Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Cilie Schirmer Lindner, Jacob Højlund, Rune Hansen
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EF Kriminalitet
Titel 2 Kristendom
Titel 3 USA & Religion
Titel 4 FF: USA og samfundsfag
Titel 5 Kulturmøder religion
Titel 6 FF Kulturmøder
Titel 7 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EF Kriminalitet

Enkeltfagligt forløb.
Forløbet skal give eleverne en sociologisk og politisk forståelse for kriminalitet i det danske
samfund + kobling til det amerikanske retssystem.
Eleverne vil arbejde med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, teorier om kriminalitet og
straf, den sociale baggrunds betydning og de politiske parters holdninger til straf og retspolitik.
Faglige mål:
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved
anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
• undersøge sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser ved brug af begreber samt kvalitative
og kvantitative data.
Kernestof:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisation
• sociale og kulturelle forskelle.
Politik
•politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Oversigt over forløbet ”Kriminalitet” (Enkeltfagligt forløb i samfundsfag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Som introduktion til religionsfaget har vi arbejdet med
- forskellige religionsdefinitioner
- Smarts 7 dimensioner
- Isbjerg modellen (religion som kultur)

For at skabe bevidsthed om kristendommens betydning i det danske samfund har vi set og arbejdet med
- Dokumentaren "Jagten på den kristne kulturarv" af Christian Leth (CFU).
- Teori om de tre samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne) med dertilhørende begreber (quizlet). Teorien er blevet anvendt på forskellige tekster, salmer, billeder mm.

Myter
- Præsentation af myteteori. Hvad ER en myte og hvad GØR en myte?
- Præsentation af kaos/kosmos model
- Præsentation af samfund/mytologi model ud fra indslag med Michael Rothstein: "Syndefaldsmytens langtidseffekt er moraliserende"
- Begrebsanalyse af skabelsesberetning og syndefaldsmyte (kosmologi, antropologi, teologi og ætiologi)
- Gennemgang af forskellige måder at læse en myte: Fundamentalistisk, symbolsk og historisk/kritisk.
- "So fucking special i USA" (CFU) som eksempel på hvilke konsekvenser det har, at læse sit helligskrift på en bestemt (her fundamentalistisk) måde.

Ritualer
- Præsentation af ritual teori: Hvad ER et ritual og hvad GØR et ritual?
- Præsentation af ritualtyper: Regelmæssigt vedligehold, afværge og overgangsritualer.
- 3 vigtige fokuspunkter til ritualanalyse: Det rituelle (indhold), det mytiske og  virkningens plan.
- Overgangsritualets tre faser: Sakralisering, liminal og inkorporationsfasen.
- Analyse af vielsesritual: Det nuværende samt ritualet fra 1897 - sammenligning og inddragelse af begreber fra de tre samfundstyper.

Pagtstanken i Gamle og Ny testamente
- 1. pagt med Abraham (omskærelse)
- 2. pagt med Moses (omskærelse + overholdelse af moselov)
- Den nye pagt (frelse ved tro)
- Problemmyten og løsningsmyten i kristendommen
- Se og arbejde med "Passion of the Christ" (sammenhæng med nadverritual)

Kristen etik ud fra bjergprædikenen
- to tolkninger af bjergprædiken: Uopfyldelighedsteorien (Luther) og interimsetik (Albert Schweitzer)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA & Religion

Vi har arbejdet med amerikansk selvforståelse og den grundlæggende høje grad af religiøsitet i USA.

- Analyse af Ritual for præsidentindsættelse (Joe Biden) som et udtryk for amerikansk selvforståelse og et eksempel på sammenblanding af religion og politik (Gud og præsidentembede)

- Tekster fra Det Gamle Testamente om pagtstanken (den gamle pagt), udfrielsen fra Egypten (film) og erobringen af "The promised land" (Israel) med henblik på at redegøre for den jødiske selvforståelse og koble dette og fortællingen sammen med den puritanske (og dermed den amerikanske) selvforståelse.

- Puritanerne som en vigtig historisk forklaring på amerikansk selvforståelse og religions særlige placering i USA.

- Sekulariseringsbegrebet. Hvad betyder det? På hvilke niveauer kan man tale om sekularisering? Hvad er sekulariseringstesen? Hvordan forholder det sig med sekularisering i USA sammenlignet med Danmark?

- Phil Zuckermans 4 sociologiske forklaringer på religiøsitet i USA og Danmark.
- Civilreligion i USA. Hvad er civilreligion, hvordan kommer det til udtryk og hvorfor er dette fænomen særligt tydeligt i USA?

Følgende materiale er anvendt til årsprøve:
Maleri: Going Home, 1867 (ca. 0,5 ns)
Uddrag: Andreas Fugl Thøgersen: Amerika under huden, 2021 (audiobog) (ca. 1,34 ns)
Religion i Amerika (lagkagediagram) (USA – historie, samfund og religion s. 145) (ca. 0,5 ns)
Uddrag: Den første sorte Harvardprofessor i økonomi[, Glenn Loury]: Racisme er ikke det største problem for sorte i USA, Information, 2021 (ca. 1,7 ns)
Uddrag af artiklen: Guds udvalgte folk, Information, 2007 (ca. 0,48 ns)
Ku Klux Klan vokser sig større i USA, TV2-nyheder, 2016 (ca. 1,9 ns)
Tilbage til USA (USA – historie, samfund og religion s. 173) (ca. 1 ns)Figur: Fattigdom opgjort på racer i USA, Columbus, 2020 (ca. 0,5 ns)

Bilag til den interne eksamen:

Bilagssæt 3:
Bilagsliste:
Bilag 1: Politiken den 30/10-21: Uddrag fra artiklen: Nu får amerikanske børnefamilier en smagsprøve på velfærdsstaten (2,9 ns)
Bilag 2: Religion.dk den 7/10-09: Den amerikanske kristendom er blevet civil. https://www.religion.dk/kristendom/den-amerikanske-kristendom-er-blevet-civil (2 ns)
Bilag 3: Econlib – den 08/11-22: Plakat: The Shining City on a Hill: Commentary on Regan.  https://www.econlib.org/archives/2017/12/the_city_on_a_h.html (0,5 ns)
Bilag 4: Jeppe Bæk Meier m.fl.: USA’s tilblivelse, Columbus 2019. Tekst 1.1 Mayflowerpagten, 1620. (0,7 ns)
Bilag 5: Jeppe Bæk Meier m.fl.: USA’s tilblivelse, Columbus 2019. Tekst 1.5 Alexis de Tocqueville om puritanerne og demokrati, 1835. (0,7 ns)
Bilag 6: Thor Hansen m.fl.: USA – historie, samfund og religion, Systime 2015. A Manifest Destiny – USA udvider sig. (0,5 ns)
Bilag 7: Cepos den 26/6-23: Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene. https://cepos.dk/abcepos-artikler/0004-danmark-har-den-7-laveste-ulighed-blandt-oecd-landene (0,4 ns)
Bilag 8: Danmarks statistik 2/11-20: Danmark vs USA. (0,3 ns)

Bilagssæt 4:
Bilag 1: Kristelig Dagblad den 22/1-21: Debatindlæg af Esben Lunde Larsen: Der gik en klar kristelig tråd igennem Joe Bidens indsættelse.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/esben-lunde-larsen-der-gik-en-klar-kirkelig-traad-igennem-bidens-indsaettelse (1,3 ns)
Bilag 2: Statistik 2: What Americans Believe: http://www.barna.com/research/state-church/state-church-2016/  (0,3 ns)
Bilag 3: Statistik 3: Epinion for DR: ”Min religion er meget vigtig i mit liv”. http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv (0,2 ns)
Bilag 4: Fyns Amts Avis 30/9- 23: Artikel: Hadet mod alt det etablerede er den stærkeste strømning i Amerika overhovedet. (2,7 ns)
Bilag 5: Statistik fra artiklen Politiken den 19/1-17: Obamas æra kogt ned for nørder: 14 grafer om fedme, fængsler og frustrerede arbejdere (0,4 ns)
Bilag 6: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Billede: slaveaktion i Virginia. Illustrated London News 16.2.1861. (0,5 ns)
Bilag 7: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Tekst 4: lov om forbud mod at lære slaver at læse og skrive. (0,6 ns)
Bilag 8: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Tekst 8: William Lloyd Garrison: intet kompromis med slaveriets ondskab, 1854. (0,9 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FF: USA og samfundsfag

Samfundsfag:
Forløbet i samfundsfag har omhandlet den amerikanske velfærdsmodel og hvilke fordele/ulemper denne har, med fokus på opnåelsen af Den Amerikanske Drøm.

Der er blevet set på det politiske system, opbygningen ift. magtens tredeling, to-partisystemet med demokraterne og republikanerne, og deres holdning mærkesager ved præsidentvalget 2024.
Lovgivningsprocessen er gennemgået, og der er set på, hvilke muligheder Trump har for at få sin politik igennem som ny præsident, ift. opbygningen af Kongressen.

I forhold til opnåelsen af den Amerikanske Drøm er der set på raceforskelle, levevilkår, social mobilitet, social arv, og økonomisk ulighed.
Racisme og USA som immigrantland med integrationsformer er kort gennemgået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder religion

Vi har arbejdet med islam med fokus på kulturmødet i Danmark.
- Huntington: Civilisationernes sammenstød
- Grundlæggende sider af Islam
- De seks trosartikler
- De fem søjler
- Sharia. Hvad er sharia og hvordan kommer det til udtryk?
- Islam i forskellige udgaver: Fundamentalisme, Modernisme, Traditionalisme og Sekularisme
- Muhammeds betydning for muslimer og islams grundlæggelse, herunder begrebet Jihad i forskellige betydninger.

Bilagsliste til prøvesynopsis:
Bilag 1: Viborg Stifts Folkeblad  den  21. oktober 2017  af Stine Elkær: hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt, om jeg føler mig dansk? (2,5 ns)
Bilag 2: Det nationale integrationsbarometer  https://integrationsbarometer.dk/ (set den 27.9 2023) (0,5 ns.)
Bilag 3: BT den 5. Aug. 2023: Måling: knap halvdelen af den danskerne støtter Koranindgreb (o,7 ns.)
Bilag 4: Berlingske den 4. sept. 2008: Ingen integration uden assimilation - tegning: Claus Bigum (0,4 ns)
Bilag 5: Danmarks historien.dk: Indlæg på Folketingets talerstol af Hanne Reintoft, Danmarks Kommunistiske Parti: Om indvandrere som løntrykkere, 16. december 1970, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hanne-reintoft-dkp-om-indvandrere-som-loentrykkere-1970 (1,2 ns)
Bilag 6: tekst 1:Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på sekulær islam, Politiken 08.02.08 og
Tekst 2: Hizb ut-Tahrirs mål, hizb- ut- tharir.dk 02.02.11 (1 ns.)
Bilag 7: Kilde: Islam.dk: Hvad er ramadan og faste? (1,5 ns.)
Bilag 8: Plakat fra Dansk Folkepartiets ungdom, deres Facebookside (set 27.9 2023): Dit Danmark? (0,2 ns)

Bilag til den interne eksamen:

Bilagssæt 1:
Bilag 1: Jyllands-Posten den 26/3-23: Ny dansk koranafbrænding skaber røre i Tyrkiet.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15445981/ny-dansk-koranafbraending-skaber-roere-i-tyrkiet/ (1,5 ns)
Bilag 2: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Foto: Afbrænding af Dannebrog. (0,5 ns)
Bilag 3: Henrik Arbo-Bähr m.fl.: Samfundsstatistik 2022: fig. 4.2 a: Religion: hvor troende er du? Og fig. 4.2 b: Religion: Hvor ofte deltager du i religiøse ceremonier. (0,6 ns)
Bilag 4: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Kilde 23 - Ugebrev fra Pia Kjærsgaard 2006. (1,5 ns)
Bilag 5: Berlingske den 5/7-14: Det er min pligt som muslim. https://www.berlingske.dk/samfund/det-er-min-pligt-som-muslim (1,7 ns)
Bilag 6: Integrationsinfo den 18/7-22: Uddrag fra artiklen: Forskellige værdier er årsag til integrationsproblemer. (2,2 ns)

Bilagssæt 2:
Bilag 1: Kristeligt Dagblad den 18/1-23: uddrag fra artiklen: Nyt studie gør op med myte: Veluddannede muslimske kvinder holder fast i islam. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/nyt-studie-goer-op-med-myte-veluddannede-muslimske-kvinder-holder-fast-i-islam (1,9 ns)
Bilag 2: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Tabel 1: Antal af gæstearbejdere med arbejdstilladelse i Danmark 1962-1971. (0,5 ns)
Bilag 3: Satiretegning: Velkommen Mustafa – Efter fyraften. https://danmarkshistorien.lex.dk/%E2%80%9EVelkommen,_Mustafa%E2%80%9D (0,5 ns)
Bilag 4: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Kilde 7 - Udenlandske arbejderes forhold i Danmark i 1971. (0,8 ns)
Bilag 5: Jens Fisker: Uddrag: Velkommen Mustafa.  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970  (1,1 ns)
Bilag 6: Altinget den 25/5-22: Zainab Nasrati: Medicinstuderende får likvideret deres medborgerskab, når religionsfriheden begrænses. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/muslimer-faar-likvideret-deres-medborgerskab-naar-religionsfriheden-begraenses (2,0 ns)
Bilag 7: Al-Bukhari: Hadith-samlingen uddrag ved Esben Andreasen m.fl., Systime 2007. Menstruation. (0,4 ns)
Bilag 8: Mandagmorgen den 21/10-19: Statistik fra artiklen: Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark. https://www.mm.dk/artikel/hver-fjerde-dansker-muslimer-skal-ud-af-danmark (0,5 ns)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FF Kulturmøder

Forløbet handler om kulturmøder i DK, hvor eleverne arbejder med følgende problemstillinger:

Hvornår er et kulturmøde vellykket?
Hvilke faktorer forhindrer en vellykket integration?
Hvad kendetegner de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres sociale og økonomiske position i Danmark.
Hvorfor er der indvandrere og flygtninge i Danmark, og hvordan/hvorfor har holdningen til dem ændret sig?
Hvilken rolle spiller nationalisme og kultur?

I fagene skal vi bl.a. se på:

Religion:
Grundlæggende islam: religionens grundlæggelse, Koranen som helligskrift, Profeten Muhammed, de 5 søjler, Umma, gudsopfattelse, menneskesyn
Moskeen som helligsted (feltarbejde i Grimhøjmoskeen)
Religion og identitet
Muslimer som minoritet i Danmark
Islam i Danmark. De forskellige fremtrædelsesformer (Bl.a. Hizb-ut-tahrir og Demokratiske muslimer). Her med fokus på forskellige tolkninger af sharia.
De fire typologier (traditionalister, modernister, fundamentalister, sekularister)
Islam og demokrati, kort præsentation af euroislam (Tariq Ramadan). Er islam og demokrati foreneligt? Forskellige tolkninger heraf.

Samfundsfag:
Sociale og kulturelle forskelle i Danmark med fokus på muslimer i Danmark.
Socialisation og identitetsdannelse. Hvilke faktorer former os som individer?
Anerkendelsens betydning i forhold til integration.
Medborgerskab og modborgerskab.  
Debatten om strukturel racisme i Danmark.
Den danske udlændingepolitik
Køn, ligestilling og etnicitet
Hvornår er integrationen i Danmark vellykket?

Historie:
Hvad er danskhed?
Nationalisme, nationalfølelse og nationale værdier i en globaliseret verden
Eksempler på kulturmøder
Isbjergmodellen og kulturel programmering
De tyrkiske gæstearbejdere (herunder feltarbejde i Den Gamle By)
Flygtninge til Danmark i 1980’erne-2000’erne
Udlændingepolitik i Danmark efter 2. Verdenskrig
Fjendebilleder
- Kulturmøder og fremmedbilleder
- Danmarks rolle som kolonimagt og slaveriet i kolonierne.
- Historiske gæstearbejdere og flygtninge (hollændere på Amager, polske roearbejdere, svenske arbejdere, gæstearbejdere i industrien, flygningekrisen)
- Gæstearbejdere i Danmark 1967-nu
- Indvandringspolitikken i historisk perspektiv
- Sange om indvandring (kildekritik og tendens)
- Indvandring og statistikker
- "Brev til Matias Tesfaye" hvori statistikkerne benyttes
Læst materiale:
Rostgaard & Schou: "Kulturmøder - i dansk kolonihistorie", Gyldendal 2010: side 9-11,20-21
Kilder: Rostgaard og Schou: "kilder til kapitel 3": Kilde 1, 2, 9, 10, "kilder til kapitel 4, kilde 12
Indvandring til Danmark efter 1945: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/
Kilder: "Jens Fisker: Velkommen Mustafa" (1970) & Erik Lund: Fremmedarbejderen en konkurrent (1970)
(ca. 21 sider)


Forløbet blev afsluttet med et feltarbejde i Aarhus, hvor vi besøgte en moske, gæstearbejderbolig i Den Gamle By, Bazar Vest, Gellerupplanen og et projektarbejde. Her udarbejdede eleverne en synopsis ud fra et bilagssæt.
Oversigt over bilag i øvesæt:

Oversigt over forløbet ”Kulturmøder” (samfundsfag)

• Findes strukturel racisme i Danmark?
• Socialisation, herunder primær og sekundær socialisation
• Normer og værdier
• Kulturelle koder
• Social kontrol og negativ social kontrol
• Hofstedes kulturdimensioner
• Pluralistisk integration
• Assimilation
• Segregation
• Viden om partiernes fordelingspolitik og værdipolitik
• Ghettokriterier
• VLAK-Regeringens ghettoudspil fra 2018
• Viden om partiernes udlændingepolitik/værdipolitik
• Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Viden om partiernes integrationspolitik
• Hvorfor er anerkendelse vigtigt for det enkelte individ?
• Hvilken rolle spiller anerkendelse i integration af ikke-vestlige indvandrere i DK.
• Hvordan måles integration i DK
• Anerkendelse i privatsfæren, retslige sfære og den solidariske sfære.
• Individet kan ikke selv sikre sig anerkendelse, men er afhængig af anerkendelse i alle tre sfærer.
• Hvilke ligestillingsproblemer findes i DK?
• Hvorfor klarer piger med ikke-vestlig baggrund sig markant bedre i uddannelsessystemet end drenge med ikke-vestlig baggrund.
• Anvendelse af integrationsbegreberne.
• De tre identitetstyper: Kreolsk, ren identitet, bindestregsidentitet.
• Hvad kendetegner de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres sociale og økonomiske position i Danmark.

Materiale til fællesfagligt projekt om Kulturmøder:
Tekster:
- Tekst 1: Berlingske Tidende 17/4-2021: Indvandrerkvinder falder fra job og uddannelse efter ægteskab
- Tekst 2: Tabel 1.1. Indvandrere fra ikke-vestlige lande efter oprindelsesland og opholdsgrundlag. 2016
- Tekst 3: Moustapha Kassem m.fl: Vi tror på en sekulær islam, Politiken 08.02.08
- Tekst 4: Hizb ut-Tahrirs mål, hizb-ut-tahrir.dk, 02.03.11
- Tekst 5: Jens Fisker (Dansk Arbejdsgiverforening): ”Velkommen Mustafa” (1970)
- Tekst 6: Erik Clausen & Leif Sylvester Petersen: Gæstearbejderens Farvel (1978)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Buddhisme

Vi skal arbejde med følgende:
- Anatman - har vi et jeg? Hume og Buddha fra "Sofies Verden"
- Buddhisme i øst og vest med inddragelse af mindfullness
- Karmisk, nirvanisk og apotropæisk buddhisme
- Ritualteori og metode til ritualanalyse
- Analyse af Monlamfesten, som et overgangsritual
- Myteteori
- Analyse af Buddhalegenden ud fra tekst og film (afsnit fra filmen "Lille Buddha")
- De fem skandhaer
- Livshjulet
- Middelvejen
- Analyse af Benarestalen (de fire ædle sandheder om lidelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer