Holdet 2s nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Iben Skall Rønbøg, Jakob Løvschall, Sine Torp Flarup
Hold 2025 nf/2s (2s bi, 2s ge, 2s ke, 2s nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemiens byggesten - og stoffet vand (ke)
Titel 2 Din vandflaske (ke, ge, bi)
Titel 3 Din vandflaske (bi)
Titel 4 1. Demografi
Titel 5 Mennesket, del 1: Kost og motion (bi)
Titel 6 Elektronparbinding og molekyler (ke)
Titel 7 2. Geologi
Titel 8 Mennesket del 2: forplantning og arv
Titel 9 Stofmængdeberegninger (ke)
Titel 10 3. Vand og menneske
Titel 11 Menneske og miljø (ke)
Titel 12 Mennesker og miljø: Vandmiljø og drikkevand (bi)
Titel 13 Vin (geo)
Titel 14 Vin (ke)
Titel 15 Vin (bi)
Titel 16 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemiens byggesten - og stoffet vand (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- atomets opbygning, herunder:
- isotoper og gennemsnitsatommasse
- atomets elektronstruktur beskrevet ved skalmodellen
- grundstoffernes periodesystem, herunder hoved-/undergrupper og perioder
- metaller, halvmetaller, ikke-metaller og øvrige periodiciteter
- udvalgte eksempler på grundstoffer såvel eksperimentelt som teoretisk
- formelskrivning og -læsning
- reaktionsskemaet: regler for dets opskrivning og afstemning
- de fire tilstandsformer: fast form, væske, gas og opløst i vand
- formelmasseberegning
- beskrivelse af vandmolekylet, vands tilstandsformer og -overgange
- lidt om kemisk rent vand, drikkevand, saltvand og andre former for vand
Kemiforsøg:
Demo: Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen - dannelse af vand
Journal 1: Små forsøg med grundstoffer
Materiale: Basiskemi C, Helge Mygind m.fl., Haase, 1. udgave: s. 7-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Din vandflaske (ke, ge, bi)

Fællesfagligt forløb med fokus på metoder indenfor naturvidenskab. Introduktion til laboratoriearbejde, læsning af faglitteratur.
Et fællesfagligt forløb på 5-6 lektioner, som introducerer den naturvidenskabelige faggruppe indenfor områderne:
̶ naturvidenskab i elevernes hverdag
̶ sundhed og levevilkår
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, laboratoriearbejde med inddragelse af sikkerhed i laboratoriet.

Fællesfaglige mål:
Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og kemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Din vandflaske (bi)

Fællesfagligt forløb.


BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevandskvalitet og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem.

Øvelser
1 Den levende drikkedunk
2 Mikroskopets anvendelse - mikroskopi af celler
3. Osmoseforsøg /Saltkoncentrationer betydning for levende organismer

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1. Demografi

FORLØB: DEMOGRAFI
Fællesfagligt med biologi

Vi skal i dette forløb arbejde med demografi og befolkningsudvikling i I-lande og u-lande. Vi skal se på demografiske modeller og på statistisk materiale vedrørende den danske befolkning. Forløbet inddrager også  erhvervs¬udviklingen i Danmark og kobler denne til den demografiske transition og afsluttes med et blik på erhvervsstruktur og produktivitet i ulandene med særligt fokus på fødevareproduktion og befolkningsudvikling i Sahel.

Kernestof: Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden samt produktion og teknologi
Materiale:
• Sanden, Elisabeth m.fl. Alverdens Geografi, Geografforlaget, 1. udgave, 2009, side 83-87, 90-92, 100-103, 105-108, (16 sider)
Grosen, Anders, m.fl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, 104-109 (6 sider)
• TV-udsendelse: Viden om: befolkningstallet falder. 20 min. (3 sider)
• Internetsider:
o http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17956
o International Database (census.gov)


Enkeltfagligt geografiforløb, hvor der er arbejdet med:

Den demografiske transition og befolkningspyramider (i-lande og u-lande)
Primære- , sekundære- og tertiære erhverv. Ændringer i fordelingen mellem erhvervene og byernes udvikling.
Fourasties model.
Hvor og hvordan produceres fødevarerne? Forskellige dyrkningssystemer, teknologier og er det bæredygtigt?
Hvordan er fødevareforsyningen i i-lande og u-lande, og hvilke demografiske problemstillinger er der?
Den grønne revolution.



Kernestof:

− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
− befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Faglige mål, der har været i fokus:

̶- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale  processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
         
ØVELSER:

- Befolkningspyramider og den demografiske transition
- Aldersbetinget fertilitet i Aalborg og Tønder Kommune
- Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mennesket, del 1: Kost og motion (bi)

Biologi
Vi kigger på betydningen af kost og motion for mennesker. Her kommer vi ind på, hvad sund og usund kost er - og hvorfor det fx ikke er lige meget, hvor energien kommer fra. Desuden ser vi på betydningen af motion. Forsøg hvor eleverne selv kommer i spil spiller en stor rolle. Der er særligt fokus på betydningen af sundhed for individet og hvordan man opnår dette.
Væsentligste arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, laboratoriearbejde

Faglige mål:
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til
   sikkerhed i laboratoriet
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle
   sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metode anvendes

Kernestof:
̶   biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning i kroppen som energikilde og byggesten.
̶   cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
̶   organsystemers opbygning og funktion. Særligt fokus på lunger og kredsløb.


Materiale sidetal:
BTT:
s. 16-17 (organsystemer)
s. 19-31 (kost)
s. 35-44 (motion)
s. 147-148 (enzymer)
I alt: 28 sider

Øvelser:
Øvelser
- Spyt spalter stivelse
- Peak flow og vitalkapacitet
- Måling af arterielt blodtryk og puld i hvile samt under og efter arbejde
- Måling af blodsukker

I alt 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Elektronparbinding og molekyler (ke)

I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- elektronprikformler, elektronparbinding, ædelgasregel og bindingstal
- enkelt-, dobbelt- og tripelbinding
- molekylmodelbygning og strukturtegning med bindingsstreger
- elektronegativitet, polær og upolær binding, molekylformer
- opløselighedsforhold
- introduktion til organisk kemi
- carbonhydrider med fokus på alkaner
Kemiforsøg:
Journal 2: Molekylmodelbygning og -tegning (teoretisk øvelse)
Journal 3: Påvisning af forbrændingsreaktioner i kroppen
Journal 4: Fedt i chips
Journal 5: Reaktioner for alkaner og alkener
Materiale: Basiskemi C, Helge Mygind m.fl., Haase, 1. udgave: s. 53-60, 67-74, 117-126, 129-133, 135-137
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2. Geologi

ENKELTFAGLIGT FORLØB I GEOGRAFI

Hvorfor er Jordens undergrund dynamisk, og hvordan påvirker dette mennesket?

Vulkanisme og jordskælv inden for rammerne af den pladetektoniske model.
Selvvalgt vulkan belyses i rapportform og via fremlæggelse.
Denne fremlæggelse er en del af pensum til eksamen.
Har du styr på følgende:
Hvad er et jordskælv?
Hvad er hypocenter (fokus) og epicenter?
Hvad er forkastninger (horisontale / vertikale)?
Hvad er richterskalaen?
Hvad er en tsunami, hvordan udløses den, hvordan udformer den sig?
Hvordan Jordens indre er opbygget 1 (skorpe, kappe, kerne)?
Hvordan Jordens indre er opbygge 2 (litosfære, astenosfære, mesosfære, ydre kerne, indre kerne):
Hvem var Alfred Wegener (teorien om kontinentaldrift) og hvordan beviste han kontinentaldrift?
Kan du teorien om pladetektonik?
Hvad litosfæreplader er?
Hvad bjergrygge (oceanrygge) er?
Hvad forskellen er på en konstruktiv pladerand, destruktiv pladerand og bevarende pladerand er?
Forskellen på Oceanbund og kontinentskorpe?
Hvad en subduktionszone er og hvad der sker der?
Hvad får litosfærepladerne til at bevæge sig (konvektion)?
Hvad er en vulkan (vulkanisme)?
Magma?
Forskellen på en skjoldvulkan, keglevulkan, eksplosionsvulkan, dannelse, magmatype, udbrudsmønster?
Hot spot?
Hvor finder vi jordskælv og vulkaner (på kloden)?
Isostasiprincippet (ligevægt/uligevægt):
Hvad de forskellige bjergarter er? Magmatiske, sedimentære og metamorfe?
Det geologiske kredsløb?

PENSUM:

E-bogen, Naturgeografi - Vores verden: s. 179-199

GEOLOGI ØVELSER:
• En litosfæreplade knækker over
• Vulkantyper (google earth)
• Fremlæggelse af en vulkan i grupper
• Lokaliser et jordskælv (hjemmeside)


Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mennesket del 2: forplantning og arv

Vi arbejder her med forplantning hos mennesker og ser på muligheder for at få og for at undgå at få børn. Inddragelse af kønssygdomme, graviditet og ufrivillig barnløshed.
Desuden arbejder vi med den genetiske arv. Hvordan gives egenskaber videre fra forældre til børn? Desuden arbejder vi med DNAs opbygning og funktion samt hvordan DNA kan bruges i forskellige genteknologiske undersøgelser.

Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger
- Anvende modeller og metoder
-Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle
   sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt vha fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng
- Undersøge problemstillinger samt vurdere løsninger vha fagets metoder.

Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- genetik og DNA’s rolle
- Cellers opbygning og funktion
- organsystemer opbygning og funktion (reproduktionssystemet)

Materiale:
Biologi til tiden:
s. 83-87 (Når vi vælger at få børn) 5 sider
s. 89-99 (Når vi vælger at få børn) 6 sider
s. 101-115 (Den genetiske arv) 14 sider
s. 149-151 (DNA) 2 sider
s. 152-153 (proteinsyntese) 2 sider
s. 162 (mutationer) 1 side
s. 72-80 (kønsorganer, kønshormoner, kønsceller, prævention) 12 sider
Film: Har Malou det dødelige gen?
Restudy: Menstruationscyklus, mitose, meiose
Youtube: What is DNA
I alt: 53 sider

Øvelser:
Mikroskopi af testikler og ovarier
Isolering af eget DNA
Nedarvning af Rhesus blodtypesystemet
I alt 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Stofmængdeberegninger (ke)

I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- Mikro-/makroskopisk begrebsafklaring, herunder Avogadros konstant
- Masse m, molar masse M og stofmængde n
- Regnetrekantsammenhængen mellem m, n og M
- Beregninger/beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner
- Ækvivalente mængder
Kemiforsøg:
Journal 6: Kemisk hævemiddel
Materiale: Basiskemi C, Helge Mygind m.fl., Haase, 3. udgave: s. 82-93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 3. Vand og menneske

Forløb 2: Vand og menneske

VAND OG MENNSKE del 1: Vejr og klima - ENKELTFAGLIGT I GEOGRAFI

I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Har jeg styr på forskellen mellem vejr og klima?
- Har jeg styr på hvad der er de styrende elementer for årstidsvariationer på jorden?
- Har jeg styr på hvordan temperatur, tryk og vinde påvirker hinanden?
- Har jeg styr på hvornår nedbør dannes? Herunder dugpunkt og luftens mætningskurve?
- Har jeg styr på de forskellige nedbørstyper?
- Kan jeg aflæse en hydrotermfigur?
- Har jeg styr på kyst- og fastlandsklima?
- kan jeg forklare forskellen på de forskellige klimazoner og plantebælter, samt hvor de findes?
- Kan jeg forklare drivhuseffekten og hvorfor der sker klimaforandringer, samt hvilken påvirkning det har på menneskets levevilkår?
- kan jeg komme ind på forskellige former for alternativ energi?


VAND OG MENNESKE DEL 2:  Vandmiljø  FÆLLESFAGLIGT MED BIOLOGI OG KEMI
- Kan jeg forklare vandets kredsløb? (både det korte, det lange, det længste)
- Kan jeg vandbalanceligningen og forklare de forskellige led deri?
- Kan jeg forklare grundvandsdannelse? Har jeg styr på hvilke forhold der har indflydelse på grundvandet?
- Har jeg styr på vandløb og hvad dets topografiske opland og vandskel er?
- Kan jeg forklare øvelsen om porerumfang? herunder formål, fremgangsmåde, resultater og begreberne porøsitet og permeabilitet. Og kan jeg sammenligne mine egne resultater med klassens gennemsnit
- Kan jeg forklare hvad der kan forurene grundvandet (fladeforurening og punktforurening).
For Kul:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kulrækken, dannelse af tørv, brunkul og stenkul
- Kan jeg forklare kulstofkredsløbet (det naturlige og det menneskepåvirkede)



PENSUM:
E-bogen, Naturgeografi - Vores verden:
s. 269-275 (vandets kredsløb)
s.  233-259 (Vejr og klima)
s. 286-293 (energi, kulstofkredsløbet og alternativ energi)
Kulstofkredsløbet: https://www.vucdigital.dk/geo_infografik/infogfx.html og https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0&t=92s
Olies dannelse: https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
Kuls dannelse: pensum er siderne i øvelsen ”Kulrækken”

VEJR, KLIMA OG MENNESKE ØVELSER:
• Ved hvilken temperatur vil der falde nedbør over NGHF?
• Varmefyldeforsøg: Sand og vands opvarmning
• Kulrækken
• Grønlandspumpen
• Hvornår dannes der nedbør over NGHF?
• Porerumfang i forskellige jorde
• Olies dannelse og kulstofkredsløbet (hjemmeside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Menneske og miljø (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- enkeltatomig iondannelse (redoxreaktion) med brug af ædelgasregel
- øvrige iontyper: fleratomige ioner og ioner af undergruppegrundstoffer
- ionbinding og iongitre
- formelenhed og -skrivning
- undersøgelse og forklaring af vands særlige evne til at opløse salte
- mærkning af farlige kemikalier
- fremstilling af salt og påvisning af saltets ioner
- opløsnings- og fældningsreaktion
- stofmængdekoncentration
Kemiforsøg:
Journal 7: Reaktion mellem kobber og dibrom
Journal 8: Vands hårdhed
Materiale: Basiskemi C, Helge Mygind m.fl., Haase, 1. udgave: 31-47, 104-107,112-113
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Mennesker og miljø: Vandmiljø og drikkevand (bi)

I dette forløb gennemgås økologi generelt. Vi arbejder specielt med grundvandet og de ferske vande samt forureningen af disse og betydning af dette både lokalt og globalt.

Biologi
Fotosyntese og respiration. Økosystemet med søen og vandløbet som eksempler. Hvad sker der når der udledes for mange næringssalte til grundvand, søer og vandløbet - og hvordan kan udledningen af næringssalte begrænses.  
Hvordan fungerer et rensningsanlæg?
Hvilke konsekvenser har det, hvis drikkevandet forurenes med nitrat og pesticider.

Kernestof:
- miljø og bæredygtighed
- ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Øvelser
- Næringssaltenes betydning for algevækst
- fotosyntese og respiration samt påvisning af kuldioxid i udåndingsluften
- Bestemmelse af nitratindhold i drikkevand vha. nitratstrips
- Makroindex i Skærgården BTT



I alt ca 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Vin (geo)

Vin:
Her vil der være fokus på vin - set i relation til klimaforandringer. Vi vil se nærmere på de naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Vi kigger bl.a. på fotosyntese og respiration, vinplanten, vindyrkning, abiotiske og biotiske faktorer, sygdomme, skadedyr samt beskæringsmetoder.
Vi ser også på fremstillingsprocesserne ved vinproduktion og vinproducerende regioner. Hvad består vinen af? Her vil der være fokus på alkohol(er) og lidt om vinens phenoler og syrer. Vi prøver at forgære sukker og regne på teoretisk ethanoludbytte, samt se lidt på de redoxprocesser, som vin undergår ved henstand. Vi ser en udsendelse om De danske druer (3:6), hvor Sven Moesgaard besøgs nær Kolding og fortæller om vin og vinproduktion.
Et, blandt mange centrale spørgsmål, er hvordan klimaændringer vil påvirke muligheden for at producere vin i fremtiden? – både i Danmark og i udlandet.


Geografi:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kan jeg sige hvor er det muligt at dyrke vin? Herunder aflæsning af en hydrotermfigur, beregning af graddage, klimazonerne og definition af disse.
- Kan jeg forklare stigningsregn og føhn-vind?
- Kan jeg forklare albedoeffekten?
- Kan jeg forklare forsøget om albedo på vinmarker? Formål, teori og resultater
- Kan jeg forklare betydningen af solens inklination på vinmarker?
- Kan jeg forklare hvad klimazoner er?
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl i Priorat
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i Alsace
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i  Alderslyst Danmark

Eksamensøvelser:
- Graddage (sider 2)
- Albedo (sider 2) (EKSAMEN)
- Føhn (sider 1)

Materiale:
Naturgeografi -Vores Verden om klimazoner side 256-258
”Catalonsk kult: Fra hul i jorden til hot vindistrikt”, Politiken 12. november 2005, Af Jørgen Mønster Pedersen (4 sider)
” Danmark et klassisk vinland?”, Politiken 18. oktober 2009, Af Lars Ehrbahn (6 sider)
Nielsen, Ole m.fl., Bacchus – en temabog om vin, Systime, 1. udgave, 2. oplag, 2002, side 8-11, 14-16, 19-20 (8 sider)
Danske druer afsnit 3, DR1, 3 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Vin (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- vinfremstillingsprocessen fra vindrue til færdig vin
- vinens kemi: alkoholer, phenoler/polyphenoler og syrer
- kemiske/biologiske processer: fotosyntese, respiration, gæring, malolaktisk gæring
- syrer, baser og syre-basereaktioner
- pH-begreb og -bestemmelse kolorimetrisk
- skrivelektioner i forbindelse med afsluttende intern eksamensopgave
- eksamensorientering
Kemiforsøg:
Journal 9: Gæringsforsøg trin 1-3
Journal 10: Totalt syreindhold i hvidvin
Journal 11: Kolorimetrisk måling af pH
Materiale:
Bacchus, Ole Frost Nielsen m.fl., Systime, 1. udgave: s. 32-52
Basiskemi C, Helge Mygind m.fl. Haase, 1. udgave: s. 153-160, 162-166
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Vin (bi)

Vin:
Her vil der være fokus på vin - set i relation til klimaforandringer. Vi vil se nærmere på de naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Vi kigger bl.a. på fotosyntese og respiration, vinplanten, vindyrkning, abiotiske og biotiske faktorer, sygdomme, skadedyr samt beskæringsmetoder.
Vi ser også på fremstillingsprocesserne ved vinproduktion og vinproducerende regioner. Hvad består vinen af? Her vil der være fokus på alkohol(er) og lidt om vinens phenoler og syrer. Vi prøver at forgære sukker og regne på teoretisk ethanoludbytte, samt se lidt på de redoxprocesser, som vin undergår ved henstand. Vi besøger Alderslyst Vingård og vi prøver at fremstille vin fra de druer vi plukkede fra vores egne vinstokke.
Et, blandt mange centrale spørgsmål, er hvordan klimaændringer vil påvirke muligheden for at producere vin i fremtiden? – både i Danmark og i udlandet.

Biologi
Vindyrkning: Fotosyntese og respiration, abiotiske og biotiske faktorer, primærprdouktion, bladets opbygning og funktionen af de forskellige væv i bladet, sygdomme på vinplanten,
Vinfremstilling med fokus på alkoholgæring og bioteknologi: anvendelse af gærceller, Alkohol.

Øvelser:
Biologi:
Bladet og plantens anatomi (plantens opbygning med fokus på bladet)
Mikroskopi af celler
Fotosyntese og respiration
Vinfremstilling

I alt ca. 28 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Opsamling

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer