Holdet 2025 KE-3ab - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Kemi A
Lærer(e) Dorthe Christensen
Hold 2025 KE-3ab (3g KE-ab)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Syrer og baser: Pufferopløsninger. Bjerrum diagram
Titel 2 Reaktionskinetik
Titel 3 Hydrokolloider. Energigivende næringsstoffer.
Titel 4 Koffein - en amin
Titel 5 Molekylernes fingeraftryk: Strukturbestemmelse
Titel 6 Termodynamik
Titel 7 Gasser
Titel 8 Opløselighedsligevægte og farvepigmenter
Titel 9 Polymere materialer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Syrer og baser: Pufferopløsninger. Bjerrum diagram

Fagligt indhold:
pH beregninger i vandige opløsninger af stærke, svage og ikke stærke syrer og baser + blandinger af sure og basiske opløsninger. Pufferopløsninger. Bjerrum diagrammer.

Læst stof:
Basiskemi B s. 92m- 99 + s. 100-104 + 106m
K. Bruun og H.B. Jensen, "ISIS B", 2. udg., 2005, s. 108-109

Eleveksperimenter:
"Puffervirkning" (Basiskemi B, s. 93ø)
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 1,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Reaktionskinetik

Fagligt indhold:
Kollisionsteori. Reaktionshastighed - afhængighed af hvilke reaktanter, koncentration, overfladeareal, temperatur og katalyse.
Reaktionshastighed, hastighedsudtryk, reaktionsorden og hastighedskonstant. Reaktionskinetik for 0., 1. og 2. ordens reaktioner: Hastighedsudtryk, sammenhæng mellem koncentration og tid, grafer, halveringstid.
Hastighedskonstantens temperaturafhængighed, energiprofil, aktiveringsenergi, katalyse, Arrhrenius ligningen.

Læst stof:
H. Mygind m.fl.: Basiskemi B, 2010, s. 7-13 + 19n-26 (læst i 2.g) + O.V. Nielsen og V. Axelsen: ”Basiskemi A”, 2011, s. 51-71.

Demonstrationsforsøg: Sammenhæng mellem reaktionshastighed/mængden af stof og tid (SRO)
1) Julehygge/afbrænding af stearinlys
2) Reaktion mellem thiosulfationer og syre. Dannelse af svovl
3) Affarvning af azorubin med klorin

Eleveksperimenter:
Hvad afhænger kemiske reaktioners hastigheder af? (Kemi B forsøg)
Reaktion mellem persulat og iodid (reaktionsorden og aktiveringsenergi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hydrokolloider. Energigivende næringsstoffer.

Fagligt indhold:
Hydrokolloider. Sukker og geleringsmidler. Hydrofile og hydrofobe stoffer.
Energigivende næringsstoffer og energiindholdet i kJ/g. Forbrændingsreaktioner og energifrigivelse.
Kemisk opbygning og fysiske egenskaber af de energigivende næringsstoffer: Fedtstoffer (mættede og umættede samt cis- og transfedtsyrer), kulhydrater (mono-, di- og polysaccharider) og proteiner.
Fedtstoffer og fedtsyrer i chokolade/kakaosmør. Forskel på mørk, lys og hvid chokolade.
Kemiske egenskaber: Fedtstoffer (hærdning og iodtal – addition). Carbohydrater (Fehlings test - redoxreaktion og påvisning af stivelse). Proteiner (Biuret).

Læst stof:
L.A. Egebo og H. Wolff: "Videre med kemi", 2021, s. 167 – 179n
H. Mygind m.fl.: ”Basiskemi B”, 2010, s. 215 - 216 + 232m – 243
H. Parbo m.fl.: "Kend Kemien 1", 2006, s. 214
K. Bruun m.fl.: "Isis C", s. 174-175

Virksomhedsbesøg på LACTO Technology og på Aarhus Karlshamn (AAK) i Aarhus

Elevforsøg:
Eksperimenter med hydrokolloider:
a) Ekstraktion af pectin fra citrusskaller
b) Anvendelse af pectin til fremstilling af fx fake hindbærmarmelade
https://www.youtube.com/watch?v=5XF14UxmSOM
c) Anvendelse af pectin til fremstilling af vingummi
d) Jordbær-kaviart
e) Tyggegummi og chokolade
Påvisning af carbohydrater med Fehlings prøve
Test for stivelse (polysaccharid) - NV
Bestemmelse af iodtal
Påvisning af peptidbinding i proteiner (Biuret reaktion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Koffein - en amin

Fagligt indhold:
Koffein: Forekomst af koffein i naturen og i drikkevarer. Kemisk opbygning af koffein (amin), basestyrke, opløselighed og Bjerrumdiagram. Koffeins virkning og koffeins virkemåde.
Kvalitativ (TLC) og kvantitativ (HPLC) bestemmelse af koffein.

Læst stof:
4 sider om koffein i arbejdshæftet: Fra smertestillende medicin til farlige weekendtrips  
”Tema/Energidrikke” fra Forbrugerrådet Tænk, juni 2014, s. 28-32 + Jyllands-Posten, d. 3/3 2013: ”Advarsel mod energidrikke”
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koffein.aspx  
Dansk kemi, nr. 6/7, 2004: ”De milde stimulantia i kaffe, te, kakao og coladrikke”
S. Munthe: ”Kemi der virker”, KemiForlaget 2011, s. 9-13
YouYube video: ”The Science of Caffeine: The World’s Most Popular Drug” https://www.youtube.com/watch?v=YuJOhpNS0IY
YouYube video: ”Caffeine og Adenosine Receptors” https://www.youtube.com/watch?v=jOfquPE1cnU
Læs Basiskemi A, s. 221 + 226m-231n + ”High preformance Liquid Chromatography”

Eksperimenter:
Påvisning af koffein i cola og i energidrik ved tyndtlagschromatografi (TLC)
Bestemmelse af koffein i cola og i energidrik vha High Preformance Liquid Chromatography (HPLC) udført på Kemisk Institut på Århus Universitet
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Molekylernes fingeraftryk: Strukturbestemmelse

Fagligt indhold:
Det periodiske system. Atomets opbygning: Bohrs atommodel og orbitaler. Elektronkonfiguration. Hybridisering. Strukturen af simple organiske molekyler: Ethan, ethen, ethyn og benzen.
NMR og IR: Analyseteknikker til strukturbestemmelse af organiske molekyler med fokus på tolkning af spektre.
IR-spektroskopi: Princippet i IR, bøjnings- og strækningsfrekvenser. Tolkning af IR spektre mhp. identifikation af bindinger og karakteristiske grupper.
H-NMR spektroskopi: Princippet i NMR, kernespin, magnetfelt og resonansfrekvens. Tolkning af H-NMR spektre mhp. identifikation af brudstykker af et molekyle og rækkefølgen af disse: Skærmning, kemisk skift, nulpunkt, arealkurver/integraler, koblingsmønstre i NMR herunder intensitetsfordeling med Pascals trekant.
Elementaranalyse

Læst stof:
O.V. Nielsen og V. Axelsen: ”Basiskemi A”, 2011, s. 95-118 + s. 121-158 + tabeller i Databog s. 58-59 og i Basiskemi A s. 248-251 + H. Mygind m.fl.: ”Basiskemi B”, 2010, s. 127-129
Animationer: https://www.youtube.com/watch?v=vHXViZTxLXo
4 sider om acetylsalicylsyre i arbejdshæftet: Fra smertestillende medicin til farlige weekendtrips

Eksperimenter:
Syntese af acetylsalicylsyre. Identifikation af det fremstillede stof ved spektroskopi (rapport)
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11,4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Termodynamik

Fagligt indhold:
Kemiske energiomsætninger: Energiændringer, kemiske systemer, 1. hovedsætning, tilstandsfunktioner, volumenarbejde, enthalpi.
Exoterme og endoterme reaktioner. Entalpi ændringer og entalpimålinger. Hess’ lov.
Stoffers stabilitet: Entropi og 2. hovedsætning. Gibbs energi og reaktionstendens. Udledning af ligevægtsloven. Ammoniaksyntese. Ligevægtskonstantens temperaturafhængighed = van’t Hoff

Læst stof:
O.V. Nielsen og V. Axelsen: ”Basiskemi A”, 2011, s. 7 - 48

Demonstrationsforsøg:
Eksempler på exoterme og endoterme reaktioner: Varmepose + Knæklys + Brændende klæde + Kuldepose + Smeltning af kaffebæger  + Salmiak i vand + Fordamning af sprit
Spontan endoterm reaktion

Eleveksperimenter:
Hot cacao kop. Kuldepose (https://www.youtube.com/watch?v=gXFguVmQrWM).
Hess’ lov – reaktionen mellem NaOH og HCl
Opløselighed af kaliumchlorat (måling af ligevægtskonstanter ved forskellig temperatur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14,4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Gasser

Fagligt indhold:
Partialtryk. Molbrøk. Daltons lov. Ligevægtsloven med partialtryk.

Læst stof:
O.V. Nielsen og V. Axelsen: ”Basiskemi B”, 2010, s. 45n-50
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opløselighedsligevægte og farvepigmenter

Fagligt indhold:
Eksempler på farvestoffer og pigmenter. Krav til pigmenter. Fremstilling af pigmenter.
Pigmenters (uorganiske saltes) opløselighed i vand: Opløselighedsligevægte. Opløselighedsprodukt, ionprodukt samt mættet, umættet og overmættet opløsning.

Læst stof:
Kend Kemien 2 s. 37-38 + s. 47m-51 + ”Pigments and paint” fra 21CS General 7-9, s. 36-37 + H. Mygind m.fl.: ”Basiskemi B”, 2010, s. 58m-63ø

Hvorfor er nogle komplekser af d-blok elementer farvede? https://www.youtube.com/watch?v=2nLs0yJqRwk

Demonstrationseksperimenter:
Kobber(II)komplekser
Fremstilling af chromgult = bly(II)chromat
Fremstilling af Berlinerblåt
Overmættet opløsning
Sølvchromat og sølvchlorid

Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Polymere materialer

Fagligt indhold:
Eksempler på polymere stoffer: Stivelse, cellulose og proteiner. Uld, silke. Kevlar. Gummi. Nylon. Kemisk opbygning for udvalgte polymere stoffer.
Plastik. Opbygning, fremstilling (polyaddition) og anvendelse af forskellige former for plast (PE, PVC, PS og PVA).

Læst stof:
Kend Kemien 2, s. 177-191og Basiskemi B s. 117-120 + 132-133 + 135-140ø + 173-175ø

Demonstrationsforsøg:
Fremstilling af nylon-6,10 (https://www.youtube.com/watch?v=3ndzkma1V_k)
Anilin-methanal polymer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer