Titel
10
|
Det Moderne Gennembrud
I dette forløb har eleverne arbejdet med det moderne gennembrud i nordisk litteratur med særligt fokus på realisme, samfundskritik og kønsroller. Gennem centrale tekster af Henrik Pontoppidan (Naadsensbrød, 1887), Herman Bang (Impressionisme. En lille Replik, 1890), Henrik Ibsen (Et dukkehjem, 1879) og Amalie Skram (Constance Ring, 1885) har eleverne undersøgt, hvordan litteraturen satte fokus på fattigdom, hykleri, kønsulighed og individets kamp mod sociale normer. Vi har desuden også perspektiveret til og delvist analyseret et udvalg af malerier fra samtiden og fra romantikken, og eleverne har skrevet danskstil om indledningen til Herman Bangs novelle "Foran Alteret" fra 1880.
Forløbet har kombineret nærlæsning og analyse med litteraturhistoriske og litteraturteoretiske perspektiver. Eleverne har blandt andet anvendt begreber som impressionisme, realisme og sædelighedsfejde, og de har arbejdet med tekster og kapitler fra Litteraturens veje (Gyldendal, 2020), Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2024) og Realismer, modernismer (Systime, 2011) af Auring og Svendsen.
Undervejs har eleverne arbejdet med arbejdsspørgsmål, stilistiske virkemidler og analyserende skrivning med henblik på at styrke deres forståelse for, hvordan litteraturen i denne periode blev et middel til samfundsdebat og forandring.
Primærlitteratur:
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød. I: Skyer. København: Gyldendal, 1887.
Pontoppidan, Henrik: En Vandringsmand (1887) (kilde ukendt)
Bang, Herman: Impressionisme. En lille Replik. I: Tilskueren, juni 1890 (uddrag)
Bang, Herman: Foran Alteret. I: Tunge melodier (1880) (indledningen)
Ibsen, Henrik: Et dukkehjem. København: Gyldendal, 1879 (uddrag)
Skram, Amalie: Constance Ring. København: Gyldendal, 1885 (uddrag)
Eckersberg, Christoffer-Wilhelm: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820. maleri)
Wegmann, Bertha: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881. (maleri)
Sekundærlitteratur:
Auring, Mads & Svendsen, Peter: Realismer, modernismer. Aarhus: Systime, 2011.
(Om forskellige litterære strømninger fra det moderne gennembrud til i dag.)
Jørgensen, Anne-Marie Mai (red.): Litteraturens veje. Dansk litteraturhistorie fra 1200 til 2020. 2. udgave. København: Gyldendal, 2020.
(Især kapitlerne om sædelighedsfejden og kvindefrigørelse.)
Kjær-Hansen, et al.: "Det Moderne Gennembrud" i Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Aarhus: Systime, 2024 ()
Omfang: ca. 100 ns.
|