Holdet 2w ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Aalborg Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Elisabeth Faber, Jakob Holst Lorentsen, Mads Dragsbæk
Hold 2024 ks/w (1w ks, 1w ks-hi, 1w ks-re, 1w ks-sa, 2w ks, 2w ks-hi, 2w ks-re, 2w ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lange linjer - Hvordan blev Danmark et demokrati?
Titel 2 Ungdomsliv 2025
Titel 3 Verdenskrigene
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Islam og integration
Titel 6 USA - Det gode samfund?
Titel 7 USA - det gode samfund?
Titel 8 Enkeltfagligt forløb: Kriminalitet
Titel 9 Kristendom - enkeltfagligt forløb Rel
Titel 10 Grønland - Flerfagligt forløb
Titel 11 Forløb#10
Titel 12 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lange linjer - Hvordan blev Danmark et demokrati?

Om forløbet:
Enkeltfagligt forløb i historie, hvor vi arbejdede med de lange udviklingslinjer for demokratiet som styreform i Europa og med særligt fokus på indførslen af demokrati i Danmark i 1800-tallet.

Emner i forløbet:
- Den romerske republik
- Renæssancen
- Enevælden i Danmark
- Oplysningstiden og den franske revolution
- Det danske demokrati i 1800-tallet
- Vikingetiden og Danmarks fødsel som nation og stat

Kernestof:
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv


Omfang
Ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv 2025

Enkeltfagligt forløb i samfundsfag: Ungdomsliv 2025

Dette er elevernes første møde med samfundsfag på HF. Faget præsenteres gennem nedslag i teori som (forhåbentlig) kan spejle deres egen hverdag, idet forløbet præsenterer dem for teorier, som kan belyse livet som ung i 2025. Vi undersøger mulige årsager til den mistrivselskrise, som præger store dele af generationen. Nogle af de vinkler, vi arbejder med, er identitet, køn og trivsel, ungdom i traditionssamfundet og i det senmoderne samfund samt familieliv.

I forløbet indgår desuden et skoleforedrag af Tjelle Vejrup om ungdomsliv og mistrivsel.

Vi arbejder bl.a. med følgende begreber:
Identitet, identitetstyper, socialisering, normer, dobbeltsocialisering (herunder sommerfuglemodellen), facework, livsstil, Minervamodellen, samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund), Karen Margrethe Dahls familietyper, Ziehes orienteringsmekanismer, Giddens’ kendetegn ved det senmoderne, Hartmut Rosas teori om ’accelerationssamfundet’, Byung-Chul Hans teori om præstationssamfundet, præstation og køn.

Estimeret antal sider: XX-XX sider

Anvendt materiale:
”Vores samfund”
Afsnit 2.0 ”Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel”
Afsnit 2.1 ”Hvordan dannes vores identitet?”
Afsnit 2.2 ”Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber?”
Afsnit 2.2.1 ”Normer”
Afsnit 2.2.2 ”Sociale roller”
Afsnit 2.3 ”Hvad er livsstil, og hvad siger den om os? - Minervamodellen”
Afsnit 2.4 ”Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?”
Afsnit 2.4.1 ”Det traditionelle samfund”
Afsnit 2.4.2 ”Det moderne samfund”
Afsnit 2.4.3 ”Det senmoderne samfund”
Afsnit 2.5 ”Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv?”
Afsnit 2.5.1 ”Anthony Giddens – aftraditionalisering og individualisering”
Afsnit 2.5.2 ”Hartmut Rosa – accelerationssamfundet”
Afsnit 2.5.3 "Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur"
Afsnit 2.5.4 "Præstation og køn”

"KS-bogen" s. 45-48
Desuden indgår tre uddrag fra læserbreve af Lærke Malmbak samt Lisa Storinggaard Nygaards tale til Nordisk Talefest og uddrag fra ”Sally Javadi: "Min profil på Instagram blev et bevis på, at man ikke behøver at se ud på en bestemt måde for at kunne tage sin plads i sneakersmiljøet". Bragt i ”Vi unge” d. 31/1 2023

Øvrigt materiale:
Uddrag fra ”Klub Kranium” (DR Dokumentar)
Restudy-video om Giddens (https://restudy.dk/forloeb/601/video/75853204)
Eksempel på eksamination i samfundsfag: https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/temakapitel-2-ungdomsliv/saadan-gaar-du-til-eksamen-video

Faglige mål:
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Kernestof:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Verdenskrigene

Forløb om verdenskrigene om mellemkrigstiden i Europa.
Der var fokus på Danmarks rolle i krigene, og struktur og aktørforklaringer på udviklingen i mellemkrigstidens Weimar-republik.

Emner:
- 1. verdenskrig og livet ved vestfronten
- Den tyske revolution i slutningen af krigen
- Nazismen og dens fjendebilleder
- Den økonomiske situation i mellemkrigstiden
- Holocaust
- Besættelsen af Danmark og modstandskampen under 2. verdenskrig.  

Kernestof:
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

I forløbet er der blevet arbejdet med kendetegn ved buddhismen, set på buddhistiske retninger med fokus på tibetansk buddhisme, buddhistiske kernebegreber som karma, samsara, nirvana og meditation. Der er blevet set på sangha (munke og nonner) samt kendetegn ved folkereligiøsitet .

I forløbet har vi arbejdet med følgende temaer:
- Dharma, karma, samsara
- Nirvana
- Sangha
- Meditation
- Forskellige måder at praktisere buddhisme på
- Mahayana og Vajrayana
- Dalai Lama, Avalokitesvara og Tara
- Tibetanerne og døden

Materiale:
Andreasen: Buddhisme, s. 30-31 (uddrag)
Andreasen m.fl.: Mennesket og magterne - en grundbog til religion, Gyldendal, 1991, s. 148-148, 50-151
Andreasen m.fl.: Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion, Gyldendal, 1992, tekst 11 Nirvanas usammensathed
Bay: Fremmede religioner i nutiden, Gyldendal, 1980, s. 177-178 Benarestalen
Borup: Zen - Levende japansk buddhisme, Munksgaard, 1998, s. 38 Bodhisattvaløftet
Bruun: Buddhismen - Tanker og livsformer,Gyldendal, 1990, tekst 6 , 7.1-2, 19.5 og 19.10
Buddhistisk nonne og bedstemor, Kristeligt Dagblad 2/12-1996
GADs religionsleksikon: Skandhaerne
Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 156, 245-250, 267-268, p. 170, 171, 196, 234, 235 (ikke teksterne)
Højholt: Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, Munksgaard, 1993, tekst 4 Den årlige regnfest, s. 76 Den tibetanske dødebog (uddrag)
Jacobi og Josephsen: Religionerne, Munksgaasrd, 1987, s. 26-29 (uddrag) Durkheim om religions rolle
Nielsen: Buddhisme, Systime, 2015, s. 40-41citat 8 Genshe Pema Santern
Østergaard: Tibetansk buddhisme, Forlaget Univers, 2018, s. 89-90, 93, 130-132, 133-134  og tekst 63
Video:
- Rothstein om religion https://vimeo.com/165586373
- 5 skarpe om buddhismen (CFU)
- Buddhist Meditation for Beginners Guided by Lama Ole Nydahl https://www.youtube.com/watch?v=oLel1sMDpEM
- Troens ansigter - Tibetansk buddhisme (CFU)
- Tibetan Sky Burial: How does it Work? A Window to the Tibetan Culture https://www.youtube.com/watch?v=je8cGS1JCaI

Kernestof, der har indgået i forløbet:
- Udvalgte sider af endnu en religion
- Etiske herunder religionsetiske problemstillinger
- Religionsfaglige metoder

Antal sider  41

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam og integration

Dette er klassens første fællesfaglige forløb i KS. Fagene arbejder sammen om at beskrive, hvordan indvandring og Islam har været med til at forme det samfund, vi har i dag.


SAMFUNDSFAG

I samfundsfag har der særligt været fokus på kultur og diskurs.

I samfundsfag har vi særligt arbejdet med følgende begreber:
Kultur, kulturel kode, integrationsstrategier/integrationstyper, push-/pull-faktorer, globalisering (herunder også: globaliseringsdimensioner og globaliseringsbølger), Huntingtons teori om ”Civilisationernes sammenstød”, Geert Hofstedes kulturdimensioner, diskursteori (herunder nodalpunkt, ækvivalenskæder mv.), Honneths anerkendelsestyper, stereotyper/fordomme, kontaktteori


Estimeret antal sider: XX-XX sider

Anvendt materiale:
"Ærkedansker/perkerdansker"
Afsnit 1.0 ”Hvem er det, der skal integreres?”
Afsnit 1.1 ”Hvem er de, og hvor kommer de fra?”
Afsnit 1.2 ”Integration - "at forbinde en mangfoldighed til en helhed"”
Afsnit 2.14: ”At italesætte virkeligheden - diskurser om indvandrere?”
Afsnit 2.15: ”At italesætte en virkelighed – diskursteorien”
Afsnit 3.9: ”To teoretiske perspektiver på integration”
Afsnit 3.7: ”At fælde en dom på forhånd - en fordom”

Øvrigt grundbogsmateriale:
"Klar til KS" s. 170-175
"KS-bogen" side 80-86

Øvrigt materiale:
Restudy-video om Huntington (https://restudy.dk/forloeb/604/video/75853465)
Sammenligningsredskabet på Gert Hofsteedes hjemmeside (The 6 dimensions model of national culture by Geert Hofstede)
Desuden anvendes uddrag fra rejsebøger af Guy Delistle
Yderligere benyttes uddrag fra:
”Danske arbejdsgivere vælger ’Mads’ frem for ’Muhammed’ - Politiken.dk
»Jamen hvor er du rigtig fra?« 5. marts 2021 Weekendavisen
”Familiens ære betyder mere: Hver ottende indvandrerpige må ikke have drengevenner” 24. september 2018 JyllandsPosten
”Fire ud af fem ikkevestlige indvandrere og efterkommere siger, de oplever racisme” DR.dk Nyheder 27/11 2023
Statistik fra ”OPLEVET ETNISK DISKRIMINATION I DANMARK” fra Institut for menneskerettigheder 2023
”Eksamen i KS - den flerfaglige eksamen” via Youtube: Eksamen i KS - den flerfaglige eksamen
”Oprør fra ghettoen – del 2” (DR Dokumentar)

Forløbet afrundes med en et eksamenslignende oplæg. I den forbindelse arbejder eleverne bl.a. med teksterne:
Uddrag fra ”Mette Frederiksen advarer efter JP-måling blandt muslimer: »Samfundets sammenhængskraft er på spil«”, JyllandsPosten 18/11 2024
Uddrag fra ”Hun er muslim og giftede sig med en ikketroende: »Det var ikke nemt at vælge min mand«”, JyllandsPosten 21/10 2024


Faglige mål:
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Kernestof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA - Det gode samfund?

USA - Det gode samfund?




SAMFUNDSFAG:

I samfundsfag arbejder vi bl.a. med følgende begreber:
Velfærdsstatstyper, stat/marked/civilsamfund, Vertikal omfordeling/Horisontal omfordeling, typer af fattigdom, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, målkonflikter, økonomiske konjunkturer, pengepolitik, finanspolitik, uvidenhedens slør, ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme, social mobilitet, social ulighed.

Estimeret antal sider: XX-XX sider

Anvendt materiale:
”Vores samfund”:
Afsnit 1.6.1 ”Liberalismen”
Afsnit 1.6.2 ”Konservatismen”
Afsnit 1.6.3 ”Socialismen

”Luk samfundet op!”:
Afsnit 9.2 ”Velfærdstrekanten – borgernes forskellige veje til velfærd”. Herunder også underafsnittene: ”Markedet”, ”Staten”, ”Civilsamfundet” og ”De tre velfærdsmodeller”
(Underafsnit til kap 4.7) ”Absolut og relativ fattigdom”

”Samfundsfag C”:
Afsnit 13.1 ”Det økonomiske kredsløb”

”Samfundsfag B”:
(Underafsnit til kap. 9) ”Velfærdsstaten i USA”

”SamfNU C”:
Afsnit 7.1 ”Økonomiske sammenhænge og økonomiske mål”
Afsnit 7.1.1 ”Økonomiske mål og målkonflikter”
Afsnit 7.2.1 ”Makroøkonomisk politik”
Afsnit 7.2.2 ”Finanspolitik”
Afsnit 7.2.3 ”Pengepolitik”


Øvrigt grundbogsmateriale:
"U S A – Historie, samfund, religion" side 129-130

Øvrigt materiale:
”Hvorfor er der fattigdom i USA?” pov.International 24/4 2023 via: https://pov.international/poverty-america-hvorfor-fattigdom-usa/
Der benyttes uddrag fra "Horisont - Børn der bor i biler" (DR)
Der benyttes uddrag fra "Realitytjek" med Alex Vanoslagh samt nyhedsindslag med Alex Vanopslagh

Faglige mål:
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Kernestof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA - det gode samfund?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enkeltfagligt forløb: Kriminalitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom - enkeltfagligt forløb Rel

Forløbet har givet en viden om, hvad man tror på inden for kristendom. Fokus har især været på kristendom i Danmark. Forløbet har været struktureret omkring oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten.

I forløbet har vi arbejdet med følgende temaer:
1. Oprindelsesmyten - Skabelse
2. Hvem var Jesus?
3. Problemmyten - Syndefald og synd
4. Løsningsmyten: Jesus´ død og opstandelse
5. Kristen etik - Næstekærlighed
6. Kristne ritualer: Gudstjeneste og dåb
7. Kirkens historie med fokus på Danmark

Under forløbet "USA - Det gode samfund?" indgik følgende temaer fra kristendommen: etik samt kristendom og slaveri.

Materiale:
Andreasen m.fl.: Religion og kultur s.  149-151, 157-160
Bork Hansen: Ukristelig asylpolitik: Kravet om at hjælpe er absolut
Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 1-3, Esajas kap. 52.13-53.12, Daniel kap. 7.1, 13-15
Det Ny testamente: Mattæus kap. 7.12, 22.34-40, Markus kap. 2.23-28, 8.27-33, 14.12-25, 14.53-16.8, Lukas kap. 2.1-20, 24.50-53, Ap.Gern. kap. 2
Folkekirken.dk: Skabelse - En måde at gå til sit liv på; Synd og tilgivelse;  Præstholm: Næstekærlighed
JesusNet.dk: Kan man blive fri for synd?
Madsen m.fl: Grundbogen til religion C s. 53-55, 59, 61, 63-65. 74-79 (ikke tekst 12-15 og faktaboks s. 77)
Manga Messias s. 6-27 (tegneserie)
Thiedecke: Kristne fester - Folkekirkens dåbsritual
Video:
5 skarpe om Jesus (Digitalt undervisningsmateriale)
5 skarpe om kristne ritualer (Digitalt undervisningsmateriale)
5 skarpe om kristendommens danske historie (Digitalt undervisningsmateriale)


Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- Etiske - herunder religionsetiske problemstillinger
- Religionsfaglige metoder

Antal sider: 42
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønland - Flerfagligt forløb

Produkt: Fuldt udfoldet synopsis

Emne: Udfordringer for den moderne grønlænder

2 moduler pr fag til synopsis


RELIGION

Vi har arbejdet med kendetegn ved inuit-religionen i Grønland samt set på, hvilke elementer fra religionen, man finder i Grønland i dag. Vi har arbejdet med kulturmødet mellem kristendom og Grønland samt set på kristendom i Grønland i dag.

Vi har arbejdet med følgende emner:
- Myte og ritual
- Inuitternes verdensbillede
- Magi og tabu - herunder Durkheims religionssociologiske teori
- Angakkoq, sjælerejser og havets moder
- Inuitternes forhold til dyrerne
- Kulturmødet inuit - kristendom i Grønland fra 1700-tallet
- Religion i Grønland i dag
- Spøgelsestro i Grønland i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer