres funktion.

Udgangspunktet for forløbet er, at eleverne skal reflektere over problemstillingen:
                   Hvordan kan vi bruge antikkens tanker og idealer om statsindretning og statsmænd/politikere til at kaste perspektiv på det moderne samfund?

Basistekster:
- Cicero: de re republica
- Thukydid: Perikles' gravtale
- Sallust/Livius/Sueton

Supplerende materiale:
Andreasen, B. og J.R. Poulsen 2012, Paideia, Systime, ss. 55-93, 177-201
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Lev godt

Dette forløb retter fokus mod den antikke filosofi, og eleverne stifter bekendtskab med romersk litteratur. Gennem forløbet får eleverne indblik i overgangen fra mythos til logos og forskellige filosofiske skoler med fokus på Platon og stoicisme repræsenteret ved Seneca.
I læsningen af teksterne retter vi fokus mod det gode liv, og antikkens bud på, hvordan mennesket opnår eudaimonia. Eleverne arbejder med deres kompetencer inden for analyse og fortolkning til at undersøge, hvordan filosofien forholder sig til bl.a. retfærdighed, død og skæbne.
I læsningen af Platons Kriton inddrager eleverne deres kendskab til hulelignelsen til at forstå argumentationen i dialogen.

Da forløbets tema er "det gode liv" reflekterer eleverne løbende over problemstillingen "Hvordan forstås ”et lykkeligt liv” i henholdsvis antikken og i dag, og hvordan kan antikkens filosofi bruges i en moderne kontekst?"
hvor de gennem de antikke tekster, "Det hele handler ikke om dig", samt egne oplevelser og tanker forsøger at give et bud på "Det gode liv". Denne refleksion sættes bl.a. i gang ved spillet "Seneca og monopolet", hvor eleverne forholder sig til, hvordan man stoisk kan forholde sig til forskellige hverdagsproblematikker.
I forbindelse med arbejdet med perspektivteksterne overvejer eleverne desuden, hvordan brugen af antikken kan fungere som en argumentation.


Primærtekster:
- "Hulebilledet" i Platons Staten: Kend dig selv - Platon i udvalg 2000 (Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen) s. 163-170. (8 sider)
- Platons Kriton, ss. 132-146 (15 sider)
- Seneca Brev II – Om livets korthed, overs. Villy Sørensen, 1996, Vindrose (1 side)
- Seneca 47, i ‘Moralske breve’ til Lucilius, 5. bog, oversat af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen, Aigis 12.1 (3,5)

Perspektivtekster:
- Nygaard, E.M. 2014, "Det er tid til selvafvikling", i Kristeligt dagblad (19. september 2014)
- Overgaard, N. 2021, Det hele handler ikke om dig, People'sPress, ss. 51-53

Supplerende materiale:
- Andreasen, B. og J.R. Poulsen 2012, Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime, ss. 137-170

Normalsider: 29,5

Begreber:
- Eudaimonia
- Dualistisk verdensbillede, herunder henholdsvis idéernes og fænomenernes verden samt episteme og doksa
- Arete
- Fysis
- Nomos
- Fatalisme
- Elenchos
- Dialektisk metode
- Autarkeia
- Fatum
- Fortuna
- Logos
- Ratio
- Affectus
- Animus
- Stoisk ro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer