Holdet 2022 HI/C - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Silas Ebert
Hold 2022 HI/C (1C HI, 2C HI, 3C HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikingetiden
Titel 2 2. Grønlands historie
Titel 3 3. Kvinders historie
Titel 4 4. Mellemkrigstiden
Titel 5 5. Nordkorea
Titel 6 6. Holocaust
Titel 7 7. Den franske revolution
Titel 8 8. Danmarks internationale placering
Titel 9 9. Naturen i historien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikingetiden

Vikingetiden

Formål

I dette forløb arbejdede klassen med en diskussion af Danmarks tilblivelse, de første skriftlige og arkæologiske fund i det danske geografiske område som optakt til vikingetiden. Vi så også på vikingernes historiske og ideologiske kontekst og ”naboer”. I arbejdet med vikingerne fik vi et overblik over deres samfund, tro, skibsteknologi og togter med særlig fokus på togterne mod vest, fx til de britiske øer. Vi berørte kristningsprocessen og lærte om Nordsøimperiet. Vikingetidens sparsomme kildemateriale gør perioden meget åben for senere fortolkning, og vi beskæftigede os derfor også med eftertidens historiebrug, herunder vikingetidens betydning for nationalromantikken i 1800-tallet og højreorienterede grupperingers brug og misbrug af vikingetiden symboler og -referencer i vores tid.

Indholdsbegreber

Romerriget, Kristendom, Islam, Asatro, Germanere, Asatro; Trosskifte: Overgang til kristendommen, Bondesamfund, Kvinders rolle med rettigheder, Slavesamfund (’trælle’), Slægts- og æreskultur, Vikingeskibet, Marinearkæologi, Runesten, Togter, Høvdinge, Konger, Hirden, Nordsøimperiet, Danelagen/danegæld, Udenlandske kilder, Det tysk-romerske rige, Kongedømme
Statsdannelse, Kristendom/katolicisme, Korstog, Identitets-
mæssig historiebrug, Politisk historiebrug, Kommerciel historiebrug, Historiemisbrug

Materiale

Dokumentar

DR, Historien om Danmark: Vikingetiden (3) (2017)

DR2, Den kvindelige vikings farefulde rejser (2020) - Islandsk dokumentar om den islandske vikingekvinde Gudrid Thorbjarnardottir (c. 980 – 1019).

Fremstillingstekst

Charlotte Price Persson, ”Forskere: Nej, vikingetiden skal ikke have nyt navn”, Videnskab.dk, 7. juni 2018
”Danmarks tilblivelse” s. 64-69 in: Danielsen et al., Fokus 1, Gyldendal, 2007
”Vikingerne naboer” s. 19-24 in: Matsen og Petersen, Vikinger, Systime, 2008
”En ny begyndelse” s. 34-36 in: Esmark og McGuire, Europa 1000-1300, 1999
Kortet over Europa 800-1000 in: Fonnesbech-Wulf og Roslyng-Jensen, ”Historiens lange linjer”, Gyldendal, 2006, s. 94
Sarah Croix, ”Kvinder i Danmarks vikingetid”, Danmarkshistorien.dk, 17. august 2011
”menneske og samfund” (Grubb, ”menneske og samfund” s. 15-28 in: Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013)
”Vikingetidens langskib” (Englert et al., ”Vikingetidens langskib og eksperimentel arkæologi”, s. 44-58 in: Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013)
”Krigerliv” in: https://historieportalen.systime.dk/?id=273
”Sagaerne som kilde til vikingetiden” fra HistorieLab in: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/1-hvem-foerst/sagaerne/ - besøgt 2/1 2022
Jonna Toft, ”Jeanette Varberg, "Vikingerne var ikke mere brutale end andre"” (interview), Folkeuniversitet, November 2019 in: https://fuau.dk/artikelserie-mig-og-min-forskning/jeanette-varberg-vikingerne-var-ikke-mere-brutale-end-andre/ - besøgt 2/1 2022
”Vejen mod øst” s. 43-51 in: Matsen og Petersen, Vikinger, Systime, 2008
Thue Ahrenkilde Holm, ”Vil man forstå krigen mellem Ukraine og Rusland, må man også
forstå en historie, der går over 1.000 år tilbage”, Berlingske, 19. marts 2022
”Kristendommen og arven fra antikken” s. 49-50 in: Danielsen et al., Fokus 1, Gyldendal, 2007
”Den tidlige kristendom i Norden” s. 107-108 in: Matsen og Petersen, Vikinger, Systime, 2008
”Kristningsprocessen – et storpolitisk anliggende” s. 117-120 in: Matsen og Petersen, Vikinger, Systime, 2008
”Vikingerne lever” in: Boritz, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 104-111
”Byggesten i den nationale identitet” s. 129-138 in: Matsen og Petersen, Vikinger, Systime, 2008
Sebastian Stryhn Kjeldtoft, ”Hvorfor elsker fascister nordisk mytologi?”, Information.dk, 5. februar 2016

Kilder

Vikings (S1E7) - King Aelles men attack Ragnar and his men” (klip) - https://www.youtube.com/watch?v=0KWvvv_mGUE - besøgt 2/1 2022

Uddrag fra Den angelsaksiske Krønike og breve af Alcuin af York om angrebet på Lindisfarne (793 e.Kr.)
Anlægget i Jelling og de to runesten (900-tallet)
Widukind om Harald Blåtands omvendelse ca. 965
Adam af Bremen om hedenskabet (fra slutningen af 1000-tallet)
Billede fra tv-serien Vikings (2013-2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Grønlands historie

Grønland

Formål

At lære om Grønlands historie med fokus på kulturmødet mellem danskere og grønlændere fra Hans Egedes ekspedition i 1721 til Selvstyreloven i 2009, og debatterne om selvstændighed og forsoning i dag (NB! Indtil 2023!).

Som en væsentlig del af forløbet arbejdede vi med begreber, der knytter sig til kulturmøder, fx etnocentrisme, eurocentrisme, kulturrelativisme og de fem fremmedbilleder. (venlig, eksotisk, paternalistisk, arrogant og fjendtligt).

Vi indledte forløbet med at skabe en overgang fra vikingetiden til 1700-tallet ved kort at arbejde med den mellemliggende periode med fokus på Danmark som imperium (”Det dansk Rige”), hvor vi fulgte Michael Bregnsbo og Kurt Villads Jensens kapitel om ”Det danske imperium” fra Fibiger Bang, Imperier - fra oldtid til nutid.


I samarbejde med dansk skrev eleverne DHO om Grønlands historie og kultur.

Materiale

Imperium og kolonitid:

Michael Bregnsbo og Kurt Villads Jensen, ”Det danske imperium” in: Fibiger Bang, Imperier - fra oldtid til nutid, Columbus, 2019, kapitel fem.

DR, De Vestindiske Øer - Historien om dansk slavehandel, 2017 – dokumentar

”Danske kolonier” og ”Kulturmøder” in: Marianne Rostgaard og Lotte Schou, Kulturmøder i dansk kolonihistorie, 2019, s. 18-21

Thomas Hylland Eriksen, ”Kulturforskelle – kulturmøder i praksis”, 2005 (kort uddrag)

Grønland:

DR1, Anders Lund Madsen i Den Yderste By (1), 2015 (dokumentar)

”Den store ø langt mod nord – Grønlands historie frem til ca. 1850” in: Hansen og Augustesen, Det moderne Grønland : fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 2011, s. 8-15

Holberg og oplysningstiden, Aarhus Universitetsforlag, 2019
https://www.youtube.com/watch?v=QuTNgYBQR7U

Tre kilder om mødet mellem grønlændere og danskere i 1700-tallet:

Poeks beskrivelse af København (1725)
Hans Egedes syn på Grønlændere (1729) (fra Om Grønlændernes Ægteskab og Børneoptugtelse)
Holberg, Om grønlænderne (ca. 1750)

Knud Rasmussens tale om polareskimoerne (1910)

DR1, Historien om Grønland og Danmark: Et lukket land (3), 2022 (dokumentar)

”Nye tider – nye ideer” in: Hansen og Augustesen, Det moderne Grønland: fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 2011, s. 34-36

Augo Lynge, ”En revolution af det grønlandske folk” (1950)

G-50. Om regeringens modernisering af Grønland (1950) [Uddrag af Folketingets Forhandlinger, s. 4013-4057]

”Oprør fra ungdommen” in: Mikkelsen, Inuit og den lange vej. Grønlands historie, 1998, s. 41-42

Sume – Lyden af en revolution, 2014 (dokumentar)
Sume, Pivfît Nutât (Nye Tider) (1973)

Gluds billede af landsfaderen statsminister Thorvald Stauning (1939)

”Fodslæbende modernisering i Grønland i Mellemkrigstiden” + ”Lynmodernisering i Grønland efter anden verdenskrig” + ”Det grønlandske hjemmestyre 1979” + ”Selvstyre 2009” + ”Forsoning mellem Danmark og Grønland?” in: Finderup et al., Danske kolonihistorier : fra sukkerrør til Skipper Mix, Dansklærerforeningens forlag, 2019, s. 132-137

Uddrag af "Vi er ikke længere en koloni!". Interview med grønlandske gymnasieelever. Gymnasieskolen nr. 17, 2006

Positiv og negativ opfattelse af Grønland-DK-forbindelsen in: Augustusen og Hansen, Grønland, Systime, 2016, s. 156-7

Færch, Undskyld?, Colombus, 2016, s. 13-22
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Kvinders historie

Formål

Formålet var at lære om udviklingen i danske kvinders forhold fra 1870'erne til i dag. Udviklingen gik både på politiske, økonomiske og sociale rettigheder, men også på de forskellige kulturelle skift der har været for danske kvinder, fx hvad angår synet på krop og seksualitet.

Forløbet kan opdeles i en fase med kvindekamp op til opnåelsen af stemmeretten i 1915, en fase hvor især abortspørgmål og udvidelsen af frihedsgrader tog til indtil 1960'erne, og endelig fra tiden op til i dag, hvor der på de fleste områder er etableret formel og juridisk ligestilling, men hvor fx diskussion om forventninger til krop og køn og strukturelle ligestillingsproblemer har fyldt mere.

En anden mulighed for opdeling af forløbet ses i de såkaldte 'fire faser' af feminismens udvikling:

1789-1915:
Uddannelse og stemmeret
[Feminismens første bølge]

1915-1953:
Abort og seksualitet

1953-1968:
Den hjemmegående husmor og kvinder på arbejdsmarkedet

1968-2000:
Rødstrømper, fri sex, fri abort og ligeløn.
Dekonstruktion af køn og nye kønsteoretikere i 1980’erne og 1980’erne i universitetsmiljøer.
[Feminismens anden og tredje bølge]

2000-i dag:
Sociale medier, identitetspolitik, kønsidentitet
[Feminismens fjerde bølge]

Vi sluttede forløbet af med en kritik af moderne kønsdebat og moderne feminisme fra en såkaldt 'reaktionær' feminisme (fx Louise Perry og Mary Harrington)

Materiale

”1770-1850 Den tidlige kvindesag” in: De danske kvinders historie, Systime, iBog (uddrag): https://kvinder.systime.dk/?id=176

History Hub, “Women's Suffrage. When and why did the Suffragettes turn to militancy?”, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=4UPkmbgihEA

Suffragette, 2015 (film af Sarah Gavron)

Birgitte Possing, “Argumenter imod kvinder”, 2018, s. 51-65 (Natalie Zahle og Mathilde Fibiger)

”Sagt og skrevet af Ingrid Jespersen” s. 40-41 in: Festskrift i indledning af Ingrid Jespersens 125 års jubilæum

”Ingrid Jespersen” in: Dansk Kvindebiografisk Leksikon: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Ingrid_Jespersen#:~:text=Ingrid%20Jespersen%20skabte%20flere%20pædagogiske,første%20husgerning%20som%20egentligt%20skolefag.

”1850-1915 Fra grundlov til stemmeret” in: De danske kvinders historie, Systime, iBog (uddrag): https://kvinder.systime.dk/?id=122

Herman Bang om syersker, Nationaltidende, 18.2.1883

Carl Ploug om kommunal valgret til kvinder (1888)

Johanne Meyer, Kvindens politiske valgret (1888)

”Brud om tabuer og seksualitet og prævention” og ”Befolkningsregulering” in: De danske kvinders historie, s. 52-56, 58-61

Existentialism: Crash Course Philosophy #16: https://www.youtube.com/watch?v=YaDvRdLMkHs

Simone de Beauvoir Explains "One is Not Born, but Rather Becomes, a Woman.” (interview med Beauvoir fra 1975): https://www.youtube.com/watch?v=Aekr9sLbVhQ

”Eksistensfilosofi”, Den store dansk/lex: https://denstoredanske.lex.dk/eksistensfilosofi

Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) (uddrag)

Socialdemokratiet, Tryghed i beskæftigelsen. Gør gode tider bedre (1960)

Plakat for Femø Kvindelejr (1979)

”Politik og økonomisk fremgang”, ”Velstand og velfærd til alle”, ”Overskud til oprør”, ”Kvinder på arbejdsmarkedet” in: Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm, ”Danmark i verden”, Columbus, 2011, s. 161-169

Kvindeliv og kønsroller, 1945-1973 (video): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindeliv-og-koensroller-1945-1973

Valerie Solanas, S.C.U.M manifestet (1967) (uddrag)

Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse in: Uddrag fra ”1960-2000 Velstandsboom og kvinder i protest”, kapitel fem i De danske kvinders historie, Systime, iBog

Vibeke Pedersen, FEMØ 1971 (1973) (dokumentarfilm)

Vesterbros Ungdomsgård, ”Hjemme hos os” (1976) - https://www.youtube.com/watch?v=nRfE-5iydbc

Den gamle by, ”Hvorfor bo i kollektiv?” (2013)

”Kvindebevægelse og kønsidentitet”, ”Feminismens fire faser”, ”Seksuelle krænkelser og #metoo” (Uddrag fra Litteraturens veje, Systime, iBog og De danske kvinders historie, Systime, iBog: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=691&L=0 og https://kvinder.systime.dk/?id=242)

Sofie Linde, tale, Zulu Galla (2020)

Anna Libak, ”Mænd er også en slags mennesker”, Berlingske Tidende, 4. november 2018

”Kvinder, popkultur og sociale medier”, ”Moderskab og en ny kropslighed”, ”Kvinder og ligestilling”, ”Vold mod kvinder” in: ”Efter 2000 Den danske kvinde i et nyt årtusinde” in: De danske kvinders historie, Systime, iBog, uddrag af kapitel 6

Kilde om en tykaktivists tanker om krop og tøj (Regina Fjendbo på Instagram, 2020)
Kilde om Mænd og kvinders brug af barsel, Danmarks statistik, 2020
Kilde om de beskæftigede lønmodtageres sektor, 2019
Fysisk og psykisk partnervold (2012-2020) (Mai Heide Ottosen og Stine Vernstrøm Østergaard, Partnervold i Danmark 2020, VIVE – Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020)

Mette Rodgers, ” Kvinde, glem din krop”, Weekendavisen, 5. april 2023
Lasse Winther Jensen, ” Ånden tilbage i flasken”, Weekendavisen, 27. juni 2023

Prøveeksamen

1. Anna Lohse i diskussion med politikerne i Odense (1895)
2. Oversigt over udviklingen af kvinder i Folketinget (1918-2022)
3. Anonym kvinde, Erindring om graviditet og abort i 1940'erne
4. Kvindeballadegruppen, ”Vampyren” (1977)
5. Girl Squad, ”Ludermanifestet” (2017)
6. Silvia Federici: ”Kvindefrigørelsen kræver både et opgør med kapitalismen og Karl Marx” (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Mellemkrigstiden

Formål

At lære om perioden mellemkrigstiden fra 1918-1939. Som en vigtig del af forløbet arbejdede vi med forudsætningerne til perioden (industrialisering, imperialisme, sekularisering) og med årsagsforklaringer og drivkræfter i historien, herunder især teknologiske (fx maskingeværets historie), ideologiske (liberalisme, konservatisme, socialisme, kommunisme, fascisme og nazisme), sociale (krise og arbejdsløshed) drivkræfter.

I forløbet om Mellemkrigstiden fokuserede vi på følgende punkter (herunder vigtige begivenheder og indholdsbegreber):

Optakt:
Spændinger som følge af aggressiv nationalisme (skaber frygt for omverden og tro på egen ret til dominans)
Europæisk konkurrence
Det imperialistiske kapløb i Afrika
Europæisk militær og teknologisk overlegenhed (jf. ”maskingeværets historie”)
Militære spændinger i Europa

1. Verdenskrig:
Ententemagterne imod centralmagterne
Drabet på den Østrig-ungarske tronfølgearving i Sarajevo sætter en kædereaktion af alliancer i gang, fejlfortolkninger af hinandens adfærd, forventning om en hurtig afgørelse på krigen, selvovervurdering af egne evner, eskalation af konflikten, militarisering af politikken (konflikter er noget der kan tænkes og løses militært), krigsbegejstring i tiden, forsvarsmidlerne stærkere end angrebsmidlerne, forældet krigsstrategi i forhold til våbenteknologien, krigen bliver en udmattelseskrig, centralmagterne kan ikke i længden fremskaffe nok ressourcer til fortsat krig (særligt ikke efter USA gik ind i krigen i 1917).

Sovjetunionens kommunisme:
De sociale problemer i Rusland skærpes under 1. verdenskrig, bønderne leveforhold er fortsat dårlige, Rusland har tabt en række krige op til 1917, den russiske revolution, kommunisterne garanterer bedre leveforhold ved omfordelingen af overklassens jorder, totalitært system i Rusland, etpartistyre og tvangskollektvisering.

De ”brølende” 1920’ere og 1930’ernes ”Store depression”:
Tyskland som taber/offer – ønsker hævn:
Tysklands holdes ansvarlig for krigen i Versailles traktaten, USA’s præsident Wilson ønskede udbredelse af demokrati og fred vha.. Folkeforbundet, ingen demokratiske traditioner i mange af landene, mistillid til politikerne i de tabende lande, økonomiske kriser (særligt efter børskrakket 1929) efter krigen undergraver opbakningen til demokratiet som styreform, kvinder kommer mere ud på arbejdsmarkedet under 1. verdenskrig (skabe øget bevidsthed om egen værdi), kvindelig valgret i 1915, ret til prævention, abortdebat, aktieboble i USA ender de brølende tyvere, krisen spreder sig til resten af verden, massearbejdsløshed og øget fattigdom, Præsident Roosevelt gennemfører New Deal politikken for at bekæmpe krisen (i Danmark Kanslergadeforliget i 1933), New Deal og Kanslergadeforliget som en måde at bekæmpe opbakningen til anti-demokratiske kræfter i perioden, økonomisk krise i Tyskland, manglende opbakning til det tyske demokrati (Weimarrepublikken), dolkestødslegenden (tyskerne føler sig ydmyget og kræver revanche), manglende reaktion fra europæiske stormagter (”appeasementpolitikken”), ønske om at det nazistiske Tyskland kunne være en modvægt til kommunismen i øst, oppositionen til nazisterne er splittet, nazisterne bruger vold imod politiske modstandere, effektiv propaganda, totalitær ideologi. Kamp mellem fascisme og kommunisme i Den spanske borgerkrig.

Materiale

”Verden af i går” s. 11-13 in: Klos, Den 1. verdenskrig, Systime, 2008

”Første og Anden verdenskrig” [Teknologihistorie – maskingevær og 1. verdenskrig] in:  Meyhoff og Mouritsen, Teknologihistorie (iBog) (https://teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=611)

Maskingeværets historie (del 1) (dokumentar) (http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=&page=1&pageSize=6&index=1&search=titel:%20Maskingev%C3%A6rets%20historie%20(1)&orderby=title&SearchID=7c5370ce-a6a7-4e20-91cc-ae39c44a497e)
Adriansen et al.,

”Hvad er historiens drivkraft?” in: Larsen og Smitt, Introduktion til historie, 2013, s.11-14

”1. verdenskrig” in: Gads historieleksikon

”Kaos, rekonstruktion og revolutioner 1918 til 1920”, s. 33-35 in: Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, 2006

John Maynard Keynes, ”Freden og dens økonomiske følger” (1919)

“Ideologiernes epoke: Lenin contra Wilson” in: Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion. Ideologiernes kamp og murens fald, Systime, iBog

”Weimarrepublikken - et demokrati uden demokrater” in: Larsen og Smitt, En europæisk verdenshistorie, Systime, iBog

DR, Historien om Danmark: Det svære demokrati, 2017

”Da damerne fik ben” og ”Synd er sundt” in: Bjøl, Da verden gik amok, Politikens forlag, 2005

”Sovjetunionen og Stalins diktatur” in: Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion. Ideologiernes kamp og murens fald, Systime, iBog

Hergé, Tintin i Sovjet (1929-30)

”De brølende tyvere” in: ”Ideologiernes kamp”, Systime, iBog

Mandatfordelingen ved valgene til Nationalforsamlingen 1918 og rigsdagsvalgene 1920-33 (Bender og Gade, Kilder til Mellemkrigstiden, Gad, kilde 11)

Arbejdsløsheden i Tyskland 1919-1939 (B. R. Mitchell: European Historical Statistics 1750-1970, Macmillan, 1978)

Nazistisk valgplakat, 1932 (United States Holocaust Memorial Museum, https://collections.ushmm.org/search/catalog/irn3726

Adolf Hitlers tale på syvårsdagen for NSDAP's magtovertagelse, 1940

DRTV - Mussolini - Den første fascist (0:0-8:0)

”Den politiske udvikling i Tyskland”, s. 159-171 in: Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, 2006

”Revolutionære strømninger” s. 122-124 in: Christensen et al., Arbejdernes historie i Danmark, 2007

”Verdenskrige og verdenskrise”, s. 216-221 in: Jensen et al., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2022

Andreas Fritners erindringer om Grønttorvsspektaklerne, 1918

Mads Korsager Nielsen, Ny dyster fremtidsanalyse. Det minder om opspillet til Første Verdenskrig, dr.dk. 3.10.2022

Karsten Fledelius, Spejlinger og dødskult. Fra Hitler til Putin, Information d. 20.4.2023

”Tysklands ekspansionspolitik” in: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=614

Eksamensøvelse med følgende kilder:

1. John Maynard Keynes, Freden og dens økonomiske følger (1919)
2. Tyske børn leger med pengesedler på gaden (1923)
3. Mandatfordelingen ved valgene til Nationalforsamlingen 1918 og rigsdagsvalgene 1920-33
4. Arbejdsløsheden i Tyskland 1919-1939
5. Premierminister Chamberlain i Underhuset d. 3. oktober 1938 efter Münchenaftalen
6. Spejlinger og dødskult: Fra Hitler til Putin (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Nordkorea


Nordkorea

Formål

Formålet med forløbet om Nordkorea er at opnå viden om Nordkorea fra 1945 til i dag med særlig fokus på den kolde krig (det kapitalistiske liberaldemokratiske vest mod det kommunistiske øst) og Koreakrigen (stedfortræderkrig) som kontekst for landets oprettelse og ideologiske selvopfattelse.

Vi har set på Koreahalvøens geopolitiske betydning både under den kolde krig og i dag, landets Juche-ideologi, som blander kommunisme, konfucianisme og nationalisme, landets politiske system (totalitær, kommunistisk étpartistat), herunder koncentrationslejrene, økonomiske opbygning (statsreguleret planøkonomi) og landets store fokus på den store hær og den omkostningsrige opbyggelse af afskrækkende atomvåben og missilsystemer.

Nordkorea er i dag et af verdens mest fattige og isolerede lande, hvis eksistens og trusler mod omverden er en udfordring for dets naboer (især Sydkorea og Japan, der er allierede med USA) og med sine menneskerettighedskrænkelser en torn i øjet på Vesten og store dele af det internationale samfund.

Indholdsbegreber

Monarki, konfucianisme, japansk besættelse, kommunisme, nationalisme, formynderskabsordning, bipolaritet, stormagtsbalance, Truman-doktrinen, stedfortræderkrig, juche-ideologien, totalitær étpartistat, militæret i centrum, personkult, tvangskollektivisering, planøkonomi, unipolaritet, murens fald, dynasti, hungersnød, mafiastat, konventionsbrud, koncentrationslejre, udvikling af atombomber afskrækkelsespolitik, afpresningspolitik

Materiale

“Korea og Japan” (uddrag) in: Marshall, Fanget af geografien, 2020, s. 208-215

The Sun, “North Korea state TV airs video of Kim Jong-un riding a horse up the sacred mountain, Mount Paektu” (2019): https://www.youtube.com/watch?v=x7v-vkJTKLM

Ditlevsen og Jensen, ”TIDSLINJE Nordkoreas historie - sådan blev landet skabt”, DR, 27.04.2018

P1, KAMPEN OM HISTORIEN: Korea - ét land, to stater, 24. oktober 2023: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-korea-et-land-to-stater-11032315432

Tidlig historie:

Korea indtil 1945: ”Korea” s. 97-102 in: Frederiksen, Grundbog til historie – Verden uden for Europa, Systime, 2013

”På vej mod delingen (1945-48)” s. 61-69 in: Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. Koreas historie fra 1600-tallet til i dag, Systime, 2005

“The Cold War Explained In 15 Minutes” (2020): https://www.youtube.com/watch?v=NF3u8Ju9aAg

Følgende tekster er fra ”Den kolde krig”, Systime, iBog, 2021:

”Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler”
”Ideologiernes rolle”, ” Den reelt eksisterende socialisme”
” Optakten til den kolde krig”
”Atombomben”
”Verden deles i to: Truman-doktrinen”
”Fronterne fryser fast”, ”Atomvåben”
”Koreakrigen. Maos sejr i Kina”,
”Stalin godkender angreb”
”Nordkorea slår til. FN griber ind”

Richard Juhre /Michelle Arrouas, ”Koreakrigen”, www.faktalink.dk, 2017 - https://faktalink.dk/titelliste/koreakrigen (besøgt oktober 2022)

”Jutlandia” s. 130-136 in: Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. Koreas historie fra 1600-tallet til i dag, Systime, 2005

”Nordkorea efter Korea-krigen” s. 142-154 in: Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. Koreas historie fra 1600-tallet til i dag, Systime, 2005

DR Horisont, ”I koncentrationslejr i Nordkorea”, 15. september 2008

Martin Gøttske, Nordkoreas fangelejre er ’helvede på denne jord’, Information, 15. april 2013

BBC News, North Korea's Kim dynasty, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=8-4AuwYRcBQ

Arrouas (opdateret af Navntoft), ”Nordkorea”, Faktalink.dk, 2017/2018 (https://faktalink.dk/nordkorea)

Michael Bjerre, ”Hvorfor i alverden fik hverken Clinton, Bush eller Obama styr på Nordkorea?”, Berlingske tidende, 7. september 2017

Johanne Breum Jacobsen, ”Efter to års pandemi er verdens mest lukkede land mere isoleret end nogensinde”, Information, 2. februar 2022

Kilder

Præsident Trumans tale, 27.6.1950
Kilde: Peter Frederiksen, Korea – i konflikt og forandring, Systime, 2005, s. 93

Maos svar til Stalin, 3.10.1950
Kilde: Cold War International History Project, Virtual Archive: www.wilsoncenter.org

Referat af samtale mellem Mao og den sovjetiske ambassadør, 13.10.1950
Kilde: Cold War International History Project, Virtual Archive: www.wilsoncenter.org

Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1960
Kilde: Sovjetunionens kommunistiske partis historie. Forlaget Tiden, 1960. s. 582-583, 587-588 og 589.

”Lad os konsolidere harmonien mellem hær og civile. Grundlaget for vores samfund er baseret på hærens politik!” (udateret) Kilde: Leif Ebbesen, Nyere Nordkoreansk kunst, Forlaget Reflect, 2017, s. 102

BBC News, “North Korea's Kim dynasty”, June 18, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=8-4AuwYRcBQ

Prøveeksamen

1. Japansk overgivelsesceremoni i den sydlige del af Korea, 9.9.1945
Kilde: Jacob Miller, “23 Photographs of the Japanese Occupation of Korea and the Liberation”, www.historycollection.com, 8.7.2017
2. Referat af samtale mellem Mao og den sovjetiske ambassadør, 13.10.1950
Kilde: Cold War International History Project, Virtual Archive: www.wilsoncenter.org
3. Den Demokratiske Folkerepublik Korea, ”Lad os konsolidere harmonien mellem hær og civile. Grundlaget for vores samfund er baseret på hærens politik!” (udateret)
Kilde: Leif Ebbesen, Nyere Nordkoreansk kunst, Forlaget Reflect, 2017, s. 102
4. Præsident Trumps tale i Sydkoreas Nationalforsamling, 7.11.2017
Kilde: Loretta Napoleoni, Nordkorea – Myte og virkelighed, Epilog, 2019, s. 178-179
5.I Danmark findes en forening, hvor man stoler mere på Nordkorea end på vestlige medier
Kilde: Frederik Fogde, ”I Danmark findes en forening, hvor man stoler mere på Nordkorea end på vestlige medier”, Kristeligt Dagblad, 14.01.18
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Holocaust

Formål

Forløbet introducerede eleverne til begrebet om folkedrab, begrebets opståen, historie og stilling i dag. Forløbets introduktion bestod af folkedrabet i Rwanda i 1994, men forløbets hovedeksempel er det nazistiske folkedrab på Europas jøder i 1941-1945 (’Holocaust’).

Forløbets teoretiske ramme er Gregory Stantons undersøgelse af folkedrab i ti stadier:

    Klassificering
    Symbolisering
    Diskriminering
    Dehumanisering
    Organisering
    Polarisering
    Forberedelse
    Forfølgelse
    Udryddelse
    Benægtelse

Materiale

”Hvad er folkedrab?”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

”Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

DR2, En dansker i helvede (2009)

”Begrebet Holocaust”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/begrebet-holocaust

”Jødeforfølgelse, 1933-1939” in: Frederiksen, Det tredje rige, 1998, s. 75-79

”Lov om udrensning af embedsmænd, april 1933”

Uddrag af SS-læge Dr. Kremers dagbog (1942)

“Referat fra Wannseeforhandlingerne” (1942)

”Einsatzgrupperne”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/einsatzgrupperne

”Holocaust, 1942-1946” in: Frederiksen, Det tredje rige, 1998, s. 109-111

"The Auschwitz Album”: https://www.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/index.asp

BBC, ”Fotografierne fra Auschwitz” (2005): https://www.dr.dk/drtv/se/fotografierne-fra-auschwitz_288696

Gengivelse af Hans Franks afsluttende forsvarstale fra 31. august 1946:
Uddraget er gengivet efter Philippe Sands East West Street, Orion Publishing Group Ltd., 2016, s. 357-358) Kilde: https://historielab.dk/wp-content/uploads/2019/12/Kildetekster-hans-frank-.pdf

DR Nyheder/Ritzau, ”Tysk domstol stadfæster dom til KZ-sekretær”, dr.dk, 20.08.2024

CBS Sunday Morning,” The capture and trial of Adolf Eichmann”, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=KMUdmd3J7QE&t=23s

“Tysklands erindring af Holocaust”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust

”Anden Verdenskrig må mindes som menneskers udryddelse af mennesker” in: Maline Gehrt-Bendixen, Tanker om ondskab, iBog, Systime: https://tankeromondskab.systime.dk/?id=188&L=0

Søren Gosvig Olesen, Hitler – en introduktion. Gyldendal, 2010. s. 166-167, 169-170, 178-181

Skriftlig historisk analyse af følgende kilder:

Lucille Eichengreen erindrer sin opvækst i en jødisk familie i Hamburg, 1994
Hitlers tale i Rigsdagen, 30. januar 1939
Rapport om brugen af gaslastbiler i Sovjetunionen, 16. maj 1942
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Den franske revolution

Formål

Forløbets formål var at få en forståelse for begrebet ’revolution’ i europæisk historieskrivning med hovedfokus på den franske revolution. En vigtig del af forløbet omhandlede konteksten for den franske revolution, herunder den engelske og amerikanske revolution, enevælden som styreform og oplysningstidens idéer. Forløbet gennemgik også den franske revolutions faser fra kongedømme til konstitutionelt monarki til republik til kejserdømme, og tre forskellige fortolkninger af revolutionen. Forløbet afsluttedes med kort at undersøge, om der var tale om en revolution, da Danmark i 1848/9 fik Grundloven og gik fra enevælde til konstitutionelt monarki.

Indholdsbegreber

Enevælde, stændersamfundet, privilegier, tredjestanden, oplysningstid, revolution, konstitutionelt monarki, republik, frihed, liberalisme, menneskerettigheder, frihedsrettigheder, lighed, rædselsherredømmet, kejserdømme, konservatisme, nationalisme

Materiale

Bertel Nygaard, Anne Engelst Nørgaard, Begrebshistorie – hvad er det?, Danmarkshistorien.dk, 30. november 2021
”Revolutioner” (uddrag), Historieportalen, Systime, iBog
”Enevældens Frankrig” in: Frederiksen, Vores verdenshistorie 2, Columbus, 2020, s. 65-72 (minus kilder)
Lykke-Kjeldsen, ”Oplysningstiden”, Fokus 2, Gyldendal, 2016, s. 41-56
”England – det indskrænkede kongedømme” in: Bryld, Verden før 1914, Systime, 2016, s. 189-192
Om den amerikanske og den franske revolution in: Bryld, Verden før 1914, Systime, 2016, s. 205-237
DR, Stormen på Bastillen (Fransk dokumentar fra 2021. (Bastille Day: Chronicle of a Revolution))
”Oplyst enevælde” og ” De store landboreformer” og ” Den florissante handelsperiode” in: Knud Ryg Olsen (red. ), Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, iBog, 2022
DR, Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid (7)

Kilder

Kongeloven, 1665
Bill of Rights, 1689
Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776

Øvelse – Stormen på Bastillen:
Plan over Bastillen
Humberts beretning om Bastillens fald (1789)
Løjtnant de Flues beretning om Bastillens fald (1789)
Uddrag fra en hemmelig rapport fra den britiske ambassadør, 30. juli 1789
Adieu Bastille (1789)
Kong Gustav III om Stormen på Bastillen (1789)

François Alexandre Frédéric de La Rochefoucauld-Liancourts erindringer, om d. 10. august 1792
Konventsdekret af 10. juni 1794 om folkets fjender
Jalving, ”Besat af fremtiden”, Berlingske tidende, 10. september 2007
Regeringen, Demokratikanon, Den franske revolution, 2008

Prøveeksamen

Pierre Patel, ”Versailles” (1668)
Immanuel Kant, ”Hvad er oplysning?” (1784)
Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776)
”Adieu Bastille” (1789)
François de La Rochefoucauld-Liancourts erindringer (1792)
Demokratikanon, ”Den franske revolution” (2008)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Danmarks internationale placering

Formål

At få indblik i Danmarks udenrigspolitik siden nederlaget i 1864. Danmark som småstat med en væsentlig geografisk placering i Nordeuropa skulle forholde sig til især Tyskland (neutralitet- og tilpasningspolitik i Mellemkrigstidens multipolære verdensorden), efter 2. verdenskrig finde en ny rolle under den kolde krigs bipolære verdensorden som forsigtigt NATO-medlem og som del af den vestlige alliance, og efter murens fald har Danmark orienteret sig mod USA (unipolaritet) og ført aktivistisk udenrigspolitik, hvilket kan ses i de mange udstationeringer (’out-of-area’-operationer) med danske soldater (fx i Eksjugoslavien, Afghanistan og Irak). Sidst undersøgte vi, hvor verden er på vej hen i dag efter Ruslands invasion af Ukraine – måske mod stigende forsvarsbudgetter, tydeligere integrering i EU (afskaffelses af EU-forsvarsforhold) og stærkere NATO-engagement (herunder støtte til Ukraine) og fornyet fokus på forsvar af Danmark (territorialforsvar).

Indholdsbegreber

Nederlaget i 1864; Småstat; Københavns befæstning; Territorialforsvar; Genforeningen; Neutralitetspolitik; Tilpasningspolitik; Det Munch’ske system; Besættelsen; Samarbejdspolitikken
De fire søjler i dansk udenrigspolitik efter 1945: globale (fx FN), atlantiske (fx NATO), europæiske (fx EF/EU) og den nordiske (fx Nordisk råd); Den kolde krig, FN, NATO, Alliancepolitik, Balancegangspolitik, Ikke-provokation, Murens fald, Aktivistisk udenrigspolitik, ’Out-of-area’-operationer, Historiens afslutning, Civilisationernes sammenstød, EU, Multipolaritet, Bipolaritet, Unipolaritet

Materiale

”Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849” (video), Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849

Dansk Mindretals Historie, ”Krigen i 1864 - kort fortalt”, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=DQ1FE3esiL8

Silas Mortensen, "1864 gav danskerne mindreværdskompleks", Videnskab.dk, 5.2.2012

Bo Lidegaard, Overleveren. 1914-1945, 2003, s. 16-21

”Danmarks internationaleplacering 1914 til i dag” in: Inge Adriansen et al., Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk integration, 2016, s. 329-352

Det kontrafaktiske dilemmaspil: https://9april1940.dk/45.html

Den 9. april 1940”, ”Samarbejdspolitikken 1940-43”, ”Samarbejdspolitikkens sammenbrud”, ”Slutspillet”, ”Kampen om historien” s. 237, 239-244 in: Kühle, Danmarkshistorie, 2008

DRTV - Historien om Danmark: Det svære demokrati (46:04-56:39)
DRTV - Historien om Danmark: Velfærd og kold krig (00:00-22:04)

Danmarkshistorien.dk, Lektion 9: Den kolde krig i Danmark, 2023: https://www.youtube.com/watch?v=i7oNZrpUEbs

”Den nye verdens uorden” (i kapitlet ”En verden i opbrud”), s. 258-263 in: Frederiksen, Vores verdenshistorie 3, 2021

”Verden stilstand”, s. 272-278 in: Frederiksen, Vores verdenshistorie 3, 2021

”7. Sikkerhedspolitisk sporskifte (1990-1997)” in: Historieportalen, Systime, Første udgivelsesår 2021

DRTV, Velkommen til frontlinjen 2: Verden bliver aldrig den samme igen (2024)
DRTV, Velkommen til frontlinjen 3: Vi var jo bare besættere (2024)

8. Med og uden FN: Irak, Kosovo og Afghanistan (1998-2002) 10. Militær aktivisme – orientering mod USA (2003-2016) UDDRAG fra in: Historieportalen, Systime, Første udgivelsesår 2021

”Resume” in: Den sikkerhedspolitiske analysegruppe, Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035, september 2022, s. 4-5,  Forsvaret.dk, https://www.forsvaret.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf

Kristian Villesen, Dyrekøbt sikkerhed, Information, 16. november 2024  

Kilder

Kort over Københavns Befæstning
Churchill om Danmarks udenrigspolitiske situation i februar 1940
”Oprob” (9. april, 1940)
Fukuyama, ”Historiens afslutning” (1989)
Huntington, ”Civilisationernes sammenstød” (1993)
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003

Kilder til prøveeksamen

1. Baumann, ”En såret dansk kriger” (1865)
2. Churchill om Danmarks udenrigspolitiske situation i februar 1940
3. Statsministeriet, ”Hvis krigen kommer” (1962) [uddrag]
4. Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
5. Mette Frederiksen tegner et dystert billede: ”Mørke kræfter har forenet sig”
(2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Naturen i historien

Formål

Formålet med forløbet er at give et makrohistorisk indblik i verdenshistorien med særlig vægt på økohistorie og samspillet mellem mennesker og natur, der har præget menneskets påvirkning af udviklingen af livet på Jorden op til tiden i dag (den antropocæne tidsalder).

Forløbet tager udgangspunkt i historikeren Alfred Crosby og især biologen Jared Diamonds økohistoriske indsigter, der undersøger forandringer i verdenshistorien ud fra geografiske og biologiske drivkræfter.

Ifølge Diamond udspringer store teknologiske forskelle i geografiske forudsætninger. Forløbets grundlæggende spørgsmål er: Hvor stammer verdens ulighed fra? Hvorfor ser verden ud som den gør i dag?

Forløbet har koncentreret sig om forskellen på de tre overordnede samfundstyper i menneskelighedens historie: Jæger- og samlersamfundet, landbrugssamfundet og industrisamfundet. Forløbet har udover den agrare revolution og et stort fokus på de tidligste civilisationer og romerrigets storhed og fald (som kan forstås udfra klimamodeller, vulkansk aktivitet og epidemiudbrud) også skitseret Vestens dominans de seneste 500 år med opdagelserne, den videnskabelige revolution og den industrielle revolution, herunder forbindelsen mellem den industrielle revolutions vækst og nutidens rige og forurenende forbrugersamfund i Vesten (og resten af den globaliserede verden).

En rød tråd i forløbet har været Jared Diamonds økohistoriske teori om, at årsagen til nutidens globale ulighed skal findes i geografiske tilfældigheder og biologiske forhold, der er uden for menneskets kontrol (’geografisk held’), fx var det lettere at dele og udbrede afgrøder på samme klima- og breddegrader (jf. Eurasiens ”horisontale” form (øst-vest akse) modsat de amerikanske kontinenters form – nord-syd akse).

Diamonds teori indebærer, at de samfund der havde adgang til velegnede afgrøder og dyr (først Mellemøsten og senere Europa), der kunne tæmmes til husdyr, havde bedre mulighed for at skabe overskud til at skabe avanceret civilisation med højtudviklet teknologi og vidensniveau, hvis videreudvikling yderligere forstærkede uligheder (’feedback’-mekanismer). At visse folk fx havde dyr i deres nærhed, der kunne tæmmes, gjorde yderligere, at disse folk levede med disse dyr, fik deres sygdomme og udviklede immunitet, hvilket andre folk ikke gjorde, hvilket eksempelvis blev katastrofalt for de indfødte i Amerika.   

Metodisk har forløbet vist, at Diamonds teori rummer en mulighed for at beskrive de store udviklingslinjer i verdenshistorien på en samlende måde, men at Diamonds teori kan kritiseres for at være deterministisk og generaliserende (”struktur”-perspektivet), dvs. at den ikke regner den menneskelige frihed og selvstændige handlekraft for betydningsfuld (”aktør”-perspektivet), og desuden kan teorien kritiseres for ikke i højere grad at medtænke andre årsager til verdenshistoriens drivkraft som fx sociale, politiske eller religiøse årsager. Diamonds teori kan også kritiseres for ikke at have blik for udbytning af ikke-europæiske folk (fx under Imperialismen) og for at have svært ved at se andre civilisationers ’egen-værdi’.

Indholdsbegreber

Nomader, jæger, samler, landbrugsrevolutionen, velegnede planter og afgrøder, tamdyr, by og civilisation: Arbejdsdeling og specialisering og hierarki, slaver, bønder, krigere, tidlige højkulturer, fx Mesopotamien, oldtidens Ægypten, Grækenland, Romerriget, Opdagelserne, The columbian exchange, Renæssancen, Den videnskabelige revolution, kolonisering, industrialisering, urbanisering, imperialisme, biologisk racisme, ”Den hvide mands byrde”, social darwinisme: survival of the fittest, global ulighed, det antropocæne, klimaforandringer, globalisering.

Materiale

Jared Diamond, ”Guns, Germs and Steel” (1:3) National Geographic-dokumentar

Skema over ultimative årsager til den eurasiske teknologiske udvikling (Jared Diamond, Vejen til verden af i dag (eng. Guns, Germs and Steel), 2002 (1997), s. 99)

”Historie og naturvidenskab”, ”Historie og naturgrundlaget”, ”Fernand Braudel: Geografisk historie” og ”Jared Diamond: Økohistorie” in: Hassing og Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus, 2013, s. 130-135

”Kulturens, klassekampens og epidemiernes oprindelse – Den store landbrugsrevolution i stenalderen s. 9-16 in: ”Thiedecke, Alle tiders mad – Mad, historie og samfund fra istid til nutid, 2015

”De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten” in: Grubb, Overblik. Verdenshistorie i korte træks, 2005, s. 7-15

Ancient Mesopotamia 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=xVf5kZA0HtQ

Ancient Egypt 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=hO1tzmi1V5g

Ancient Greece 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=6bDrYTXQLu8

Ancient Rome 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=GXoEpNjgKzg

Monty Python, “What Have The Romans ever done for us?” (Life of Brian)
https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ

Intrigued Mind, “How Rome Shaped the Modern World”
https://www.youtube.com/watch?v=7qTbPt-s4os
”Romerrigets begyndelse og slutning – og lidt af det imellem” in: Kristian Jepsen Steg, På sporet af romerriget, L&R, 2015 s. 6-11

”Årsager til Romerrigets undergang” in: Historieportalen, Systime, iBog

”Den romerske varmeperiode” in: Frankopan, Den foranderlige klode, Kristeligt Dagblads Forlag, 2023, s. 188-193

DRTV - Civilisationernes storhed og fald: Epidemiernes rasen (2022)

”Den Sorte Død” in: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, iBog

Lars Henriksen, ”Dødelig epidemi skabte istid”, Kristeligt Dagblad, 12. august 2009

”Spanierne i Amerika” in: Andersen et al., Idéhistorie, Systime, 2022, iBog

Thomas Hariot, ”En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia, om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde” (1590)

”Konsekvenserne af mødet” in: Grubb et al., Europa og de andre, 2012, s. 86

Oversigt over ”The columbian Exchange”

”Verdenskort over ændringer i Europas økonomiske og erhvervsmæssige ”Geografi”” (Thiedecke, Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 83)

The Columbian Exchange: Crash Course World History #23: https://www.youtube.com/watch?v=HQPA5oNpfM4

Megan Gambino, “Alfred W. Crosby on the Columbian Exchange”, The Smithsonian Magazine, 4.10.2011: https://www.smithsonianmag.com/history/alfred-w-crosby-on-the-columbian-exchange-98116477/

Scientific Revolution: Crash Course European History #12
https://www.youtube.com/watch?v=w70BkCqgyyI

”Renæssance – hvad er det?” og ”Det ændrede verdensbillede – fra geocentrisk til heliocentrisk” s. 9-10 og s. 178-181 in: Danielsen og Knudsen, Renæssancen – da mennesket kom i centrum, 2013

”Ny teknologi - og nyt verdensbillede” og ” Den naturvidenskabelige revolution” in: Peder Meyhoff et al.: Teknologihistorie, ibog, Systime, 2022
Jared Diamond, Vejen til verden af i dag (eng. Guns, Germs and Steel), 2002 (1997), s. 269-273, 289, 292-293

Simple History, The Industrial Revolution (18-19th Century):
https://www.youtube.com/watch?v=xLhNP0qp38Q

”Hvorfor var England først?” in: Industrialiseringen, Systime, iBog
Oversigt over Europas industrialisering (1840-1890)

Arnold Toynbee, Lectures on the Industrial Revolution in England (1884) (uddrag)

Eric Hobsbawm, The Age of Revolution (1977) (uddrag)

”Den europæiske imperialisme” in Bryld, Civilisationernes verdenshistorie, 2017, s. 155-158
Berlin 1885 (uddrag) – fransk dokumentar om berlinkonferencen og opdelingen af Afrika 1884-5.

”Racismens historie” (3) (klip om Fristaten Congo,15:00-24:29), britisk dokumentar fra 2007

Erobring og rædselsregime” (uddrag) in: Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2016

Tim Marshall, ”Afrika” s. 114-118 in: ”Fanget af geografien. Ti kort der forklarer verden” (2015)
”Kulturmøder” in: Schou og Rostgaard, Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010

Birthe Pedersen, ” Mennesket er blevet en ødelæggende kraft på linje med vulkaner og meteornedslag” Kristeligt Dagblad, 10.08.15

Oliver Burkeman, Jared Diamond: ‘Humans, 150,000 years ago, wouldn’t figure on a list of the five most interesting species on Earth’, The Guardian, 24.20.2014

Prøveeksamen

1. ”Skema over ultimative årsager til den eurasiske teknologiske udvikling” (Jared Diamond, Vejen til verden af i dag (eng. Guns, Germs and Steel), 2002 (1997), s. 99)

2. Isotopratio-profiler for perioden 1000 f.v.t.-1000 e.v.t. fra tre forskellige steder i Italien (Frankopan, Den foranderlige klode, Kristeligt Dagblads Forlag, 2023, s. 189)

3. Thomas Hariot, ”En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia, om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde” (1590)

4. Europas industrialisering (1840-1890)

5. Cecil Rhodes, ”Den britiske race” (1877)

6. Interview med Jared Diamond (2014) (Oliver Burkeman, Jared Diamond: ‘Humans, 150,000 years ago, wouldn’t figure on a list of the five most interesting species on Earth’, The Guardian, 24.20.2014)

Udflugt

Vi tog på Københavns Bymuseum og undersøgte byens udvikling, herunder geografiens betydning for København og udvidelsen i forbindelse med industrialiseringen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer